Den økonomiske ramme 1
Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2
Den økonomiske ramme Selv om forhandlingerne om OK13 på statens område først starter sidst på efteråret i 2012, er der allerede nu gang i forberedelserne. I løbet af foråret og sommeren vil organisationerne udtage forslag til krav, som skal indsendes til OAO. OAO s statslige forhandlingsudvalg gennemgår kravene og beslutter, hvilke krav der skal fremsættes, og efter koordinering i CFU fremsættes kravene over for arbejdsgiverne. Drøftelserne er altså allerede i gang. Det er svært at spå om fremtiden, men meget tyder på, at krisen ikke er ovre, når vi går ind i den nye overenskomstperiode i 2013. Den økonomiske ramme for overenskomstindgåelsen bliver derfor formentlig temmelig snæver. På det private område er der af hensyn til konkurrenceevnen indgået nogle ret magre forlig, og dette kommer til at sætte sig spor i de kommende offentlige overenskomster. Der er stor politisk enighed om, at de offentlige udgifter ikke må vokse nærmere tværtimod. Dette lægger også et pres på organisationerne som ansvarlige aftaleparter, idet det forventes, at vi medvirker hertil. 3
Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område Der er en tæt sammenhæng mellem lønudviklingen på det private område og lønudviklingen på det offentlige område, herunder staten. Parterne er enige om, at det offentlige område ikke må blive lønførende. En højere lønudvikling på det offentlige område vil sætte lønningerne i den private sektor under pres og forringe konkurrenceevnen. På den anden side må den offentlige sektor ikke sakke for langt bagud i forhold til den private sektor. Dette vil medføre, at den offentlige sektor ikke kan tiltrække den arbejdskraft, der er brug for. For at sikre dette har parterne indgået en aftale: reguleringsordningen. Hovedformålet med reguleringsordningen er at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige sektor og den private. Enkelt forklaret sker dette ved, at der sker en efterregulering af de offentlige lønninger med 80 pct. af den opgjorte forskel i lønudvikling. I staten har udmøntningen været anvendt til at justere de generelle lønreguleringer, og ordningen har udmøntet både positivt og negativt. En opgørelse af udmøntningen fra reguleringsordningen viser, at de statsansatte over tid har haft positivt udbytte af ordningen. Aftalen om reguleringsordningen er ikke permanent, men skal fornyes ved hver overenskomstindgåelse. Fortsættelse af reguleringsordningen har været et krav ved de seneste mange overenskomstfornyelser. Det er vurderingen, at reguleringsordningen kan komme under pres fra arbejdsgiverside ved OK13. 4
De private forlig De private forlig, der er indgået her i foråret 2012, spiller altså en afgørende rolle for, hvad vi kan forvente at opnå ved OK13. Forligene er to-årige og på de vigtigste områder er værdien af det aftalte omkring 2 pct. for hele perioden. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den private lønudvikling så faktisk bliver 2 pct. på to år. Løndannelsen på de dominerende private områder sker i et minimallønsystem. Dette er karakteriseret ved, at en største del af eventuelle lønstigninger aftales på virksom- heden via enten kollektive eller individuelle aftaler. Lønudviklingen på det private arbejdsmarked bestemmes i høj grad af virksomhedernes faktiske resultat og forventningerne hertil. Under forhandlingerne om OK13 kender parterne således ikke den fremadrettede lønudvikling på det private område. I stedet arbejdes med forskellige skøn over lønudviklingen. 5
Reststigningen På det statslige område sker der også lønstigninger, der ikke er aftalt ved de centrale forhandlinger eller ved organisationsforhandlingerne. Dette kaldes reststigningen. Reststigningen har opgjort over en lang periode været 0,9 pct. pr. år. Reststigningen kan have flere årsager. For det første, at der sker en lønudvikling som følge af lokale aftaler. Men den kan også skyldes forskydninger mellem personalegrupper. Sådan at forstå at der bliver færre af de, der har en relativt lav løn og flere af de, der har en relativt høj løn. Herved stiger den gennemsnitlige løn uden at nogen nødvendigvis får mere i lønningsposen. Reststigningen indgår også i reguleringsordningen, da det er den samlede faktiske lønudvikling i staten, der sammenlignes med den tilsvarende private lønudvikling. Et skøn over reststigningens størrelse er derfor også en af forudsætningerne, når CFU-forliget indgås. Sagt på en anden måde: når der aftales lønstigninger på statens område fremadrettet, skal der tages højde for, at der sker en lønudvikling ud over den, der aftales. Der er altså allerede lagt beslag på en del af den ramme, der er til rådighed. 6
Realløn og fordelingsprofil Det har altid været et vigtigt mål for fagbevægelsen at sikre reallønnen så godt som muligt. At sikre reallønnen vil sige, at lønudviklingen følger med udviklingen i forbrugerpriserne, så medlemmerne har mulighed for at bevare samme købekraft. Prisudviklingen har de seneste år været relativt høj og ligger pt. over både den aftalte og den faktiske lønudvikling i staten. Der sker altså i øjeblikket et fald i reallønnen, men dette skal ses på baggrund af en ret gunstig reallønsudvikling i forrige overenskomstperiode (OK08). Det er svært at tale entydigt om realløn, idet forskellige medlemsgrupper vil opleve forskellige lønstigninger. F. eks. vil de grupper eller personer, som får del i lokale lønmidler, have en højere lønudvikling end de grupper, som ikke får. Et andet vigtigt mål er, at alle sikres en lønudvikling. Generelle lønstigninger vil sikre, at alle får en lønudvikling, også de der ikke får andel i lokale midler. Jo større vægt der lægges på generelle lønstigninger, i jo højere grad opfyldes dette mål. Mange organisationer har et ønske om, at de selv kan anvende en del af rammen og forhandle løsninger for deres egne medlemsgrupper. Dette betyder, at der en mindre økonomisk ramme til de generelle lønstigninger. Endelig skal det drøftes, om der skal sættes midler af til andre formål f.eks. kompetenceudvikling og pension, samt om der skal være puljer til særlige formål. 7
8 Staunings Plads 1-3, 4 DK-1607 København V Tlf. 33701300 Fax 33701333 E-mail oao@oao.dk www.oao.dk