Per Flindt og Mette Flindt Dato: 27.10.2015 Strædet 5 Sagsb.: Michael Leth-Espensen 4420 Regstrup Sagsnr.: 15/15908 Dir. tlf.: 72 36 41 50 E-mail: landzone@holb.dk DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen Paludan Skov- og Naturkonsulenter, v/søren Paludan, har på jeres vegne søgt om dispensation fra åbeskyttelseslinjen til at plante på ejendommen Matr. nr.: Beliggenhed: Ejer: Ansøger: 7a m.fl. Sdr. Jernløse By, Sdr. Jernløse Strædet 5, 4420 Regstrup Per Flindt og Mette Flindt, Strædet 5, 4420 Regstrup Paludan Skov- og Naturkonsulenter, v/søren Paludan Det ansøgte kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven, fordi den ansøgte beplantning ligger indenfor åbeskyttelseslinjen på 150 meter omkring Regstrup Å. Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Holbæk Kommune, Byg Vej og Trafik, giver hermed dispensation fra åbeskyttelseslinjen til den ansøgte plantning, som redegjort nedenfor. Ansøgningen Der er ansøgte om at plante i fire delområder, som alle er beliggende inden for beskyttelseslinjen omkring Regstrup Å., jf. nedenstående skitse vedlagt ansøgningen. Med ansøgningen er der generelt ønsket at etablere en afskærmning mod store bygninger på ejendommen Sdr. Jernløsevej 20 samt et par mindre plantninger til fremme af den landskabelige fremtoning. Område 1, et ca. 5 m bredt plantebælte i ca. 100 m længde. Beplantes med 60 % buske og 40 % træer med max. højde på 15-20 m. Der plantes hjemmehørende træer, avnbøg, skovfyr, rødel og spidsløn, som blivende træer. Område 2, et plantebælte med hjemmehørende arter, herunder vilde roser, hvis højde ikke vil overstige 2 m. Område 3, en lav plantning på ca. 1000 m² med hjemmehørende arter, herunder vilde roser (men ikke hassel og tjørn). Område 4, en mindre lund/lystskov på ca. 2000 m² i tilknytning til ejendommens have. Området beplantes med hjemmehørende arter, primært bøg. Med plantningerne sikres en udsigtskile fra Sdr. Jernløsevej mod vest ud over markerne. Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk 1/5
Generelt holdes plantningerne i en afstand af 6 10 m fra åen, således der kan etableres sti langs åen. Enkelte elletræer kan plantes langs åen, således vandløbet gives partier med halvskygge til gavn for vandløbets biologiske værdi. Oversigtskort vedlagt ansøgningen Ejendommen Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom med et areal på 2 ha 1855 m². Derudover har I indgået aftale om at købe et areal af matr. nr. 32 vest for åen på ca. 0,7 ha. Ejendommens beliggenhed fremgår af luftfoto nedenfor. Naturbeskyttelsesloven Ejendommen ligger indenfor naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinje på 150 meter, hvorefter der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for åbeskyttelseslinjen. Byg Vej og Trafik har vurderet, at de ansøgte plantninger har en sådan karakter, at det ikke kræver landzonetilladelse. Vurdering Det er Byg Vej og Trafiks vurdering, at den ønskede beplantning i sit omfang og beskaffenhed er tilpasset landskabet og terrænet omkring Regstrup Å og det ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som kommunen skal varetage. Der er lagt vægt på Regstrup Å s betydning som landskabselement ikke forringes. Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk 2/5
Strædet 5 vist med blå streg. Tilkøbt areal vist med rød streg. Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013. Dispensationen er givet efter 65, stk. 2, hvorefter kommunen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i 16, der omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen på 150 m. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens planportal http://planer.holbaek.dk/dk/planportal/planportal.htm tirsdag den 27. oktober 2015 og 4 uger frem. Udnyttelse af dispensationen Dispensationen træder først i kraft, når klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet. Dispensationen vedrører kun forholdet til de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelseslovens kapitel 2. En dispensation bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra den er givet. Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk 3/5
Tilladelser mv. fra andre myndigheder Hvis der sker arkæologiske fund i forbindelse med udnyttelse af dispensationen, skal du straks henvende jer til Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, tlf. 59 43 23 53. Museet er orienteret om dispensationen ved kopi af dette brev. Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal du straks underrette Holbæk Kommune, Miljømyndigheden, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. I tilfælde af en klage tager Natur- og Miljøklagenævnet stilling til, om dispensationen kan udnyttes inden klagen er behandlet. Hvem kan klage I relation til dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 16 er følgende klageberettiget: 1. adressaten for afgørelsen, 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3. offentlige myndigheder, 4. en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 5. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6. landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, 7. landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Ejere af omkringliggende ejendomme er ikke klageberettigede, idet nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, heller ikke selvom mange naboer har skrevet under på en liste eller har samlet sig i en forening, f.eks. en grundejerforening. Hvordan kan du klage Hvis man ønsker at klage over denne afgørelse, skal klagen være indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen. Der skal klages via Klageportalen, ved at logge på med egen NEM-ID på www.borger.dk eller www.virk.dk. Der er direkte links til disse steder via forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, hvor der også er information om, hvordan man klager via Klageportalen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der betales et gebyr på kr. 500, hvilket gøres med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Holbæk Kommune. Kommunen sender derefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage har opsættende virkning. Det vil sige, at afgørelsen ikke må udnyttes, mens klagen behandles medmindre Natur- og Miljøklagenævnet meddeler andet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke påklages. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk 4/5
Du er velkommen til at kontakte undertegnede og få oplyst, om der er kommet en klage. Med venlig hilsen Michael Leth-Espensen landinspektør Kopi af afgørelsen er sendt som brev eller mail til: Paludan Skov- og Naturkonsulenter, v/søren Paludan, soren@paludan.com Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk afdeling, dnholbaek-sager@dn.dk Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, plan@vestmuseum.dk, Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk, Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk 5/5