Studieordning for faget matematik

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter og Konsistoriums fællesregler af 10. april 1996 for uddannelserne på Roskilde Universitetscenter med senere ændringer. Kapitel 1. Fagets formål og struktur 1 Faget har til formål at den studerende skal tilegne sig grundlag for at varetage erhvervsfunktioner der angår enten formidling af matematik (navnlig i, men også uden for uddannelsessystemet) eller anvendelse af matematik i andre fag- eller praksisområder, samt at den studerende kan skaffe sig forudsætninger for at blive optaget som forskerstuderende i matematiske fag. Til dette grundlag hører at den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, herunder dens videnskabsteoretiske status, historiske udvikling og samfundsmæssige placering, matematikkens anvendelse i andre fag- eller praksisområder som den finder sted gennem opstilling og brug af matematiske modeller, formidling af og/eller undervisning i matematikken og dens aspekter til forskellige målgrupper og under forskellige kommunikationsomstændigheder. 2 Faget består af tre faglige moduler af hvert 1 / 2 års varighed. Stk. 2 Faget kan suppleres med et praktikmodul af 1 / 2 års varighed. Praktikmodulet er frivilligt og medfører ikke at den normerede studietid forlænges med praktikperioden. Stk. 3 Fagets moduler indgår i fagets bacheloruddannelse og fagets kandidatuddannelse. 3 Bacheloruddannelsen består af en basisuddannelse, bachelormodulet i matematik og bachelormodulet fra et andet af universitets kombinationsfag (tofags-bachelor), eller af en basisuddannelse, bachelormodulet i matematik og første kandidatmodul (modul 2) i matematik (etfags-bachelor).

2 Stk. 2 Kandidatuddannelsen består af fagets to kandidatmoduler og to kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsfag. I kandidatuddannelsen indgår endvidere praktikmodulet. 4 Såfremt den studerende vil aflægge speciale i matematik, kan dette kun ske i modul 3. Kapitel 2. Normalforudsætninger, særlige kompetencekrav mv. 5 De obligatoriske normalforudsætninger for matematik er følgende: Kvalifikationer svarende til faget matematik på højt niveau i gymnasiet. Stk. 2 De anbefalede normalforudsætninger for matematik er følgende: Kvalifikationer svarende til kurserne Matematik A og Matematik B på den naturvidenskabelige basisuddannelse. Stk. 3 Studerende der har gennemført den naturvidenskabelige basisuddannelse, skal ved indskrivning på overbygningen opfylde de obligatoriske normalforudsætninger, jf. stk. 1, for matematik. Hvis den studerende har valgt to overbygningsfag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, vælger den studerende hvilket fag de obligatoriske normalforudsætninger opfyldes i. Stk. 4 Det anbefales at studerende der har gennemført den naturvidenskabelige basisuddannelse, inden de begynder på matematik, erhverver sig de i stk. 2 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er opfyldt, må de studerende påregne studietidsforlængelse. Stk. 5 Det anbefales at studerende der har gennemført den humanistiske eller den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, inden de begynder på matematik, erhverver sig de i stk. 1 og 2 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er erhvervet, må de studerende påregne studietidsforlængelse. 6 Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter hvori matematik indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med matematik. Bachelorer der har bestået en anden bacheloruddannelse, kan optages efter individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. 7 Kandidatuddannelsen med matematik opfylder kravene til opnåelse af faglig kompetence i matematik til at undervise i gymnasiet og hf såfremt begge kandidatens fag i kombinationsuddannelsen er gymnasie eller hf-fag. 2

3 8 Såfremt den studerende skal foretage faglig supplering for at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf, fastsætter studielederen efter drøftelse med den studerende hvilken faglig supplering den studerende skal gennemføre. Suppleringsforløbet fastlægges ud fra en vurdering af i hvilket omfang den studerende gennem sit hidtidige studieforløb opfylder de af undervisningsministeriet fastsatte faglige krav til undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf. Stk. 2 Studielederen træffer samtidig beslutning om eksamensfordringer, antallet af prøver, prøveformer, benyttelse af 13-skala eller»bestået/ikke bestået«, eventuel medvirken af ekstern censor ved prøverne, mv. Studielederens afgørelse skal så vidt det er muligt følge, de krav mv. som er fastsat i studieordningen for fagets kandidatuddannelse. Stk. 3 Suppleringsforløbet udfærdiges skriftligt og udleveres til den stude- Stk. 4 rende. Suppleringsforløbet kan højst vare 1 / 2 år. Kapitel 3. Fagets indhold 9 Bachelormodulet (modul 1). Grundmodulet. Grundmodulet skal tilvejebringe en grundlæggende matematisk almendannelse. Stk. 2 Modulet består af et projekt og to emnekredse. Stk. 3 Den studerende vælger om projektet skal være af typen videnskabsfagsprojekt eller af typen modelprojekt, jf. 14. Stk. 4 De to emnekredse der indgår i modulet, er E1. Videregående lineær algebra, og E2. Matematisk analyse grundlæggende teori. 10 Første kandidatmodul (modul 2). Dybdemodulet. Dybdemodulet skal bibringe en dybere forståelse af udvalgte matematiske områder og sammenhænge. Stk. 2 Modulet omfatter et projekt og tre emnekredse. Stk. 3 Projektet skal være af typen videnskabsfagsprojekt eller af typen modelprojekt. Herudover skal betingelsen i 14 stk. 2 være opfyldt. Stk. 4 I modulet indgår emnekredsen E3. Matematisk analyse videregående teori. Herudover vælger den studerende to emnekredse fra gruppen Øvrige, jf

4 11 Andet kandidatmodul (modul 3, ikke speciale). Specialiseringsmodulet. Specialiseringsmodulet består i fordybelse i emner af videregående præg. Stk. 2 Stk. 3 Modulet omfatter et projekt og to emnekredse. Projektet skal være af typen professionsprojekt. Stk. 4 I modulet indgår emnekredsen E7. Matematiske emner af videregående præg. Herudover vælger den studerende en emnekreds fra gruppen Øvrige, jf. 15 stk. 1, således at betingelsen i 15 stk. 2 opfyldes. 12 Andet kandidatmodul (modul 3-S, specialemodul). Specialiseringsmodulet. Specialiseringsmodulet består i fordybelse i emner af videregående præg. Stk. 2 Modulet omfatter en specialeprojekt og to emnekredse. Specialeprojektet omfatter udarbejdelsen af en større afhandling, specialeafhandlingen. Stk. 3 Specialeprojektet er af typen professionsprojekt. Stk. 4 I modulet indgår emnekredsen E7. Matematiske emner af videregående præg. Herudover vælger den studerende en emnekreds fra gruppen Øvrige, jf. 15 stk. 1, således at betingelsen i 15 stk. 2 opfyldes. Stk. 5 Specialeafhandlingen skal forsynes med et resumé på engelsk. Resuméet skal indgå i specialebedømmelsen. Stk. 6 Specialeemnet skal godkendes af studienævnet eller studielederen efter studienævnets nærmere bestemmelse. Kapitel 4. Generelle bestemmelser 13 Det tidsmæssige omfang af de enkelte studieaktiviteter er som følger: STÅ ECTS hvert af projekterne i modul 1 og modul 2: projektet/specialeprojektet i modul 3: hver af emnekredsene E1 og E2: emnekredsen E3: hver af emnekredsene E4, E5, E6 og E7: Projekttyperne. Hvert projekt skal være af en af følgende typer: 4

5 Videnskabsfagsprojekt. Modelprojekt. Professionsprojekt, der findes i tre varianter: formidlervarianten, modelbyggervarianten, forskervarianten. Studienævnet fastsætter hvilke krav der stilles til hver af de tre projekttyper. Stk. 2 De projekter der indgår i overbygningens tre moduler, skal være af hver sin type. 15 Emnekredsene. Følgende emnekredse indgår i overbygningen: Modulbundne: Øvrige: E1. Videregående lineær algebra E2. Matematisk analyse grundlæggende teori E3. Matematisk analyse videregående teori E7. Matematiske emner af videregående præg E4. Fundamentale matematiske strukturer E5. Geometri E6. Sandsynlighedsregning og statistik Stk. 2 Emnekredsene på overbygningens tre moduler skal vælges således at der i bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen indgår samtlige syv emnekredse. Stk. 3 Studienævnet fastsætter kursusskemaet forud for hvert undervisningsår. Kursusskemaet bekendtgøres i studievejledningen samt ved opslag. Stk. 4 Studienævnet fastsætter for hvert semester det faglige indhold i udbudte kurser. Kapitel 5. Regler om eksamen og prøveformer 16 Prøveformerne skal sikre at de studerende bedømmes individuelt. Stk. 2 Ved prøver der bedømmes efter 13-skalaen, kræves minimum karakteren 6 for at bestå. Stk. 3 Beståede prøver kan ikke tages om. 5

6 17 En studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Studienævnet kan dog tillade indstilling en fjerde gang hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2 Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange at der medvirker en ministerielt beskikket censor. Stk. 3 En studerende der ikke får godkendt undervisningsaktiviteter i henhold til gældende prøvebestemmelser, kan i stedet aflægge en intern prøve i det pågældende uddannelseselement. Stk. 4 Den studerende kan indstille sig særskilt til de enkelte prøver eller til anden form for bedømmelse med mindre andet er fastlagt nedenfor. 18 Prøver under bachelormodulet (modul 1). Der afholdes mundtlig prøve med ekstern censur i projektet. Prøven kan afholdes som gruppeprøve. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 2 Der afholdes prøve med ekstern censur i emnekredsen E1. Videregående lineær algebra. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen. Stk. 3 Der afholdes intern prøve i emnekredsen E2. Matematisk analyse grundlæggende teori. Der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. 19 Prøver under første kandidatmodul (modul 2). Der afholdes mundtlig prøve med ekstern censur i projektet. Prøven kan afholdes som gruppeprøve. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 2 Der afholdes prøve med ekstern censur i emnekredsen E3. Matematisk analyse videregående teori. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen. Stk. 3 Der er intern prøve i hver af de to øvrige emnekredse der indgår i modulet. Der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. 20 Prøver under andet kandidatmodul (modul 3, ikke speciale). Der afholdes mundtlig prøve med ekstern censur i projektet. Prøven kan afholdes som gruppeprøve. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 2 Der afholdes mundtlig prøve med ekstern censur i en af de indgående emnekredse efter den studerendes valg. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 3 Der er intern prøve i den anden af de to emnekredse der indgår i modulet. Der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. 6

7 21 Prøver under andet kandidatmodul (modul 3-S, speciale). Der afholdes mundtlig prøve med ekstern censur i en af de indgående emnekredse efter den studerendes valg. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Stk. 2 Der er intern prøve i den anden af de to emnekredse der indgår i modulet. Der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. Stk. 3 Bedømmelsen af specialet foregår i overensstemmelse med Fællesregler for bachelor- og kandidatuddannelser på Roskilde Universitetscenter, hvortil henvises. Stk. 4 Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 5%. Stk. 5 Resuméet (jf. 12 stk. 5) skal indgå i bedømmelsen med vægten 5%. 22 Der afholdes eksaminer i projekter og emnekredse hvert semester i eksamensterminerne. Stk. 2 Der afholdes sygeeksamen i henhold til bestemmelserne herom i Eksamensordning for uddannelser på Roskilde Universitetscenter. Stk. 3 Der afholdes ikke sygeeksamen i E1 og E3; hvis ganske særlige forhold gør sig gældende, kan studienævnet dog tillade at denne regel fraviges. 23 Studienævnet fastsætter nærmere bestemmelser om fagets prøveformer. Kapitel 6. Andre bestemmelser 24 Studienævnet kan dispensere fra studieordningens udfyldende bestemmelser når det findes begrundet i særlige forhold. Stk. 2 Studienævnet kan fravige bestemmelser om prøvevilkår i tilfælde hvor ændrede prøvevilkår skønnes nødvendige for at ligestille handicappede med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning at der med fravigelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 25 Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt. 7

8 Kapitel 7. Ikrafttræden 26 Studieordningen træder i kraft den 1. september Stk. 2 Samtidig ophæves studieordning af 1. september 1996 for matematik. Stk. 3 Studienævnet fastsætter regler for meritoverførsel fra den i stk. 2 nævnte studieordning til nærværende studieordning. 27 Studerende der er indskrevet på faget inden 1. september 2002, kan færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i den i 26 stk. 2 nævnte studieordning såfremt studienævnet godkender det. Stk. 2 Eksamen i henhold til den i 26 stk. 2 nævnte studieordning afholdes sidste gang juni Vedtaget af studienævnet på møde 12/2001 den 4. december 2001 Godkendt af konsistorium på møde 9/2001 den Endeligt vedtaget af studienævnet på møde 1/2002 den