Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik Godkendt af dekanen for den 28. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1 1 Formål... 1 2 Kompetencer og læringsudbytte... 2 Kapitel 2: Uddannelsens adgangsforhold... 3 3 Adgang til bacheloruddannelsen... 3 4 Adgang til kandidatuddannelsen... 3 Kapitel 3: Uddannelsens faglige sammensætning... 4 5 Bacheloruddannelsens faglige sammensætning... 4 6 Tilvalgsmuligheder... 7 7 Tilvalg i matematik på bachelorniveau... 7 8 Førsteårsprøven... 9 9 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med erhvervsmodul... 9 10 Erhvervsrettede modulprofiler... 10 11 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med gymnasietilvalg... 11 12 Tilvalgsmuligheder på kandidatniveau... 12 13 Tilvalg i matematik på kandidatniveau... 13 Kapitel 4: Ikrafttræden... 13 Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil 1 Formål Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i matematik beskæftiger sig med matematiske discipliner, som ofte har deres udspring i problemer fra naturvidenskab, teknik og økonomi. Et af fagets styrker er, at det formår at omsætte disse problemer til en abstrakt begrebsverden, hvor de kan løses ved hjælp af matematisk formalisme, som ultimativt kan reduceres til, hvilke konklusioner, der logisk kan udledes ud fra nogle få grundantagelser og aftalte spilleregler. Ikke desto mindre spiller intuitionen fra den virkelige verden en betydelig rolle i al matematisk teori. For de fleste kræver det både tid og en ihærdig indsats at tilegne sig den omtalte logiske måde at ræsonnere på. Til gengæld viser al erfaring, at netop en grundig oplæring i den matematiske tænkemåde er en efterspurgt kompetence i store dele af erhvervslivet og af stor nytte indenfor de naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske fag generelt. 1
stk. 2 Bacheloruddannelsen i matematik har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har: grundlæggende kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde evne til at formulere og løse matematiske problemer og kan ræsonnere matematisk, herunder analysere og opstille matematiske beviser kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb stk. 3 Kandidatuddannelsen i matematik har til hovedformål at uddanne kandidater, der har: videregående kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde evnen til selvstændigt og på højt niveau at modellere og analysere komplekse problemstillinger ved hjælp af matematiske redskaber kompetencer til formulering og løsning af praktiske problemer i erhvervslivet og den offentlige sektor ved brug af matematik, herunder statistik, såvel nationalt som internationalt de nødvendige forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium, herunder til ph.d.- uddannelse kompetence til at undervise i gymnasieskolen stk. 4 Dimittender, der har gennemført bacheloruddannelsen efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen BSc i matematik (Engelsksprogede betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Mathematics) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk. 3. stk. 5 Dimittender, der har gennemført kandidatuddannelsen efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen Cand.scient. i matematik (Engelsksprogede betegnelse Master of Science (MSc) in Mathematics) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk. 3. 2 Kompetencer og læringsudbytte På bacheloruddannelsen i matematik opnås viden og færdigheder, som naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som anvendes i den videnskabelige forskning, der drives på Institut for Matematik og Datalogi. stk. 2 Den konkrete viden, som erhverves med en bachelorgrad i matematik er: a) indsigt i og aktivt kendskab til matematikkens grundlæggende vidensdannelse, teori og metoder b) kendskab til centrale videnskabsteoretiske emner stk. 3 De konkrete færdigheder, der erhverves med en bachelorgrad i matematik er evnen til at: a) analysere praktiske problemer med henblik på vurdering af anvendelse af en egnet matematisk model 2
b) vurdere, hvornår man med fordel kan benytte computere til at løse en given problemstilling af matematisk natur og kan implementere brugen af computere i praksis c) opstille, gennemføre og fremstille matematiske ræsonnementer inden for fagets grunddiscipliner stk. 4 På kandidatuddannelsen opnås viden og færdigheder, der udbygger og specialiserer den viden og de færdigheder, der er opnået på bachelorstudiet, således at de studerende selvstændigt og på højt matematisk niveau kan modellere og analysere komplekse problemstillinger matematisk samt udføre de relevante beregninger. stk. 5 Den konkrete viden, som erhverves med en kandidatgrad i matematik er: a) kendskab til avancerede modeller og metoder i matematik, herunder emner fra fagets forskningsfront b) ekspertviden på et afgrænset fagområde, der er baseret på det højeste internationale forskningsfelt inden for det matematiske fagområde c) undervisningskompetence i gymnasieskolen stk. 6 De konkrete færdigheder, der erhverves med en kandidatgrad i matematik er evne til selvstændigt at: a) sætte sig ind i, analysere, modellere og løse givne problemstillinger på et højt abstraktionsniveau ud fra logiske og strukturerede ræsonnementer b) anvende computerberegninger som videnskabeligt undersøgelsesværktøj c) udvikle nye varianter af de lærte metoder, hvor det konkrete problem kræver det Kapitel 2: Uddannelsens adgangsforhold 3 Adgang til bacheloruddannelsen Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse (adgangsgivende eksamen) samt opfyldelse af en række specifikke adgangskrav. I henhold til Adgangsbekendtgørelsens 3, er de specifikke adgangskrav følgende: Dansk niveau A Engelsk niveau B Matematik niveau A Fysik niveau B Kemi niveau B 4 Adgang til kandidatuddannelsen Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i matematik ved Syddansk Universitet: Bacheloruddannelse i matematik fra Syddansk Universitet Bacheloruddannelse i matematik fra Århus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, samt RUC. stk. 2 Øvrige bacheloruddannelser, som i niveau, omfang og indhold kan sidestilles med ovenstående 3
uddannelser, kan være adgangsgivende. Dette vurderes individuelt ved ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn. Studienævnet kan i forbindelse med optagelsen fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøve. Kapitel 3: Uddannelsens faglige sammensætning 5 Bacheloruddannelsens faglige sammensætning Bacheloruddannelse i matematik tager udgangspunkt i det fælles naturvidenskabelige Scienceår, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for kemi, matematik, fysik og biologi præsenteres. På andet og tredje studieår undervises de studerende i grundlæggende matematiske discipliner som lineær algebra, punktmængdetopologi, geometri for kurver og flader, algebra & talteori samt kompleks analyse. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt, i teoretisk og/eller eksperimentel kontekst. stk. 2 Bacheloruddannelsen med et centralt fag i matematik på 135 ECTS, hvor tilvalget ikke er datalogi eller anvendt matematik, består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: MM501 Calculus I... 5 ECTS MM502 Calculus II... 5 ECTS MM505 Lineær algebra... 5 ECTS MM507 Differentialligninger... 5 ECTS MM508 Topologi I... 5 ECTS MM509 Topologi II... 5 ECTS MM510 Ringe og talteori... 5 ECTS MM511 Kompleks analyse... 5 ECTS MM512 Kurver og flader... 5 ECTS MM515 Grupper og vektorrum... 5 ECTS MM517 Mål- og integralteori... 5 ECTS MM524 Matematiske redskaber... 5 ECTS DM502 Programmering A... 5 ECTS FY520 Grundlæggende fysikforståelse... 10 ECTS NAT504 Videnskabsteori for matematik... 5 ECTS Bachelorprojekt i matematik... 10 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 90 ECTS Støttefag: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem... 10 ECTS KE501 Grundlæggende kemi... 10 ECTS BMB501 Biomolekylær kemi... 5 ECTS Støttefag i alt... 25 ECTS Valgfag: NAT501 Naturvidenskabeligt projekt... 10 ECTS Valgfagsmodul I... 5 ECTS Valgfagsmodul II... 5 ECTS Valgfag i alt... 20 ECTS Tilvalg:... 45 ECTS 4
Bacheloruddannelsen i matematik i alt... 180 ECTS stk. 3 Anbefalet studieforløb for bacheloruddannelsen i matematik, hvor tilvalget ikke er datalogi eller anvendt matematik: 3.4 MM515 Grupper og vektorrum 3.3 Valgfagsmodul II 3.2 3.1 NAT504 Videnskabsteori for matematik DM502 Programmering A Bachelorprojekt Valgfagsmodul I MM517 Mål- og integralteori Tilvalg 2.4 2.3 2.2 2.1 MM511 Kompleks analyse MM509 Topologi II MM508 Topologi I MM505 Lineær algebra MM512 Kurver og flader MM507 Differentialligninger MM510 Ringe og talteori MM524 Matematiske redskaber Tilvalg 1.4 NAT501 Naturvidenskabeligt projekt 1.3 BMB501 FY520 Biomolekylær kemi Grundlæggende 1.2 BB501 fysikforståelse 1.1 Biologi fra molekyle til MM501 økosystem Calculus I Tilvalg MM502 Calculus II KE501 Grundlæggende kemi Valgfagsmodul I: Her vælges mellem MM514 Hilbert- og Banachrum (5 ECTS) og MM518 Numerisk analyse A (5 ECTS). Valgfagsmodul II: Her vælges mellem MM506 Sandsynlighedsteori I (5 ECTS) og MM516 Fladers geometri (5 ECTS). stk. 4 Bacheloruddannelsen med et centralt fag i matematik på 135 ECTS, hvor tilvalget er datalogi eller anvendt matematik, består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: MM501 Calculus I... 5 ECTS MM502 Calculus II... 5 ECTS MM505 Lineær algebra... 5 ECTS MM507 Differentialligninger... 5 ECTS MM508 Topologi I... 5 ECTS MM509 Topologi II... 5 ECTS MM510 Ringe og talteori... 5 ECTS 5
MM511 Kompleks analyse... 5 ECTS MM512 Kurver og flader... 5 ECTS MM515 Grupper og vektorrum... 5 ECTS MM517 Mål- og integralteori... 5 ECTS MM524 Matematiske redskaber... 5 ECTS DM502 Programmering A... 5 ECTS FY520 Grundlæggende fysikforståelse... 10 ECTS NAT504 Videnskabsteori for matematik... 5 ECTS Bachelorprojekt i matematik... 10 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 90 ECTS Støttefag: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem... 10 ECTS KE501 Grundlæggende kemi... 10 ECTS BMB501 Biomolekylær kemi... 5 ECTS Støttefag i alt... 25 ECTS Valgfag: NAT501 Naturvidenskabeligt projekt... 10 ECTS Valgfagsmodul I... 5 ECTS Valgfagsmodul II... 5 ECTS Valgfag i alt... 20 ECTS Tilvalg:... 45 ECTS Bacheloruddannelsen i matematik i alt... 180 ECTS stk. 5 Anbefalet studieforløb for bacheloruddannelsen i matematik, hvor tilvalget er datalogi eller anvendt matematik: 3.4 MM515 Grupper og vektorrum 3.3 Valgfagsmodul II 3.2 3.1 NAT504 Videnskabsteori for matematik MM517 Mål- og integralteori Bachelorprojekt Valgfagsmodul I Tilvalg i datalogi eller anvendt matematik Tilvalg i datalogi eller anvendt matematik 2.4 2.3 2.2 2.1 MM511 Kompleks analyse MM509 Topologi II MM508 Topologi I MM505 Lineær algebra MM512 Kurver og flader MM507 Differentialligninger MM510 Ringe og talteori MM524 Matematiske redskaber Tilvalg i datalogi eller anvendt matematik DM502 Programmering A 1.4 NAT501 Naturvidenskabeligt projekt Tilvalg i datalogi eller anvendt matematik 6
1.3 BMB501 Biomolekylær kemi 1.2 BB501 1.1 Biologi fra molekyle til økosystem FY520 Grundlæggende fysikforståelse MM501 Calculus I MM502 Calculus II KE501 Grundlæggende kemi Valgfagsmodul I: Her vælges mellem MM514 Hilbert- og Banachrum (5 ECTS) og MM518 Numerisk analyse A (5 ECTS). Valgfagsmodul II: Her vælges mellem MM506 Sandsynlighedsteori I (5 ECTS) og MM516 Fladers geometri (5 ECTS). 6 Tilvalgsmuligheder Et centralt fag i matematik på 135 ECTS skal på bachelorniveau kombineres med et af følgende tilvalg på 45 ECTS: Anvendt matematik Biologi Datalogi Fysik Kemi Tilvalg på Det Humanistiske, Samfundsvidenskabelige eller Sundhedsvidenskabelige Fakultet Et individuelt tilrettelagt tilvalg stk. 2 Det faglige indhold samt de anbefalede studieforløb for de til enhver tid godkendte tilvalg, kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 3 Individuelt tilrettelagte tilvalg samt tilvalg uden for skal godkendes af Det Naturvidenskabelige Studienævn. 7 Tilvalg i matematik på bachelorniveau Et centralt fag på 135 ECTS indenfor det naturvidenskabelige fagområde kan kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i matematik. stk. 2 Et tilvalg på 45 ECTS i matematik for studerende med centralt fag i datalogi består på bachelorniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST501 Science Statistik... 5 ECTS MM507 Differentialligninger... 5 ECTS MM508 Topologi I... 5 ECTS MM509 Topologi II... 5 ECTS MM510 Ringe og talteori... 5 ECTS MM511 Kompleks analyse... 5 ECTS MM512 Kurver og flader... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 35 ECTS Valgfri kurser... 10 ECTS 7
Tilvalg i alt... 45 ECTS stk. 3 Et tilvalg på 45 ECTS i matematik for studerende med centralt fag inden for det øvrige naturvidenskabelige fagområde består på bachelorniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST501 Science statistik... 5 ECTS DM502 Programmering A... 5 ECTS MM505 Lineær algebra... 5 ECTS MM507 Differentialligninger... 5 ECTS MM508 Topologi I... 5 ECTS MM509 Topologi II... 5 ECTS MM510 Ringe og talteori... 5 ECTS MM511 Kompleks analyse... 5 ECTS MM512 Kurver og flader... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 45 ECTS stk. 4 Et tilvalg på 45 ECTS i matematik for studerende med centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde består på bachelorniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST501 Science Statistik... 5 ECTS DM502 Programmering A... 5 ECTS MM524 Matematiske redskaber... 5 ECTS MM501 Calculus I... 5 ECTS MM502 Calculus II... 5 ECTS MM505 Lineær algebra... 5 ECTS MM507 Differentialligninger... 5 ECTS MM510 Ringe og talteori... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 40 ECTS Valgfri kurser... 5 ECTS Tilvalg i alt... 45 ECTS stk. 5 En dimittend med tilvalg i Matematik kan: opstille og løse grundlæggende problemstillinger ud fra logiske og strukturerede ræsonnementer løse problemer ud fra en matematisk angrebsvinkel opstille og gennemføre grundlæggende matematiske ræsonnementer og beregninger under anvendelse af metoder, resultater og modeller fra en række centrale matematiske discipliner formidle og forklare materiale af elementær matematisk natur bruge en computer til at udføre store matematiske beregninger stk. 6 De til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for et tilvalg i matematik kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 7 Tilvalget kan ikke indgå i kombinationer, hvor det centrale fag er matematik. stk. 8 ST503 Statistik for biologer kan vælges som erstatning for ST501 Science Statistik. 8
8 Førsteårsprøven Studerende skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen 22 25 bestå en førsteårsprøve. stk. 2 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i matematik består af følgende fagelementer på i alt 45 ECTS: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem (10 ECTS) KE501 Grundlæggende kemi (10 ECTS) BMB501 Biomolekylær kemi (5 ECTS) MM501 Calculus I (5 ECTS) MM502 Calculus II (5 ECTS) FY520 Grundlæggende fysikforståelse (10 ECTS) stk. 3 Den studerende skal senest ved udgangen af 4. kvartal på 1. år deltage i prøverne i de pågældende fagelementer (se desuden Eksamensbekendtgørelsen 24 stk. 3). Det er ikke muligt at afmelde eksaminer i førsteårskurserne. stk. 4 Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 4. kvartal på 2. år for at man kan fortsætte uddannelsen. 9 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med erhvervsmodul Kandidatuddannelsen med centralt fag i matematik på 100 ECTS kombineret med en erhvervsrettet modulprofil på 20 ECTS består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: Konstituerende kandidatkurser... 20 ECTS Valgfagsmodul I... 5 ECTS Valgfagsmodul II... 5 ECTS Specialeforberedende aktivitet... 30 ECTS Speciale i matematik... 30 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 90 ECTS Valgfag... 10 ECTS Modulprofil... 20 ECTS Kandidatuddannelsen i alt... 120 ECTS stk. 2 Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen i matematik: 2.4 2.3 2.2 2.1 Modul indeholdende specialet Specialeforberedende aktivitet 1.4 Konstituerende Valgfrit 1.3 kandidatkurser Valgfagsmodul II 9
1.2 Valgfagsmodul I Modul profil 1.1 Valgfrit Valgfagsmodul I: Her vælges mellem MM815 Hilbert- og Banachrum (5 ECTS) og MM818 Numerisk analyse A (5 ECTS). Valgfagsmodul II: Her vælges mellem MM812 Sandsynlighedsteori I (5 ECTS) og MM816 Fladers geometri (5 ECTS). Konstituerende kandidatkurser: Her vælges mellem konstituerende kandidatkurser inden for områderne Algebra, Analyse samt Geometri og topologi. I forbindelse med det halvårlige kursusudbud angiver IMADA hvilke konstituerende kandidatkurser, der udbydes i de kommende kvartaler. De studerende skal vælge mindst 5 ECTS fra hvert område. stk. 3 De til enhver tid godkendte konstituerende kandidatkurser i matematik kan ses på uddannelsens hjemmeside. 10 Erhvervsrettede modulprofiler Et centralt fag i matematik på 100 ECTS skal kombineres med en erhvervsprofil på 20 ECTS i et af følgende moduler: Forskning, jf. stk. 3 Innovation og erhverv, jf. stk. 5 Naturvidenskabelig formidling, jf. stk. 7 stk. 2 Det til enhver tid godkendte faglige indhold af de enkelte profiler samt det anbefalede studieforløb, kan ses på fakultetets hjemmeside under profil valgmuligheder. stk. 3 Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et bredere og dybere kendskab til fagområdets teori og metode i et forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning er primært rettet mod videre forskeruddannelse (Ph.d.), men vil også give særdeles relevante kvalifikationer til at varetage funktioner indenfor industri og sektorforskning. stk. 4 Med profilen i Forskning opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: perspektivere fagets generelle vidensdannelse og metoder diskutere hvorledes nye og interessante problemstillinger opstår og identificeres, samt opstille strategier for videnskabelige undersøgelser af disse planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning af en afgrænset videnskabelig problemstilling formulere nye problemstillinger og undersøgelser på basis af opnåede resultater analysere og fortolke komplekse data anvende fagets videnskabelige traditioner inden for formidling og publicering stk. 5 Profilen i Innovation & Erhverv sigter især mod at supplere den studerendes fagspecifikke og forskningsmæssige kompetencer med viden om udviklingsarbejde, patenteringer og erhvervsorganisering, med henblik på fremtidigt arbejde med udvikling og innovation indenfor erhvervsmæssige miljøer. Profilen i Innovation & Erhverv er primært rettet mod ansættelse i 10
erhvervslivet og industriel udvikling, samt mod fremtidige iværksættere. Profilen giver desuden gode kvalifikationer inden for forskning. stk. 6 Med profilen i Innovation & Erhverv opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: analysere og vurdere forskellige typer af virksomhedsorganisation bedømme de økonomiske, juridiske og patentretlige betingelser for sammenspillet mellem teknologisk forskning og produktinnovation perspektivere kravene for arbejdsprocedurer, journalføring og dokumentation inden for udviklingsarbejde stk. 7 Profilen i Naturvidenskabelig formidling kombinerer kompetencerne fra den naturvidenskabelige del af kandidatstudiet med formidlings- og kommunikative moduler. Fokus er på formidlerens rolle og kontakt til det omgivende samfund primært med baggrund i medieverdenens rolle som folkeoplyser. Profilen indeholder obligatoriske moduler i mundtlig formidling, pressekontakt, projektledelse samt mediesociologi og informationsret. Profilen vil give kandidater de nødvendige redskaber til at kunne præsentere komplicerede naturvidenskabelige problemstillinger i et korrekt og forståeligt sprog på alle niveauer. stk. 8 Profilen i Naturvidenskabelig formidling giver kvalifikationer, der primært er rettet mod ansættelse i naturcentre, museer, biologisk/medicinalindustri samt rådgivende ingeniørfirmaer, men også som formidlere med tilknytning til skrevne såvel som audiovisuelle massemedier. Profilen giver også relevante kvalifikationer til naturvidenskabelig og kommunikativ forskning. Med profilen i Naturvidenskabelig formidling opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: perspektivere resultater fra naturvidenskabelige undersøgelser og engageret formidle disse i et præcist og letforståeligt sprog med inddragelse af audiovisuelle hjælpemidler strukturere et mundtligt oplæg med indsigt i betydningen af kropssprog og stemmeføring planlægge og udføre forskellige former for pressekontakt, såvel skriftligt som mundtligt analysere et projekts faser og anvende denne til gennemførelse af projekter bedømme de juridiske, moralske og sociologiske rammer for brug af massemedier 11 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med gymnasietilvalg Kandidatuddannelsen med et centralt fag i matematik på 75 ECTS samt et tilvalg på 45 ECTS uden for det centrale fags område retter sig mod undervisning i gymnasieskolen. Kandidatuddannelsen opfylder de faglige mindstekrav, som er beskrevet i Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. stk. 2 Kandidatuddannelsen med centralt fag i matematik består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: Valgfagsmodul I... 5 ECTS Valgfagsmodul II... 5 ECTS NAT801 Naturvidenskabens didaktik... 5 ECTS NAT802 Fagsammenspil og modellering... 5 ECTS Specialeforberedende aktivitet... 10 ECTS Speciale i matematik... 30 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 60 ECTS 11
Valgfag... 15 ECTS Tilvalg... 45 ECTS Kandidatuddannelsen i alt... 120 ECTS stk. 3 Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i matematik: 2.4 2.3 Modul indeholdende 30 ECTS speciale 2.2 2.1 Specialeforberedende aktivitet Tilvalg 1.4 Valgfrit 1.3 Valgfagsmodul II Valgfrit NAT802 1.2 Valgfagsmodul I Fagsammenspil og modellering 1.1 Valgfrit NAT801 Naturvidenskabens didaktik Tilvalg Valgfagsmodul I: Her vælges mellem MM815 Hilbert- og Banachrum (5 ECTS) og MM818 Numerisk analyse A (5 ECTS). Valgfagsmodul II: Her vælges mellem MM812 Sandsynlighedsteori I (5 ECTS) og MM816 Fladers geometri (5 ECTS). 12 Tilvalgsmuligheder på kandidatniveau Et centralt fag i matematik kan på kandidatniveau kombineres med et af følgende tilvalg på 45 ECTS: Biologi Datalogi Fysik Kemi Tilvalg på Det Humanistiske, Samfundsvidenskabelige eller Sundhedsvidenskabelige Fakultet Et individuelt tilrettelagt tilvalg stk. 2 Det faglige indhold samt de anbefalede studieforløb af de til enhver tid godkendte tilvalg kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 3 Kombineres et centralt fag i matematik med et tilvalg uden for det naturvidenskabelige fagområde, der ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag, forlænges den normerede studietid med 30 ECTS. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget, der således er på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges som et individuelt forløb, der tilpasses den enkelte studerendes forudsætninger. stk. 4 Individuelt tilrettelagte tilvalg samt tilvalg uden for skal godkendes af Det Naturvidenskabelige Studienævn. 12
13 Tilvalg i matematik på kandidatniveau Et tilvalg i matematik på kandidatniveau for studerende med centralt fag i et andet naturvidenskabeligt fag består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: MM506 Sandsynlighedsteori I... 5 ECTS MM514 Hilbert- og Banachrum... 5 ECTS MM515 Grupper og vektorrum... 5 ECTS MM517 Mål- og integralteori... 5 ECTS MM518 Numerisk analyse A... 5 ECTS MM519 Matematikkens historie... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 30 ECTS Valgfag... 15 ECTS Tilvalg i alt... 45 ECTS stk. 2 Anbefalet studieforløb for tilvalg i matematik: 2.4 2.3 2.2 2.1 Speciale i centralt fag (30 ECTS) Valgfrit MM519 Matematikkens historie 1.4 Valgfrit Centralt fag 1.3 1.2 1.1 Centralt fag MM518 Numerisk analyse A Valgfrit MM515 Grupper og vektorrum MM506 Sandsynlighedsteori I MM514 Hilbert- og Banachrum MM517 Mål- og integralteori stk. 3 For studerende med centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde tilrettelægges et individuelt tilvalg på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges efter ansøgning til Det Naturvidenskabelige studienævn. Kapitel 4: Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft 1. september 2010 og har virkning for alle studerende, der er indskrevet på uddannelserne. 13 gælder også for studerende optaget pr. 1. september 2009. 13