Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh
Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere det vanlige spørgeskema til indskolingsklasserne, hvorfor der dette år ikke foreligger en sundhedsprofil for denne årgang. Det kan dog oplyses, at der er fundet 5,7 % overvægtige hvoraf 1,1 % svært overvægtige sv.t. 1. klasse. Dette er noget lavere end de ca. 12 % overvægtige fundet ved ikke fuldt sammenlignelige tal på landsplan ( jvr. Den Nationale Børnedatabase) Samtidig er udskolingen blevet fremrykket til 8. klassetrin og foregår nu i et samarbejde mellem sundhedsplejerske og kommunallæge med sundhedseksperimentarium og præsentation af klassens sundhedsprofil om formiddagen og funktionsundersøgelser samt behovsorienterede individuelle samtaler senere på dagen. Eleverne udfylder fortsat et digitalt spørgeskema forud for Sundhedsdagen på basis af hvilket, der er udarbejdet en sundhedsprofil i lighed med tidligere år. Årets besvarelses procent er på 90 % og baseret på 291 besvarelser, hvoraf 5 % kun er delvise besvarelser. Formålet med den årlige sundhedsprofil er fortsat at monitorerer sundhedsadfærden hos ind- og udskolingseleverne for på den måde at kunne målrette en eventuel indsats.
2.1 Generel trivsel Generel trivsel 8. kl. 2015/16 49% 41% 46% 51% 4% 7% 1% 1% Jer er meget glad Jeg har det godt nok Jeg har det ikke særlig godt Jeg er slet ikke glad Figuren viser at over 90 % af eleverne i 8. kl. trives godt mens 6,5 % har trivsels problemer. 2.2 Skole trivsel Skole trivsel 8. kl. 2015/16 56% 52% 28% 23% 13% 15% 7% 2% 2% 3% Synes vældig godt om det Synes ganske godt om Synes nogenlunde om det det Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det Figuren viser, at langt den overvejende del af eleverne i 8. kl. trives i skolen, men fokus bør være på de 7 % som ikke trives
2.3 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred 8. kl. 2015/16 52% 56% 34% 31% 11% 11% 2% 1% 1% 1% Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Samlet vurderer 86,5 % deres helbred godt eller virkelig godt, mens 2,5 % samlet vurderer det dårligt eller meget dårligt. 2.4 Selvrapportering af symptomer inden for de sidste 14 dage Symptomer de sidste 14 dage, 8. kl. 2015/16 58% 33% 29% 47% 32% 26% 27% 26% 26% 15% 17% 43% Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Søvnproblemer (svært ved at falde i søvn el. urolig søvn) Andre smerter Humørsvingninger Det fremgår af figuren, at hovedpine, mavesmerter og humørsvingninger er de hyppigste symptomer og mest udtalt blandt ne, mens 29 % angiver søvnproblemer, hvilket er lidt færre end i 9. kl. (2014/15)
2.5 Måltidsvaner Morgenmad på skoledage 8. kl. 2015/16 86% 69% 15% 5% 3% 6% 6% 10% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Som det fremgår af figuren, spiser færre end morgenmad på skoledage og hver 10 ende pige sjældent eller aldrig. Frokost på skoledage, 8. kl 2015/16 86% 80% 11% 12% 3% 5% 1% 2% Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig 83 % spiser dagligt frokost på skoledage, mens 1,5 % sjældent eller aldrig spiser frokost på skoledage.
2.6 Rygevaner Prøvet at ryge 8. kl. 2015/16 83% 91% 9% 4% 6% 1% 0 2% 2% 1% Nej Ja, en gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange Figuren viser at 87 % af eleverne aldrig har prøvet at ryge, mens 1,5 % har prøvet mere end 10 gange. Ryge frekvens 8. kl. 2015/16 97% 97% 0 1% 2% 0 1% 2% Nej Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, sjældnere end en gang om ugen Andelen af daglig rygere er 1 % i 8. klasse og udgøres af mens andelen af lejligheds rygere samlet er 2,5 %.
2.7 Vandpibe og hash Prøvet at ryge vandpibe 8. kl. 2015/16 87% 91% 10% 7% 2% 1% 0 0 1% 1% 0 0 Nej Har prøvet en enkelt gang Har røget højst 5 gange ialt Mindt en gang om måneden Mindst en gang om ugen Dagligt 11 % med flest har prøvet at ryge vandpibe og hovedparten heraf kun en enkelt gang. Prøvet at ryge hash, 8. kl. 2015/16 97% 99% 1% 0 2% 0 0 1% 0 0 0 0 Nej Ja, har prøvet en enkelt gang Ja, højest 5 gange Ja, mindst en gangja, mindst en gang om måneden om ugen Dagligt 2 % af eleverne har prøvet at ryge hash og en andel med en frekvens på op til en gang om måneden.
2.8 Alkoholvaner Prøvet at være fuld, 8. kl. 2015/16 81% 82% 10% 6% 8% 5% 2% 3% 2% 1% Nej Ja, en gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10 gange Figuren viser at 18,5 % af eleverne har prøvet at være fuld, heraf 1,5 % mere end 10 gange. Alder da fuld første gang, 8. kl. 2015/16 15 år 14 år Jvr. figuren er debut alderen for at være fuld et år yngre blandt ne end blandt ne på denne årgang.
Fuld per måned, 8. kl. 2015/16 83% 67% 20% 9% 13% 4% 4% 0 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange Det fremgår af figuren, at de elever i 8. kl. som drikker alkohol hyppigst er fulde én gang om måneden, mens 13 % af ne og 8 % af ne er fulde næsten hver weekend. Antal genstande per fest, 8. kl. 2015/16 67% 71% 29% 19% 4% 10% Mindre end 5 genstande Mellem 5 og 10 genstande Mere end 10 genstande Hovedparten af de unge som drikker alkohol sv.t. 69 % lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maximalt 5 genstande per arrangement.
2.9 Alkoholvaner blandt forældre Drikker dine forældre alkohol i hverdagen? 8. kl. 2015/16 Ja Nej 23% 77% Figuren viser at knapt 25 % af forældrene drikker alkohol i hverdagen. Synes du det er et problem, at dine forældre drikker alkohol? 8. kl. 2015/16 Ved ikke 4% Ja 2% Nej 94% Hovedparten af de unge ser ikke deres forældres forbrug af alkohol som et problem, men det er vigtigt at have fokus på de 2-4 % der gør.
2.10 Fysisk aktivitet Daglig fysisk aktivitet, 8. kl. 2015/16 56% 51% 29% 28% 15% 21% Mindre end 1 time Mellem 1-2 timer Over 2 timer Det fremgår af figuren, at 85 % af ne og 79 % af ne lever op til anbefalingerne om minimum 1 times fysisk aktivitet dagligt. Hvor ofte laver du motion som gør dig forpustet? 8. kl. 2015/16 40% 45% 52% 29% 13% 13% 5% 1% 2% 1% Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen En gang om ugen Ca. en gang om måneden Aldrig Mens 40 % af ne og 29 % af ne laver hård fysisk aktivitet dagligt og hovedparten 2-4 gange ugentligt, er der 2 % og 1 % der aldrig er hårdt fysisk aktive.
12.11 Transport til skole Transport form til skole, 8. kl. 2015/16 77% 61% 13% 14% 1% 0 2% 5% 8% 20% 82,5 % er selvtransporterende heraf flest, mens hver fjerde pige bliver passivt transporteret.
2.12 Overvægt Overvægtige 8. kl. 2015/16 jvr. ISO-BMI/IOTF Overvægtige Svært overvægtige 0,70% 11,40% 0,60% 8,40% Jvr. figuren er h.h.v. 12,1 % af ne og 9 % af ne i 8. kl. overvægtige med under én procent svært overvægtige blandt begge køn. Overvægts udvikling over tid Overvægt jvr. IOTF-BMI 8. kl. 2015/16 14 12 10 8 11,1% 8% 10,3% 6,8% 12,7% 10,2% 11,3% 8,1% 12,1% 9% 6 4 2 0 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Figuren viser at andelen af overvægtige elever i 8. kl. ligger nogenlunde stabilt over tid med ca. 10-12 % overvægtige og 7-10 % overvægtige sv.t. ca. hver ti ende elev.
Sammenfatning og Konklusion Langt hovedparten (93,5 %) af eleverne i 8. klasse trives godt og 4 1% af ne samt 49 % af ne angiver en høj grad af livstilfredshed, hvilket er markant over tallene på henholdsvis 22 % og 2 9% fundet ved Skolebørnsundersøgelsen 2014 (SBU 2014). Dog er det vigtigt at have fokus på de 6,5 % af årgangen med lav livstilfredshed. Udover livstilfredshed er selvvurderet helbred og psykiske symptomer som eksempelvis hyppig hovedpine, mavesmerter og søvnproblemer også udtryk for den samlede mentale sundhedstilstand, hvis betydning man er blevet meget mere opmærksom på de seneste år. Vedrørende selvvurderet helbred vurderer 31 % af ne og 34 % af ne deres helbred som virkelig godt hvilket for nes vedkommende er over fundene ved SBU 2014 på 28 % og for lidt under de fundne 37 % mens kun henholdsvis 2 % () og 3 % () anfører deres helbred som dårligt eller meget dårligt. Dog har 46 % haft hovedpine, 38 % mavesmerter og 29 % søvnproblemer inden for en 14 dages periode med en markant overvægt af symptom klager hos ne, hvilket også findes ved lignende undersøgelser. Mere end hver fjerde klager endvidere over rygsmerter. For at få et bedre indtryk af den mentale sundhed og dennes betydning for den generelle livstilfredshed vil det anvendte spørgeskema fremover indeholde en række uddybende spørgsmål lavet med udgangspunkt i SBU 2014. Da de unge tilbringer mange timer i skolen og denne udgør en afgørende ramme for deres sociale og psykologiske udvikling er trivslen her også af stor betydning. I Hørsholm Kommune angiver 93 % at trives og heraf 68 % vældig eller ganske godt, hvilket er højere end fundet ved sammenlignelige landsdækkende undersøgelser. På livsstilsområdet er forskning vedrørende unges måltidsvaner endnu begrænset men de førte resultater tyder på en positiv effekt af regelmæssige måltider på kost, vægtudvikling, spiseproblemer og generelle sundhedsvaner og ved sammenligning af antallet af 8. klasse elever der springer morgenmaden over mindst 3 dage på hverdage ligger Hørsholm med 16 % af ne og 9 % af ne noget bedre end landstallene på henholdsvis 21 % og 15 %, dog spiser kun 69 % af ne morgenmad dagligt mens dette gør sig gældende for 86 % af ne. Den samme andel spiser frokost dagligt mens 80 % af ne indtager dette måltid dagligt på skoledage. Vedrørende tobak vides tidlig start at øge sandsynligheden for at ende som storryger da unge hurtigere udvikler afhængelighed af nikotin mens tidlig debut også gør det sværere at holde op som voksen. Ligeledes er rygning stadig en af de væsentligste årsager til sygdom og for tidlig død. I Hørsholm Kommune har 9 % af ne og 1 7% af ne prøvet at ryge med 1 % daglig rygere og 3,5 % lejligheds- rygere af begge køn, hvilket er meget under de ved SBU 2014 fundne tal og for daglig rygernes vedkommende langt under de henholdsvis 11 % og 12 %. Danske unge drikker relativt meget og ved den seneste internationale HBSC undersøgelse har Danmark den største andel af 15-årige der har været fulde to eller tre gange. Dette øger samtidig deres risiko for involvering i trafikulykker, slagsmål, ubeskyttet sex og alkoholforgiftning. Blandt kommunens 8. klasseelever har ca. 19 % prøvet at være fulde med debut omkring 14-15 års alderen. Hovedparten angiver at være fulde én gang om måneden mens 13 % af ne og 8 % af ne er fulde næsten hver weekend. Grundet ændring af udskolingsårgangen og spørgsmåls formuleringen har vi ikke sammenlignelige tal på kommunalt eller landsplan dette år. Dog er andelen af og på henholdsvis 12 % og 9 % som har været fulde mindst to gange markant lavere end de 21 % og 23 % fundet på landsplan. Forebyggelsesmæssigt bør man
dog fortsat have fokus på de mange faktorer med betydning for de unges alkoholforbrug herunder forældrenes holdning, skolemiljø og den eksisterende alkoholkultur hvilket SSP blandt andre arbejder med. Et stort forbrug af hash kan være skadeligt for de unges helbred og i nærværende undersøgelse har 3 % af ne og 1 % af ne prøvet hash. Hovedparten maximalt 5 gangen mens 1 % () mindst månedligt, hvilket tolkes som et regelmæssigt forbrug. Umiddelbart skønnes disse tal positivt lave, men der findes beklageligvis ingen sammenlignelige tal på området. Vedrørende fysisk aktivitet lever 85 % af ne og 79 % af ne op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum én times daglig fysisk aktivitet, dvs. knapt hver 4 pige er mindre aktiv end anbefalet. Såfremt dette mønster holder bør man mere målrettet motiverer de større for øget fysisk aktivitet. Ses der på andelen af aldrig hårdt fysisk aktive ligger dette på 2 % og 1 %, hvilket er markant lavere end de ved SBU 2014 fundne 6 % og 8 %. Andelen af overvægtige elever i 8. klasse synes at ligge nogenlunde stabilt omkring 10-12 % af ne og 7-10 % af ne. Samlet betyder dette at 10,6 % af eleverne i årets 8. klasser er overvægtige heraf 0,65 % svært overvægtige sv.t. et voksen BMI over 30. Dette ligger markant under de 18,1 % overvægtige med 3,5 % svært overvægtige fundet ved landsdækkende udtræk fra Novax på 8. klassetrin. Generelt synes der dog at ske en øgning i antallet af overvægtige i løbet af skoletiden. Idet spørgeskemaundersøgelser som nærværende altid er et øjebliksbillede med naturlige udsving over tid, bør man altid følge udviklingen over en årrække inden en eventuel intervention med mindre specielle forhold gør sig gældende. Referencer: Skolebørnsundersøgelsen 2014, HBSC Health Behavior in School-aged Children, Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. (http://www.hbsc.dk/downcount/hbsc-rapport-2014.pdf) Børnedatabasen SSI: http//esundhed.dk/sundhedsregistre/bdb/sider/bdb01.aspx. Novax databasen Danmarksbørn http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraadforforebyggelse_boern-og-unges-mentalehelbred_digital_01_0.pdf