EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 4.10.2010 2010/2050(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING EU s strategi over for Iran 2010/2050(INI) Udenrigsudvalget Ordfører: Bastiaan Belder PR\813115.doc PE440.988v01-00 Forenet i mangfoldighed
PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 PE440.988v01-00 2/8 PR\813115.doc
EU s strategi over for Iran 2010/2050(INI) Europa-Parlamentet, FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, herunder beslutningen af 8. september 2010 om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami 1, af 10. februar 2010 om Iran 2 og af 22. oktober 2009 om Iran 3, der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Iran har tilsluttet sig, der henviser til den fælles erklæring af 8. februar 2010 fra Den Europæiske Union (EU) og Amerikas Forenede Stater (USA), hvori de opfordrer den iranske regering til at opfylde sine menneskeretsforpligtelser, der henviser til erklæringen af 24. september 2010 fra EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton (i det følgende benævnt "den højtstående repræsentant") om de uhyrlige og uacceptable udtalelser, som Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fremsatte på FN's Generalforsamling, der henviser til erklæringen af 23. september 2010 fra talsmanden for den højtstående repræsentant om bombeeksplosionerne i Mahabad i Iran, der henviser til erklæringen af 22. september 2010 fra den højtstående repræsentant på vegne af E3+3 om en snarlig forhandlingsbaseret løsning på den iranske atomproblematik, der henviser til erklæringen af 12. august 2010 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om domsafsigelsen over de syv baha'i-ledere, der henviser til erklæringen af 16. juli 2010 fra talsmanden for den højtstående repræsentant om overgrebene i Iran, der henviser til erklæringen af 6. juli 2010 fra den højtstående repræsentant om de nært forestående henrettelser i Iran, der henviser til erklæringen af 12. august 2010 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om den alvorligt forværrede menneskerettighedssituation i Iran siden præsidentvalget i juni 2009, der henviser til data fra statistisk center i Iran, i henhold til hvilke ledighedsprocenten i 1 Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0310. 2 Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0016. 3 Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0060. PR\813115.doc 3/8 PE440.988v01-00
landet i foråret 2010 steg til 14,6 %, og det samlede antal ledige skønnedes at ligge på over 3,5 millioner, der henviser til, at Iran er part i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og som sådan har afsværget erhvervelsen af kernevåben samt er retligt forpligtet til at oplyse om alle sine nukleare aktiviteter, herunder nukleart materiale, og underkaste disse Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) kontrol, der henviser til IAEA's erklæring af 27. september 2005 om, at Iran ikke overholdt sine forpligtelser i henhold til NPT, der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i seks på hinanden følgende resolutioner (1696, 1737, 1747, 1803, 1835 og 1929) har bekræftet, at berigelsen af uran skal suspenderes, ligesom det har stillet andre krav som en forudsætning for, at Irans rettigheder i henhold til NPT kan genetableres, der henviser til, at IAEA's generaldirektør, Yuki Amano, i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsrapporten for bestyrelsen den 18. februar 2010 udtalte, at Iran ikke opfylder kravene i de relevante resolutioner fra bestyrelsen og Sikkerhedsrådet, der henviser til forslaget fra Wien-Gruppen om at sende iransk uran ud af landet til Rusland og Frankrig og til det forslag, som den tyrkiske og brasilianske regering står bag i et forsøg på at forhale vedtagelsen af resolution 1929 (2010) i FN's Sikkerhedsråd (UNSC), der henviser til UNSC's resolution 1929(2010) om indførelse af nye restriktive foranstaltninger mod Iran i form af en fjerde runde sanktioner over for landet på grund af dets atomprogram, der henviser til Rådets konklusioner af 26. juli 2010 om Iran og dets vedtagelse af en række restriktive foranstaltninger, der skal iværksættes over for Iran på områderne handel, finansielle tjenester, energi og transport, og af en forordning om udvidelse af listen over enheder og enkeltpersoner, hvis aktiver skal indefryses, der henviser til de supplerende sanktioner over for Iran, som USA, Japan, Canada og Australien har annonceret, der henviser til EU's årelange forpligtelse til at gøre en indsats for at nå frem til en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0000/2010), A. der henviser til, at Den Islamiske Republik Iran (i det følgende benævnt "Iran") står over for en række ledelsesmæssige udfordringer lige fra magtkampe mellem konkurrerende faktioner inden for landets herskende eliter til en lammende social og økonomisk misstemning, et problematisk regionalt sikkerhedsmiljø og en voksende utilfredshed i landets befolkning som det iranske styre for en stor dels vedkommende selv har skabt, PE440.988v01-00 4/8 PR\813115.doc
B. der henviser til, at de reformvenlige siden det kontroversielle præsidentvalg i juni 2009 generelt er blevet identificeret med den grønne bevægelse, dvs. den folkelige sociale græsrodsbevægelse, der blev dannet under massedemonstrationerne mod genvalget af præsident Ahmadinejad, C. der henviser til, at styret i vid udstrækning har brugt Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) til at undertrykke intern utilfredshed, og at IRGC's indgriben i de interne politiske forhold i Iran har nået et højdepunkt under præsident Ahmadinejad, D. der henviser til, at det fortsat er muligt at begå krænkelser af iranernes grundlæggende menneskerettigheder ytrings- og foreningsfrihed og ret til ikke at blive udsat for vilkårlig anholdelse, frihedsberøvelse og tortur uden at dette medfører nogen form for straf, E. der henviser til, at Iran gentagne gange har nægtet at give IAEA-inspektørerne adgang til landets nukleare faciliteter og dermed har forhindret den form for ubegrænsede inspektioner, som ville give IAEA mulighed for at varetage sin opgave som nuklear vagthund, F. der henviser til, at Iran har et problematisk forhold til næsten alle sine naboer, og at især Israel og Golfregionen føler sig truet af Irans aggressive retorik og videreførelsen af dets atomprogram, G. der henviser til, at der har kunnet konstateres en markant intensivering i relationerne mellem Iran og Tyrkiet, og at Iran bruger sine statslige og ikke-statslige allierede Syrien, Hizbollah og Hamas til at destabilisere regionen, Den interne situation 1. understreger, at den folkelige utilfredshed og desillusionering med det iranske styre som følge af den alvorlige socioøkonomiske situation kombineret med en mangel på frihed og grundlæggende respekt for den menneskelige værdighed i Iran er den største udfordring for regimets overlevelse; 2. påpeger, at Irans problemer på nationalt plan, selv om præsident Ahmadinejad i 2005 blev valgt på en platform baseret på social retfærdighed og økonomisk populisme, er blevet yderligere forværret til trods for den positive udvikling i oliepriserne; beklager derfor Ahmadinejads mål om at styrke sin politiske position på nationalt plan ved at tilslutte sig en radikal, international dagsorden i forventning om, at en uforsonlig antivestlig og antiisraelsk holdning vil øge Irans førerposition i den muslimske verden; 3. gør opmærksom på, at tidligere iranske massebevægelser var baseret på to søjler en kamp for såvel velfærd som frihed og foreslår, at den grønne bevægelse supplerer sit kraftfulde politiske spørgsmål "Hvor er min stemme?" med det socioøkonomiske og korruptionsbekæmpende spørgsmål "Hvor er mine oliepenge?"; 4. advarer om, at IRGC langsomt er ved at overtage Iran; påpeger, at det faktum, at IRGC er ved at udvikle sig til en stat i staten, er ved at gøre den øverste leder, Khamenei, til gidsel i hænderne på hans egen prætorianergarde til trods for den ideologiske enighed mellem PR\813115.doc 5/8 PE440.988v01-00
Khamenei og IRGC's ledelse; 5. henstiller indtrængende til EU-institutionerne at beskæftige sig med det faktum, at IRGC og dets "stråmandsselskaber" har været involveret i skandaler, som peger i retning af en militarisering snarere end en privatisering af Irans økonomi; understreger, at denne såkaldte privatisering giver ledelsen i Iran mulighed for at overføre ejerskab fra relativt gennemsigtige dele af den offentlige sektor til dele, som er afskærmet fra offentlighedens kritiske indblik; Menneskerettigheder 6. henviser endnu en gang til slagordet "Hvor er min stemme?, som tusindvis af iranske demonstranter med god grund råbte, da de gik på gaden den 13. juni 2009 for at give udtryk for deres overbevisning om, at den foregående dags valghandlinger havde været præget af omfattende svindel, og påpeger, at dette vil forblive en plet på præsident Ahmadinejads anden valgperiode; 7. er dybt rystet over, at sikkerhedsstyrkerne fra om natten den 15. juni 2009 og fremover anså det for acceptabelt at skyde direkte ind i demonstrerende menneskemængder, således som det fremgår af de foreliggende videooptagelser; henstiller indtrængende til EUinstitutionerne at forelægge de iranske myndigheder en detaljeret oversigt over alle kendte episoder/voldshandlinger mod civile iranere efter valget og forlange, at der foretages en seriøs retslig undersøgelse; 8. understreger, at Irans "blogosfære" har stor betydning for en bedre forståelse i Europa for den dynamik, der kendetegner det iranske politiske system, og tilskynder derfor på det kraftigste de europæiske medier til med fuld opbakning fra EU's side at oprette et konsortium af troværdige iranske bloggere, som regelmæssigt kan rapportere om begivenheder i Iran og således gøre det lettere at analysere de langsigtede konsekvenser heraf; 9. beklager, at medlemmer af religiøse mindretal i modstrid med forfatningen finder sig i at blive diskrimineret på bolig- og uddannelsesområdet samt med hensyn til officielle job, hvilket får unge medlemmer af disse mindretal til at vælge at udvandre; 10. understreger, at Iran ligger på andenpladsen på World Watch-listen over religiøs forfølgelse for 2010; fordømmer den bølge af anholdelser af kristne i 2009, som omfattede mindst 85 kristne; fordømmer endvidere den systematiske forfølgelse af medlemmer baha'i-samfundet; opfordrer Rådet og Kommissionen til i stærke vendinger at slå til lyd for religionsfrihed i Iran; 11. kan konkludere, at de iranske ngo'ers position er blevet betydeligt forværret efter de uroligheder, der fulgte i kølvandet på det kontroversielle præsidentvalg den 12. juni 2009; støtter på det kraftigste, at Rådet og Kommissionen på en fornuftig måde har bakket op om disse ngo'er; 12. forventer, at Rådet og Kommissionen henstiller indtrængende til de iranske myndigheder at reagere positivt på de anmodninger om tilladelse til at aflægge officielle besøg i Iran, som flere af FN's særlige rapportører (f.eks. på områderne udenretlige, summariske og PE440.988v01-00 6/8 PR\813115.doc
vilkårlige henrettelser, tortur, religions- og trosfrihed og uafhængige dommere og advokater) har rettet til dem; 13. henstiller endvidere til Rådet og Kommissionen at anmode det iranske styre om ikke at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at udøve deres forfatningsmæssige rettigheder; 14. understreger, at repræsentanter for EU-institutionerne i programmerne for deres officielle besøg til Iran bør opføre møder med oppositionsledere/repræsentanter for den grønne bevægelse og prominente iranske menneskerettighedsforkæmpere; understreger ligeledes, at det bør stilles som betingelse for officielle gensidige kontakter mellem EP-delegationer og det iranske parlament, Majlis, at der sker konkrete forbedringer på menneskerettighedsområdet; 15. henstiller indtrængende til officielle repræsentanter for EU og medlemsstaterne, at de, når de mødes med deres iranske modparter, insisterer på genåbning af de mange dagblade, der er blevet lukket ned i de seneste år, og på frigivelse af politiske fanger, og at de i begge tilfælde forelægger lister med navne på de pågældende; Det nukleare spørgsmål 16. er skuffet over, at Iran fortsat afslår at samarbejde fuldt ud med IAEA ved at obstruere organisationens arbejde, nægte at give inspektørerne adgang til landets vigtigste nukleare faciliteter og nedlægge veto mod udnævnelsen af inspektører; opfordrer den iranske ledelse til at opfylde Irans forpligtelser i henhold NPT; forlanger, at Teheran ratificerer og gennemfører tillægsprotokollen om sikkerhedsaftalen; 17. støtter Rådets tostrengede strategi, der tager sigte på at finde frem til en forhandlingsløsning på den fastlåste situation i forbindelse med atomproblematikken, og påskønner den nylige fælles holdning af 26. juli 2010 om iværksættelse af nye og vidtrækkende uafhængige foranstaltninger over for Iran; 18. opfordrer Kommissionen, Rådet og EU-medlemsstaterne til at styrke alle håndhævelsesmekanismer med henblik på gennemførelse af EU's fælles holdning navnlig hvad angår eksportlicenser, told- og grænsekontrol, luftfragt og skibsfart for at forhindre Iran i at omgå sanktionsordningen via tredjemand og lokalt registrerede stråmandsselskaber; 19. opfordrer det nuværende belgiske formandskab såvel som det kommende ungarske formandskab til fortsat at sætte det iranske atomspørgsmål højt på dagsordenen; Eksterne forbindelser 20. tager på det kraftigste afstand fra det ønske om at slette Israel fra verdenskortet, som den iranske ledelse har givet udtryk for, og ligeledes fra den iranske præsidents antisemitiske retorik, især hans fornægtelse af holocaust og hans underliggende dagsorden, som går ud på at delegitimere den israelske stat; opfordrer EU-institutionerne til at garantere den jødiske stats eksistens; PR\813115.doc 7/8 PE440.988v01-00
21. henstiller til Rådet og Kommissionen at følge situationen i Golfregionen på nært hold og gøre deres yderste for at fremme fred og stabilitet i denne region; 22. er dybt foruroliget over den betydelige styrkelse af relationerne mellem Iran og EUtiltrædelseskanditaten Tyrkiet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at drøfte Tyrkiets holdning over for Iran med deres modparter i Ankara; opfordrer endvidere de tyrkiske myndigheder til at følge EU i holdningen til den nukleare trussel fra iransk side; anmoder EU-institutionerne om at gøre deres yderste for at afskære forbindelserne mellem Teheran og Syrien, Hizbollah og Hamas; 23. anmoder Rådet og Kommissionen om at lægge deres politik over for Iran tæt op ad Washingtons politik; 24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament. PE440.988v01-00 8/8 PR\813115.doc