RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
|
|
|
- Egil Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax
2 Krav til vvs-måleudstyr Jørgen T. Jepsen og Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2012
3 Titel : Krav til vvs-måleudstyr Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jørgen T. Jepsen og Bjarne Spiegelhauer Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\736\38 Krav til VVs måleudstyr\rapport_final.docx Sagsnavn : Krav til vvs-måleudstyr ISBN :
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Formål og baggrund Formål Baggrund Instrumentoversigt Forslag til krav for måleinstrumenter Kontrol af udstyr til emissionsmåling Økonomi Kalibrering og selvkontrol af måleudstyr har en omkostning Omkostninger for montørerne ved selvkontrollen Bilag Bilag 1 Eksempler på kalibreringscertifikater Bilag 2 Data fra vvs-indreguleringskursus Bilag 3 Leverandørliste Bilag 4 Vejledning nr. 13
5 DGC-rapport 2 1 Formål og baggrund 1.1 Formål At definere tolerancer og kalibreringsintervaller for måleapparater anvendt til indregulering af gaskedler. At foreslå krav til tolerancer og kalibreringsintervaller, som kan anvendes i Gasreglementet. 1.2 Baggrund DGC og gasselskaberne har gennem 2010 og 2011 afholdt en række kurser for vvs-montører. Formålet har været at introducere nye procedurer for indregulering af små gaskedler. De nye procedurer er en konsekvens af den varierende gaskvalitet, som gasimporten fra Nordtyskland har medført. Ved kurserne havde montørerne medbragt deres måleinstrumenter, så de kunne anvendes i undervisningen. Ved at måle på atmosfærisk luft og en testgas med 2 % ilt i nitrogen kunne man observere de aktuelle afvigelser på instrumenterne. Der blev også målt på en testgas med 300 ppm CO i nitrogen. Resultatet af målingerne kan ses i Tabel 1 til 4. Tabel 1 viser målingerne på atmosfærisk luft. Cirka 16 % af måleinstrumenterne viser sig at have en absolut afvigelse på mere end ±0,1 %. Tabel 2 viser målingerne på testgassen. Cirka 19 % af måleinstrumenterne har her en absolut afvigelse på mere end ±0,1 %. For CO målingerne, som ses i Tabel 3, er tolerancen sat til 20 ppm. Her overstiger 28 % af måleinstrumenterne denne grænse. Ved beregningen er kun medtaget de instrumenter, hvor der er opgivet en måleværdi. Tabel 4 viser de anvendte måleinstrumenter opdelt efter sidste kalibreringsdato.
6 DGC-rapport 3 Tabel 1 Måling af luft 21 % ilt Målt O 2 21,0 % Antal Ikke angivet 77 Mindre end 20, ,9-21, ,2 og op 9 I alt 570 Tabel 2 Måling af ilt 2 % Målt O2 2,0 % Antal Ikke angivet 14 Mindre end 1,9 53 1,9-2, ,1 og op 52 I alt 570 Tabel 3 Måling af CO 300 ppm CO målt 300 ppm Antal Ikke angivet 15 Mindre end og op 70 I alt 570 Tabel 4 Sidste kalibreringsdato Dato for sidste kalibrering Antal Ikke angivet og før I alt 570
7 DGC-rapport 4 I Figur 1 og 2 er resultaterne vist grafisk. Figur 1 viser de målte værdier på testgassen. Kun målinger relateret til de instrumenter, som ligger uden for den fastsatte tolerance på ±0,1 %, er medtaget. Figur 2 viser de målte værdier for de samme instrumenter, men nu for de værdier, som er målt på atmosfærisk luft. Ud fra de to figurer kan det ses, at der ikke er nogen sammenhæng mellem afvigelserne på testgas og luft. Et instrument kan altså godt vise god nøjagtighed ved 21 % ilt, men afvige markant ved 2 % ilt, og omvendt. I Bilag 2 er vist alle data for måleværdi, kalibreringsdato og kontrolværdi målt på luft. Heraf fremgår det, at kalibreringsintervallet ikke nødvendigvis er en parameter for nøjagtigheden af målingen. En regelmæssig kalibrering og en kontrol på atmosfærisk luft er således ingen garanti for en korrekt måling. Det er derfor vigtigt, at måleinstrumentet kontrolleres jævnligt, ikke alene på atmosfærisk luft, men også på en testgas, som ligger i det måleområde, hvor instrumentet normalt anvendes.
8 Målt ilt procent Målt ilt procent DGC-rapport Testgas 2.0% ilt Værdi < 1.9 Værdi > Atal målinger Figur 1 Grafisk fremstilling af de målte værdier på testgas. Grafisk fremstilling af de målte værdier på testgas. Kun de instrumenter, som måler under 1,9 % eller over 2,1 % er medtaget. Alle målingerne ligger derfor uden for den fastsatte tolerance på 0,1 %. Atmosfærisk luft Værdi < 1.9 Værdi > Antal målinger Figur 2 Grafisk fremstilling af de målte værdier på atmosfærisk luft. Målingerne er foretaget med de samme instrumenter, som er anvendt til målingerne i Figur 1.
9 DGC-rapport 6 2 Instrumentoversigt For bedre at kunne vurdere de aktuelle data blev det besluttet at lave en oversigt over de eksisterende måleapparater på markedet. Der blev primært fokuseret på ilt- og CO-målingerne samt de tolerancer, som producenterne opgiver for disse målinger. På de fleste af de nævnte måleinstrumenter eksisterer eller kan tilvælges yderligere målte eller beregnede værdier (NO, CO 2, T-røg lambda, etc.). ECOM instrumenter forhandles af Gastech-Energi. Der er opgivet en tolerance på ±0,1 % for ilt og 16 ppm for CO. Måleområderne er henholdsvis fra 0 til 25 % for ilt og fra 0 til ppm for CO. ECOM CN ECOM EN 2 ECOM CL O 2 0 til 25 % 0 til 25 % 0 til 25 % Tolerance rel/abs 2 % / ±0,1 % rel/abs 2 % / ±0,1 % rel/abs 2 % / ±0,1 % CO 0 til ppm 0 til ppm 0 til ppm Tolerance rel/abs 5 % / 200 ppm rel/abs 5 % / 200 ppm rel/abs 5 % / 200 ppm ECOM J2KN ECOM JN ECOM KD O 2 0 til 25 % 0 til 25 % 0 til 25 % Tolerance rel/abs 2 % / ±0,1 % rel/abs 2 % / ±0,1% rel/abs 2% / ±0,1% CO 0 til ppm 0 til ppm 0 til ppm Tolerance rel/abs 5 % / 200 ppm rel/abs 5 % / 200 ppm rel/abs 5 % / 200 ppm
10 DGC-rapport 7 Bacharach instrumenter forhandles af Electro Oil INT A/S. Der er opgivet en absolut tolerance på ±0,3 % for ilt og 200 ppm for CO. Måleområderne er henholdsvis 0 til 20.9 % for ilt og 0 til 2.000/4.000 ppm for CO. Electro Oil oplyser, at det kræves et for røggas typisk indhold af CO 2 i den aktuelle testgas for at give et retvisende billede af iltmængden. Instrumenter kalibreret for ilt på en kalibreringsgas, som ikke indeholder CO 2, vil typisk vise en højere iltværdi ved måling på en røggas. Test foretaget af Electro Oil viser, at målinger omkring 5 % ilt giver en markant højere nøjagtighed, når testgassen indeholder CO 2. PCA 2 Fyrite Insight O 2 0 til 20.9 % 0 til 20.9 % Tolerance ±0,3 %* absolut ±0,3 %* absolut CO 0 til ppm 0 til ppm Tolerance ±5 % af værdi eller 10 ppm ±5 % af værdi eller 10 ppm I området 0 to ppm i området 0 to ppm ±10 % i området 2001 to ppm *Med CO 2 svarende til en typisk røggas. For eksempel 9 % CO 2 svarende til 5 % ilt Det er imidlertid ikke os bekendt, om en sådan gas anvendes ved kalibreringen.
11 DGC-rapport 8 Elma instrumenter oplyser, at alle modeller har en relativ tolerance på ±0,2 % for ilt i intervallet 0 til 25 %. For CO er tolerancen 5 ppm i intervallet fra 0 til 50 ppm og 5 % i intervallet 51 til ppm. Eurolyzer ST Basic Eurolyser Ste*** Multilyzer NG O 2 CO Maxilyzer NG O 2 0 til 25 % 0 til 25 % 0 til 21 % 0 til 21 % Tolerance ±0,2 % absolut ±0,2 % absolut ±0,2 % absolut ±0,2 % absolut CO 0 til 50 ppm 0 til 50 ppm 0 til 50 ppm 0 til 20 ppm Tolerance ±5 ppm ±5 ppm ±5 ppm ±3 ppm 51 til ppm 51 til ppm 51 til ppm 21 til ppm ±5 % ±5 % ±5 % ±5 % Testo instrumenter forhandles af Buhl og Bønsøe. De oplyste tolerancer er ±0,2 % for ilt i området fra 0 til 21 %. Tolerancerne for CO er afhængig af, hvilken model som anvendes, og i hvilket interval der måles. Måleintervallerne går fra 0 til henholdsvis ppm, ppm eller ppm. Testo LL Testo 327 Testo 350-XL O 2 0 til 21 % 0 til 21 % 0 til 21 % Tolerance ±0,2 % absolut ±0,2 % absolut ±0,2 % absolut CO 0 til 200 ppm 0 til 400 ppm 0 til 99 ppm Tolerance ±10ppm eller ±2 % ±20ppm ±5 ppm 201 til ppm 401 til ppm 100 til ±20ppm eller ±5 % ±5 % ±5 % 2001 til ppm 1001 til ppm 2001 til ppm ±10 % ±10 % ±10 % I Figur 3 er vist en grafisk sammenligning af de oplyste tolerancer for en iltprocent på 5.
12 DGC-rapport 9 ECOM Bacharach Eurolyzer Testo 4,5 4,7 4,9 5,1 5,3 5,5 Figur 3 Grafisk sammenligning af de oplyste tolerancer for en iltprocent på 5
13 DGC-rapport 10 3 Forslag til krav for måleinstrumenter Ved de omtalte kurser blev tolerancerne sat til ±0,1 % for ilt og ±20 ppm for CO. De fleste af de måleinstrumenter, som vi har set på, har opgivet en ilttolerance på ±0,2 % og en CO-tolerance på ±5 %. Hvis vi ser på det væsentlige måleområde for ilt som er 1 % til 5 % - vil de tolerancer, som er opgivet af leverandøren, ikke kunne leve op til de mål, som blev sat ved vvs-kurserne. Det blev dog samtidig observeret, at for tre ud af fire instrumenter lå de målte værdier inden for en tolerance på ±0,1 %. Der er altså generelt en god overensstemmelse mellem de målte værdier og de sande værdier. For at sikre en ensartet og nøjagtig måling for alle instrumenter vil en regelmæssig kontrol dog være nødvendig. Vi foreslår derfor en regelmæssig kontrol, for eksempel en gang om måneden, med en testgas på 2 % ilt. Bliver der observeret fejl på udstyret, skal det sendes til reparation. Nedenfor er beskrevet en simpel metode til kontrol af emissionsværdier for ilt og CO. Der findes allerede i dag prøvestande hos gasselskaberne, hvor montørerne kan teste deres udstyr på en testgas. Vi foreslår også, at måleudstyret kalibreres i henhold til leverandørens anvisning.
14 DGC-rapport 11 4 Kontrol af udstyr til emissionsmåling En simpel måde at kontrollere sit instrument på er at anvende en opstilling, som er vist i Figur 4. Det kræver, at vvs-installatøren har den nødvendige testgas til rådighed: En testgas med 300 ppm CO i nitrogen og en med 2 % ilt i nitrogen. Ved atmosfærisk luft bør røggasmåleren vise tæt på 21 %. Figur 4
15 DGC-rapport 12 Flasken forsynes med en regulator/reduktionsventil, der via et T-stykke leder gassen til røggasmåleudstyrets udtagssonde (sugestuds). På T-stykkets sidegren anbringes en ballon eller et kugleflowmeter. Ved kontrol af måleudstyret åbnes flaskens regulator så meget, at ballonen netop pustes op, eller flowmeterets kugle netop løfter sig. Dette skal sikre, at måleudstyrets indbyggede pumpe ikke sættes under tryk, men at der stadig er tilstrækkeligt med gas til røggasmåleudstyret. Det anbefales, at denne test udføres minimum hver anden måned. Metoden er beskrevet i DGC vejledning nr. 13
16 DGC-rapport 13 5 Økonomi 5.1 Kalibrering og selvkontrol af måleudstyr har en omkostning Kalibrering af måleudstyr koster mellem 775 og kr. ekskl. moms i henhold til de priser, vi har fået oplyst. Kalibrering på et akkrediteret laboratorium ligger mellem 840 og kr. og på et ikke-akkrediteret laboratorium, som har en sporbar kalibreringsydelse, ligger priserne mellem 775 og 890 kr. Priserne kan indeholde varierende serviceydelser som afhentning og levering, rensning og justering mv. Nogle vvs-installatører har en aftale om reparation og udskiftning af måleceller efter behov. Dette samt reservedele faktureres særskilt. Generelt ligger prisen for en kalibrering på et akkrediteret laboratorium mellem og kr. Udstyret til selvkontrol af måleudstyret hver anden måned andrager en investering på mellem og kr. ekskl. moms. Da det vil være de store servicevirksomheder og tekniske skoler, der selv vil anskaffe udstyret, har gasselskaberne opstillet testudstyr på deres domiciler: DONG Energy, Vejen og Stenlille HMN Naturgas, Viborg og Gladsaxe NGF, Odense Herudover overvejer gasselskaberne via FAU GI at opstille testfaciliteter på Ålborg Gasforsyning samt enkelte større grossister, hvor montørerne har deres gang. 5.2 Omkostninger for montørerne ved selvkontrollen Fuldtidsmontør - antal årlige målinger 750 (meromkostningen fordeles på hovedeftersyn) Hver egenkontrol skønnes at koste 1,5 montørtime á 650 kr. (montøren skal forbi værksted, gasselskab el. lign.) Egenkontrollen kan gennemføres gratis hos gasselskab el. lign.
17 DGC-rapport 14 Meromkostninger Årligt: Egenkontrol 6x1,5x650 kr Pr. hovedeftersyn: Kr /750 kr. 7,80 Hertil skal lægges den pris for kalibrering af måleudstyret, som leverandøren foreskriver. (kilde: DEBRA)
18 DGC-rapport 15 Bilag 1 Eksempler på kalibreringscertifikater
19 DGC-rapport 16
20 DGC-rapport 17
21 DGC-rapport 18
22 DGC-rapport 19
23 DGC-rapport 20
24 DGC-rapport 21 Bilag 2: Data fra vvs-indreguleringskursus Oplysninger fra vvs-kurser 2010 og 2011 Målt O 2 21 % Antal Målt O 2 2 % Antal Ikke angivet 77 Ikke angivet 14 Mindre end 20,9 70 Mindre end 1, ,9-21, ,9-2, ,2 og op 9 2,1 og op 52 I alt 570 I alt 570 CO målt * Antal Dato Antal Ikke angivet 15 Ikke angivet 65 Mindre end og før og op I alt I alt 570 O 2 -målinger kalibreringsdato før 2009 Sorteret efter kalibreringsdato
25 DGC-rapport 22 O 2 -målinger mindre end 1,9 med dato og kalibrering Sorteret efter kalibreringsdato Måling O 2 Dato Kalibrering
26 DGC-rapport 23 O 2 -målinger mindre end 1,9 med dato og kalibrering Sorteret efter kalibreringsdato Måling O 2 Dato Kalibrering
27 DGC-rapport 24 O 2 -målinger over 2,1 med dato og kalibrering Sorteret efter kalibreringsdato Måling O 2 Dato Kalibrering
28 DGC-rapport 25 O 2 -målinger over 2,1 med dato og kalibrering Sorteret efter kalibreringsdato Måling O 2 Dato Kalibrering
29 DGC-rapport 26 Bilag 3: Leverandørliste Gastech Energi Sindalsvej Risskov Electro Oil INT A/S Birkedam 10 C Hal Kolding Elma Instruments A/S Ryttermarken Farum Buhl og Bønsøe A/S Hassellunden 11 A 2765 Smørum
30 DGC-rapport 27 Bilag 4: DGC vejledning 13
31 DGC-rapport 28
32 DGC-rapport 29
Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Elektroniske røggasmålere
Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt
Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse
Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk [email protected]
Vejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling
-måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling
Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende
Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Projektrapport Juni 2004 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater
RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk [email protected] Test af gasapparater
Kontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Kalibreringscertifikat
ÌÇkK[Â"ÈqkkÎ Certifikat dato 2017-07-14 Kalibreret af Jesper Allan Sørensen Godkendt af Claus Clemensen 1 (5) KUNDE: SAXE HANSEN A/S WALGERHOLM 17 3500 VÆRLØSE KALIBRERINGSOBJEKT: YDELSE: KALIBRERINGENS
Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg
Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår
Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse
Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk [email protected] Naturgassens
Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre
Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk
1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en
Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.
Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed
Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter
Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer
NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk [email protected] Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger
Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten
1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013
Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk [email protected] Myndighedskrav til CopenHydrogen
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet
Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?
Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Manual for kalibrering af volumengasmålere
Manual for kalibrering af volumengasmålere Naturgasselskabernes manual for kalibrering af volumengasmålere - ved kundeklage - efter modtagekontrol - kalibrering ved stikprøve eller - individuel kalibrering,
Informationsmøder for vvs ere og gasmestre
oktober 2012 Informationsmøder for vvs ere og gasmestre Anmeld ulovlighederne højere bødestraf på vej Aftræk til gas: Tømrer nix pille Kurser i indregulering DGC-kurser i efteråret 2012 HUSK værktøj til
IK Installationskvalificering
DI-version 2014-06-23 IK Installationskvalificering for Udstyr Alle rettigheder tilhører DI 2-5-3 - TPM - IK - Installationskvalificering - 2014-06-23 (Ant)-23 side 1 af 10 Rettigheder DI ejer alle rettigheder
Anlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Kalibrering i praksis.
Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed
Førstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte
Information om reduktion af NO x -emission
Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.
Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
PK Proceskvalificering
DI-version 2014-06-23 PK Proceskvalificering for Produkt på Udstyr Alle rettigheder tilhører DI 2-5-3 - TPM - PK - Proceskvalificering - 2014-06-23 (Ant)-23 side 1 af 10 Rettigheder DI ejer alle rettigheder
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater
Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Bjarne Spiegelhauer [email protected] Gastektekniske dage 2010 Dansk Gasteknisk Center a/s 1 Naturgaskvalitet i Danmark Parameter Dansk gas 2000-2006
Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017
Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).
Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen [email protected] I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.
Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen [email protected] Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer
IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016
IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen [email protected] www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning
Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere
Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er
Beregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Energiafgift opgjort efter røggasmetoden
FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang
Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas.
marts 2012 God rådgivning hører med til god service Tilsyn finder kun få fejl hos servicefirmaer Tilfredsstillende sikkerhedsniveau i 2011 Indberettede uheld, ulykker og farlige hændelser Gastekniske dage
ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Gaspro On-line brugervejledning
DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.
A-7 Afprøvning og ibrugtagning
A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren
Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.
Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte
Præstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012
Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger Projektrapport Maj 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
UDBUDSFORSKRIFT DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Specifikationer for vejsalt til glatførebekæmpelse. December 2009. Vejregelrådet
UDBUDSFORSKRIFT DRIFT LEVERING AF VEJSALT Specifikationer for vejsalt til glatførebekæmpelse December 2009 Vejregelrådet VRA-U32-v3-vejsalt_specifikation_(pub).doc Specifikationer, Levering af vejsalt
Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Forgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
GAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:
GAS DETAILMARKEDSRAPPORT 2016 Sagnr. 17/07092 Dato: 24.08.2017 1 INDHOLD 1. Introduktion 2. Aktører på detailmarkedet 3. Forudsætninger og datagrundlag 4. Målersteder fordelt på distributionsområder 5.
Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
NOTAT. Estimering af omkostninger til opgradering af biogas. Notat December 2018
Estimering af omkostninger til opgradering af biogas Notat December 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk [email protected] DGC-notat 1/6 Estimering
