Høringsnotat Skanderborg Kommunes forslag til Lokalplan 1104 med kommuneplantillæg 13-22 og Silkeborg Kommunes forslag til lokalplan 35-004 med tilhørende kommuneplantillæg 33 og den fælles Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby, har været i offentlig høring fra 9. september til 5. november 2015. Der er i alt indkommet 12 høringssvar, heraf ni fra borgere og tre fra øvrige høringsberettigede. Høringssvarende er behandlet i fællesskab. Nedenfor fremgår først et kort referat af hvert af de indkomne høringssvar og derefter administrationens/forvaltningens bemærkninger (med kursiv). Sidst i notatet fremgår fælles bemærkninger til emnerne støj, værditab m.v. Referat af indkomne bemærkninger 1. Museum Silkeborg, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg Har ikke yderligere kommentarer til planerne end dem, der blev indsendt i forbindelse med debatoplægget. Museet angiver at være meget tilfredse med afsnittet i VVM-redegørelsen omkring arkæologiske og naturhistoriske bevaringsværdier. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger. 2. Marianne Hrkovic, Mollerupvej 28, 8600 Silkeborg (Nabo N) Klager over muligheden for at opføre de nye vindmøller, begrundet i boligens nærhed til vindmølleområdet, og frygt for tab af ejendomsværdi samt visuelle gener. Forlanger at lastbiler mv. i forbindelse med opstillingsarbejdet benytter en anden vej end den planlagte, da den fører tæt forbi hendes ejendom, og hun allerede har været kraftigt berørt af anlægsarbejdet for motorvejen. Vil ikke have ødelagt et flot træ, der hænger hen over vejen. I projektet var forudsat, at den private fællesvej til og forbi Marianne Hrkovic s ejendom vil blive udbygget og forstærket. Der forventes derfor ikke at blive problemer med hullet vej. I anlægsfasen, der vil vare ca. 3 måneder, vil der være en del tung trafik forbi ejendommen. Aktiviteterne omkring vejudbygning, transporter til anlægsarbejdet og den efterfølgende drift er beskrevet i miljørapporten side 24. Efter forelæggelse af høringssvaret har projektansøgerne har været i dialog med ejeren omkring tiltag, der kan mindske generne, herunder flytning af vejen ca. 2 meter mod nord og anlæggelse af en jordvold (beplantes) på ca. 1½ meters højde langs en del af ejendommens nordskel. Silkeborg Kommune har haft ændringsforslaget om vejføringen i høring hos ejeren, der gerne ser en sådan løsning, idet det vil mindske generne. Forvaltningen i Silkeborg Kommune vil derfor indstille, at vejføringen ændres i overensstemmelse hermed i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat.
3. Kennith Broberg, Kielsgaardsvej 41, 8680 Ry Mener at VVM-redegørelsen ikke er objektiv, men fordrejer oplysninger til fordel for vindmølleprojektet og på bekostning af naboer og natur. Mener ikke at der tages hensyn til fredede områder, Knudsøfredningen, Alling Vest-fredningen og Himmelbjergfredningen, da 3 møller på 150 meter vil forandre natur og udsigt fra de tre områder. Mener at det virker forkert, at fredningsmyndighederne ikke skal godkende vindmøllerne. Citerer forskellige passager fra VVM-redegørelsen, med fremhævning af konklusioner, han mener, er forkerte. Mener at visualiseringerne ikke er retvisende. Har fire forslag til visualiseringer (med vedhæftede fotos), som foreslås udarbejdet, da de bedre vil vise påvirkningen af de fredede områder. Henviser til et fotopunkt på side 23 fra Tørring [forvaltningen mener, at det må dreje sig om fotopunkt 18 Tørring, der findes på side 84 og 85 i VVM-redegørelsen], som ikke menes at være fyldestgørende. Der udpeges tre alternativer ved GPS-koordinater. Konstaterer, at der ikke er foretaget visualisering fra Alling Vest-fredningen. Udpeger et forslag til visualisering ved GPS-koordinat. Mener, at visualiseringer fra disse fire punkter vil ændre politikernes indstilling til projektet. Citerer en passage fra VVM-redegørelsens side 107 [teksten kan findes på side 106], og foreslår at erstatte det fremhævede citat med eget forslag til tekst, der angiver en kraftig påvirkning af landskabet. Undrer sig over, hvordan man kan skrive, at møller på 150 meter kan være helt eller delvist skjult. Anfægter VVM-redegørelsens resultat, der flere steder konkluderer, at møllerne er harmoniske og ikke generer omgivelserne, men falder naturligt ind i disse. Mener, at så må alt fremover være tilladt. Citerer vurderingen af fotopunkt 26 fra tårnet ved Himmelbjerget, og kommer med eget forslag til tekst, der angiver en kraftig påvirkning af landskabet. Har kendskab til at Silkeborg Kommune ikke har bevilget tilladelse til at opføre 20 m2 tilbygning med baggrund i udsigten fra Himmelbjerget. Finder at det ikke er i overensstemmelse med at opføre vindmøller på 150 meter. Formoder, at politikerne er enige i at turisterne til Himmelbjerget vil se natur fremfor menneskeskabte bygningsværker. Citerer afsnit på side 31 om geologiske interesseområder, og anfægter VVM-redegørelsens konklusion om at der ikke foretages terrænændringer i en størrelsesorden, der vil forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. Spørger hvorfor dette projekt ikke kan afvente den kommende helbredsundersøgelse i 2017, når tre øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune er udsat. Går ud fra at politikerne kan gøres erstatningsansvarlige, hvis projektet vedtages, og helbredsundersøgelsen viser at naboer til vindmøller oplever en sundhedsskadelig påvirkning. Miljørapporten indeholder en del visualiseringer og det vurderes ikke som en mangel, at der ikke er visualiseret fra præcist de punkter, som anføres i høringssvaret. Alligevel er de fremsendte fotos brugt til at udarbejde visualiseringer. Der må dog tages stort forbehold for den usikkerhed, der er ved at anvende materiale, som ikke er taget med faste fikspunkter m.v. De giver ikke anledning til at ændre miljørapportens konklusion om den landskabelige påvirkning af Knudsø-fredningen samt Alling Vest-fredningen.
Lokalplanerne giver mulighed for terrænreguleringer på højst +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne og således at de skal udføres med bløde overgange, så det fremtidige terræn fremgår som en naturlig del af landskabet. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 4. Niels og Yvonne Gade, Mollerupvej 22, 8600 Silkeborg Er bekymrede for konsekvensen af støjpåvirkningen fra møllerne, der beskrives som en kronisk summende lyd fra en opvaskemaskine, da flere undersøgelser peger på både fysiske og psykiske helbredseffekter. Henviser til undersøgelse fra WHO om vejtrafikstøj samt undersøgelse fra Jysk Analyse om vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller. Bemærker, at støjberegninger er vejledende, da støjen må stige med op til 2 db ved opstilling. Henviser til øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune, og undrer sig over at holdningen til projektet ved Låsby er en anden. Opfordrer til at projektet afventer helbredsundersøgelsen. Mener ikke at der er foretaget skyggekastberegninger for ejendommen, men vurderer stadig at blive påvirkede af skyggekast, og er ligeledes bekymrede for genskin. Mener at vindmøllernes visuelle påvirkning vil være af stor negativ betydning for deres ejendom og udearealer, hvilket oprindeligt var årsagen til at de valgte at bosætte sig i området. Er bekymrede for fald i ejendomsværdi, og henviser til en redegørelse fra Københavns Universitet, der dokumenterer fald på mellem 7 og 14 % for ejendomme nær vindmøller. Har sat ejendommen til salg, og tre interesserede købere er sprunget fra med baggrund i vindmølleplanlægningen. Har besøgt vindmøllerne ved Vildbjerg, hvilket har styrket deres bekymringer. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 5. Lene Nørskov Jensen og Poul-Erik Jensen, Skovsrodvej 31, 8670 Låsby Gør indsigelse mod projektet baseret på tre parametre: For det første usikkerhed om de helbredsmæssige gener af lavfrekvent støj fra vindmøller. Mener at projektet skal standses, subsidiært udsættes til undersøgelsen er afsluttet i 2017. Undres over afstandskrav til havvindmøller på 4 km, mens afstandskrav til landvindmøller er 4 x møllens totalhøjde, i dette tilfælde 600 meter. For det andet henvises til borgermødet, hvor en borger gjorde opmærksom på en fejl angående Rød Glente [se høringssvar 7]. Mener ikke at beslutningen kan træffes, før dette er undersøgt yderligere. For det tredje den visuelle påvirkning af egen ejendom, som forventes at medføre en værdiforringelse. Mener ikke at VVM-redegørelsen giver et balanceret og neutralt billede af generne fra møllerne, idet den ikke er udarbejdet af et uvildigt firma, men derimod udarbejdet for og betalt af projektmagerne. Der er ikke samme afstandskrav til havmøller som til landmøller, da de ikke hører under samme lovgivning.
Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 6. Lene Odgaard Locht og Jette Locht, Skovsrodvej 35, 8670 Låsby (nabo G) Gør indsigelse mod møllerne på grund af forringelse af deres ejendoms herlighedsværdi, hvilket de ikke mener, fremgår af VVM-redegørelsen. Er i gang med en omfattende renovering på ejendommen med det formål at skabe en arkitekttegnet liebhaverejendom i bedste energiklasse med vidtstrakt udsigt. Endvidere store udenomsarealer med forskellige anvendelser. Frygter at ejendommen bliver usælgelig. Kommenterer at de nye møller har et overstrøget areal, der er mere end 7 gange større end de eksisterende, samtidig med at de nye møllers anderledes opstilling i landskabet betyder, at udsigten bliver påvirket væsentligt mere. Angiver at deres udendørs opholdsarealer vil blive påvirket af udsigt til møllerne samt skyggekast i højsommeren. Er ikke enig i VVM-redegørelsens vurdering af den visuelle påvirkning af ejendommen. Mener at planerne bør droppes, da der er tale om urimeligt store indgreb i boligens kvalitet og værdi. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 7. Søren og Kirsten Heide, Skovsrodvej 34 og Lene Heide og Nicoll Ranxha, Skovsrodvej 23, 8380 Ry Kritiserer VVM-redegørelsen for at være fyldt med usandheder og ikke-uvildig, da den er bestilt og betalt af projektudvikler. Det antydes, at VVM-redegørelsen forsøger at manipulere med virkeligheden ved at nedtone problematiske elementer. Anfægter VVM-redegørelsens undersøgelse af fuglelivet, særligt omkring Rød Glente, hvor der gøres opmærksom på en rede på deres ejendom, der ikke er undersøgt. Reden skulle være kendt af DOF [Dansk Ornitologisk Forening]. Er bekymrede for Damflagermus, der er en særligt beskyttet art. Vurderer, at der er kort afstand mellem skovbrynet, hvor flagermusene findes, og møllerne, og dermed at der er stor risiko for tab af individer. Henviser til en undersøgelse, hvor flagermus er observeret flyve op ad mølletårne i jagt på insekter, der samles på og omkring møllerne ved lave vindhastigheder. Mener ikke at det burde kunne komme på tale at opføre møller, der kan ses i både Silkeborg og Skanderborg, altså dermed i store dele af det midtjyske søhøjland. Mener ikke at det er korrekt, at en stor del af fotopunkterne i den sydlige del af nærzonen i VVM-redegørelsen er placeret inden for det geologiske interesseområde. Citerer forskellige passager fra VVM-redegørelsen omhandlende påvirkningen af landskabet. Henviser til tidligere restriktiv praksis for bygningsmæssige ændringer, og stiller sig uforstående for at dette ikke omfatter vindmøller. Påpeger at området ikke oprindeligt blev udpeget til vindmølleområde i Silkeborg Kommunes vindmølleplan, og mener at planlægningen for vindmøller bliver vilkårlig på den måde. Mener det er problematisk at møllerne skal være 150 meter høje, for at opnå tilstrækkelig vindkraft.
Mener det er problematisk at der kun er grænseværdier for vindmøllestøj ved 6 og 8 m/s. Forlanger at der anvendes konkrete målinger fremfor teoretiske beregninger til at fastlægge støjen. Påpeger at støjgrænserne for vindmøller gælder døgnet rundt, mens anden industri kun må støje 35 db om natten. Anfægter beregningsmetoden for lavfrekvent støj. Citerer et læserbrev fra overlæge Peter Prinds i Jyske Vestkysten fra januar 2013 vedrørende støj og helbredsgener, med henblik på at gøre opmærksom på en bekymring om manglende viden om vindmøllestøj og dens følgevirkninger. Mener ikke at kommunen bør give tilladelse til vindmøller, så længe der er tvivl om vindmøllestøjens følgevirkninger, med henvisning til Sundhedsloven, 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Som minimum indtil resultatet af helbredsundersøgelsen foreligger. Anfører en række argumenter henholdsvis for og imod opstilling af vindmøllerne. Argumenterne for omfatter: Kommunens ønske om grøn energi, penge i kommunens kasse og stor profit for opstilleren. Argumenterne imod omfatter: Område ikke egnet, nedlæggelse af tre møller og to ejendomme, faldende ejendomsværdi, visuel forurening, risiko for at overtræde international forpligtelse over for rødlistede dyr, mange mennesker vil blive berørt, problemer med kommende byudvikling, fire kirker med Exner-fredninger, vindmøllestrøm kan ikke lagres, resultatet af helbredsundersøgelsen foreligger ikke endnu. Anbefaler at der satses på andre grønne energikilder, fx solceller, der ikke ses i landskabet. I miljørapporten er der redegjort for flagermusforekomster i området og som bilag findes den flagermusundersøgelse, der er lavet ved observationer og lytteoptagelser i området. Vurderingen stadig at møllerne er placeret fornuftigt i forhold til de landskabselementer flagermusene bruger mest i området (skov, å og levende hegn). Der er dog en usikkerhed om hvorvidt møllerne ændrer dette aktivitetsmønster, da forskningen de senere år har vist at vindmøller kan have en tiltrækning på insekter og dermed også flagermus der søger føde. Dette kan føre til flere drab af flagermus end antaget alene ud fra en kortlægning af flagermusaktiviteten i området før møllerne er etableret. På grund af denne usikkerhed, vil der blive stillet vilkår om et overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. Begge år skal der udarbejdes en rapport over den generelle aktivitet pr. art/artsgruppe over perioderne og over nætterne koblet med data om tidspunkt, vindhastighed, vindretning og temperatur. Rapporten skal indsendes til kommunen senest 1. december. Efter første års overvågning vurderer Kommunen, om der er behov for ændringer i overvågningsprogrammet for år 2, og om driften skal justeres/indstilles i bestemte tidsrum eventuelt i kombination med visse vejrforhold, og giver besked om dette senest 1. februar. Efter andet års overvågning vurderer Kommunen ligeledes hvordan driften skal være fremover og giver besked om dette 1. februar. Hvis der opstår høj aktivitet af flagermus ved de nye møller, kan driften tilpasses således at kollisionsrisikoen bliver ubetydelig for områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Dette baseres på at kollisionsrisikoen er højst ved lave vindhastigheder om natten i de ovennævnte perioder. Her kan relativt simpelt programmeres et driftstop, der tager højde for dette. Grøn Ordning, der er fastlagt under VE-loven medfører, at projektmager skal indbetale et fastsat beløb pr. opstillet megawatt til lokale initiativer. Ordningen administreres af
Energinet.dk, og kommunen skal ansøge om udbetaling af pengene efter fastlagte kriterier. Derudover tilfalder der ikke kommunen indtægter i forbindelse med vindmølleprojekter. Der er i VVM-redegørelsen redegjort for vindmøllernes påvirkning af de nærmeste kirker, herunder Exner-fredningerne. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 8. Jan, Karin og Jess Rowedder, Lysmosevej 13, 8670 Låsby Mener at den visuelle påvirkning af landskabet vil udgøre for stor en negativ belastning, særligt i betragtning af at indsigerne samtidig har møller mod øst [Lysmose-møllerne], hvilket beskrives som at være omringet af vindmøller. Vil gerne acceptere en vis gene til fordel for vedvarende energi, men mener, at området er belastet nok i forvejen af de eksisterende møller. Mener, at støj- og skyggepåvirkningen vil forringe kvaliteterne ved at være bosat i området, samt at ejendomsværdien vil falde. Foreslår at de eksisterende møller øst for projektet [Lysbro-møllerne] nedlægges, hvilket vil betyde, at den samlede produktion stiger, uden at landskabspåvirkningen yderligere belastes, samtidig med at der opnås fordel af at møllerne er nyere. I miljørapporten er der redegjort for samspillet mellem de eksisterende møller ved Lysmose og de foreslåede møller ved motorvejen. Det er vurderet at de to anlæg vil opleves som selvstændige anlæg, og beregnet at den samlede støjpåvirkning opfylder gældende støjkrav. Opstilling af de nye møller vil medføre en øget støjpåvirkning for den pågældende ejendom på ca. 0,2 db(a), hvilket ikke er hørbart. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 9. Vejdirektoratet, Niels Borhs Vej 30, 9220 Aalborg Ø Gør som myndighed for motorvejen mod nord ikke indsigelse, men bemærker følgende: VVM-redegørelsens side 14 om afstand til overordnede veje. Vejdirektoratet har i mail d. 30. juni 2014 skrevet: Det er en forudsætning, at vindmøllerne skal placeres nærmere vejen end 150 meter (vindmøllens totalhøjde) fra vejbyggelinjen, som er defineret 50 meter fra vejmidte hertil yderligere forøgelse af vejbyggelinjen ved 2 gange højdeforskellen mellem kørebane og terrænet omkring vindmøllen samt 1 meter til passage. Det skal bemærkes, at afstanden beregnes til ydersiden af tårnet. Vejdirektoratet måler via luftfoto 180-190 meter fra vejmidte (uden højde- og passagetillæg) til lokalplangrænsen. Lokalplan 35-004, afsnit 5.1 og 5.2: Gør opmærksom på regler i forbindelse med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende adgange. Lokalplan 35-004, afsnit 7.4 og 8.2 samt lokalplan 1104, afsnit 6.4 og 7.2: Orienterer om at Vejdirektoratet langs statsveje administrerer bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 21 om forbud mod reklamer i det åbne land.
Projektansøger og konsulent har oplyst, at de tidligere i forløbet har haft fremsendt nøjagtige placeringer af vindmøllerne og fået accept heraf fra Vejdirektoratet. Projektansøger og konsulent er opmærksomme på, at vejadgang fra Mollerupvej til vindmølleområdet forudsætter tilladelse fra Vejdirektoratet. I Lokalplanernes redegørelsesdel om reklamer i det åbne land tilføjes, at bestemmelser i lokalplanerne herom ikke tilsidesætter, at skiltning og reklamering skal respektere Naturbeskyttelseslovens 21, som i dettetilfælde administreres af Vejdirektoratet. 10. Lars Kr. Nielsen, Høghgårdsvej 37, 8641 Sorring Mener at projektet vil skæmme området visuelt uden at bibringe økonomiske fordele for andre end indehaverne. Mener ikke at projektet bør gennemføres fordi det vil blokere for en ny lufthavn i området. En lufthavn vil medføre mange positive effekter, herunder øget befolkningstilvækst i området, stabilitet på skoleområdet og øget vækst i erhvervslivet. Vurderer, at der er behov for dette, da Silkeborg Kommune bruger for mange midler på prestigeprojekter i stedet. Mener ikke at møller af den størrelse hører til på landjorden. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 11. Dallerup Sogns Lokalråd v/ Bjarke Ravn, Hovedgaden 46, 8641 Sorring Gør opmærksom på at de først er blevet bekendt med høringen et par dage før fristen udløb og mener, at de burde være blevet hørt direkte, da de er eneste lokalråde der grænser direkte op til lokalplanområdet, og at størsteparten af lokalrådets område vil have udsigt til møllerne. Mener ikke at støjpåvirkning bliver et problem for lokalområdet, men er bekymret for solblink [skyggekast], som menes at kunne have en negativ psykologisk effekt. Finder ikke at projektet er fordrende for at opretholde Sorring-områdets status som Silkeborg Kommunes østligste spydspids, da projektet vil få indflydelse på salg af byggegrunde og ejendomsværdien for eksisterende ejendomme. Laven Lokalråd er blevet hørt, da lokalplanområdet ligger her. Resenbro Lokalråd er blevet hørt, da der her ligger naboer, der er omfattet af VVM-redegørelsens undersøgelser for nærmeste naboer (inden for 6 x totalhøjden). Alle ejere, lejere og virksomheder inden for en radius på 1500 meter af møllerne er desuden blevet hørt direkte. Der er 3,3 km til den yderste bygrænse i Sorring, som er nærmeste by i forhold til vindmøllerne i Dallerup Sogns Lokalråd. Der er i miljørapporten foretaget en vurdering af møllernes visuelle påvirkning af Sorring. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 12. Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Gør opmærksom på eventuelle radiokæder i området, der kan forstyrres af opstilling af vindmøller.
Konsulenten har hørt de lokale radiokædeoperatører i forbindelse med VVM-redegørelsens udarbejdelse, hvilket ikke har givet anledning til kommentarer. Høringssvaret er givet videre til projektmager/konsulent- Generelle kommentarer: VVM-redegørelsens uvildighed og kvalitet Det er helt almindelig praksis, at det er projektmager, der har bestiller og betaler for udarbejdelse af udkast til VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen udarbejdes i et samarbejde mellem den bestilte konsulent og kommunen. Kommunen er som myndighed garant for at VVM-redegørelsen lever op til kravene i VVM-lovgivningen, og at den har den fornødne kvalitet til, at der kan træffes endelig beslutning om projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger er der foretaget yderligere undersøgelser af den visuelle påvirkning samt levesteder for Rød Glente, der supplerer VVM-redegørelsens konklusioner. Støj Beregningsmetoden for almindelig og lavfrekvent støj reguleres via Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, BEK nr. 1284 af 15/12/2011. I bilag 1 til bekendtgørlsen er angivet metoden, hvorefter støj fra vindmøller skal fastlægges. Vindmøllestøjbekendtgørelsen fastlægger grænseværdier ved 6 og 8 m/s samt lavfrekventstøj, som vindmøllerne skal overholde. Kommunen vil i VVM-tilladelsen stille krav om at anmeldelsen af vindmøllerne følges op af en efterfølgende støjmåling, for at dokumentere, at vindmøllerne overholder den anmeldte støjpåvirkning. Såfremt støjbidraget overstiger det tilladte, vil kommunen pålægge vindmølleejeren at støjdæmpe den eller de pågældende møller, så lovkravet i vindmøllestøjbekendtgørelsen overholdes. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om at der skal ske dæmpning af kildestøjen fra vindmøllen længst mod øst, såfremt der opstilles Vestas V117 vindmøller. Dette for at kunne overholde de gældende grænseværdier. Skyggekast I VVM-tilladelse vil der blive stillet vilkår om at der skal installeres software, således at ingen nabobeboelser vil opleve mere end 10 timers udendørs skyggekast årligt. Dette opfylder anbefalingen i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fra 2015. Blink Der er i lokalplanerne fastsat bestemmelser om at vindmøllevingerne skal være antirefleksbehandlet svarende til et glanstal på ca. 30. Dette for at minimere de gener, der kan opstå ved blink. Helbredsundersøgelse Der pågår en helbredsundersøgelse finansieret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og udført af Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne forventes at foreligge i 2016 hhv. 2017.
I forbindelse med igangsætning af helbredundersøgelsen udsendte daværende Miljøminister og Energiminister den 5. december 2013 sammen et brev til alle kommuner, hvori der står, at der ikke findes grund til at sætte vindmølleplanlægningen i stå, mens undersøgelsen pågår. Tab af ejendomsværdi Værditabsordningen jf. VE-loven giver naboer mulighed for at få erstatning for værditab på deres ejendom. Ordningen administreres af Energinet.dk. Erstatningen betales af vindmølleopstiller. Størrelsen af værditabet fastlægges på baggrund af blandt andet støj- og skyggekastpåvirkning, samt fald i herlighedsværdi som følge af udsigt til møllerne. Landskabelig påvirkning Set fra samme sted vil mennesker opleve den landskabelige påvirkning meget forskelligt, hvorfor der aldrig vil blive konsensus om konklusionerne i miljørapporten. Det fremgår af VVM-redegørelsen, er der tale om vindmøller, der vil kunne ses over store afstande. Påvirkningen af landskabet vil variere alt efter terræn og beplantning. Miljørapporten indeholder derfor omfattende visualiseringer og beskrivelser, der klarlægger den forventede påvirkning, herunder udsigt fra og indsyn til Himmelbjerget. Rød Glente I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i de seneste år og findes nu i mange landsdele. Der yngler flest glentepar i det østlige Jylland. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vurderer at der er mere end 120 ynglepar i landet. Udbredelseskort og oplysninger om arten: www.dof.dk/roedglente Efter vejledning af Skanderborg Kommune og i samarbejde med DOF er nærområdet gennemgået for ynglende Rød Glente af projektets konsulenter. Inden for 1 km er samtlige reder gennemgået i foråret 2014 og der er ikke fundet spor eller indikationer der viser, at Rød Glente yngler inden for 1 km zone. Denne sikkerhedszone er fastlagt efter tyske, spanske og svenske undersøgelser, der viser at de fleste kollisioner med vindmøller forekommer i ynglesæsonen, hvor der meget hyppigt skal søges føde. Afstandsundersøgelserne konkluderer, at for Rød Glente der yngler udenfor en afstand af 1-1,5 km til vindmøller ikke har nogen øget risiko. DOF har et registrerings- og ringmærkningsprogram for Rød Glente og i den sammenhæng oplyser deres artskoordinator Kim Skelmose, at de nærmeste ynglende par af Rød Glente i 2014 er nord for Låsby. Disse oplysninger er medtaget i VVM. I DOF-basen er der den 23. april 2010 registreret et yngleforsøg af Rød Glente ved Skovlund Skov ca. 2 km syd for projektområdet. DOF har ikke kunnet bekræfte (i 2014 og 2015), at der har været unger i reden og af samme grund er der ikke foretaget registrering eller ringmærkning af unger. Denne oplysning er ikke medtaget i VVM. I Danmark er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser for kollisionsrisikoen for Rød Glente. Aarhus Universitet (DCE) har i 2015 udgivet en rapport omhandlende fugleundersøgelser fra Det Nationale Testcenter ved Østerild. Rapporten er helt ny og dermed ikke citeret i VVM. Rapporten konkluderer, at møllerne ikke gerener og ikke medfører tab på noget vigtigt niveau. Da Rød Glente ikke er udbredt i Nordvestjylland kan der udelukkende sammenlignes med andre rovfugle af samme størrelse. Rapporten beskriver at for arterne Blå Kærhøg, Rørhøg, Tårnfalk og Vandrefalk er deres flyvehøjde koncentreret i højden 0 meter 50 meter. For Musvåge er flyvehøjden koncentreret i højden 0 meter 100 meter. De planlagte vindmøller
har en navhøjde på 91,5 meter, en rotordiameter på 117 meter og dermed en højde på 33 meter fra jorden til vingespids. Potentielt vil rovfuglene flyve indenfor den højde vindmøllernes rotor bevæger sig og kollisionsrisiko på denne parameter kan ikke udelukkes. Lodsejer på Skovsrodvej 34 oplyser i indsigelse af 4. november 2015, at Rød Glente har rede i et træ på deres grund en privat skov (omtalt som Skovlund Skov). Over telefon den 20. november 2015 kan ejer Kirsten Sander Heide bekræfte, at der i de sidste 10 år har været aktivitet ved reden og de fleste år har der været unger i reden. Ejerne er meget opmærksomme på at fuglene ikke forstyrres - specielt i yngletiden. De har ikke ønsket at ungerne skulle forstyrres og ringmærkes og træet hvor de yngler, er af sådan en beskaffenhed at ringmærkning ikke vil være forsvarlig. Afstand fra rede til vindmølleprojektet er ca. 2 km. Dermed er redens placering uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km. Øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune Der er ved høringsnotatets færdiggørelse ikke taget endeligt politisk stilling i Silkeborg Byråd til de øvrige tre vindmølleprojekter i kommunen.