Nr. 35 - Marts 2005 TUN kårer Årets Leverandør: Aalborg Portland holder sig i Top 3 Aalborg Portland forbedrede endnu en gang sin position som serviceleverandør til trælaster, byggematerialeforretninger og byggemarkeder. Sidste år sørgede Team AALBORG CEMENT for at hente en 3. plads hjem. I år blev det til en 2. plads, mens Junckers kom ind på en flot førsteplads. Tillykke til Junckers. Stolte medarbejdere fra Team AALBORG CEMENT. Allan Kvist Nielsen, Team AALBORG CEMENT fik på TUN's årsmøde den 10. feb. overrakt 2. præmien. Til højre ses TUN's formand Jørgen S. Hansen. De nominerede var de virksomheder, som det seneste år har lagt de fleste og bedste katalogdata ind på den såkaldte ByggeBasen en internetbaseret produktdatabase, som letter produkt- og informationssøgningen for TUN s medlemmer. Med ByggeBasen kan medarbejderne i tømmerhandler og byggemarkeder med få klik finde produktoplysninger, eksempelvis datablade, brochurer, prislister, billeder osv. nor@aalborg-portland.dk Gennembrud for elektronisk samhandel i byggebranchen Medio februar besluttede Byggevareleverandørernes e-handelsportal byg-e.dk og Trælasthandlerunionen TUN at gå sammen for at styrke den elektroniske samhandel i byggevarebranchen. Det forventes, at det fælles selskab overtager driftsansvaret i byg-e.dk fra den 1. september 2005. Målet er at samle byggevarebranchen omkring byg-e.dk som den fælles fremtidige løsning for elektronisk samhandel. e-handel succes en fortsætter i 2005 Interessen for e-handelsportalen byg-e.dk er steget i en sådan grad, som vi kun turde håbe på i slutningen af 2004. Alene i januar måned fordobledes antallet af Aalborg Portlands kunder, der handler gennem byg-e.dk. P.t. har ca. 92 kunder mulighed for at bestille via byg-e.dk. Målet ultimo 2005 er 300 kunder, og at byge.dk vil bidrage til at minimere fejl og dermed øge leveringssikkerheden. Siden starten på byg-e.dk har vi som en naturlig del af vores service besøgt de enkelte tømmerhandlere og byggemarkeder for at introducere og undervise i brugen af byg-e.dk. Det fortsætter vi med i 2005. Alene i januar måned fordobledes antallet af Aalborg Portlands kunder, der handler gennem byg-e.dk. Herudover har Aalborg Portland truffet beslutning om at udvide den elektroniske samhandel og den elektroniske service, der ligger i byge.dk, til også at omfatte vores industrielle kunder, der køber pakket cement. keo@aalborg-portland.dk Aalborg Portland køber hvid cementfabrik i Kina Efter Cementirs overtagelse af Aalborg Portland fortsætter Aalborg Portland med at udbygge sin position som verdens største producent inden for hvid cement. Senest har Aalborg Portland overtaget en mindre producent i den østlige del af Kina i byen Anqing i Anhui provinsen. Købet skal sikre Aalborg Portland adgang til det store kinesiske marked og derigennem sikre grundlaget for en senere ekspansion af faciliteterne i Anqing. Købsprisen er 7,5 mio. Euro for en kapacitet på små 100.000 tons. Med overtagelsen er Aalborg Portland dækket godt ind som lokalproducent i Asien med udgangspunkt i fabrikken i Malaysia og nu senest med anlægget i Kina. nor@aalborg-portland.dk
Workshop med fokus på forskning og anvendelse Effektivisering og kvalitetsløft skal bringe beton længere frem på banen Dansk Betonråd gennemførte den 13. januar 2005 en workshop med temaet Forskning og Anvendelse inden for Beton. I workshoppen deltog en bred skare fra den hjemlige cement- og betonbranche. Formålet var i et bredt forum at få diskuteret, hvorledes der kan opnås øget dynamik i overførslen af forskningsresultater mht. at opnå en effektivisering og et kvalitetsløft af betonindustrien. Kilde: Knud Fryland, Licitationen En af indlægsholderne var formanden for Betonelement-Foreningen, Claus Bering, Betonelement A/S, som fremhævede, at beton som materiale er robust, sikkert, hurtigt, konkurrencedygtigt og ikke mindst et naturligt materiale. Men, fortsatte han, faktum er, at det at bygge med betonelementer er blevet vanskeligere med tiden. Udviklingen er gået den forkerte vej. Der er meget få industrielle løsninger. Alt skal være kundetilpasset. Projektgrundlaget bliver dårligere og dårligere der er ingen fast tegningsstandard. Ud over letbeton og huldækproduktion findes der stort set ingen andre industrialiserede betonelementprodukter, beklagede Claus Bering. Han opfordrede til forskning og udvikling inden for industrialisering af processerne på en elementfabrik, udvikling af mere intelligente maskiner, nye betontyper, nye armeringstyper og tilpasning af normer og standarder. Kravene er for komplekse Han tilføjede, at kravene til beton i dag er meget komplekse, og at kravene til beton i de skrappeste miljøklasser nok ikke kan blive hårde nok, mens kravene i de lavere klasser er skudt over målet. Det gælder ikke kun produktstandarderne, men også dimensioneringsgrundlaget. Claus Bering beskæftigede sig også med højstyrkebetonerne og påpegede det faktum, at beton i dag fremstilles med et ekstremt stort indhold af armering, der fordyrer processerne og produkterne. I gamle dage var betonelementer mere eller mindre uarmerede. Han fandt det i øvrigt tåbeligt, at det i dag ikke er tilladt at anvende nedknust beton som tilslag til ny beton. nor@aalborg-portland.dk Beton er bedre end sit rygte Dagbladet Licitationen bragte i løbet af februar adskillige artikler om beton og udkom den 11. februar 2005 med et temanummer om Beton. Der var mange positive overskrifter, bl.a. Sejlivede beton-myter aflivet Beton på positivlisten Beton på vinderkurs Beton giver energibesparelser Beton langt mere miljøvenlig end hidtil antaget Oprejsning til beton Noget tyder altså på, at betons image er ved at ændre sig til det positive. Forskning har påvist, at beton både miljø- og energimæssigt er betydeligt bedre end sit rygte. Det har bl.a. sin baggrund i projekter, som Teknologisk Institut og Betonindustriens Fællesråd har gennemført sammen med Aalborg Portland med støtte fra Miljøstyrelsen. Bl.a. dokumenteres det i projekterne om indeklima, at betonbyggeri kan give besparelser i energiforbruget på 5-10% eller mere til opvarmning og køling. Når betonbygninger varmes op af solen, lagres varmen i betonkonstruktionen, hvilket kun resulterer i en moderat stigning i rumtemperaturen. Når temperaturen falder, frigives varmen, så temperatursænkningen forsinkes, og hermed udlignes kuldepåvirkningen udefra. Alle undersøgelserne peger i samme retning: Der er energi at spare ved at udnytte betons varmeakkumulerende evne. I et andet af projekterne dokumenteres det, at beton ikke afgiver skadelige stoffer af nogen som helst praktisk betydning. Så myterne om, at beton er dårlig for indeklimaet, gøres hermed til skamme. Projekterne er et led i en omfattende undersøgelse, der skal kortlægge betonens positive betydning for miljøet og fremme miljørigtig brug af materialet. Yderligere information er tilgængelig på www.betoninfo.dk
Nyt design: Skriveborde i beton I forbindelse med etablering af et åbent storrumskontor hos Aalborg Portland blev der leget med forskellige ideer til kontorets indretning. Målet er at skabe dynamik og synergi mellem de forskellige teams, der har deres daglige arbejde i kontoret. Hans Bruun Nissen, Aalborg White Marketing Team, har stået for ideoplægget og design af en ny form for skrivebordsplade i hvid fiberbeton, som kan monteres på et standard hæve/sænke stel. Den første prototype, der vejer 90-100 kg, er allerede i brug, og erfaringerne herfra anvendes til videreudvikling. RDC s cement- og betonlaboratorium har bistået med det praktiske arbejde med støbning og afformning. Der arbejdes nu med individuelle tilpasninger og muligheder for udsparinger til brug for f.eks. skriveunderlag og musemåtte. Bordets form gør, at man kan differentiere anvendelsen ved f.eks. at stille fire sammen i en rund form eller placere flere efter hinanden i en s-form. Organisationsændringer pr. 1. marts med øget kundefokus Aalborg Portland opererer med 3 kundeteams. Hver enkelt kunde har hos Aalborg Portland sin egen kundeansvarlige, der skal sikre kundetilfredsheden i et effektivt samarbejde. Brian Dürr Pedersen er udnævnt til Produkt og KeyAccount chef Brian og hans CtO-team vil i fremtiden blive integreret i den direkte kundebearbejdning og vil fortsat sikre, at produktkvalitet såvel som produktsortiment lever op til vore kunders behov, og at vi er i stand til at yde kompetent og i endnu højere grad mere kundespecifik rådgivning om kundens optimale udnyttelse af cement i produktionen. Dette vil ske i et integreret samarbejde med Aalborg Portlands forsknings- og udviklingsafdeling, RDC. Benny Øgaard er udnævnt til Salgsleder/ Teamleder i Team Industri Benny har været salgskonsulent i Aalborg Portland siden 2003 og vil fortsat sikre, at vores industrielle kunder tilbydes individuel service, og desuden vil han arbejde målrettet på at videreudvikle vores serviceydelser. Ole Robert Pedersen har valgt at stoppe hos Aalborg Portland. Vi takker Ole Robert for 10 års indsats i virksomheden. Jeppe Thranholm er nyansat Salgsleder/ Teamleder i Team AALBORG CEMENT Velkommen til Jeppe, der har en solid baggrund fra Corus Byggesystemer, Sanistål og Lemvigh-Müller & Munck. Hans fremtidige opgave vil blive at sikre efterspørgslen på Aalborg Portlands varemærker, der forhandles gennem trælaster og byggemarkeder. Desuden vil Jeppe i fremtiden fokusere på at videreudvikle Aalborg Portlands emballager og distributionsmåder til gavn for både forhandlere og cementbrugere. Brian Juul Kristensen har efter 5 år i Team AALBORG CEMENT søgt nye udfordringer uden for virksomheden. Vi takker Brian for hans indsats. jsc@aalborg-portland.dk
Imprægnering af beton Uden for Wiener Messegelände i Østrig er der lagt 4000 m 2 belægningssten med 130 85 cm fliser, der udgør et bølgemønster. Fliserne er produceret med AALBORG WHITE cement, og overfladen er hos producenten imprægneret på biologisk basis, hvilket giver fliserne beskyttelse over længere tid mod forskellige former for forurening. Optisk forbliver betonoverfladen uforandret. Fliserne her er behandlet med EverCrete, der i årtier har været markedsført til løsning af problemer med betonoverflader, der er udsat for bakterie-, alge- og svampeangreb. Desuden siges produktet at kunne forhindre udblomstringer og at kunne øge slidstyrken og forbedre tø-frostbestandigheden. Betonoverfladerne forsegles med EverCrete, som trænger ned i betonen og danner en varig barriere mod bl.a. fugt og kemikalier. Yderligere oplysninger om dette produkt kan indhentes på hjemmesiden www.ecobeton.com. Et lignende produkt forhandles også af et firma i Tyskland. Se nærmere på hjemmesiden www.hebau.de. Stop for PKP paller Efter stigende ønske og krav fra kunder og transportører, traf Aalborg Portland en beslutning om at stoppe for udlevering og modtagelse af EUR paller mærket med PKP. Baggrunden er, at de polske producenter siden den 1. maj 2004 ikke længere har licens til at fremstille EUR paller. Dermed kan PKP paller ikke længere produceres på lovlig vis. Aalborg Portland udleverede de sidste PKP paller den 7. januar 2005, hvorimod vores kunder indtil den 1. februar 2005 fortsat kunne returnere deres PKP paller til Aalborg Portland. I overgangsperioden i januar modtog Aalborg Portland 12.459 EUR paller fra vores kunder. Heraf var 4.096 paller mærket PKP. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores kunder for den gnidningsløse overgang til EUR paller uden PKP stempel. kjs@aalborg-portland.dk Terrorsikring af havnen International Ship Port Security Aalborg Portlands havn er blevet ISPS-certificeret Af frygt for, at skibe kan blive mål for terror eller bruges til det formål, vedtog den internationale søfartsorganisation, IMO, i december 2002, at alle havne, der bliver anløbet af internationale skibe, skulle sikres i 2004. Aalborg Portland foretog i samarbejde med Aalborg Politi i en sårbarhedsvurdering af sine havnearealer. Den blev efterfølgende godkendt i Kystdirektoratet, og på basis heraf blev der udarbejdet en sikringsplan, som blev godkendt den 18. juni 2004 i Kystdirektoratet. Efterfølgende er der blevet udarbejdet procedurer og planer for, hvordan Aalborg Portlands medarbejdere skal forholde sig over for skibe og besøgende på havnen. jbn@aalborg-portland.dk Vindere af konkurrencen i december Konkurrencespørgsmålet i decemberudgaven af NYT fra Aalborg Portland var hvornår blev CtO 70 år? Det rigtige svar er den 1. november 2004. Blandt de mange rigtige besvarelser har vi udtrukket 4 vindere, der hver har modtaget en Ole Kortzau sølvskål med posten. Vinderne er: Arne Kristensen, Kroers Tømmerhandel A/S, Nyborg Dorthe Frost, Kroghs A/S, Fjerritslev Niels Jørgen Frederiksen, Colas Danmark A/S, Herfølge Ole Clausen, Stark / Maribo Trælast, Maribo NYT fra Aalborg Portland udgives af Aalborg Portland A/S, Rørdalsvej 44, Postboks 165, 9100 Aalborg, Tel: 98 16 77 77, Fax: 98 10 11 86, E-mail: sales@aalborg-portland.dk. Oplag 2100. Redaktion: Gurli Brogaard. Ansvarshavende: Jørgen Norup.
Hvor finder du en samlet oversigt over Aalborg Portlands brochuremateriale? Svar Medarbejdere fra Aalborg Portland kan ikke deltage i konkurrencen Navn: Firma: Adresse: Postnr./By: Indsendes senest den 8. april 2005. Vinderen udtrækkes blandt de rigtige besvarelser. Vinderen får direkte besked.
AALBORG PORTLAND A/S Marketingafdelingen Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg
INFORMATIONS- OG SALGSMATERIALE Tillæg til Nyt fra Aalborg Portland Marts 2005 Produkt downloads på www.aalborg-portland.dk For at gøre det lettere for vores kunder at finde frem til teknisk dokumentation på www.aalborg-portland.dk er der blevet oprettet et nyt faneblad på hjemmesiden: Produkt Download. Her har CtO sørget for, at al teknisk produktinformation nu er tilgængelig på ét sted. Deklarationer Certifikater Typiske egenskaber Sikkerhedsdatablade Miljøcertifikater Her findes alle relevante og senest opdaterede dokumenter. Ved yderligere behov for dokumentation er der på siden et hurtigt link til CtO. Annoncer der virker Til støtte for salget hos Aalborg Portlands forhandlere indrykker vi igen i år AALBORG CEMENT annoncerne Grå Styrke og Grå Facts. I november 2004 gennemførte Mester Tidende en omfattende annoncetest hos læserne sammen med Instituttet for Opinionsanalyse. Formålet var at måle avisens annoncer på en række punkter: Opmærksomhedsværdi Læseværdi Hvor tiltalende er annoncen Hvor interessant er annoncens indhold På alle områder kunne det konstateres, at annoncerne Grå Styrke og Grå Facts scorede ganske højt, idet de blev placeret en del over gennemsnittet. Med hensyn til opmærksomhedsværdi og læseværdi, tiltalende annonce og interessant annonceindhold lå annoncerne endda i top 3. En flot placering, som vi er ganske godt tilfreds med. OmTanke Der kan hentes gode råd og vejledning i forbindelse med levering fra tankbil til silo i Aalborg Portlands folder om silosikkerhed, der nu foreligger i en nyrevideret udgave. Folderen kan downloades eller bestilles på www.aalborg-portland.dk under fanebladet Brochurebestilling eller ved henvendelse til Logistikafdelingen på telefon 80 81 57 33. Nyt salgsmateriale Grå Styrke Guide Til støtte for forhandlernes cementsalg har Aalborg Portland fremstillet en folder, der hjælper slutbrugeren med at vælge den rigtige cement til betonstøbning. Folderen fokuserer på anvendelse af højstyrkecementerne RAPID og BASIS AALBORG CEMENT kontra lavstyrkecement, forskelle i trykstyrke og cementforbrug, cementegenskaber og anvendelsesområder samt anbefalede blandingsforhold. Inden færdiggørelse af folderen blev den testet hos murermestre, entreprenører og forhandlere. Resultatet af testen var positivt, og den færdige folder foreligger nu. Den Grå Styrke Guide kan downloades eller bestilles på www.aalborg-portland.dk under fanebladet Brochurebestilling eller ved henvendelse til Team Aalborg Cement på telefon 99 33 77 44. gb@aalborgportland.dk Succesen bliver fulgt op i år med indrykninger i FUT-bladet Puff Mester Tidende Byg-Tek LandbrugsMagasinet Dansk Landbrug