Naturgas og sikkerhed i fremtiden. Projektrapport September 2008

Naturgas og sikkerhed i fremtiden Projektrapport September 2008

Naturgas og sikkerhed i fremtiden Karsten Vinkler Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2008

Titel : Naturgas og sikkerhed i fremtiden Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Karsten Vinkler Frederiksen Dato for udgivelse : 15.09.2008 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 731.44; H:\731\44 Fremtidens problemer på gasinst\dokumentation\dokrap_final.docx Sagsnavn : Naturgas og sikkerhed i fremtiden ISBN : 978-87-7795-317-0

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Introduktion... 3 2 Resume og konklusion... 4 3 Fremtidens sikkerhedstekniske problemstillinger... 6 3.1 Stikledningen... 6 3.2 Gasmåler/regulatorskab... 6 3.3 Husledning... 7 3.3.1 Rørføring...7 3.3.2 Rørmaterialer... 7 3.3.3 Nye samlingsmetoder... 8 3.3.4 Blødlodning... 8 3.4 Gaskedler... 9 3.4.1 Gasblæseluftbrændere... 9 3.4.2 Åbne atmosfæriske kedler... 10 3.4.3 Lukkede traditionelle kedler... 10 3.4.4 Kondenserende gaskedler... 11 3.5 Prioritering af aktioner vedr. sikkerhed... 11 3.6 Service... 12 3.7 Andre gasapparater... 13 3.7.1 Åbne gaspejse... 13 3.7.2 Andre små gasapparater... 13 3.7.3 Længde af fleksible slanger... 14 3.8 Aftræk... 14 3.8.1 Plastaftræk... 14 3.8.2 Splitaftræk... 15 3.8.3 Aftrækssikring... 16 3.9 Afløb... 16 3.10 Bygninger... 16 3.10.1 Alarmer... 16 3.10.2 Ombygning... 17 3.11 Uddannelse... 18 3.11.1 Gør det selv... 18 3.11.2 Arbejdsmetoder... 18 3.11.3 Personsikkerhed... 18 3.11.4 Gasuddannelsen... 19

DGC-rapport 2 3.11.5 Afkortning med bajonetsav... 19 3.11.6 Brug af forkert værktøj ved samlinger... 20 3.11.7 Udenlandsk arbejdskraft... 20 3.12 Internationalt... 20 3.13 Handelskanaler... 21 3.13.1 Internettet... 21 3.13.2 Byggemarkeder... 21 3.14 Produktkontrol... 22 4 Sammenfatning... 23 Bilag Bilag 1: Eksempel på spørgeskemabesvarelse

DGC-rapport 3 1 Introduktion Gennem hele naturgasprojektets levetid har der været høj sikkerhed og næsten ingen ulykker på gasinstallationer og gasapparatet. Det går godt, men for fremover at fastholde et højt sikkerhedsniveau er det vigtigt at udvise rettidig omhu og forholde sig til mulige fremtidige problemer. På den måde kan vi forhåbentlig forebygge og dermed undgå problemerne. Hvad vil fremtidens problemer være med små gasinstallationer og apparater, og hvad gør vi? Med baggrund i input fra aktører fra gasbranchen er der i nærværende rapport tilvejebragt en indstilling til, hvad der bør gøres for at forebygge disse problemer. Rapporten er kvalitetskontrolleret af Bjarne Spiegelhauer (DGC). Karsten Vinkler Frederiksen Projektleder Per Gravers Kristensen Projektchef

DGC-rapport 4 2 Resume og konklusion Med henblik på at afdække fremtidens problemer er der i nærværende arbejde beskrevet en række spørgsmål/problemstillinger, og med udgangspunkt i disse har udvalgte tekniske aktører fra gasbranchen givet deres input. Følgende aktører blev udvalgt: Gasselskabernes inspektører: Svend Erik Carlsen, Jimmi Kjær Nielsen, Leon Pedersen, Palle Grauballe Bramsen og Bjarne Jørgensen fra HNG/MN. Fra DONG Niels Erik Hansen, Bjarne Koch og Carsten Nielsen. Fra Københavns Energi Jørgen S. Jeppesen. Servicefirmaer: Bent Acton fra firmaet Leon Pedersen, Aksel Lauesen fra Gastech-Energi, Poul Hagen og Peter Larsen, VELTEC. Vvs-firmaer: Finn Jensen fra Finlow VVS, Erik Larsen fra Lygas samt to jyske firmaer. Kedelleverandørerne: Jørgen K. Nielsen fra DEBRA, Bent Ole Pedersen fra Vaillant m.fl. Brancheorganisationer: Nils Lygaard fra Tekniq og Dansk Smedemesterforening i Odense DGC: Bjarne Spiegelhauer m.fl. Sikkerhedsstyrelsen: Arne Hosbond. Der er modtaget svar fra de fleste af grupperne ovenfor, nemlig Brancheorganisationer v/nils Lygaard fra Tekniq, Kedelleverandørerne v/lasse Nielsen fra Baxi, Infrastrukturejer v/john Peronard fra Energinet.dk, Energileverandørerne v/jørgen S. Jeppesen fra Varme & Bygas/Bygadrift - Københavns Energi, Servicefirma v/poul Hagen fra PH Vvs & Gasservice ApS og servicefirma v/peter Larsen fra VELTEC, Vvs-firma v/finn Jensen fra Finlow VVS, Inspektørerne i gasselskaber v/niels Erik Hansen, Teknisk Koordinator i DONG Energy og v/svend Eric Carlsen, Serviceinspektør i Hovedstadsregionens Naturgas I/S. I Bilag 1 er et eksempel på besvarelse af spørgeskemaet vist.

DGC-rapport 5 Ud fra alle tilbagemeldinger og en analyse af disse samt en sikkerhedsteknisk vurdering og prioritering indstilles følgende til FAU GI: På området små gaskedler med gasblæseluftbrænder har der været snigende røggashændelser, hvilket nok skyldes lav servicekvalitet og servicefrekvens. Disse bør således snarest revurderes og tilpasses. Med den kommende variation i naturgaskvaliteten bliver gasblæseluftbrændere endnu mere problematiske. Der har været snigende røggashændelser på installationer med åbne atmosfæriske gaskedler, hvilket skyldes tæring af veksler og tilstopning af aftræk. Der er behov for snarest at gennemføre opfølgning, registrering og information i forhold til disse anlæg. Der er set installationer, der kun er 5 år gamle, som på én gang har et forvitret plastaftræk og en tom vandlås. Ved tilstopning vil der være fri adgang for røggas i opstillingsrummet. En løsning er at afslutte lodrette aftræk med rustfrit stålrør, hvilket snarest bør indføres. Hvis leverandøren kan dokumentere, at deres plastrørsafslutning kan tåle UV-lys, så bør denne løsning også accepteres. Splitaftræk med aluminiums/almindelige rør kan tære og blive utæt og kan således udvikle røggashændelser. Det indstilles, at der indføres regelmæssig service på disse. I Kapitel 4 er tilbagemeldinger og alle indstillinger til FAU GI-aktion sammenfattet.

DGC-rapport 6 3 Fremtidens sikkerhedstekniske problemstillinger De indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen er analyseret, fortolket og beskrevet nedenfor. 3.1 Stikledningen Der vil altid være risiko for graveskader ved stikledninger. De er tynde og ligger normalt ikke langt nede i jorden. I bygasnettet ses der næsten ingen graveskader i forhold til det øvrige naturgasnet, idet næsten alt håndgraves omkring disse ledninger. Umiddelbart ser eksperterne ikke de store sikkerhedsmæssige problemer ved graveskader, hverken nu eller fremover. I dag er det en rutinemæssig opgave at reparere ledninger efter overgravning. Det dog vigtigt, at en skade bliver anmeldt til gasselskabet, og at den repareres korrekt. Hvis graveskader, der ikke umiddelbart er utætte, ikke anmeldes til gasselskabet, kan der senere opstå problemer. Der er kommet et svagt punkt, som man bør være opmærksom på. Der er fortsat behov for information for herved at forbygge disse skader. Det økonomiske ansvar for skadevolder bør præciseres. 3.2 Gasmåler/regulatorskab Hærværk på gasmålere ses som et muligt problemområde i fremtiden. Der ses også en tendens til mere hærværk i samfundet. Alt, der monteres tilgængeligt for tredjepart, frembyder en risiko for hærværk/terror. Der er vel en årsag til, at man i Tyskland kræver anvendelsen af flowsikringer i stikledningerne. Tilbagemeldingerne viser, at der endnu ikke er set gasmålere eller gasskabe, der har været udsat for hærværk. Mht. bygasnettet er alle målere her monteret inden døre. Et tiltag, der evt. kunne løse problemet, er en brudventil foran skabet (svarende til kravet i Tyskland).

DGC-rapport 7 3.3 Husledning 3.3.1 Rørføring I to af tilbagemeldingerne ses et problem med Conex-samlinger. I bygasområdet er der ingen potentielle problemer i forhold til rørføring. Tilbagemeldingen fra naturgasområdet i det sønderjyske er, at der tilsyneladende ikke er et problemområde her. Dette underbygges med, at der her generelt bruges kobber med loddesamlinger eller kompressionssamlinger. Enkelte nye installationer er udført med fleksible rustfri stålrør. Problemstillingen mht. Conex-samlinger er ikke uddybet, og der ingen forslag til tiltag. Der mangler indsigt i problemstillingen, så derfor bør der gennemføres en nærmere undersøgelse. Man kan forestille sig, at de meget tætte huse, som vi vil se i fremtiden, kan betyde, at eventuelle utætheder fra mekaniske samlinger ikke bortventileres i det omfang, som vi ser i nutidens mere utætte huse. 3.3.2 Rørmaterialer Der forventes ikke sikkerhedstekniske problemer med de materialer, der er godkendt i dag. Anvendelse af plastrør i bygninger forventes derimod fremover at medføre en øget risiko ved brand. Hertil kan det generelt siges, at plastrør i sagens natur vil være mere udsatte for fysiske skader end fx jern- eller kobberrør, og derfor vil stille større krav til fremføring og beskyttelse. Samtidig må det sikres, at de er modstandsdygtige mod sollys og varmepåvirkninger. Forebyggelse heraf kan være at føre plastgasrør i føringsrør. Det gælder især i vægge og gulve, hvor der er mulighed for skader på sigt, fx ved at forbrugeren beskadiger plastgasrøret med en skrue. Test og prøvningsmetoder af nye rørtyper fremhæves som et problemområde, og spørgsmålet er, om disse er gode nok, specielt om de forcerede langtidstest er passende?

DGC-rapport 8 Sammenfattes disse tilbagemeldinger ud fra forbrugernes sikkerhedstekniske synsvinkel, er plastrør ikke egnet som husledning, og det indstilles, at gasselskaberne ikke umiddelbart understøtter udvikling og implementering af disse. 3.3.3 Nye samlingsmetoder Tilbagemeldingen fra praksis er, at der ikke opleves problemer med pressamlinger. Heller ikke med andre, korrekt udførte samlingsmetoder. Pressamlinger har desuden den fordel, at de er meget svære at samle forkert, i forhold til fx kompressions- og skæreringsfittings. Flere forskellige samlemetoder og evt. forskellige fabrikater vil altid udgøre en risiko for forbytning og forkert samling. Måske ældes O-ringen, så der på sigt kan opstå utætheder. Det bør afklares, om der er foretaget undersøgelser af langtidspåvirkninger af gummiringe med gas, herunder problemer med varmepåvirkning fra brand. Er dette ikke tilfældet, bør den slags test iværksættes. 3.3.4 Blødlodning Det skal nævnes, at kravet om hårdlodning af gas er en teknisk vurdering foretaget i 70 erne. Argumentet var, at det var lettere at lave en tæt hårdlodning, der kunne modstå de termiske forhold ved brand. Tilbagemeldingerne i spørgeskemaet er ikke entydige i forhold til sikkerhed ved brug af blødlodning. Nogen ser ikke et problem ved blødlodning, mens andre påpeger den hurtigere smeltetid for loddetinnet og deraf følgende risiko for en utæt gasinstallation ved brand. Problemstillingen svarer meget godt til den, der gælder for gasrør af plast. Det indstilles, at der rettes henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på en revurdering af konceptet blødlodning.

DGC-rapport 9 3.4 Gaskedler I bygasområdet i København er der ikke mere end 800 kedler tilbage. Derfor vedrører følgende gennemgang kun de naturgasbaserede kedler, og disse er sikkerhedsteknisk opdelt i de traditionelle apparattyper. 3.4.1 Gasblæseluftbrændere Kedler med gasblæseluftbrændere har jo åbent forbrændingskammer, og her er der risiko for udledning af forbrændingsprodukter i opstillingsrummet. Tilbagemeldingerne er ikke entydige, idet nogen ikke ser et fremtidigt sikkerhedsteknisk problem ved disse kedler, mens andre finder det afgørende for sikkerheden, at brænderne bliver serviceret rettidigt og korrekt. Servicemontørerne skal være veluddannede. Det var måske en ide at stille krav om efteruddannelse af servicemontører. Lovkrav om service hvert år er ønskeligt, da vi fortsat finder alt for mange fejl ved sikkerhedseftersyn. En enkelt tilbagemelding er skarp og udtrykker, at disse kedler bør forbydes inden for to år som følge af CO-faren. Hvis Gasreglementet overholdes, og der udføres regelmæssig og korrekt service, udtrykkes det i en af tilbagemeldingerne, at der ikke er noget sikkerhedsmæssigt galt i at anvende disse kedler. For at undgå sikkerhedsmæssige problemer, er det vigtigt at fokusere på eftersynsfrekvensen og kvaliteten af den udførte service. I de få tilfælde, hvor gasinstallationer har udgjort en sikkerhedsmæssigt farlig situation, kunne de alle (eller næsten alle) have været undgået og/eller været opdaget ved korrekt udført service. Her er undtaget de sager, hvor der ikke har været indblandet et servicefirma, og hvor det har været en kunde/anden håndværker eller anden person, der har ændret på installationen. En tilbagemelding lyder på, at disse produkter ikke er tidssvarende. Brancheorganisationen ser ikke sikkerhedstekniske problemer for store anlæg, mens området små huse med kedler med åbent forbrændingskammer er problematisk, men apparattypen vil automatisk blive udfaset i forbindelse med udskiftning. Det skal også nævnes, at fremtidens gaskvaliteter næsten umuliggør anvendelsen af gasblæseluftbrændere.

DGC-rapport 10 Samlet set bør eftersynsfrekvensen tilpasses til 1 år, og kvaliteten af service bør revurderes og tilpasses. 3.4.2 Åbne atmosfæriske kedler Tilbagemeldingerne her svarer til ovennævnte om kedler med gasblæseluftbrændere. Specifikt for denne kedeltype skal nævnes, at der i dag er påbygget aftrækssikring og obligatorisk service er også et krav. Men hvis service ikke overholdes, kan der opstå tæring og tilstopning i veksler og aftrækssystem, som medfører sikkerhedstekniske problemer. Der henvises til en sag for kort tid siden fra Kliplev, hvor en familie blev kulilteforgiftet. Det nævnes også, at denne kedeltype udfases løbende, og en optimistisk vurdering er, at hovedparten er væk om 5-8 år. Som afhjælpning/forebyggelse foreslås det, at der gennemføres løbende opfølgning og informationsformidling. Det bør registreres, om service bliver udført på disse installationer, hvilket kan bidrage til forebyggelse af uheld. 3.4.3 Lukkede traditionelle kedler Mht. lukkede traditionelle kedler fremhæves splitaftræk i flere af tilbagemeldingerne som et forventet problemområde. Specielt hvis de er udført i stål/aluminium, vil der opstå problemer ved tæring på aftræksrørene og dermed risiko for udledning af forbrændingsprodukter. Det indstilles i størstedelen af tilbagemeldingerne, at der som en forbyggende aktion bør introduceres et servicekrav på kedeltypen. Der er modtaget to forslag til servicefrekvens, nemlig hhv. 2 år og 10 år. Sikkerhedsstyrelsen bør således opfordres til at indføre lovpligtig service på gaskedler med splitaftræk, herunder mere fokus på kontrol af aftræk.

DGC-rapport 11 3.4.4 Kondenserende gaskedler Ud fra tilbagemeldingerne ses den kondenserende gaskedel som en kedeltype, hvor belastningen på konstruktionsdele er væsentligt anderledes end for traditionelle anlæg. Problemområderne er korrosion, forvitringer og tilstopning i røgveje samt tæringer i kondenserende dele. Problemer kan opstå på grund af fejlmontage (fx aftræk). Pakninger i aftræk nævnes også. Det er velkendt, at der fx er problemer med tilstoppede vekslere og tærede aftræk på gamle Nefit Turbokedler. Det nævnes, at der altid vil være problemer med tæringer, så længe der tilsættes svovl i gassen (sporstof). Der burde bruges et sporstof uden svovl. Problemerne skyldes ifølge tilbagemeldingerne manglende eller utilstrækkelig service. Kondenserende kedler er mere servicekrævende end traditionelle kedler, hvorfor et lovkrav om service/overvågning iht. fabrikantens anvisninger vil være ønskeligt. Det foreslås, at frekvensen bliver hvert andet år. 3.5 Prioritering af aktioner vedr. sikkerhed Som det fremgår, er der en række sikkerhedstekniske problemstillinger, hvor der er behov for forebyggende aktion. Spørgeskemaundersøgelsen giver nogle bud på prioriteringen heraf. I en af tilbagemeldingerne foreslås det, at der kun fokuseres på gaskedler med åben forbrænding. Traditionelle og kondenserende gaskedler udgør sjældent et problem, hvis service bliver overholdt. Det er nok kravet til service, der skal ses på. Der skal måske stilles krav til lovpligtige eftersyn eller kontrol af samtlige gasinstallationer. Kravet kunne evt. være bestemt efter gasforbruget, fx eftersyn for hver 5000 m 3 gas. Det kunne så erstattes af et normalt eftersyn/service, men bliver dette ikke udført, bør der være krav om et kontrolbesøg på den ene eller anden måde. Derudover skal der fokuseres på vigtigheden af kontrol af især aftræksforholdene på gaskedler med åben forbrænding. Specielt selve aftrækket fra gas kedlen, men også muligheden for kontrol af fx den murede skorsten, hvis aftrækket føres via en sådan. Mange installationer med væghængte gaskedler med åben forbrænding har ingen inspektionsmulighed. Det ville være en forbedring, hvis forbrugeren kunne tvinges til at få en sådan udført, så hele aftræksforholdet kunne kontrolleres visuelt. Allikeriste er en god

DGC-rapport 12 foranstaltning, der burde være lovpligtig. Kulilteforgiftninger er ofte relateret til fugle i skorstenen. Disse kunne alle have været undgået med en allikerist. Et forslag fra en af eksperterne er, at gasselskaberne skal udføre stikprøver på de kedler, hvor de mener, der er størst risiko for skavanker. I to af tilbagemeldingerne er sammenhæng mellem kedeltype og prioritering opstillet som følger: og 1. Gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer 2. Lukkede apparater med splitaftræk 3. Kondenserende kedler med splitaftræk 4. Kondenserende kedler generelt 1. Gasblæseluftbrændere 2. Åbne atmosfæriske kedler 3. Kondenserende kedler 4. Lukkede traditionelle kedler 3.6 Service Der blev også spurgt til, hvorvidt indholdet af serviceordninger på gaskedlerne er tilfredsstillende, og i givet fald hvad der bør gøres. Herunder om serviceintervallerne er OK. Sammenfattes svarene, er det svært at gennemskue ordningerne og risikoområder som stoppede veksler og tærede aftræk. På bl.a. Vaillant Ecotec kedler rejses behovet for tilpasning af serviceordningerne og intervallerne. Som nævnt ovenfor fremhæves det, at gaskedler uden lovpligtige eftersyn, fx kondenserende gaskedler, pga. deres opbygning med vandlås og brænderpakninger kan indebære en øget risiko for kulilteforgiftninger. Konceptet bør således vurderes og ensrettes. Fabrikanternes krav/anbefalinger skal fremhæves. I langt højere grad skal bør ændres til skal i vejledninger. Flere af tilbagemeldingerne foreslår, at service eksempelvis bør føl-

DGC-rapport 13 ge antal kørte timer, maks. gasforbrug på eksempelvis 5.000 m 3 pr. år og/eller et tidsinterval. Et forslag til serviceintervaller er som følger: Gasblæseluftbrændere 1 år Åbne atmosfæriske kedler 2 år Kondenserende kedler 2 år Lukkede traditionelle kedler 3 år Generelt bør kvaliteten af service hæves, fx med en frivillig tilsynsordning på servicearbejde. 3.7 Andre gasapparater Mht. andre gasapparater stillede vi en række spørgsmål, der svarer til spørgsmålene for kedler. 3.7.1 Åbne gaspejse Det første spørgsmål vedrører specifikt de åbne gaspejse og omhandler udviklingen i markedet og det sikkerhedstekniske risiko ved anvendelsen. Der ikke konsensus i tilbagemeldingerne, om der kan forventes en stigning i brugen af disse apparater. Nogen forventer en stigning, mens andre ikke gør. Herudover fremhæves det, at apparatudbuddet er lille. Sikkerhedsteknisk kan der opstå problemer med tilførsel af forbrændingsluft i nye tætte huse. Hertil kommer naturligvis aftrækket og flammesikringen. Omvendt vil der næsten altid være mennesker til stede, når pejsen er tændt. Et tiltag kunne være en ændring i konstruktionen eller serviceeftersyn hvert år. 3.7.2 Andre små gasapparater Der er spurgt til sikkerhed i forhold til andre små gasapparater. Her nævnes tæringsproblemer på gasgrillbrænderen, når den er 5-8 år gammel. Brand-

DGC-rapport 14 og CO-problemer nævnes også, idet eksempelvis gasgrillen står tæt på huset/udstuen. En forebyggende foranstaltning er information. 3.7.3 Længde af fleksible slanger Mht. om der er en sikkerhedsteknisk risiko ved brug af længere fleksible slanger på gasgrill, er svaret umiddelbart nej - tværtimod. Dette underbygges med, at korte slanger nemt kommer til at hænge som en bue i luften fra en gasgrill, som man nemmere kan falde over end en lang slange. Endvidere nævnes det, at de korte slanger kan give problemer, når den bruges ved en terrassevarmer, der i forhold til brandrisiko skal væk fra et udhæng. Som afhjælpning for de korte slanger kan der monteres PLUG1 (eller Sturgis) på en havemur eller på en stander. Alternativt kan slanger over en vis længde beskyttes med en rustfri strømpe, hvor klemmeskader undgås. Mht. revner i slanger foreslås det at kontrollere slangerne med jævne mellemrum. Det skal bemærkes, at erfaringer fra både et DGC-projekt og fra udlandet viser ikke tegn på problemer her. Slanger kan sagtens ligge ude i både 10 og 15 år, uden at der er set problemer. 3.8 Aftræk Aftrækket har været et vigtigt sikkerhedsområde og vil fortsat være det. 3.8.1 Plastaftræk Der skal være fokus på længdeudvidelse ved samlinger, der under uheldige omstændigheder kan medføre, at rørene går fra hinanden. Hertil kommer, at plast med tiden kan blive mørt. Det er derudover svært at få rørleverandørerne til at komme med dokumentation for UV-bestandighed. Der har allerede været eksempler på aftræksrør af plast, der forvitrer, når de udsættes for vind og vejr. Disse kan i yderste konsekvens stoppe et aftræk

DGC-rapport 15 og på den måde være årsag til en kulilteforgiftning, når vandlåsen i en kondenserende gaskedel samtidig tømmes. Dette kan ske på ca. 5 år. En afhjælpning på forvitrede aftræksrør kunne være at afslutte aftræk, især lodrette, med rustfrit rør. Alternativt kan sorte UV-bestandige rørbruges. Mht. afhjælpning/forebyggelse i forhold til længdeudvidelse foreslås test, dog ikke nærmere specificeret. Nogle plastaftræk er trukket i skorsten hen over en kant og kan således slide hul og medføre recirkulation, CO-dannelse, og derved vil kedlen stoppe. Umiddelbart er der ingen risiko for personskade. En forebyggende foranstaltning er at bruge bøsningsrør. Her nævnes det også, at vi vil opleve fugtige/våde skorstene. Specielt på flexrørene når/hvis de slipper i toppen som følge af nedbrydning. Det er yderst vanskeligt at foretage inspektion i toppen af en skorsten. Som forebyggelse nævnes skærpet tilsyn af aftræk med passende intervaller, evt. udført af en skorstensfejer. 3.8.2 Splitaftræk Mht. splitaftræk og sikkerhed fremhæves aluminiumsaftræk, der tærer. Brug af almindelige rør og fittings nævnes også som et problem. Hvis splitaftrækket i en gaskedel stopper, udtrykkes det i en af tilbagemeldingerne, at det kun kan have sikkerhedsmæssig betydning ved kondenserende gaskedler, da der her er en vandlås, der kan tømmes. Andre gaskedler vil gå på flammefejl pga. røggascirkulation. Igen bør der måske fokuseres på de kondenserende gaskedler som helhed i stedet for på splitaftrækket. Det skal bemærkes, at der tilsyneladende ikke er klarhed over definitionen af splitaftræk, idet røggassen fra et utæt splitaftræk vil strømme ud i opstillingsrummet. Det indstilles, at der bør indføres lovpligtig regelmæssig service på disse anlæg. Det nævnes også, at vi skulle have beholdt skorstensfejerne, dog uden at det uddybes yderligere.

DGC-rapport 16 3.8.3 Aftrækssikring Aftrækssikringen er ikke altid monteret det rigtige sted på gaskedlen og kan således have meget svært ved at afbryde ved røg tilbageslag. Ved service er der aftrækssikringer, der ikke virker efter hensigten. Der er ikke givet anvisninger på afhjælpning, men set i lyset af at et svigt i funktionen kan betyde risiko for kulilteforgiftning, bør problemet undersøges nærmere og afhjælpes. De åbne kedler vil dog blive udfaset over en årrække. 3.9 Afløb På de kondenserende gaskedler nævnes vandlåsen, hvor det fremhæves, at disse skal udføres i plast, men hvis plasten er af dårlig kvalitet, kan der opstå problemer. En af de adspurgte har meldt tilbage, at de ikke har oplevet situationer med afløb, hvor der er opstået sikkerhedstekniske problemer. På langt sigt vil vi opleve tæring i afløbssystemerne. På de installationer, hvor kondensvandet ikke blandes med basisk spildevand fra eksempelvis vaskemaskinen, bør der monteres et neutraliseringssystem som forebyggelse. Der findes dog ikke nogen erfaringer fra Danmark eller udlandet. 3.10 Bygninger 3.10.1 Alarmer I forhold til mulige sikkerhedsproblemer i bygninger skal gasalarmer og kuliltealarmer nævnes, idet formålet med disse er at opretholde en høj personsikkerhed i bygninger med naturgasinstallationer. Der er tilbagemelding om problemer som fejlalarm, dårlig selektivitet for gasarter og tvivl om, hvorvidt produkterne bliver ved med at fungere efter hensigten. De skal vist udskiftes efter 3 år ifølge en af eksperterne. Der er tilsyneladende tvivl om dette. Brugen af disse alarmer kan også give falsk tryghed hos brugeren af bygningen, idet man helt vælger eftersyn af gaskedlen fra.

DGC-rapport 17 Der findes tilsyneladende også dårlige modeller, men mht. CO-alarmer er der en standard, der skal sikre visse minimumskrav til produkternes egenskaber. Oplysningerne formidles endvidere til forbrugerne via en liste på DGC s hjemmeside. Der blev ikke givet nogle bud på, hvordan en forebyggelse af disse problemer kan skrues sammen, ud over at information om, at alarmerne ikke kan erstatte eftersyn bør formidles til forbrugerne. Fremtidens bygninger vil blive tættere, og spørgsmålet er så, om dette vil medføre problemer i forhold til kulilte i boliger, hvor der anvendes åbne gasapparater som gaskomfurer, åbne gaspejse og ligene (fx katalytovne der må bruges med atmosfærisk kontrol op til 4,2 kw uden krav om aftræk). Tilbagemeldingerne er, at det kan give problemer bl.a. som følge af, at Gasreglementets krav mht. lufttilførsel er fastlagt på basis af huse fra 60 erne og 70 erne med naturlig ventilation. I dag bruges ofte tvungen ventilation (fx krydsveksler), og det kan medføre sikkerhedstekniske problemer med frisklufttilførslen. Bygningsreglements krav hertil er oven i købet blevet skærpet. Det foreslås at gennemføre revision og tilpasning af Gasreglementets krav mht. dette. 3.10.2 Ombygning Bygninger bliver naturligvis ombygget, men er der tilstrækkelig opmærksomhed på, om dette kan medføre sikkerhedstekniske problemer med gasinstallationen? Tilbagemeldingerne er, at det kan give problemer i forhold til aftræk. Det kan være fejl ved forlængelse, samlinger, inddækning, tagændringer og demontering. Fx ved udnyttelse af førstesalen, hvor aftrækket ikke føres med op. Det fremhæves, at problemer ofte skyldes, at de udførende ved ombygning er håndværkere, og at installationsforskrifterne ikke følges. Håndværkere kan finde på at adskille et aftræk uden viden om, at det er balanceret, hvilket kan medføre CO-ulykker.

DGC-rapport 18 Forebyggelse bør fokusere på oplysning til forbrugeren, gør det selv-folket, håndværkeren og byggebranchen. Man kunne også overveje at indføre straffe, hvis ikke-uddannede håndværkere udfører arbejde på gasinstallationer. 3.11 Uddannelse 3.11.1 Gør det selv Udannelse sikrer grundlæggende, at den person, der udfører opgaver med relation til gasinstallationen, gør det på en sikker og forsvarlig måde. Gør det selv-folket har som udgangspunkt ikke den samme indsigt, men spørgsmålet er, om det kan give sikkerhedstekniske problemer i fremtiden. Tilbagemeldingerne viser, at det et problem, men omfanget kendes ikke. Udførelse af aftræk og gasrør fremhæves dog som problemområder. Fx dårligt udført gasrør til hjemmekøbt gasapparat vil kunne give eksplosioner, forbrændinger, brand og forgiftninger. En forebyggende foranstaltning kunne være at forhindre salg til denne gruppe, men først bør risikoniveauet dokumenteres nærmere. 3.11.2 Arbejdsmetoder Arbejdsmetoder ved service har også relation til uddannelse, og spørgsmålet er om disse metoder er passende i forhold til sikkerhed. Her nævnes det, at hvis service sker i henhold til Gasreglementet og fabrikantens anvisninger, så er der ikke et problem. Der er dog konkrete problemer ved opsætning af gaskedler, idet de ofte installeres, så det er umuligt at gennemføre korrekt service. Det foreslås, at der gennemføres en analyse af arbejdsmetoder, som efterfølgende udmøntes i et godkendt servicekoncept. 3.11.3 Personsikkerhed Mht. personsikkerheden når der arbejdes med naturgasinstallationer, er der bred enighed om, at den er tilfredsstillende. Dette underbygges af, at alle skal gennemgå en grundig grunduddannelse og gå som føl, inden de for alvor slippes løs på egen hånd.

DGC-rapport 19 Som forbyggende foranstaltning foreslås det dog, at der bør stilles krav om personbeskyttelse i form af en CO-detektor. 3.11.4 Gasuddannelsen Den generelle tilbagemelding er, at uddannelsen bør revideres, og kravene til undervisningsstederne bør skærpes. Det gælder både for skolerne og produktkurserne hos leverandørerne. Konkret foreslås det, at A-certifikatet ses som et adgangskort til at komme ud i et gasservicefirma og her i en periode på fx 3 mdr. eller længere køre som føl, så sikkerhed ved korrekt udført service kan læres. Den enkelte gasmontør bør have en godkendelse til at servicere særlige fabrikanter/mærker, maks. 3-4 stk. Dette er et emne, der bør undersøges for sig selv. Branchen bør også se på reglen om, at en lærling, der er dumpet i forsøget på at tage et A-certifikat, ikke efterfølgende kan gå til svendeprøve. Dette arbejdet er tilsyneladende i gang, hvilket dog bør afdækkes. For bygas er tilbagemeldingen, at virksomhederne i overvejende grad selv må uddanne deres medarbejdere pga. det manglende kursusudbud målrettet deres behov. A-certifikatet og evt. specialuddannelser på apparater bør være tidsbegrænset på fx 5 år, som det ses fx i England. På transmissionsnettet er der ikke behov for yderligere uddannelse. 3.11.5 Afkortning med bajonetsav Der har været ulykker med afkortning af uafspærret 8 mbars gasrør med bajonetsav, men det fremhæves, at det er ca. 2 år siden, der sidst har været en sådan ulykke. Det foreslås dog, at myndighederne kommer med en fast procedure, der vil sikre, at denne fremgangsmåde ikke benyttes.

DGC-rapport 20 3.11.6 Brug af forkert værktøj ved samlinger Der ses problemer med brug af forkert værktøj ved samlinger med pressfittings, og - som det nævnes - er det altid problematisk, når der anvendes forkert værktøj. Hertil kommer, at der er for mange typer pressbakker, og at vvs-grossisterne ved for lidt om pressbakker. Det foreslås, at der gennemføres uddannelse, og at der formidles generel information til vvs-firmaerne fra gasselskaberne. Det fremhæves i en tilbagemelding, at de ikke har oplevet den slags problemer endnu, selvom de var de første til at anvende pressfittings i samråd med (det daværende) DGP. 3.11.7 Udenlandsk arbejdskraft Som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er der kommet mere arbejdskraft til Danmark fra udlandet. Spørgsmålet er, om det har betydning i forhold til gældende regler for kvalifikationer. I udgangspunktet skal kravene til danske personlige kvalifikationer følges, men det er problematisk at gennemføre meritvurdering. Hertil kommer naturligvis sprogbarrierer/instruktion/tradition. Arbejdskraften er tilsyneladende god nok, men de ansvarlige holder ikke øje med det udførte arbejde. Problemerne kan også skyldes, at den udenlandske arbejdskraft ikke involverer en dansk vvs-installatør fx ved renovering af bygninger. Det foreslås, at der skal indføres en svendeprøve, der viser, om den enkelte har de rigtige kvalifikationer. Men det er måske for bureaukratisk. 3.12 Internationalt Internationalt har Marcogaz gennemført et arbejde, hvor der er gjort status for fremtidige sikkerhedstekniske problemer. Dette er dokumenteret i rapporten Analysis of the Domestic Gas Sector Domestic Gas Operatives.

DGC-rapport 21 3.13 Handelskanaler Inden for de sidste 10 år har mulige handelskanaler ændret sig, og internettet er af de nye muligheder. 3.13.1 Internettet Når det gælder internetkøb af gasapparater og udstyr, mangler der information omkring autorisationskrav for installation af produkter. Hertil kommer risikoen for manglende registrering og dansk manual for produktet. I sidste ende kan det medføre ulykker. Det eneste forslag til forebyggende foranstaltning er at forbyde internetsalg, hvilket selvfølgelig ikke er en holdbar løsning i længden. Umiddelbart bør reglerne for køb og installation kommunikeres til gaskunderne. 3.13.2 Byggemarkeder Tilbagemeldingerne mht. gasapparater, der sælges i byggemarkeder og efterfølgende installeres af uautoriserede personer, er, at der ses underlige produkter, som bliver samlet med forkerte dyser, der resulterer i forkert forbrænding og kuliltedannelse. Problemet er at finde en metode til at regulere området. Under alle omstændigheder bør der informeres om reglerne for installation af gasapparater, specielt om hvem, der må gøre hvad. Det foreslås, at byggemarkedsbranchen kontaktes for at sikre, at information når frem til køberen om, at installation kræver autorisation. Apparaterne bør være mærket, selvom det ikke giver nogen garanti. Et forslag til tekst på et sådan mærke kunne være: Hvis dette apparat tilsluttes af en usagkyndig person, er det mod dansk lovgivning, og evt. følgeskader på personer eller ejendomme vil ikke blive dækket af nogen forsikring. Alle økonomiske omkostninger til evt. nødvendig behandling hos læge eller på hospital, eller til assistance fra Falck eller brandvæsen, vil blive opkrævet hos den person, der har overtrådt disse regler.

DGC-rapport 22 Et andet forslag er, at der kunne være krav om, at der ved køb af et gasapparat skulle være et postkort, som køberen skulle udfylde med navn og adresse og sende til gasselskabet. Og der skulle være en GUL advarsel om, at apparatet kun må monteres af en autoriseret vvs-installatør. 3.14 Produktkontrol Produkter på det danske marked kommer i stigende grad fra bl.a. Kina, og det gælder også gasapparater. Mht. det sikkerhedsmæssige aspekt er tilbagemeldingen, at der forventeligt vil opstå problemer, og derfor er det vigtigt at holde fast i en produktgodkendelse i Danmark. Her skal man ikke glemme de produkter, som sælges via internettet. Man kunne også vælge en model, hvor man aktivt undersøger nogle af de produkter, der er kommet på markedet. Dette kunne gøres af et Notified Body.

DGC-rapport 23 4 Sammenfatning I følgende tabel sammenfattes tilbagemeldingerne fra eksperterne med afsæt i en vurdering af, om problemstillingerne har betydning for forbrugernes sikkerhed (risiko for forgiftning, brand eller eksplosion). Tabellen angiver, hvorvidt eksperterne har erfaring med problemstillingen på området, og forslag til FAU GI-aktioner og prioritering er indstillet med baggrund i eksperternes vurdering af den sikkerhedsmæssige risiko for forbrugeren. 1 angiver lav sikkerhedsrisiko og dermed lav prioritering 2 angiver uafklaret sikkerhedsrisiko, som forventes at være lille 3 angiver, at sikkerhedsrisiko kan forventes 4 angiver, at der er en sikkerhedsrisiko nu Område Problemstilling Forslag til FAU GI Baggrund Prioritet (1-4) Resultat Stikledningen graveskader på rør Måler/regulatorskab - Hærværk Husledning Conexsamlinger Husledning - plastrør Husledning pressamlinger Husledning blødlodning Små gaskedler med gasblæseluftbrænder Åbne atmosfæriske gaskedler Lukkede traditionelle kedler med splitaftræk Kondenserende gaskedler Indholdet af serviceordningerne Servicefrekvens på gaskedler Manglende indrapportering Fortsat information Snigende gasudslip forventes jf. svarene 3 Forventes fremover Krav om brudsikring Kan måske udvikle sig 1 til gasudslip Ikke uddybet ekspertinput Undersøges nærmere Risiko er uklar 2 Brand, beskadigelse, Anbefales ikke Snigende gasudslip 3 solpåvirkning m.m. forventes forventes Tæthed ved brand og ældning af O-ring Undersøgelse og test Kravene er fra 70 erne og Revurderes og for restriktive tilpasses Eftersynsfrekvens og servicekvalitet Revurderes og er ikke passen- tilpasses de Tæring af veksler og tilstopning Opfølgning, registre- af aftræk ring og information Tæring af aftræk i opstillings Lovpligtig service rum Fejlmontage, sporstoffer Lovpligtig service giver tæring og tilstopning Svært gennemskuelig. Bør Vurderes og ensrettes bruges oftere end skal Service kan følge antal Vurderes og ensrettes kørte timer eller gasforbrug Risiko for gasudslip 2 kendes ikke Risiko for gasudslip 2 kendes ikke Snigende røggashændelser er set 4 Snigende røggashændelser er 4 set Snigende røggashændelse forventes 3 Snigende røggashændelse forventes 3 Kan udvikle sig til røggashændelse 3 Kan udvikle sig til røggashændelse 3 Prioritering kedler Flere bud på fokusområder Vurdering og tilpasning Ønske om optimering af 2 af stikprøver indsatsen Åbne gaspejse og nye tætte huse Utilstrækkelig forbrændingsluft Service hvert år Kan udvikle sig til røggashændelse 3

DGC-rapport 24 Område Problemstilling Forslag til FAU GI Baggrund Prioritet (1-4) Resultat Andre små gasapparater Længere fleksible slanger til gasgrill Plastaftræk - længdeudvidelse Plastaftræk - forvitring - tom vandlås Plastaftræk skarpe kanter Plastaftræk våde skorstene Splitaftræk - tæring Aftrækssikring Slitage af vandlås Tæring af grillbrændere, Information Kan medføre CO- og 3 placeret tæt på huset brandrisiko Kort slange kan give faldog brandrisiko Kontakt SIK mhp at lempe kravene Rørene går fra hinanden, Undersøges nærmere og der kommer røggas i ved test opstillings rum Ved tilstopning dannes Afslut lodret aftræk røggas i opstillingsrummet med rustfrit rør Længdeudvidelse giver Brug bøsningsrør slitage og utæthed Flexrør slipper måske ved Undersøges nærmere toppen af skorsten Aluminium/alm. rør kan Regelmæssigt tære og blive utæt eftersyn Fejlmontage og funktionssvigt Nærmere undersø- ved tilstoppet aftræk gelse Plast af dårlig kvalitet. Er Nærmere undersøgelse dog ikke set endnu. Øget slangelængde vil 1 reducere risiko Snigende røggashændelse forventes 3 Forvitrede plastaftræk 4 kan opstå på 5 år Hændelse forventes 1 ikke på balanceret aftræk Risiko for hændelser er 2 uafklaret Kan udvikle sig til røggashændelse 4 Snigende røggashændelse forventes 3 Risiko for hændelse er 2 uafklaret Afløb Kan tære på lang sigt Ingen aktion p.t. Risiko for hændelser 1 forventes at være lille Gas- og CO-alarmer i bygningen Falsk tryghed. Funktionssvigt på sigt Forebyggende information Tættere bygninger GR-A krav mht luftskifte er Revision af Gasreglementet ikke tidssvarende. Ombygning - håndværkere Ændringer kan medføre Information falig installationer Gør det selv-folk og Manglende indsigt forventes Undersøges nærmere uddannelse at give problemer Arbejdsmetoder ved Kedelopsætning gør service Analyse/ konceptbeskrivelse service besværlig Personsikkerhed ved Tilfredsstillende Teknikeren skal service bruge CO-detektor Gasuddannelsen Grundforløb og produktkurser Revision af under- har for lavt niveau visning snarest Afkortning med bajonetsagere Problemet er der ikke læn- Fast procedure formidles Værktøjsvalg ved samlinger Der er mange fejlkilder hos Uddannelse og med pressfittings grossister og vvs ere information Udenlandske installatøremenspapir Meritvurdering af eksa- Svendeprøvetest er vanskelig Internationalt Marcogaz bedømmelsesnotat Gennemgang af findes dokument Handelskanaler - internettet Manglende registrering, Information til kun- danske manualer osv.. den Byggemarkedssalg Produkter ses samlet og Information til byggemarkederne installeret forkert Produktkontrol Kvaliteten er ikke altid Produktgodkendelse passende høj. i DK bør fastholdes Risiko for hændelse er 2 uafklaret Risiko for røggashændelse er uafklaret 2 Kan udvikle sig til røggashændelse 3 Risikoen for røggashændelser er 2 uafklaret Risikoniveauet kendes 2 ikke Lavt risikoniveau 1 På sigt kan det betyde 3 lavere sikkerhedsniveau Der har ikke været 1 hændelser i 2 år Risiko for hændelse 3 med gasudslip Risiko for hændelser er 1 lille Kan give et bedre 1 vurderingsgrundlag Risiko for hændelser 1 kendes ikke Risikohændelser forventes 3 Risikohændelser forventes 3

DGC-rapport 25 BILAG 1: Eksempel på spørgeskemabesvarelse Aktør: NN Område Spørgsmål Svar 1.1 Gaskvalitet DGC input! 2.1 Stikledningen Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger, når der opstår graveskader? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? PS: Brug 1-2 min. pr. spørgsmål og udfyld næste kolonne med dit svar og returner dokumentet til kvf@dgc.dk. På forhånd tak for hjælpen! 3.1 Gasmåler/ Er der på kort/langt sigt risiko for mere hærværk på gasmåler? regulatorskab Hvis ja, er der så sikkerhedsmæssige problemstil- linger, der bør nævnes, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 4.1 Husledning Er der på kort/langt sigt generelle sikkerhedsmæssige problemstillinger ved gasrørføringer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved nye rørmaterialer til gas (fx plastrør)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 4.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved nye samlingsmetoder (fx pressesamlinger)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 4.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved blødlodning af gasrør? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 5.1 Gaskedler Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved anvendelse af gasblæseluftkedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afjælpning/forebyggelse? Nej det tror jeg ikke. Det er en rutinemæssig opgave at reparere ledninger efter overgravning. Fortsat information på området er nødvendig. Økonomisk ansvar for skadevolder skal præciseres. Kan være et muligt problemområde i fremtiden. Der er vel en årsag til at man i Tyskland kræver anvendelsen af flowsikringer i stikledningerne Nej ikke umiddelbart nogle problemer Er de forcerede prøver for langtidsholdbarhed gode nok? I jord ingen problemer! I bygninger måske et problem fremover! Samlingen vurderes som god, men langtidspåvirkningen af gummiringe med gas skal analyseres. Nej, kravet om hårdlodning af gas er en teknisk vurdering foretaget i 70 erne. Argumentet var bl.a., at det er lettere at lave en holdbar /tæt hårdlodning end en blødlodning. Endvidere var smeltepunktet for loddemateriale til debat. Konceptet bør revurderes!!!!!. I småhuse, ja! Åben forbrænding, risiko for udledning af forbrændingsprodukter. Bliver automatisk udfaset i forbindelse med udskiftning. For store anlæg, nej!

DGC-rapport 26 Aktør: NN Område Spørgsmål Svar 5.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved anvendelse af åbne atmosfæriske kedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 5.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved anvendelse af lukkede traditionelle kedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 5.4 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved anvendelse af kondenserende gaskedler? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 5.5 Hvordan skal ovennævnte gaskedeltyper prioriteres mht. mulige fremtidige sikkerhedsproblemer? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved indholdet af serviceordninger på gaskedlerne? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger med serviceintervallerne på gaskedlerne? Hvis ja bedes produkterne og problemerne angivet? Evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse er også velkommen? 6.1 Andre gasapparater Vil brugen af åben gaspejs i boliger stige fremover? Hvis ja kan der så på kort/langt sigt forventes sikkerhedsmæs- sige problemstillinger med anvendelsen og i givet fald hvilke? Angiv evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Ja. Men de udfases løbende. Det vurderes at hovedparten er væk om 5-8 år. Alle anlæg er påbygget aftrækssikring! Obligatorisk service er et krav. Info/opfølgning løbende. Ja, for anlæg med splitaftræk. Risiko for udledning af forbrændingsprodukter ved fejl på aftræk. 10 års servicekrav? Ja, belastningen på konstruktionsdele er væsentlig anderledes end for traditionelle anlæg. Kræver i særdeleshed løbende service/overvågning. Problemområder: tilstopning i røgveje, tæringer i kondenserende dele, korrosion forvitringer i røggasveje. Problemer på grund af fejlmontage (aftræk) 1. Gasforbrugende appa. Med åbent forbrændingskammer 2. Lukkede appa. Med split aftræk 3. Kondenserende kedler med split aftræk. 4. Kondenserende kedler generelt Ja, det er svært at gennemskue de enkelte ordninger. Konceptet skal vurderes og ensrettes. Fabrikanternes krav/anbefalinger skal fremhæves. I langt højere grad skal bør ændres til skal i vejledninger. Ja øget anvendelse fremover. Problemer med tilførsel af forbrændingsluft i nye tætte huse. Ændringer i konstruktioner bør overvejes.

DGC-rapport 27 Aktør: NN Område Spørgsmål Svar 6.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved brug af længere fleksible slanger på gasgrill? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af forslag til afhjælpning/forebyggelse? 6.3 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved udvalgte gasprodukter (fx komfurer, tørretumbler, gaslamper og terrassevarmer)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 7.1 Aftræk Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med holdbarheden for gasinstallationer med aftræk af plast? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved aftrækssikringer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 7.2 Er der sikkerhedsproblemer ved plastrørsaftræk trukket i skorsten hen over en kant? Hvad vil det betyde over tid - vil kanten slide hul, og kan det betyde øget sikkerhedsrisiko? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 7.3 Splitaftræk og sikkerhed: Er der snart risiko for, at disse er så gamle, at de bliver utætte og skaber sikkerhedsproblemer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 8.1 Afløb Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved kondensafløb? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 9.1 Bygningen Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved brug af gasalarmer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemstillinger ved brug af kuliltealarmer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Nej! Gasgrill, tæringsproblemer af brændere m.v. 5-8 år! Information!!!! Måske, hvem ved??? Test??? Nej Ja, Ja se tidligere svar Måske, hvad tænkes der specifikt på?? Nej. Måske fejlalarmer/falsk tryghed! Nej hvis selektiviteten er ok

DGC-rapport 28 Aktør: NN Område Spørgsmål Svar Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige risiko mht. kuliltekoncentration i fremtidens tætte huse, når der anvendes gaskomfurer, åbne gaspejse og andre gasapparater (fx katalytovne: disse må bruges med atmosfærisk kontrol op til 4,2 kw uden aftræk i dag)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 9.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer eller faldgrupper når boliger med naturgasinstallationer ombygges? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 10.1 Uddannelse Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med gør det selv folket? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med arbejdsmetoder ved service? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt problemer med personsikkerheden når der arbejdes med naturgasinstallationer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Er der på kort/langt sigt problemer med gasuddannelsen når det gælder høj sikkerhedsteknisk kvalitet i udførelse og servicering af gasinstallationer? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 10.2 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsmæssige problemer med at der kan købes flere mindre gasapparater i byggemarkedet som bliver installeret af uautoriseret folk? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 10.3 Er der fortsat problemer med, at de udførende afkorter uafspærret 8 mbars gasrør med bajonetsav? Hvis ja hvilke, forslag til afhjælpning/forebyggelse har du? 10.4 Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer ved brug af forkert værktøj ved samlinger med pressfittings? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til hvordan bedre uddannelse kan løse dette problem? Ja, muligvis Gasreglementets krav bør nærmere vurderes, idet disse er fastlagt ud fra huse i 60 og 70 erne med naturlig ventilation Ja, ændring /demontering af aftrækssystemer. Ja det er der sikkert, selvom problemomfanget ikke er fastlagt. Skal analyseres og beskrives i et godkendt servicekoncept. Nej Ja, Uddannelsen skal revideres. Skærpede krav til undervisningsteder. Ja, men hvordan regulerer man dette område. Liberalisering på området kræver lovændring. Information om hvem må hvad! Ja, se på ulykkesstatistikken Faste procedurer efterlyses fra myndighedsside. Efterlevelse af disse fra såvel gasleverandør som udførende. Måske

DGC-rapport 29 Aktør: NN Område Spørgsmål Svar 10.5 Er der på kort/langt sigt sikkerhedstekniske problemer med regler for kvalifikationer når der kommer arbejdskraft fra udlandet (fx Polen) til Danmark? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 11.1 International Har du kendskab til rapporter fra MARCOGAZ og GERG, hvor der er gjort status for mulige fremtidige sikkerhedsproblemer og i givet fald hvilke? Nej danske personlig gaskvalifikationer skal følges. Men meritvurdring er vanskelig!!!! Marzogaz. Rapport Analysis of the Domestic gas Sector Domestic Gas Operatives 12.1 Handelskanaler Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer med internetkøb af gasapparater og udstyr (fx med CEgodkendelser)? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 12.2 Udbudet af gasapparater, der kan købes i byggemarkedet, stiger. Er der behov for at kontakte byggemarked branchen for derved at sikre, at køberen ved, at installation kræver autorisation? Hvis ja bedes angivet evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? 13. Produktkontrol Er der på kort/langt sigt sikkerhedsproblemer med import af gasapparater fra eksempelvis Kina? Hvis ja hvilke, herunder angivelse af tidshorisont og evt. forslag til afhjælpning/forebyggelse? Ja, der mangler info omkring autorisationsområdet for installation af produkter. Ja god ide Måske