årsrapport 2010 beretning & regnskab

årsrapport 2010 beretning & regnskab

Kontaktpersoner Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Økonomichef Jens Bloch Behrendt Adresse KommuneKredit Kultorvet 16 1175 København K Telefon 33 11 15 12 kk@kommunekredit.dk www.kommunekredit.dk CVR nr. 22 12 86 12 Offentliggjort den 4. marts 2011 Årsrapporten omfatter 68 sider

indhold INDHOLD Kort om KommuneKredit 4 Hovedtal for KommuneKredit koncernen 5 Beretning 6 Regnskabsberetning 6 Kommunerne og samfundsøkonomien 10 Organisation og selskabsledelse 12 Risikostyring 16 Regnskab 21 Opgørelse af totalindkomst 22 Opgørelse af finansiel stilling 23 Opgørelse af ændringer i egenkapital 24 Opgørelse af pengestrømme 25 Anvendt regnskabspraksis 26 Noter til opgørelse af totalindkomst 30 Noter til opgørelse af finansiel stilling 33 Noter til risikostyring 44 Øvrige noter 57 Påtegninger 60 Ledelse 63 Ledelseshverv 64 ÅRSRAPPORT 2010 3

Kort om KommuneKredit KORT OM KOMMUNEKREDIT KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KommuneKredit har som mission at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser. Kommune Kredit bidrager herved til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel og troværdig rådgiver og samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af værdipapirer på det danske obligationsmarked og de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld P-1/A-1+, hvilket er den samme vurdering som den danske stats, og det er samtidig den højst mulige internationale kreditvurdering. Den høje rating er en følge af kommunernes og regionernes solidariske hæftelse og stærke placering i samfundsøkonomien og er baggrunden for, at KommuneKredit kan hjemtage lån til meget attraktive priser. KommuneKredit har desuden et lavt omkostningsniveau, således at de hjemtagne lån kan videreudlånes med en beskeden margin. KommuneKredit har etableret KommuneLeasing A/S som en 100 pct. ejet dattervirksomhed. KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån i KommuneKredit eller garanterer eller hæfter for lån optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner i Danmark er medlemmer af KommuneKredit. Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 vælges af regionerne. Den daglige ledelse varetages af en direktion på 2 medlemmer. KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. KommuneKredits grundlæggende værdier er: Kunden i centrum Trivsel og godt arbejdsmiljø Kvalitet i arbejdet Åbenhed og godt samarbejde Uddelegering og ansvar 4

hovedtal for kommunekredit koncernen HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT KONCERNEN Koncernen består af KommuneKredit samt den 100 pct. ejede dattervirksomhed, KommuneLeasing A/S Beløb i mio. 2010 2010 2009 2008 2007 2006 EUR* DKK DKK DKK DKK DKK Årets udlån i nominelle værdier Obligationslån 184 1.373 2.346 8.174 5.569 4.687 Aftalelån 4.491 33.478 28.474 32.280 22.205 16.993 Bruttoudlån i alt 4.675 34.851 30.820 40.454 27.774 21.680 Konverteringer/omlægninger 1.865 13.904 16.007 18.464 12.067 8.224 Nettoudlån i alt 2.810 20.947 14.813 21.990 15.707 13.456 Årets leasinglån Bruttoudlån 101 756 892 738 838 876 Afgang 105 783 787 732 759 708 Nettoudlån -4-27 105 6 79 168 Årets hovedtal Nettorenteindtægter 61 453 350 378 274 213 Personale- og administrationsomkostninger 11 83 81 71 59 66 Værdireguleringer af værdipapirer m.v. 6 47-4 39-2 7 Resultat før skat 55 411 255 338 209 150 Skat af årets resultat 14 102 63 84 24 41 Årets resultat 41 309 192 254 185 109 Årets totalindkomst 41 309 192 254 185 109 Udlån 16.787 125.136 111.538 105.213 90.703 86.159 Funding 20.959 156.235 133.926 117.254 105.403 92.167 Samlede aktiver 22.296 166.207 143.207 128.788 117.772 102.758 Egenkapital 628 4.684 4.375 4.183 3.929 3.738 Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere 60 60 57 50 44 45 * Valutakurs 100 EUR = 745,44 DKK. Omregningen er sket til ultimokurser. ÅRETS UDLÅN FORDELT EFTER TYPE 2001-2010 UDVIKLING I SAMLEDE AKTIVER OG EGENKAPITAL 2001-2010 50 Mia. kr. 175 Samlede aktiver, mia. kr. Egenkapital, mia. kr. 5 40 30 20 10 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Aftalelån Obligationslån Nettoudlån 140 105 70 35 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Samlede aktiver Egenkapital 4 3 2 1 0 ÅRSRAPPORT 2010 5

BERETNING regnskabsberetning REGNSKABSBERETNING KommuneKredit fastholdt i 2010 sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor KommuneKredit fastholdt i 2010 sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor, idet bankernes interesse i at yde lån til kommunerne på de renteniveauer, KommuneKredit kan tilbyde, har været begrænset. Betydningen af, at kommunerne har deres eget finansieringsinstitut, der kan tilbyde stabil og billig finansiering, er således yderligere understreget. Bruttoudlånet udgjorde i 2010 34,8 mia. kr. mod 30,8 mia. kr. i 2009. Nettoudlånet udgjorde 20,9 mia. kr. mod 14,8 mia. kr. i 2009. Væksten i nyudlånet skyldes flere faktorer. For det første fik kommunerne i 2010 tildelt en ekstraordinær lånepulje på 4,3 mia. kr. med henblik på at øge investeringsniveauet og dermed fremme beskæftigelsen i byggesektoren. KommuneLeasings leasingudlån var stort set uændret i forhold til 2009. Leasingudlånet udgjorde 2,8 mia. kr. ultimo 2010. KommuneKredit foretog i 2010 sin anden benchmark udstedelse. Udstedelsen var planlagt til at udgøre 1 mia. USD, men blev som følge af den store efterspørgsel forhøjet til 1,5 mia. USD. Lidt over halvdelen blev solgt til centralbanker og offentlige institutioner. På trods af, at den finansielle sektor er blevet stabiliseret i en række lande, har KommuneKredit fastholdt sin meget restriktive kreditpolitik. Der har bl.a. været lagt vægt på at nedbringe kreditrisikoen ved at indgå aftaler om særlig sikkerhed (CSA), og antallet af disse aftaler er derfor øget fra 20 til 24 aftaler. For det andet har forsyningssektoren øget sin låntagning bl.a. som følge af øgede investeringer i energiforsyning. Endvidere skulle den kommunale vand- og spildevandsforsyning senest den 1. juli 2010 være udskilt i særlige kommunalt ejede selskaber, hvor kommunerne fik mulighed for at yde garanti for lånoptagelsen. Finansiering af vand- og spildevandsforsyningen er dermed ikke længere en del af den kommunale låntagning. Der blev desuden gennemført låneomlægninger for 13,9 mia. kr. Disse omlægninger har haft til formål dels at sammenlægge lån til mere overskuelige låneporteføljer, dels gennem løbetidsforlængelser at skabe et større økonomisk råderum i kommuner og regioner. Som følge af det stigende forretningsomfang er likviditetsberedskabet eksklusiv egenkapital desuden øget fra 17,4 mia. kr. ultimo 2009 til 23,3 mia. kr. ultimo 2010. Koncernens nettorenteindtægter udgjorde 453 mio. kr. i 2010 mod 350 mio. kr. i 2009. Det skal bemærkes, at der i 2009 blev foretaget en rentekorrektion med 142 mio. kr. til KommuneKredits låntagere. Når sammenligningstallet for 2009 korrigeres for dette, har der reelt set været et fald i nettorenteindtægterne på 39 mio. kr., som hovedsagelig skyldes lavere renteindtægter på egenbeholdningen af værdipapirer som følge af det lavere renteniveau i 2010. 6 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING regnskabsberetning Administrationsomkostningerne inkl. afskrivninger udgjorde 90 mio. kr. i 2010 i forhold til 88 mio. kr. i 2009 svarende til en stigning på 2,3 pct. Koncernens resultat før skat blev på 411 mio. kr. mod 255 mio. kr. i 2009. Det er over forventningerne beskrevet i delårsrapporten, hvor der blev skønnet et resultat før skat på 320-370 mio. kr. Det forøgede overskud kan altovervejende henføres til indtjening på værdiregulering af værdipapirer og finansielle instrumenter m.v. på 47 mio. kr. Årets resultat blev på 309 mio. kr. mod 192 mio. kr. i 2009. KommuneKredits samlede aktiver voksede med 23,0 mia. kr. til 166,2 mia. kr. ultimo 2010. Stigningen i aktiverne skyldes dels en stigning i udlån på 13,6 mia. kr., dels en stigning i værdien af afledte finansielle instrumenter på 6,5 mia. kr., hvilket primært kan henføres til udsving i valutakurserne. Der er sket en betydelig vækst i udstedelser af internationale værdipapirer, så de nu udgør 102,0 mia. kr. Årets totalindkomst overføres til egenkapitalen i henhold til KommuneKredits vedtægter. Egenkapitalen steg fra 4,4 mia. kr. ultimo 2009 til 4,7 mia. kr. ultimo 2010. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2010 2,8 pct. af aktiverne mod 3,1 pct. i 2009. KommuneKredits langsigtede målsætning for egenkapitalen er i størrelsesordenen 3,0 pct., idet dette anses for passende til at understøtte koncernens aktiviteter. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne, svarende til 1,6 mia. kr. Udlån Bruttoudlånet til kommuner udgjorde 21,3 mia. kr., svarende til 61 pct. af det samlede udlån, mens det i 2009 udgjorde 22,3 mia. kr., svarende til 73 pct. Udlånet til regioner udgjorde 2,9 mia. kr., svarende til 8 pct., mens det i 2009 udgjorde 4,1 mia. kr., svarende til 13 pct. Faldet i udlånet til kommuner dækker over faldende udlån til f. eks. vand- og spildevandsforsyning, der er udskilt i særlige selskaber. Samtidig har der dog været stigende udlån med henblik på at øge investeringsniveauet for at fremme beskæftigelsen. Udlånet til virksomheder og institutioner med kommunal hæftelse eller med kommunal garanti udgjorde 10,6 mia. kr. i 2010, svarende til 31 pct., mod 4,4 mia. kr., svarende til 14 pct. i 2009. Stigningen skyldes især øgede udlån til energiforsyningsvirksomheder og til vand- og spildevandsvirksomheder. Af det samlede udlån udgjorde aftalelån 96 pct. og obligationslån 4 pct. Aftalelånenes andel af udlånet er således steget fra 92 pct. til 96 pct. af det samlede udlån i 2010. De fleste obligationslån er ydet til kommunalt ejede ældreboliger, hvor udlånet i 2010 androg 1,3 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til udlånet på 2,1 mia. kr. i 2009. Udlånet i 2010 er fordelt med 66 pct. i variabel rente og 34 pct. i fast rente. I 2009 var udlånet fordelt med 89 pct. i variabel rente og 11 pct. i fast rente. Forøgelsen af udlånet med fast rente skal ses i sammenhæng med forventningerne om et fremtidigt højere renteniveau. Medlemmer af KommuneKredit 2010 2009 Kommuner 98 98 Regioner 5 5 Færøske kommuner 6 7 UDLÅN I PCT. FORDELT EFTER LÅNTAGERGRUPPER UDLÅN I PCT. FORDELT EFTER LÅNETYPE Kommuner 61 pct. Regioner 8 pct. Lån med garanti 26 pct. Interessentskaber 5 pct. Aftalelån 96 pct. Obligationslån 4 pct. ÅRSRAPPORT 2010 7

BERETNING regnskabsberetning Modværdien af udlån i fremmed valuta androg 2,7 mia. kr., svarende til 7,7 pct. af udlånet i 2010. Udlånet i fremmed valuta er fordelt med 1,7 mia. kr. i EUR og 1,0 mia. kr. i CHF. Andelen af udlån i valuta udgjorde i 2009 15 pct. Funding KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (OMX), dels ved udstedelse af værdipapirer internationalt. KommuneKredit lægger vægt på at sprede fundingen på forskellige markeder og produkter, så afhængighed af bestemte markeder og produkter begrænses. Der er samlet optaget funding i 2010 for 63,0 mia. kr. mod 57,0 mia. kr. i 2009. 29 pct. af fundingen blev optaget via OMX og 71 pct. blev optaget uden for Danmark, heraf 67 pct. i Europa og 33 pct. på oversøiske markeder. Udstedelserne af værdipapirer på OMX steg til 18,4 mia. kr. fra 15,0 mia. kr. i 2009. Udstedelser, der finansierer rentetilpasningslån, udgjorde 12,0 mia. kr. mod 10,3 mia. kr. i 2009. Udstedelsen af strukturerede obligationer er steget til 6,3 mia. kr. mod 4,4 mia. kr. i 2009. Udstedelsen af de traditionelle realkreditlignende obligationer udgjorde kun 159 mio. kr. mod 234 mio. kr. i 2009. Vedrørende værdipapirer udstedt internationalt er udstedelsen af korte værdipapirer, CP-noter, faldet til 15,4 mia. kr. mod 21,2 mia. kr. i 2009. Udstedelserne er fortrinsvis sket i USD. Faldet i udstedelserne i 2010 skyldes, at der har været fremskaffet anden kort finansiering og billigere længere finansiering. I udlandet er udstedt MTN-noter og private placements for 28,5 mia. kr. mod 17,7 mia. kr. i 2009. Stigningen skyldes bl.a., at KommuneKredit udstedte sin første USD-benchmark på 1,5 mia. USD (8,9 mia. kr.). Af alle internationale udstedelser er 29,8 mia. kr., svarende til 67 pct., foretaget i Europa, heraf 6,5 mia. kr., svarende til 15 pct., i Schweiz, og 14,8 mia. kr., svarende til 33 pct., er foretaget på markeder i Asien, Mellemøsten og Afrika samt Brasilien. Udstedelsernes fordeling på valutaer fremgår af figurerne. Treasury KommuneKredit har Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse til at opretholde en likviditetsreserve på maksimalt 25 pct. af udlånet. Dermed sikres en høj grad af fleksibilitet i forhold til at kunne udbetale lån til kommuner og regioner samtidig med, at det sikres, at der er en likviditetsreserve til rådighed i perioder, hvor de danske eller internationale kapitalmarkeder er mindre likvide. Likviditetsreserven forvaltes således, at der foretages investeringer i finansielle instrumenter som skaber et tilfredsstillende afkast, indtil likviditeten kan genanvendes til udlån. Der er fokus på, at investeringerne skal have lav kreditrisiko, og at værdipapirerne uhindret skal kunne realiseres. Særligt var KommuneKredits rating Moody s Investors Service Standard & Poor s Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil FUNDING TILGANG 2010 FUNDING BEHOLDNING 2010 DKK 29 pct. USD 47 pct. EUR 8 pct. CHF 10 pct. AUD 3 pct. Øvrige 3 pct. DKK 34 pct. USD 23 pct. EUR 13 pct. CHF 13 pct. NOK 2 pct. JPY 10 pct. Øvrige 5 pct. 8 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING regnskabsberetning der i 2010 fokus på at reinvestere overskydende likviditet, som var placeret under Bankpakke I med dansk statsgaranti som udløb d. 30. september 2010. Likviditeten bliv primært reinvesteret i obligationer med kort løbetid udstedt af udenlandske udstedere. Treasuryinvesteringerne opgøres i regnskabet til dagsværdi eksklusive en mindre andel, som er optaget til amortiseret kostpris. KommuneLeasing A/S KommuneLeasing A/S har til formål at yde finansiering af driftsmidler i den kommunale sektor. Leasingudlånet var stort set uændret i forhold til 2009 og udgjorde ultimo 2010 2,8 mia. kr. KommuneLeasings overskud før skat blev på 10,4 mio. kr. i 2010 mod 22,4 mio. kr. i 2009. Faldet i overskuddet skyldes hovedsageligt lavere renteindtægter af KommuneLeasings beholdning af obligationer som følge af det lavere renteniveau. Hertil kommer, at der i 2009 var en kursgevinst på 2,3 mio. kr., mens kursreguleringen i 2010 var minimal. KommuneLeasing har leasingaftaler med 95 af landets 98 kommuner og alle 5 regioner. Forventninger til 2011 Nyudlånet til kommunerne forventes at falde i 2011, idet den ekstraordinære lånepulje er nedsat fra 4,3 mia. kr. i 2010 til 800 mio. kr. i 2011. Der vil dog være mulighed for at bevilgede lånedispensationer for 2010 kan overføres til 2011. Hertil kommer, at en del af låntagningen vedrørende anlægsudgifter i 2010 vil blive optaget i de første måneder af 2011. Begge disse forhold vil mindske nedgangen i låntagningen. Udlånet til forsyningssektoren forventes også i 2011 at ligge på et højt niveau. Som følge af, at dansk økonomi er i en bedre situation end mange andre europæiske lande og på grund af KommuneKredits høje rating forventes den gunstige fundingsituation at fortsætte i 2011. KommuneKredit forventer derfor at fastholde sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor. Årets resultat ekskl. værdireguleringer forventes i 2011 at udgøre i størrelsesordenen 320 mio. kr. I lighed med de sidste par år var der også i 2010 vækst i leasing af biler, således at biler nu udgør 28 pct. af den samlede leasingportefølje. FUNDING TILGANG FORDELT EFTER MARKED ÅRETS LEASING UDLÅN Danmark 29 pct. Schweiz 10 pct. Øvrige Europa 38 pct. Japan 2 pct. Øvrige Asien 3 pct. Mellemøsten og Afrika 1 pct. Brasilien 17 pct. It-udstyr 28 pct. Biler 28 pct. Medicoteknik 20 pct. Kontorinventar 10 pct. Teknisk materiel 5 pct. Ejendomme 4 pct. Skibe 4 pct. Øvrige 1 pct. ÅRSRAPPORT 2010 9

BERETNING Kommunerne og samfundsøkonomien KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN Opgaver og tilsyn Den kommunale sektor indtager en meget central placering i det danske velfærdssamfund, idet kommuner og regioner varetager langt de fleste offentlige serviceopgaver, der er rettet mod borgere eller virksomheder. Kommunernes opgaver omfatter bl.a. folkeskolen, ældrepleje, daginstitutioner for børn og unge, beskæftigelsesforanstaltninger, bistandshjælp, veje, miljø, kultur og forebyggende sundhedsforanstaltninger. Regionernes opgaver er sygehusvæsenet, regional udvikling og specialiserede sociale institutioner. Kommunernes ret til selvstyre er nedfældet i den danske grundlovs 82: Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Kommunerne er under tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet via de 5 regionale statsforvaltninger. Samfundsøkonomisk betydning Den kommunale sektors store betydning illustreres af, at de kommunale udgifter udgør 26 pct. af bruttonationalproduktet og kommuner og regioner afholder tilsammen næsten 2/3 af de samlede offentlige udgifter. forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer, hvor der bl.a. aftales rammer for udgiftsniveau og skatteudskrivning for kommunerne under ét. Kommunernes samlede økonomi påvirkes ikke af økonomiske tilbageslag, idet det er staten, der bærer risikoen for konjunkturudviklingen. Det sker gennem det såkaldte balancetilskud, der indebærer, at merudgifter til sociale overførsler og mindre skatteindtægter som følge af en økonomisk afmatning kompenseres over bloktilskuddet. Finansiering og udligning Kommunernes dominerende indtægtskilde er indkomstskatten, der udgør omkring halvdelen af kommunernes samlede finansiering. Indkomstskatteprocenten fastsættes af den enkelte kommune. Herudover finansieres kommunerne ved bloktilskud og refusioner fra staten, brugerbetaling og ejendomsskatter, som ligeledes fastsættes af de enkelte kommuner. Danmark har et af de mest omfattende udligningssystemer i verden. Udligningen mellem kommunerne omfatter såvel skattegrundlag som udgiftsbehov og har til formål at sikre nogenlunde ensartede muligheder for at yde en tilfredsstillende service i alle dele af landet. Lånoptagelse og gæld Kommunernes låntagning er reguleret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennem ministeriets lånebekendtgørelse. Den store samfundsøkonomiske betydning indebærer, at den kommunale sektor må tilpasse sig til regeringens og Folketingets overordnede økonomiske politik. Dette sker ved årlige Ifølge lånebekendtgørelsen er der kun automatisk låneadgang til et begrænset antal investeringsformål, såsom ældreboliger og energibesparende foranstaltninger. Endvidere kan kommunerne Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) År Langfristet gæld mia. kr. pct. af udskrivningsgrundlaget Likvide aktiver mia. kr. pct. af udskrivningsgrundlaget 2004 64,4 9,8 22,1 3,3 2006 70,9 10,2 11,6 1,7 2008 89,3 11,1 27,8 3,5 2009 91,0 11,0 15,7 1,9 2010 95,3 12,2 18,6 2,4 10 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING Kommunerne og samfundsøkonomien garantere for lån til de fleste forsyningsområder. Herudover afsættes der årligt en eller flere dispensationspuljer, hvor kommunerne kan søge om at kunne lånefinansiere andre investeringsformål. Kommunernes og regionernes langfristede gæld er steget med 4,7 pct. til 95,3 mia. kr. i 2010 fra 91 mia. kr. i 2009. Gælden andrager 5,5 pct. af BNP. Sikkerhed Den kommunale sektor er et så centralt element i velfærdssamfundet, at det i sidste ende må formodes at være statens opgave at sikre, at kommunerne kan honorere deres forpligtelser. Der har da heller ikke i hele kommunestyrets historie været eksempler på, at lån givere har haft tab på lån til den kommunale sektor. Det er desuden fastslået ved en dom, at en kommune ikke kan gå i betalingsstandsning, idet tilsynsmyndigheden skal tage vare på, at en kommune kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Kommunernes økonomi 2011 Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2010 en aftale om genopretning af dansk økonomi. Aftalen indebar en flerårig indsats, som styrker den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013. For kommunerne under ét indebar aftalen uændrede udgifter i faste priser i perioden fra 2011 til 2013. I juni 2010 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2011, hvor grundlaget var uændrede serviceudgifter i forhold til budgetterne for 2010. De samlede serviceudgifter i budgetterne for 2011 blev på 232,2 mia. kr., hvilket er ca. 1,2 mia. kr. under den forudsatte ramme. Anlægsudgifterne, hvor der ikke var fastsat nogen ramme, blev på 17,7 mia. kr. mod 17,8 mia. kr. i 2010. Det afspejler bl.a., at den fremrykning af anlægsinvesteringerne, der blev besluttet i 2010 med henblik på at øge beskæftigelsen i byggesektoren, i et vist omfang først vil blive realiseret i 2011. Samfundsøkonomi Dansk økonomi udviklede sig i 2010 bedre end forventet, idet BNP voksede 2 pct. Væksten skyldes hovedsageligt øget eksport til nærmarkederne, især Tyskland og Sverige. Der var derfor også et betydeligt overskud på betalingsbalancen 4,5 pct. af BNP hvor EU-landene under ét havde et mindre underskud. Danmark kom ind i den økonomiske krise med et godt udgangspunkt, idet der gennem en årrække var overskud på de offentlige finanser, således at den offentlige gæld blev nedbragt betydeligt. Som følge af den økonomiske afmatning forventes der i 2010 et underskud på de offentlige finanser på 3,6 pct. af BNP, hvilket dog er betydeligt under EU-gennemsnittet på 6,8 pct. Finansministeriet vurderer, at genopretningsplanen for dansk økonomi styrker de offentlige finanser med 1,5 pct. af BNP. Arbejdsløsheden har også været stigende, men fra et meget lavt niveau inden krisen satte ind. Arbejdsløsheden forventes i 2010 at udgøre 5,4 pct. mod 9,6 pct. i EU. Den relativt lave ledighed skyldes bl.a. det meget fleksible danske arbejdsmarked, hvor der ikke er større barrierer for virksomhederne, når de ønsker at ansætte og afskedige medarbejdere. Nøgletal for 2010 Kilde: Finansministeriet DK EU Realvækst i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) 2,0 1,8 Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP 4,5-0,5 Stigning i forbrugerpriser i pct. 2,3 2,0 Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP -3,6-6,8 Arbejdsløshed i pct. 5,4 9,6 ÅRSRAPPORT 2010 11

BERETNING Organisation og selskabsledelse ORGANISATION OG SELSKABSLEDELSE Corporate governance KommuneKredit har hjemmel i lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 af regionerne. Pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelsesog regionsrådsvalgene. af en administrerende direktør og en direktør, der drager omsorg for gennemførelse af de af bestyrelsen trufne beslutninger. Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige begivenheder, der har betydning for KommuneKredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser Kommune- Kredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver som overordnet ledelse af KommuneKredit. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Kommune- Kredit og skal sikre en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinjer for Kommune- Kredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Direktionen har den daglige ledelse af KommuneKredit i overensstemmelse med den af bestyrelsen til enhver tid vedtagne politik og de af bestyrelsen udfærdigede direktiver. Direktionen består Direktionen rapporterer på hvert ordinært bestyrelsesmøde om overholdelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for styring af finansielle risici. Direktionen er bemyndiget til inden for rammerne af de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer at træffe alle nødvendige beslutninger. Retningslinjer for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. KommuneKredit er under tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 12 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING Organisation og selskabsledelse Revisionsudvalg KommuneKredit har etableret et revisionsudvalg, hvis funktioner udøves af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget har afholdt 3 møder i 2010. Bestyrelsen KommuneKredits bestyrelse består af: Direktion og ledelse KommuneKredits direktion består af: Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Der er desuden nedsat en ledergruppe bestående af: Borgmester Erik Fabrin, formand Borgmester Henning G. Jensen, næstformand Kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Borgmester Hans Toft Borgmester Henrik Zimino Borgmester Anker Boye Borgmester Lars Krarup Rådmand Mariann Nørgaard Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard Der er ikke sket ændringer i bestyrelsens sammensætning i 2010. Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk (Udlån) Økonomichef Jens Bloch Behrendt Afdelingschef Eske Hansen (Funding) Afdelingschef Jette Moldrup (Treasury) Afdelingschef Morten Søtofte (Risikostyring og Support) Leasingchef Frank Hammer Der er ikke sket ændringer i ledelsens sammensætning i 2010. Ledelse og medarbejdere Som følge af en betydelig vækst i aktiverne og aktivitetsniveauet er antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere øget fra 57 i 2009 til 60 i 2010. ÅRSRAPPORT 2010 13

BERETNING Organisation og selskabsledelse Ledelse og medarbejdere har i fællesskab formuleret Kommune- Kredits værdigrundlag samt de forpligtelser som ledelse og medarbejdere har for at realisere værdigrundlaget. Der lægges bl.a. vægt på en omfattende delegering af beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. KommuneKredit har desuden etableret en uddannelsesfond, der har til formål at fremme udviklingen af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for kommunalpolitikere og kommunalt personale m.v. Fondens grundkapital udgør 30 mio. kr. KommuneKredit lægger vægt på at reducere energiforbruget og CO2-udledningen. Der foretages løbende investeringer med henblik på at reducere energiforbruget, og der er desuden indgået en aftale med EL-sparefonden. Målet er at nedsætte el-forbruget med 3 pct. om året i 3 år. Der er i løbet af 2 år opnået en besparelse på 8 pct. Aflønning Hovedprincipperne for KommuneKredits aflønningspolitik er fastsat af bestyrelsen. Der er en bonusordning, hvor der totalt set kan udbetales op til en månedsløn i bonus. Bonussummens størrelse fastsættes i forhold til, i hvilken grad de overordnede operationelle mål for året er opnået. Bonussummen for den enkelte medarbejder fastsættes i forhold til dennes opfyldelse af afdelingsmål og individuelle mål. Direktionen er ikke omfattet af bonusordningen. Samfundsansvar KommuneKredit opfylder en vigtig samfundsnyttig funktion ved at finansiere investeringer i den kommunale sektor. Disse investeringer bidrager bl.a. til forbedret miljø og klima samt til en forøgelse af den sociale velfærd. Ved at tilvejebringe attraktive finansieringsmuligheder skaber KommuneKredit økonomisk råderum, der kan anvendes til forbedret kommunal og regional service. KommuneKredit finansierer sig ved udstedelse af en række forskellige obligationsprodukter rettet mod såvel institutionelle som private investorer. Bl.a. udstedes der i Danmark strukturerede obligationer, hvor afkastet er knyttet til f.eks. aktie- eller valutakursudviklingen. Med henblik på at beskytte investorerne tilbagebetales obligationerne som minimum til kurs 100. Compliance KommuneKredits bestyrelse har i 2010 vedtaget retningslinjer for compliance, der indebærer, at arbejdet med compliance intensiveres og forankres klarere i organisationen. Der er etableret en compliancefunktion, der skal rapportere til bestyrelse og direktion. Compliancefunktionen varetages af chefen for den juridiske afdeling. 14 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING Risikostyring RISIKOSTYRING Finansielle risici KommuneKredit er eksponeret over for finansielle risici. Det er målsætningen nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici, så risiciene til enhver tid svarer til KommuneKredits risikovillighed. KommuneKredits risikovillighed er lav og begrænser sig til de finansielle risici, der vurderes som værende absolut nødvendige for at opfylde KommuneKredits mission. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af finansielle risici, herunder definition af risikovillighed, er fastlagt af bestyrelsen. Desuden har KommuneKredits tilsynsmyndighed hjemmel til at foretage ændringer i de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de finansielle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Afdelingen for risikostyring validerer og rapporterer dagligt de væsentligste finansielle risici til direktionen og derudover modtager direktionen månedligt en detaljeret opgørelse af samtlige finansielle risici. Bestyrelsen modtager i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde en opgørelse af de væsentligste finansielle risici sammen med en orientering om retningslinjernes generelle overholdelse. Mindst en gang om året deltager afdelingschefen for risikostyring i møder i revisionsudvalget og bestyrelsen med henblik på en drøftelse af bestyrelsens retningslinjer og KommuneKredits finansielle risici. Afdelingen for risikostyring rapporterer kvartalsvis til tilsynsmyndigheden om de væsentligste finansielle risici og retningslinjernes overholdelse. De daglige beregninger af de finansielle risici foretages generelt i KommuneKredits system til risikostyring, der indeholder hovedparten af KommuneKredits finansielle instrumenter. Systemet til risikostyring opdateres løbende med alle relevante informationer. De øvrige finansielle instrumenter opdateres enten dagligt i andre systemer eller manuelt månedligt, og alle risici konsolideres i interne systemer. KommuneKredit skelner mellem følgende typer af finansielle risici: Kreditrisiko, der er risikoen for, at et finansielt instruments modpart ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører KommuneKredit et tab. Likviditetsrisiko, der er risikoen for, at KommuneKredit vil have vanskeligt ved at imødekomme finansielle forpligtelser. Markedsrisiko, der er risikoen for, at dagsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriser. Kreditrisiko Kreditrisiko udgør langt den største del af KommuneKredits finansielle risici, da det er den risiko, der på trods af lav risikovillighed er sværest at undgå i opfyldelsen af KommuneKredits mission. Udlån er sikret ved: Der ydes alene udlån til danske kommuner og regioner eller med 100 pct. garanti fra disse. Tidligere ydede lån til færøske kommuner er garanteret 100 pct. af det færøske landsstyre og regaranteret af den danske stat med 100 pct. af renter og bidrag samt 75 pct. af afdrag. Medlemmerne hæfter solidarisk for alle KommuneKredits forpligtelser. Alle danske kommuner og regioner er medlemmer af KommuneKredit. Det er KommuneKredits politik at reducere kreditrisikoen ved at indgå så mange aftaler om sikkerhedsstillelse med andre modparter som muligt. Ifølge instruks om sikkerhedsstillelse skal aftalerne bl.a. opfylde følgende krav: aftalerne skal have daglig udveksling og lave tærskelværdier, og alle sikkerheder stillet under aftalerne skal være likvide obligationer af høj kvalitet. For yderligere at mindske kreditrisikoen på andre modparter, stiller instruks om kreditrisiko høje krav til kreditkvaliteten, både med hensyn til typen af modpart samt modpartens rating fra ratingbureauerne. Derfor må der kun indgås finansielle instrumenter med følgende typer modparter: stater, regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der er nulvægtede i Finanstilsynets kapitaldækningsbekendtgørelse, og pengeinstitutter, andre finansielle institutioner samt udstedere af særligt dækkede obligationer. Disse modparter skal desuden høre hjemme i EU eller være fuldgyldige medlemmer af OECD og have en rating på mindst Aa3 fra Moody s Investors Services, og tilsvarende rating fra Standard & Poor s og/eller Fitch Ratings. Hvis der er indgået sikkerhedsstillelsesaftale med modparten accepteres rating ned til A3. Endelig kan direktionen efter en konkret vurdering tillade aftaler med lavere ratede danske pengeinstitutter. Modparter, der opfylder disse krav, kan ifølge bestyrelsens retningslinjer tildeles en kreditrisiko line af direktionen på op til 3 mia. kr. afhængig af modpartens kreditkvalitet. 16 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING Risikostyring På finansielle instrumenter med ensidig hovedstolsudveksling beregnes kreditrisikoen generelt som dagsværdien. På finansielle instrumenter med gensidig hovedstolsudveksling beregnes kreditrisikoen som dagsværdien plus et kreditrisikotillæg. Hvis der er stillet sikkerhed modregnes denne i kreditrisikoen. Afdelingen for risikostyring beregner dagligt de mest relevante dagsværdier i systemet til risikostyring og konsoliderer dem med dagsværdier fra øvrige kilder. De væsentligste ændringer i kredit risici opdateres således dagligt i interne systemer, og alle ændringer opdateres som minimum månedligt. Kreditrisikoen overvåges således dagligt af afdelingen for risikostyring på de mest relevante områder. Direktionen og afdelingscheferne for risikostyring, funding og treasury mødes mindst en gang om måneden i en kreditkomite og vurderer den aktuelle kreditrisiko. Den væsentligste ændring, der er sket i regnskabsåret 2010, er, at der er implementeret beregningsmodeller for aktierelaterede finansielle instrumenter, således at KommuneKredit med ganske få undtagelser selv beregner dagsværdier og dermed kreditrisiko på alle finansielle instrumenter. Den væsentligste ændring i regnskabsåret 2010 er, at det i instruksen om likviditet nu er tilladt at inkludere den ikke-lovpligtige del af egenkapitalen som likviditet. Markedsrisiko KommuneKredit skelner mellem tre typer markedsrisici: Valutarisiko er risikoen for, at dagsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i valutakurser. Renterisiko er risikoen for, at dagsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i renten. Anden prisrisiko er risikoen for, at dagsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af andre ændringer i markedsprisen end dem, der kan knyttes til renterisikoen eller valutarisikoen, f.eks. aktieindeks. Valutarisiko KommuneKredits villighed til at tage valutarisiko er ekstremt lav, da det ikke er nødvendigt at tage valutarisici for at opfylde KommuneKredits mission. I KommuneKredit opstår der minimale valutarisici, når der aflejres mindre beløb i valuta på valutakonti. I løbet af regnskabsåret er der desuden implementeret et integreret system til håndtering og administration af aftalerne om sikkerhedsstillelse. Likviditetsrisiko KommuneKredits villighed til at tage likviditetsrisiko er ekstremt lav, da det ikke er nødvendigt at tage likviditetsrisici for at opfylde KommuneKredits mission. Ifølge instruksen om likviditetsrisiko skal alle bindende tilsagn om udlån være fuldt finansierede fra det øjeblik tilsagnet om udlånet gives. Tilsvarende må placering af overskudslikviditet ikke løbe længere end den bagvedliggende finansiering. Dog kan den ikke-lovpligtige del af egenkapitalen midlertidigt finansiere udlån. Når alle udlån er fuldt finansierede fra aftaletidspunktet sikres det, at KommuneKredit til enhver tid kan imødekomme alle finansielle forpligtelser. Mismatchrammen fra Tilsynsmyndigheden tillader, at Kommune- Kredit kan optage en likviditetsreserve på op til 25 pct. af det samlede udlån ultimo det foregående kvartal. Den maksimale ramme udgjorde 29,8 mia. kr. ultimo 2010. Denne ramme udnyttes dog normalt ikke fuldt ud. Ifølge instruksen om valutarisiko skal alle udlån ydes i samme valuta som fundingen er omlagt til efter anvendelsen af finansielle instrumenter. Tilsvarende skal al placering af likviditetsreserven foregå i samme valuta som fundingen. I praksis foregår det ved, at al funding omlægges til DKK, EUR eller USD. Når fundingen efterfølgende på et tidspunkt skal finansiere et udlån omlægges fundingen til den efterspurgte valuta, typisk DKK. Ifølge instruksen må nettopositionen i EUR udgøre modværdien af 1.000 mio. kr. og nettopositionen for alle andre valutaer tilsammen må udgøre modværdien af 100 mio. kr. Disse rammer er indtil videre kun benyttet i meget begrænset omfang. Valutarisikoen beregnes og valideres dagligt af afdelingen for risikostyring på de mest relevante områder i et system til risikostyring og konsolideres månedligt med øvrige områder i interne systemer. Renterisiko KommuneKredit har begrænset villighed til at tage renterisiko, da det vurderes at være nødvendigt at tage nogen renterisiko i opfyldelsen af KommuneKredits mission. Likviditeten beregnes dagligt i systemet til risikostyring og konsolideres med øvrig likviditet i interne systemer månedligt. Afdelingen for risikostyring beregner månedligt flere forskellige likviditetsscenarier. Der tages hovedsagelig renterisiko, når egenkapitalen investeres i obligationer. Der tages renterisiko for at sikre et afkast, der bidrager til den nødvendige forrentning af egenkapitalen og dermed kapitaliseringen af KommuneKredit. Der tages i mindre grad ÅRSRAPPORT 2010 17

BERETNING Risikostyring renterisiko mellem udlån og funding, når variable udlån og variabel funding rentefixes på forskellige tidspunkter. Ifølge instruksen om renterisiko må der ikke tages renterisiko på udlån, funding eller investering af likviditetsreserven med fast rente. Dette styres ved, at alle fastrente udlån af en vis størrelse allerede på aftaletidspunktet afdækkes ved hjælp af finansielle instrumenter. Tilsvarende omlægges al fastforrentet funding og investeringer for overskydende likviditet til variabel rente allerede på aftaletidspunktet. Ifølge instruksen må renterisikoen udgøre op til 4,5 pct. af egenkapitalen svarende til 197 mio. kr. Afdelingen for risikostyring beregner renterisikoen baseret på et 1 pct. parallelskift af rentekurven. Renterisikoen på de væsentligste områder beregnes og valideres dagligt i systemet til risikostyring og konsolideres månedligt med øvrige områder i interne systemer. Anden prisrisiko KommuneKredits villighed til at tage anden prisrisiko er ekstremt lav, da det ikke er nødvendigt at tage anden prisrisiko for at opfylde KommuneKredits mission. Anden prisrisiko kan for eksempel opstå, når KommuneKredit udsteder obligationer relateret til råvareindeks eller lignende. Ifølge instruksen skal anden prisrisiko på alle udstedelser være fuldstændigt afdækket risikomæssigt på udstedelsestidspunktet. Det styres ved at afdække prisrisikoen med finansielle instrumenter på udstedelsestidspunktet. KommuneKredit tilbyder ikke lån og investerer ikke i værdipapirer med anden prisrisiko. medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de operationelle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Alle operationelle risikohændelser i KommuneKredit registreres i en database og forelægges den relevante afdelingschef såvel som direktionen og noteres på følgende risikohændelsestyper: intern svig, ekstern svig, ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen, kunder, produkter og forretningspraksis, skader på fysiske aktiver, forretningsnedbrud og systemfejl, og ordreafvikling, levering samt procesforvaltning. Operationel risiko er til stede i de fleste af KommuneKredits aktiviteter og kan følgelig ikke helt undgås. Ved at registrere risikohændelser i en database bevares fokus på at undgå så mange risikohændelser som muligt, samtidig med at KommuneKredit systematisk kan forbedre forretningsgange og processer. De skriftlige forretningsgange indeholder ansvarsfordeling, funktionsadskillelse, procesforvaltning og forretningspraksis. KommuneKredits politik er at understøtte med så meget automatisering som muligt, hvor det er hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for menneskelige fejl. Alle de væsentligste automatiske og manuelle processer skal enten være understøttet af sidemandstjek eller objektive kontroller. Ifølge bestyrelsens retningslinjer skal forretningsgangene endvidere overholde 17 og 18 i Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Operationelle risici KommuneKredit er eksponeret over for operationelle risici. Det er KommuneKredits målsætning nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici. I KommuneKredit er der operationel risiko, når der kan ske tab som følge af: uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og/eller systemmæssige fejl, og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af operationelle risici er fastlagt af bestyrelsen. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til Alle medarbejdere i KommuneKredit har ansvaret for at kende og opdatere de forretningsgange, der dækker egne arbejdsområder. Afdelingen for risikostyring foretager og dokumenterer månedligt stikprøvekontroller af, om forretningsgangene overholdes. Da KommuneKredit er meget afhængig af sin it-infrastruktur, er der særlig fokus på dette område via en beredskabsplan og en it-sikkerhedspolitik, som fastsætter retningslinjerne i forbindelse med adgangskontrol, rolle- og rettighedsfordelinger, forretningsnedbrud og systemfejl m.v. Der bliver dagligt taget backup af alle produktionssystemer og de væsentligste test- og udviklingssystemer med henblik på at begrænse risikoen ved nedbrud. 18 ÅRSRAPPORT 2010

BERETNING Risikostyring KommuneKredits beredskabsplan skal sikre, at koncernen kan fortsætte sin virksomhed, såfremt der opstår en situation, hvor det ikke er muligt at arbejde på KommuneKredits adresse. De juridiske risici bliver overvåget af KommuneKredits compliance funktion, der har ansvaret for, at alle lovmæssige krav bliver implementeret og overholdt i KommuneKredit. Compliance funktionen refererer direkte til den administrerende direktør, og rapporterer løbende til direktionen om compliance relevante emner. Compliance funktionen udarbejder årligt en rapport om compliance virksomhed, som direktionen præsenterer for bestyrelsen. Afdelingen for risikostyring udarbejder månedligt en opgørelse af samtlige operationelle hændelser inklusiv eventuelle tab til direktionen. Bestyrelsen orienteres om væsentlige operationelle hændelser i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde. Mindst en gang om året deltager afdelingschefen for risikostyringen i mødet i revisionsudvalget og bestyrelsen med henblik på en diskussion af bestyrelsens retningslinjer og Kommune Kredits operationelle risici. Den væsentligste ændring i regnskabsåret er, at retningslinjerne for styring af operationelle risici, der tidligere var udstedt af direktionen, nu er en bestyrelsesbeslutning. Desuden er ansvaret for juridiske risici i løbet af regnskabsåret overdraget til en nyoprettet og selvstændig compliancefunktion i KommuneKredit.

REGNSKAB

OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 1 Renteindtægter 3.695 4.376 3.672 4.343 2 Renteudgifter 3.242 4.026 3.242 4.026 Nettorenteindtægter 453 350 430 317 3 Andre driftsindtægter 3 2 12 12 4 Værdireguleringer af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter 14-39 14-39 værdireguleringer af værdipapirer 33 35 34 33 5 Personaleomkostninger 41 41 41 41 Andre administrationsomkostninger 42 40 39 38 6 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 7 7 7 7 22 Regulering af pensionsforpligtelser -2-5 -2-5 Resultat før skat 411 255 401 232 7 Skat af årets resultat 102 63 100 58 Årets resultat 309 192 301 174 Anden totalindkomst efter skat 0 0 0 0 Årets totalindkomst 309 192 301 174 Ffordeles således: overført til egenkapitalen 309 192 301 174 I alt 309 192 301 174 22 ÅRSRAPPORT 2010

OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING AKTIVER KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 1.439 11.001 1.439 11.001 8 Udlån 122.290 108.665 122.290 108.665 9 Leasingudlån 2.846 2.873 0 0 10 Beholdning af værdipapirer 24.885 12.350 24.637 11.787 Tilgodehavende hos dattervirksomhed 0 0 2.222 2.530 11 Kapitalandel i dattervirksomhed 0 0 148 148 Aktier 3 3 3 3 Afledte finansielle instrumenter 14.612 8.055 14.612 8.055 12 Immaterielle aktiver 11 8 11 8 13 Ejendomme 80 81 80 81 14 Øvrige materielle aktiver 7 5 7 5 Andre aktiver 19 95 22 96 15 Aktuelle skatteaktiver 15 71 11 84 16 udskudte skatteaktiver 0 0 6 7 Aktiver i alt 166.207 143.207 165.488 142.470 FORPLIGTELSER OG EGENKAPITAL KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 Forpligtelser 17 Værdipapirer udstedt på OMX 54.246 58.742 54.246 58.742 18, 19 Værdipapirer udstedt internationalt 101.989 75.184 101.989 75.184 Afledte finansielle instrumenter 4.586 3.948 4.586 3.948 21 Andre forpligtelser 339 599 13 241 22 Pensionsforpligtelser 68 70 68 70 Aktuelle skatteforpligtelser 0 0 0 0 16 Udskudte skatteforpligtelser 295 289 0 0 Forpligtelser i alt 161.523 138.832 160.902 138.185 Egenkapital 4.684 4.375 4.586 4.285 Forpligtelser og egenkapital i alt 166.207 143.207 165.488 142.470 ÅRSRAPPORT 2010 23

OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 Egenkapital egenkapital primo 4.375 4.183 4.285 4.111 Årets totalindkomst 309 192 301 174 Egenkapital ultimo 4.684 4.375 4.586 4.285 Årets totalindkomst overføres til egenkapitalen i henhold til KommuneKredits vedtægter. Egenkapitalen steg fra 4,4 mia. kr. ultimo 2009 til 4,7 mia. kr. ultimo 2010. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2010 2,8 pct. af aktiverne mod 3,1 pct. i 2009. KommuneKredits langsigtede målsætning for egenkapitalen er i størrelsesordenen 3,0 pct., idet dette anses for passende til at understøtte koncernens aktiviteter. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne, svarende til 1,6 mia. kr. Egenkapitalen udgøres i sin helhed af overført resultat. 24 ÅRSRAPPORT 2010

OPGØRELSE AF PENGESTRØMME OPGØRELSE AF PENGESTRØMME KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat 411 255 401 232 23 Reguleringer for ikke-likvide driftsposter -35-167 -21-158 Årets resultat reguleret for ikke-likvide driftsposter 376 88 380 74 Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender 74-22 382-69 Ændring i leverandørgæld og anden gæld -260 277-227 214 Ændring i udlån og afledte finansielle instrumenter -20.156-6.258-20.183-6.153 Ændring i funding og afledte finansielle instrumenter 22.948 13.989 22.948 13.989 Ændring i driftskapital i alt 2.606 7.986 2.920 7.981 Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.982 8.074 3.300 8.055 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilgodehavender hos kreditinstitutter 2.788-2.333 2.788-2.333 værdipapirbeholdning -12.534-7.283-12.852-7.264 Iimmaterielle aktiver -6-6 -6-6 Mmaterielle aktiver -5-3 -5-3 Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -9.757-9.625-10.075-9.606 Årets pengestrømme i alt -6.775-1.551-6.775-1.551 likvide beholdninger primo 8.168 9.719 8.168 9.719 Likvide beholdninger ultimo 1.393 8.168 1.393 8.168 ÅRSRAPPORT 2010 25

Anvendt regnskabspraksis ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsrapporten for KommuneKredit for 2010 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Årsrapporten opfylder tillige IFRS som udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). at alle udlån og funding måles til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. Dagsværdioptionen anvendes ydermere, da koncernens måling af investeringsafkast er baseret på dagsværdier, og ledelsesinformationen herom til direktionen sker ud fra dagsværdier. Årsrapporten aflægges i millioner danske kroner (mio. kr.) Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Kommune- Kredit samt dattervirksomheden, KommuneLeasing A/S. Koncernregnskabet er udarbejdet som en konsolidering af modervirksomhedens og dattervirksomhedens regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for administrationsbidrag, interne renter og interne mellemværender. Omregning af fremmed valuta Koncernregnskabets præsentationsvaluta er danske kroner (DKK). Regnskabsposter i valuta er omregnet til balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer indregnes i opgørelse af totalindkomst. Indregningstidspunkt Finansielle aktiver indregnes på afviklingsdagen, og finansielle forpligtelser indregnes på handelsdagen. Uafviklede handler værdireguleres og resultatføres. Ophør med indregning af både finansielle aktiver og finansielle forpligtelser sker på afviklingsdagen. En mindre del af værdipapirbeholdningen er klassificeret som holdtil-udløb og opgøres til amortiseret kostpris og præsenteres separat. Leasingudlån er ikke omfattet af dagsværdioptionen. Opgørelse af totalindkomst Renteindtægter og renteudgifter Renteindtægter og renteudgifter periodiseres og resultatføres over løbetiden. Renteindtægter og renteudgifter indeholder renter af primære og afledte finansielle instrumenter samt administrationsbidrag og afgivne gebyrer. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi med værdireguleringer over opgørelsen af totalindkomst præsenteres under nettorenteindtægter. Transaktionsomkostninger og transaktionsindtægter resultatføres ved første indregning. Værdireguleringer Værdireguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af primære og afledte finansielle instrumenter. Nye standarder KommuneKredit har i 2010 implementeret de standarder og fortolkninger, som er gældende for regnskabsåret påbegyndt 1. januar 2010. Implementeringen følger IASBs ikrafttrædelses datoer. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger opdeles i omkostninger til ledelse og personale samt administration. Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver indgår ligeledes. De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. Der henvises i øvrigt til note 33. Generelle værdiopgørelsesprincipper Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter finansielle instrumenter designeret til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. KommuneKredit har valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39 med henblik på at sikre ensartet regnskabsmæssig behandling af udlån, funding, likvide beholdninger og afledte finansielle instrumenter, der risikomæssigt er sammenhængende. Dette indebærer, Skat af årets resultat KommuneKredit er sambeskattet med KommuneLeasing A/S. KommuneKredit er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat, moms og lønsumsafgift med skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I moderselskabets regnskab indgår tillige sambeskatningsbidrag. Årets skat består af årets aktuelle skat og årets ændring i udskudt skat. 26 ÅRSRAPPORT 2010

Anvendt regnskabspraksis Opgørelse af finansiel stilling Tilgodehavender hos kreditinstitutter Tilgodehavender hos kreditinstitutter opgøres til dagsværdi. Amortiseret kostpris En mindre del af værdipapirbeholdningen er klassificeret som holdtil-udløb og opgøres til amortiseret kostpris og præsenteres separat. Udlån og funding Udlån og funding via udstedelse af værdipapirer på OMX og internationalt samt hertil knyttede afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. Transaktionsomkostninger og -indtægter resultatføres ved første indregning. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i opgørelse af finansiel stilling til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i særskilte poster i opgørelse af finansiel stilling, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Ændringer i dagsværdi indregnes løbende i opgørelse af totalindkomst under værdireguleringer. Tilgodehavender hos dattervirksomhed Tilgodehavender hos dattervirksomhed og andre tilgodehavender end udlån måles til amortiseret kostpris. Kapitalandele i dattervirksomhed i modervirksomhedens regnskab Kapitalandele i dattervirksomhed måles til kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger. Immaterielle og materielle aktiver Immaterielle og materielle aktiver opgøres til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate komponenter, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte komponenter er forskellig. Leasingudlån Leasingudlån er ikke omfattet af dagsværdioptionen. Koncernen er leasinggiver af finansielle leasingkontrakter. Finansielle leasingkontrakter indregnes i opgørelse af finansiel stilling som et tilgodehavende med et beløb, der svarer til de fremtidige minimumsleasingydelser tilbagediskonteret med den i leasingkontrakten implicitte rente. Efterfølgende måles leasingudlån til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem værdien ved første indregning og nominel værdi amortiseres over restløbetiden og indregnes under rente af leasingudlån. Beholdning af værdipapirer Køb og salg af værdipapirer indregnes på afviklingsdagen og måles til dagsværdi svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til en skønnet dagsværdi opgjort på grundlag af markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder for illikvide og unoterede værdipapirer. Uafviklede handler værdireguleres og resultatføres. Ændringer i dagsværdien indregnes løbende i opgørelse af totalindkomst under værdireguleringer af værdipapirer. Udviklingsomkostninger vedrørende software omfatter gager og andre omkostninger, der kan henføres til virksomhedens udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver. Dette forudsætter desuden, at kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i opgørelse af totalindkomst, efterhånden som omkostningerne afholdes. Immaterielle og materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes henholdsvis komponenternes forventede brugstid, der udgør: Immaterielle aktiver (software mv.)... 3 år Ejendomme... 75 år It-udstyr...3 år Biler...3 til 4 år Lejede lokaler...5 år Grunde afskrives ikke. ÅRSRAPPORT 2010 27

Anvendt regnskabspraksis Den regnskabsmæssige værdi vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller brugsværdi. Andre aktiver og andre forpligtelser Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. I forpligtelser indregnes den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pensionsforpligtelser Koncernen har indgået pensionsaftaler med hovedparten af koncernens ansatte. Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger indregnes i opgørelse af totalindkomst i den periode de optjenes, og skyldige indbetalinger indregnes i opgørelse af finansiel stilling under andre forpligtelser. Koncernen har indgået ydelsesbaserede ordninger med enkelte nuværende og tidligere ansatte. For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi indregnes i opgørelse af finansiel stilling under pensionsforpligtelser og reguleres over opgørelse af totalindkomst. Reguleringer i den beregnede kapitalværdi, der kan henføres til ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, indregnes i anden totalindkomst. Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkostninger resultatføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til den ændrede ydelse. I modsat fald indregnes de i opgørelse af totalindkomst over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse. Aktuel og udskudt skat Aktuelle skatteaktiver og -forpligtelser indregnes i opgørelse af finansiel stilling som summen af aktuel skat, tilgodehavende eller skyldig skat fra tidligere år samt årets betalte skat. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i opgørelse af totalindkomst. Opgørelse af pengestrømme Opgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, investeringsog finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt likvide beholdninger ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra udlån og funding indgår fremover under driftskapital i modsætning til tidligere, hvor præsentationen skete i en separat kategori. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som resultat før skat reguleret for ikke-likvide driftsposter (der henvises til note 23 for specifikation) og ændring i driftskapital. Der reguleres i opgørelsen for afregning af sambeskatningsbidrag med dattervirksomhed. Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle og materielle aktiver samt køb og salg af 28 ÅRSRAPPORT 2010

Anvendt regnskabspraksis værdipapirer, såfremt løbetiden er over 3 måneder på indgåelsestidspunktet. Tilgodehavender hos kreditinstitutter omfatter aftaleindskud og CP-noter med en løbetid på over 3 måneder på indgåelsestidspunktet. Likvide beholdninger Regnskabsposten omfatter anfordringsindskud i kreditinstitutter og CP-noter med en løbetid på under 3 måneder på indgåelsestidspunktet. Segmenter Årsrapporten for KommuneKredit indeholder ikke oplysninger om driftsegmenter, idet der alene er et rapporteringspligtigt driftsegment. ÅRSRAPPORT 2010 29

NOTER TIL OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST NOTER TIL OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 1 Renteindtægter Rente af udlån 3.012 3.682 3.062 3.749 Rente af leasingudlån 62 77 0 0 Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter 48 291 48 291 Rente af obligationsbeholdning optaget til dagsværdi 548 305 537 282 Rente af obligationsbeholdning optaget til amortiseret kostpris 15 6 15 6 Administrationsbidrag 10 15 10 15 Renteindtægter i alt 3.695 4.376 3.672 4.343 2 Renteudgifter Rente af værdipapirer udstedt på OMX 1.604 2.197 1.604 2.197 Rente af værdipapirer udstedt internationalt 1.629 1.822 1.629 1.822 Afgivne gebyrer 9 7 9 7 Renteudgifter i alt 3.242 4.026 3.242 4.026 3 Andre driftsindtægter Rådgivningshonorarer 2 2 2 2 Ddriftresultat fra ejendomme 1 0 1 0 Administrationsvederlag dattervirksomhed 0 0 9 10 Andre driftsindtægter i alt 3 2 12 12 4 Værdireguleringer af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter udlån 95 116 95 116 funding -552-1.974-552 -1.974 Afledte finansielle instrumenter 471 1.819 471 1.819 Værdireguleringer af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter i alt 14-39 14-39 30 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 5 Personaleomkostninger lønninger og honorarer m.v. 37 37 37 37 Pensionsbidrag 4 4 4 4 Personaleomkostninger i alt 41 41 41 41 Gennemsnitligt antal ansatte (i personer) 60 57 60 57 Bestyrelseshonorarer (t.kr.) erik Fabrin, formand 206 102 167 81 hennning G. Jensen, næstformand 113 61 92 49 Kaj Petersen 72 185 59 147 vibeke Storm Rasmussen 69 61 56 49 hans Toft 69 61 56 49 henrik Zimino 69 61 56 49 Anker Boje 69 61 56 49 lars Krarup 69 61 56 49 mariann Nørgaard 69 61 56 49 Aleksander Aagaard 67 0 54 0 Kristian Ebbensgaard 0 61 0 49 Bestyrelseshonorarer i alt 872 775 708 620 Direktionens løn (t.kr.) Søren Høgenhaven 1.651 1.552 1.651 1.552 Johnny Munk 1.399 1.330 1.399 1.330 Direktionens løn i alt 3.050 2.882 3.050 2.882 Årets hensættelse til direktionens pension (t.kr.) Søren Høgenhaven 250 1.450 250 1.450 Johnny Munk 350 1.150 350 1.150 Årets hensættelse til direktionens pension i alt 600 2.600 600 2.600 Bestyrelseshonorarer består af fast honorar for KommuneKredit og KommuneLeasing samt honorar for revisionsudvalg. Pensionsforpligtelsen er aktuarmæssigt opgjort under en række forudsætninger. Direktionen er ikke omfattet af bonusordningen i KommuneKredit. Johnny Munks aflønning inkluderer værdi af firmabil. Direktionen er desuden omfattet af en ydelsesbaseret pensionsordning. ÅRSRAPPORT 2010 31

NOTER TIL OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 6 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Iimmaterielle aktiver 3 5 3 5 Eejendomme 1 0 1 0 Øvrige materielle aktiver 3 2 3 2 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver i alt 7 7 7 7 7 Skat af årets resultat Årets selskabsskat 99 71 99 58 Årets udskudte skat 3-8 1 0 Skat af årets resultat i alt 102 63 100 58 Skat af årets resultat kan forklares således: Beregnet skat af årets resultat før skat 102 64 100 58 Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omkostninger 0-1 0 0 Årets skat i alt 102 63 100 58 Effektiv skatteprocent 25 25 25 25 32 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling NOTER TIL OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING KONCERN & MODERVIRKSOMHED Note Mio. kr. Antal lån 2010 2009 8 Udlån Primo 5.198 108.665 102.445 Tilgang 742 35.883 31.041 Afgang 648 22.258 25.915 Udlån i alt 5.292 122.290 108.665 obligationslån 3.162 36.615 37.801 Aftalelån 2.130 85.675 70.864 Udlån i alt 5.292 122.290 108.665 KONCERN Note Mio. kr. Antal lån 2010 2009 9 Leasingudlån Primo 4.763 2.873 2.768 Tilgang 1.670 756 892 Afgang 940 783 787 Leasingudlån i alt 5.493 2.846 2.873 Nettoinvesteringer i finansielle leasingaftaler, løbetidsfordeling op til 1 år 875 898 fra 1 til 5 år 1.532 1.587 over 5 år 439 388 Leasingudlån i alt 2.846 2.873 Bruttoinvesteringer i finansielle leasingaftaler, løbetidsfordeling op til 1 år 920 951 fra 1 til 5 år 1.621 1.678 over 5 år 470 419 Leasingudlån, brutto i alt 3.011 3.048 Ikke-indtjente finansieringsindtægter 165 175 ÅRSRAPPORT 2010 33

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 10 Beholdning af værdipapirer danske statsobligationer 521 1.881 521 1.881 internationale obligationer 10.023 1.073 10.023 1.073 danske realkreditobligationer 7.684 6.452 7.436 5.889 cp-noter 6.020 2.703 6.020 2.703 obligationer optaget til amortiseret kostpris 637 241 637 241 Beholdning af værdipapirer i alt 24.885 12.350 24.637 11.787 Dagsværdi af obligationer optaget til amortiseret kostpris 638 243 638 243 11 Kapitalandel i dattervirksomhed Primo 148 148 Tilgang 0 0 Afgang 0 0 Kapitalandel i dattervirksomhed i alt 148 148 12 Immaterielle aktiver Primo 25 19 25 19 Tilgang 6 6 6 6 Afgang 0 0 0 0 I alt 31 25 31 25 Afskrivninger, primo 17 12 17 12 Årets afskrivninger 3 5 3 5 Afskrivninger i alt 20 17 20 17 Immaterielle aktiver i alt 11 8 11 8 34 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 13 Ejendomme Primo 81 81 81 81 Tilgang 0 0 0 0 Afgang 0 0 0 0 I alt 81 81 81 81 Afskrivninger, primo 0 0 0 0 Årets afskrivninger 1 0 1 0 Afskrivninger i alt 1 0 1 0 Ejendomme i alt 80 81 80 81 14 Øvrige materielle aktiver Primo 11 8 11 8 Tilgang 5 3 5 3 Afgang 0 0 0 0 I alt 16 11 16 11 Afskrivninger, primo 6 4 6 4 Årets afskrivninger 3 2 3 2 Afskrivninger i alt 9 6 9 6 Øvrige materielle aktiver i alt 7 5 7 5 ÅRSRAPPORT 2010 35

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 15 Aktuelle skatteaktiver Primo 71-34 84-25 Aktuel skat -99-70 -99-58 Regulering vedrørende tidligere år 3 0 1 0 Betalt selskabsskat i året 40 175 25 167 Aktuelle skatteaktiver i alt 15 71 11 84 16 Udskudte skatteaktiver Primo 0 0 7 7 Regulering vedrørende tidligere år 0 0-1 0 Årets udskudte skat 0 0 0 0 Udskudte skatteaktiver i alt 0 0 6 7 Udskudte skatteaktiver vedrører: immaterielle og materielle aktiver 0 0-11 -10 Lleasingaktiver 0 0 0 0 Pensionsforpligtelser 0 0 17 17 Udskudte skatteaktiver i alt 0 0 6 7 Udskudte skatteforpligtelser Primo 289 297 0 0 Regulering vedrørende tidligere år 3 0 0 0 Årets udskudte skat 3-8 0 0 Udskudte skatteforpligtelser i alt 295 289 0 0 Udskudte skatteforpligtelser vedrører: immaterielle og materielle aktiver 11 10 0 0 leasingaktiver 301 296 0 0 Pensionsforpligtelser -17-17 0 0 Udskudte skatteforpligtelser i alt 295 289 0 0 36 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling Note Mio. kr. KONCERN & MODERVIRKSomhed 17 Værdipapirer udstedt på OMX pr. type Nominelle værdier Afgang og Primo Tilgang kursreg. Ultimo 2010 Konverterbare obligationer 8.749 159 1.256 7.652 indeksobligationer 8.241 0 717 7.524 RT-obligationer 18.394 11.956 12.551 17.799 inkonverterbare obligationer 9.460 0 0 9.460 Strukturerede obligationer 12.912 6.254 9.321 9.845 Værdipapirer udstedt på OMX i alt 57.756 18.369 23.845 52.280 2009 Konverterbare obligationer 11.199 234 2.684 8.749 indeksobligationer 8.848 0 607 8.241 RT-obligationer 16.591 10.312 8.509 18.394 inkonverterbare obligationer 9.797 0 337 9.460 Strukturerede obligationer 12.105 4.427 3.620 12.912 Værdipapirer udstedt på OMX i alt 58.540 14.973 15.757 57.756 18 Værdipapirer udstedt internationalt pr. instrument Nominelle værdier 2010 Korte banklån 24 814 802 36 cp 7.311 15.374 14.688 7.997 Korte MTN 11.740 0-907 12.647 lange banklån 2.490 0 180 2.310 lange MTN 52.015 27.610 4.370 75.255 Private Placements 3.326 857-317 4.500 Værdipapirer udstedt internationalt i alt 76.906 44.655 18.816 102.745 2009 Korte banklån 231 3.048 3.255 24 cp 4.584 21.232 18.505 7.311 Korte MTN 12.438 234 932 11.740 lange banklån 2.810 0 320 2.490 lange MTN 38.718 17.204 3.907 52.015 Private Placements 3.130 261 65 3.326 Værdipapirer udstedt internationalt i alt 61.911 41.979 26.984 76.906 ÅRSRAPPORT 2010 37

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERN & MODERVIRKSOMHED Note Mio. kr. 2010 19 Værdipapirer udstedt internationalt pr. valuta Nominelle værdier Afgang og Instrument Valuta Primo Tilgang kursreg. Ultimo Australske dollar AUD 10 1.827-323 2.160 canadiske dollar cad 84 0-11 95 Schweiziske franc chf 12.305 6.537-1.287 20.129 danske kroner dkk 34 0 0 34 euro eur 21.355 4.706 5.210 20.851 engelske pund GBP 219 7 78 148 hongkong dollar hkd 1.191 0 189 1.002 ungarske forint huf 109 0 2 107 Japanske yen JPY 13.216 188-1.788 15.192 mexicanske peso mxn 284 0 44 240 norske kroner nok 3.442 185-234 3.861 new Zealandske dollar nzd 1.577 0-78 1.655 Rumænske lei RON 79 0 1 78 Svenske kroner SEK 650 415-93 1.158 Tyrkiske lira TRY 680 0 680 0 Amerikanske dollar usd 20.170 30.397 15.565 35.002 Sydafrikanske rand ZAR 1.501 393 861 1.033 Værdipapirer udstedt internationalt i alt DKK 76.906 44.655 18.816 102.745 38 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERN & MODERVIRKSomhed Note Mio. kr. 2009 19 Værdipapirer udstedt internationalt pr. valuta Nominelle værdier Afgang og Instrument Valuta Primo Tilgang kursreg. Ultimo Australske dollar AUD 8 0-2 10 canadiske dollar cad 73 0-11 84 Schweiziske franc chf 9.517 4.804 2.016 12.305 danske kroner dkk 1.064 333 1.363 34 euro eur 17.981 13.709 10.335 21.355 engelske pund GBP 168 313 262 219 hongkong dollar hkd 1.213 0 22 1.191 ungarske forint huf 112 0 3 109 Japanske yen JPY 13.785 350 919 13.216 mexicanske peso mxn 398 0 114 284 norske kroner nok 1.400 1.667-375 3.442 new Zealandske dollar nzd 1.307 722 452 1.577 Rumænske lei RON 83 0 4 79 Svenske kroner SEK 0 620-30 650 Tyrkiske lira TRY 683 0 3 680 Amerikanske dollar usd 12.576 19.095 11.501 20.170 Sydafrikanske rand ZAR 1.543 366 408 1.501 Værdipapirer udstedt internationalt i alt DKK 61.911 41.979 26.984 76.906 ÅRSRAPPORT 2010 39

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling 20 Specifikation af dagsværdi af finansielle instrumenter KommuneKredit har valgt at benytte dagsværdi som værdiansættelsesmetode til majoriteten af aktiverne og forpligtelserne. Således udgør aktiver optaget til dagsværdi omkring 98 pct. af de samlede aktiver, mens forpligtelser optaget til dagsværdi udgør knap 100 pct. af de samlede forpligtelser. Generelt Medmindre der anvendes børskurser eller andre observerbare markedsdata, kan der ikke indregnes tab eller gevinst i forbindelse med eller umiddelbart efter indgåelse af handel med finansielle instrumenter. I henhold til IFRS 7 vedrørende yderligere oplysningskrav for finansielle instrumenter skal finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, klassificeres i et dagsværdihierarki gående fra niveau 1 til 3 afhængig af, hvordan dagsværdien er opgjort og de data, den er baseret på. Der henvises desuden til note 33. Dagsværdi niveau 1 Likvide værdipapirer er opgjort på baggrund af seneste børsnoterede kurs. Niveauet anvendes på likvide noterede værdipapirer og udstedelser samt tilgodehavender hos kreditinstitutter i form af indestående på bankkonti. Der har i 2010 været overførsel af en enkelt international udstedelse fra niveau 2 til niveau 1, idet værdipapiret er blevet mere likvidt. Dagsværdi niveau 2 Hvis der ikke findes en noteret pris i et aktivt marked, skal der anvendes en værdiansættelse baseret på observerbare markedsdata, såfremt dette er muligt. Her anvendes værdiansættelsesmodeller såsom tilbagediskonterede pengestrømsmodeller, hvor alle estimerede og faste pengestrømme tilbagediskonteres ved nulkuponrentekurver eller optionsmodeller. Niveauet anvendes på illikvide værdipapirer og udstedelser, obligationslån, unoterede ind- og udlån samt afledte finansielle instrumenter. Obligationer udstedt på OMX eller udenlandske børser er alle børsnoterede, men børskursen afspejler ikke dagsværdien som følge af, at obligationerne er illikvide. Dagsværdien af værdipapirer udstedt på OMX beregnes derfor af en neutral markedsdeltager og i enkelte tilfælde i egne modeller. I værdiansættelsen indgår noterede kurser for lignende udstedelser reguleret for likviditet og kreditrisiko. For konverterbare obligationer reguleres kurserne ligeledes for retten til førtidig indfrielse til kurs pari. Obligationslån baseres på dagsværdien af de bagvedliggende udstedte obligationer. Dagsværdireguleringen af obligationslånene udligner i al væsentlighed dagsværdireguleringen af de udstedte obligationer. Dagsværdi niveau 3 Dagsværdien af strukturerede illikvide og unoterede udstedelser samt tilhørende afledte finansielle instrumenter, hvor der indgår ikke-observerbare markedsdata, beregnes ved hjælp af værdiansættelsesmodeller såsom rentestruktur- eller optionsmodeller. De forventede pengestrømme for den enkelte kontrakt baseres dels på observerbare markedsdata, såsom rentekurver, valutakurser, aktie- og råvarepriser, samt dels på ikke observerbare data som eksempelvis valutakorrelationer og volatiliteter på valuta, aktier, råvarer og renteswapoptioner. Niveauet anvendes på strukturerede udstedelser på OMX og værdipapirer udstedt internationalt samt deres tilhørende afdækning via afledte finansielle instrumenter. KommuneKredit har overordnet set en lav risikovillighed, og afdækker derfor alle strukturerede udstedelser fuldstændigt. Derfor er der ingen nettoresultatvirkning af niveau 3 udstedelserne, og dagsværdiberegningen vil udelukkende have indflydelse på indregningen af værdien i finansiel stilling. Derudover indgår unoterede aktier i VP Securities A/S også på dette niveau. 40 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling Note Mio. kr. KONCERN & MODERVIRKSomhed 20 Specifikation af dagsværdi af finansielle instrumenter Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 I alt 2010 Aktiver Tilgodehavender hos kreditinstitutter 47 1.392 0 1.439 udlån 0 122.290 0 122.290 Beholdning af værdipapirer optaget til dagsværdi 18.227 6.020 0 24.247 Aktier 0 0 3 3 Afledte finansielle instrumenter 0 10.416 4.196 14.612 Aktiver i alt 18.274 140.118 4.199 162.591 Forpligtelser værdipapirer udstedt på OMX 0 44.037 10.209 54.246 værdipapirer udstedt internationalt 7.904 63.798 30.287 101.989 Afledte finansielle instrumenter 0 3.943 643 4.586 Forpligtelser i alt 7.904 111.778 41.139 160.821 2009 Aktiver Tilgodehavender hos kreditinstitutter 242 10.759 0 11.001 udlån 0 106.232 2.433 108.665 Beholdning af værdipapirer optaget til dagsværdi 9.406 2.703 0 12.109 Aktier 0 0 3 3 Afledte finansielle instrumenter 0 5.229 2.826 8.055 Aktiver i alt 9.648 124.923 5.262 139.833 Forpligtelser værdipapirer udstedt på OMX 0 45.351 13.391 58.742 værdipapirer udstedt internationalt 0 51.504 23.680 75.184 Afledte finansielle instrumenter 0 3.109 839 3.948 Forpligtelser i alt 0 99.964 37.910 137.874 ÅRSRAPPORT 2010 41

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling Note Mio. kr. KONCERN & MODERVIRKSOMHED 20 Specifikation af dagsværdi af finansielle instrumenter Specifikation af niveau 3 Aktiver og forpligtelser Primære Afledte finansielle finansielle instrumenter instrumenter 2010 Primo 39.507 3.665 indgår i totalindkomst 14-159 udstedelser, køb, salg og indfrielser 975 1.333 Ultimo 40.496 4.839 2009 Primo 36.234 4.701 indgår i totalindkomst -1.682 1.967 udstedelser, køb, salg og indfrielser 4.955-3.003 Ultimo 39.507 3.665 42 ÅRSRAPPORT 2010

NOTER TIL OPGØRELSE AF finansiel stilling KONCERn modervirksomhed Note Mio. kr. 2010 2009 2010 2009 21 Andre forpligtelser Skyldige feriepenge 7 8 7 8 leverandørgæld 105 142 0 7 Øvrige forpligtelser 227 449 6 226 Andre forpligtelser i alt 339 599 13 241 22 Pensionsforpligtelser Primo 70 67 70 67 Årets regulering 2 5 2 5 Årets udbetalinger 4 2 4 2 Pensionsforpligtelser i alt 68 70 68 70 heraf vedrørende direktionen 25 24 25 24 Pensionsforpligtelsen vedrører en ydelsesbaseret pensionsordning, som omfatter enkelte ansatte medarbejdere og en del fratrådte medarbejdere. Ordningen fungerer på tjenestemandslignende vilkår. 23 Reguleringer for ikke-likvide driftsposter, afskrivninger og hensættelser Pensioner -2 2-2 2 Afskrivninger og hensatte forpligtelser mv. 7 7 7 7 Betalt selskabsskat -40-176 -26-167 Reguleringer i alt -35-167 -21-158 24 Eventualaktiver og eventualforpligtelser KommuneKredit hæfter i henhold til 81, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. sammen med andre kontoførende institutter for erstatninger for tab som følge af fejl ved indrapportering m.m. til VP Securities A/S. KommuneKredits hæftelse er maksimeret til 1,8 mio. kr. KommuneKredit garanterer i henhold til 82 i lov om værdipapirhandel m.v. sammen med andre kontoførende institutter for VP Securities A/S forpligtelser. KommuneKredits garanti er maksimeret til 4,0 mio. kr. ÅRSRAPPORT 2010 43

noter til risikostyring NOTER TIL RISIKOSTYRING Vedrørende KommuneKredits politikker og procedurer for risikostyring henvises der til beretningen, s. 16-18. KommuneKredits risiko styring foregår på koncernniveau. Hvor modervirksomhedens risiko adskiller sig fra koncernens er dette anført. KommuneKredit skelner mellem følgende typer af finansielle risici: Kreditrisiko, der er risikoen for, at et finansielt instruments modpart ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører Kommune Kredit et tab. Likviditetsrisiko, der er risikoen for, at KommuneKredit vil have vanskeligt ved at imødekomme finansielle forpligtelser. Markedsrisiko, der er risikoen for, at dagsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriser. af to ratingbureauer anvendes den laveste rating. Hvis modparten er rated af tre ratingbureauer, anvendes den mellemste rating. I forhold til årsrapporten fra 2009 er investeringer dækket af den danske statsgaranti reklassificeret for 2010, så de i 2010 er klassificeret AAA, der er ratingen på garantien. I sammenlignings tallene for 2009 er de klassificeret ud fra den rating, som investeringsmodparterne havde i 2009 uden hensyn til statsgaranti. For de modparter, hvor modparten stiller sikkerhed for deres forpligtelser over for KommuneKredit, er dagsværdien af sikkerheden klassificeret ud fra ratingen for modparten. Klassificeringen afspejler dermed ikke ratingen på sikkerheden. Kreditrisiko KommuneKredit opgør den maksimale kreditrisiko som dagsværdien og der anvendes netting på de modparter, hvor der er en nettingaftale. Den eksterne rating er baseret på Moody s Investors Services, Standard & Poor s og/eller Fitch Ratings. Hvis modparten er rated Da kreditrisikoen på modpartsniveau ikke kan være negativ, er der korrigeret herfor i kolonnen Korrektion for neg. DV pr. modpart. Kreditrisikoen kan deles op i 2 hovedkomponenter. Den første komponent er kreditrisiko på likvider samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og værdipapirer, samlet kaldet kreditrisiko på investeringer. Den anden komponent er kreditrisiko KONCERN* Note Mio. kr. 2010 25 Kreditrisiko Investerings kreditrisiko Derivat kreditrisiko Likvider Værdipapirer Afledte finansielle instrumenter Korrektion for neg. DV pr. modpart Tilgodehav. hos kreditinstitutter Sikkerhedsstillelse efter haircut Netto Ekstern rating Antal modparter Positive dagsværdier Positive dagsværdier Positive dagsværdier Positive dagsværdier Negative dagsværdier Dagsværdi Dagsværdi af sikkerhed Kreditrisiko AAA 33 - - 17.642 49 - - - 17.691 AA+ 6 - - 2.795 108-25 - - 2.878 AA 8 - - 2.025 789-406 - - 2.408 AA- 16 1-2.264 9.600-2.390 499-7.211 2.763 A+ 13 1.192 19 12 2.967-1.508 200-767 2.115 A 4 200 27-811 -193 174-680 339 A- 0 - - - - - - - - Ikke rated 1 - - - - - - - - I alt 81 1.393 46 24.738 14.324-4.522 873-8.658 28.194 *Modervirksomhedens kreditrisiko er 241 mio. kr. lavere i kategorien værdipapirer. 44 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring på afledte finansielle instrumenter og dertilhørende sikkerhedsstillelse, samlet kaldet kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter. Kreditrisikoen på investeringer er steget med 2,8 mia. kr. fra 23,4 mia. kr. ultimo 2009 til 26,2 mia. kr. ultimo 2010. Hovedårsagen til stigningen er, at investeringsvolumen er steget i løbet af 2010. Dels som følge af at egenkapitalen løbende er forøget, dels og primært fordi likviditetsreserven er steget fra 17,4 mia. kr. ultimo 2009 til 23,3 mia. kr. ultimo 2010. Stigningen i antallet af modparter fra 61 i 2009 til 81 i 2010 er ligeledes en konsekvens af den øgede investering af likviditetsreserven. Kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter er steget med 6,2 mia. kr. fra 4,5 mia. kr. i 2009 til 10,7 mia. i 2010. Den øgede kreditrisiko skyldes primært valutakursændringer. Kommune- Kredit anvender i høj grad afledte finansielle instrumenter til at konvertere funding i valuta til DKK. Når de pågældende valutaer styrkes mod DKK, stiger forpligtelsen målt i DKK. Dette modsvares af tilsvarende gevinster på de afledte finansielle instrumenter. Den øgede kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter modsvares dog af en stigning i modtagne sikkerheder på 5,8 mia. kr. til 8,7 mia. kr. i 2010 fra 2,9 mia. kr. i 2009. Værdien af modtagne sikkerheder er således tredoblet fra 2009 til 2010. Stigningen i værdien af sikkerheder skyldes primært den øgede dagsværdi på afledte finansielle instrumenter, men tillige, at antallet af aftaler om sikkerhedsstillelse er øget fra 20 ultimo 2009 til 24 ultimo 2010. Ultimo 2010 var der således stillet sikkerhed for 80 pct. af dagsværdien på afledte finansielle instrumenter mod 57 pct. ultimo 2009. Dette reflekterer den begrænsede kreditrisiko på modparter med aftale om sikkerhedsstillelse. Grundet aftalerne om sikkerhedsstillelse er den samlede derivat kreditrisiko, på trods af øget volumen og negativ valutakurspåvirkning, således kun steget med 0,5 mia. kr. fra 1,5 mia. kr. i 2009 til 2,0 mia. kr. ultimo 2010. Den samlede stigning i kreditrisiko på både investeringer og afledte finansielle instrumenter skyldes således primært, at forøgelsen af likviditetsreserven har skabt et større behov for at foretage investeringer, hvilket har øget kreditrisikoen. KONCERN* Note Mio. kr. 2009 25 Kreditrisiko Investerings kreditrisiko Derivat kreditrisiko Likvider Værdipapirer Afledte finansielle instrumenter Korrektion for neg. DV pr. modpart Tilgodehav. hos kreditinstitutter Sikkerhedsstillelse efter haircut Netto Ekstern rating Antal modparter Positive dagsværdier Positive dagsværdier Positive dagsværdier Positive dagsværdier Negative dagsværdier Dagsværdi Dagsværdi af sikkerhed Kreditrisiko AAA 16 - - 8.440 112-25 13-8.540 AA+ 5 - - 2.494 85-42 32-2.569 AA 5 - - 1.192 187-160 120-1.339 AA- 14 1.031 1.003 217 5.431-2.064 23-2.684 2.957 A+ 11 2.898 785 12 1.494-1.246 139-144 3.938 A 5 2.373 - - 312-214 - -103 2.368 A- 1 - - - 399-147 - - 252 Ikke rated 4 1.866 1.045 - - - - - 2.911 I alt 61 8.168 2.833 12.355 8.020-3.898 327-2.931 24.874 *Modervirksomhedens kreditrisiko er 564 mio. kr. lavere i kategorien værdipapirer. ÅRSRAPPORT 2010 45

noter til risikostyring Note Mio. kr. 25 (fortsat) Specifikation af sikkerheder ultimo 2010 Dags- Ekstern Dags- værdier Papirtype rating Valuta værdi efter haircut danske realkreditobligationer AAA DKK 3.288 3.197 danske statsobligationer AAA DKK 1.705 1.652 danske obligationer ikke rated dkk 203 199 Tyske statsobligationer AAA EUR 1.313 1.265 franske statsobligationer AAA eur 1.574 1.524 europæiske obligationer ikke rated eur 78 74 engelske statsobligationer AAA GBP 224 217 Belgiske statsobligationer AA+ EUR 540 529 I alt 8.925 8.657 Sikkerhedsstillelse Det er KommuneKredits politik så vidt muligt at indgå aftaler om sikkerhedsstillelse til reduktion af kreditrisikoen på alle afledte finansielle instrumenter. Derfor forventer KommuneKredit ligeledes i 2011 en stigning i antallet af modparter, hvor der er indgået aftaler om sikkerhedsstillelse. Alle KommuneKredits aftaler om sikkerhedsstillelse er indgået som tillæg til ISDA-aftaler. For at sikre så høj kreditrisiko reduktion som muligt, er der aftalt lave tærskelværdier, samt daglig opgørelse og udveksling af sikkerheder. Når modparterne stiller sikkerhed, beregnes der et haircut (fradrag) på sikkerheden afhængig af papirtype, rating og restløbetid. Dette haircut er en buffer, der sikrer KommuneKredit mod udsving i dagsværdien, hvis sikkerheden skal realiseres. Der er i løbet af 2010 udført over 1.200 overførsler af sikkerheder til en samlet nominel værdi af mere end 77 mia. kr. Denne høje aktivitet er et udtryk for de lave tærskelværdier og den daglige udveksling, der sikrer, at der løbende stilles sikkerhed for så stor en del af kreditrisikoen som muligt. For yderligere at reducere kreditrisikoen, stilles der i sikkerhedsstillelsesaftalerne tillige høje krav til kvaliteten af den stillede sikkerhed. Desuden modtages sikkerheden til eje. Det indgår ligeledes i aftalerne om sikkerhedsstillelse, at sikkerheden skal være højt ratede realkreditobligationer eller statsobligationer udstedt af højt ratede stater. Ultimo 2010 var 63 pct. af de stillede sikkerheder således danske, tyske, franske, engelske eller belgiske statsobligationer. De sidste 37 pct. var danske realkreditobligationer med højeste eksterne rating. Alle de modtagne sikkerheder er således likvide obligationer af høj kvalitet. 46 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring Note Mio. kr. 25 (fortsat) Kreditrisiko fordelt på eksterne ratings eksklusiv sikkerheder Moody s Investors Fitch Dags- Ekstern rating Standard & Poor s Services Ratings værdier Pct. AAA AAA Aaa AAA 14.959 AAA Aaa - 1.566 AAA Aaa AA+ 1.117 AAA - - 2 - Aaa - 47 I alt 17.691 62 AA+ AAA Aa1-1 AA- Aa1 AAA 863 AA+ Aa1 AA+ 2.014 I alt 2.878 10 AA AA - AA 218 AA Aa1 AA 577 AA Aa1 AA- 241 AA Aa2 AA 123 AA Aa2 AA- 321 AA Aa2-452 AA- Aa1 AA 476 I alt 2.408 9 fortsættes næste side Kreditkvalitet KommuneKredit har aldrig lidt et tab som en følge af, at en modpart ikke har indfriet en forpligtelse. 62 pct. af kreditrisikoen er med modparter med højeste eksterne rating, 29 pct. har en kreditvurdering mellem AA+ og AAog kun 9 pct. har en lavere eller ingen ekstern rating. Modparterne med lavere eller uden rating er danske pengeinstitutter eller modparter, hvormed der er indgået aftale om sikkerhedsstillelse. Kreditkvaliteten af KommuneKredits modparter er således særdeles god vurderet ud fra de eksterne kreditvurderinger. Det er således i høj grad lykkedes at udvide antallet af modparter af høj kreditkvalitet i takt med, at det øgede mismatch har medført større investeringsbehov. Ultimo 2010 var 91 pct. af kreditrisikoen mod modparter med en kreditvurdering på mindst AA- mod 93 pct. ultimo 2009. ÅRSRAPPORT 2010 47

noter til risikostyring Note Mio. kr. 25 (fortsat) Kreditrisiko fordelt på eksterne ratings eksklusiv sikkerheder Moody s Investors Fitch Dags- Ekstern rating Standard & Poor s Services Ratings værdier Pct. AA- AAA Aa3-29 - Aa3-506 A+ Aa1 AA- 0 A+ Aa3 AA- 896 AA Aa3-132 AA- Aaa AA- 74 AA- Aa1 AA- 178 AA- Aa2 AA- 769 AA- Aa3 AA- 179 I alt 2.763 10 A+ - A1-1.145 A A1 A+ 88 A Aa3 A+ 321 A+ A1 A+ 3 A+ A1-1 A+ Aa2 A+ 121 A+ Aa3 A+ 436 I alt 2.115 8 A - A2-200 A A1-27 A A2 A+ 112 I alt 339 1 A- - - - 0 ikke rated - - - 0 I alt 0 0 I alt 28.194 100 48 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring Den geografiske kreditrisiko på modparter er i løbet af 2010 skiftet fra danske og nordiske modparter til modparter i det øvrige udland. Dette geografiske skift skyldes primært udløbet af den danske statsgaranti af simple fordringer i banker, der var medlem af det private beredskab under lov om finansiel stabilitet. Garanterede bankindskud i danske banker er således i løbet af 2010 substitueret af investeringer i udenlandske værdipapirer med højeste eksterne rating. Der har tidligere været tildelt kreditrisikorammer til modparter i Irland, Portugal og Spanien. Grundet den finansielle uro i Portugal og Spanien besluttede direktionen i februar 2010 at lukke alle rammerne for modparter placeret i disse lande, på trods af modparters ellers acceptable eksterne rating. Det er før 2010 valgt at lukke rammerne for modparter placeret i Irland, og kreditkomiteen har aldrig tildelt rammer til græske modparter. Størstedelen af kreditrisikoen er mod finansielle modparter, mens en mindre del er mod forskellige typer af offentlige myndigheder. KREDITRISIKO FORDELT PÅ OMRÅDER 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Øvrige Norden Øvrige Europa Øvrige Verden Multilaterale 2010 2009 KREDITRISIKO FORDELT PÅ MODPARTSTYPE 70% 60% 50% 40% 30% 20% I forhold til 2009 udgør CP, obligationer og dækkede obligationer en større del af kreditrisikoen. Dette skyldes dels det øgede mismatch, dels substitutionen bort fra bankindskud, hvor den danske statsgaranti bortfaldt i efteråret 2010. 10% 0% Stat/Offentlig myndighed Multilateral udviklingsbank Realkreditinstitut Pengeinstitut 2010 2009 Koncentrationsrisiko For at styre koncentrationsrisikoen har KommuneKredit i 2010 tildelt rammer for koncentration baseret på Lov om finansiel virksomhed 145. I henhold til denne må engagementet med en enkelt modpart eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter, efter fradrag for særligt sikre krav, ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen som i KommuneKredit stort set svarer til egenkapitalen. KREDITRISIKO FORDELT PÅ INSTRUMENTTYPER 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bankindskud CP Dækkede obligationer Obligationer Derivater 2010 2009 ÅRSRAPPORT 2010 49

noter til risikostyring KONCERN* Note Mio. kr. 2010 26 Likviditetsrisiko Løbetidsfordeling efter restløbetid i nominelle værdier 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år Over 5 år I alt Finansielle aktiver Llikvide beholdninger 1.394 0 0 0 1.394 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 19 27 0 0 46 Beholdning af værdipapirer 12.833 4.465 6.960 0 24.258 udlån 33.168 17.777 28.669 39.773 119.387 leasingudlån 200 637 1.564 445 2.846 Indregnede finansielle aktiver i alt 47.614 22.906 37.193 40.218 147.931 Mmodtagne indlånstilsagn 4 0 0 0 4 Finansielle aktiver i alt 47.618 22.906 37.193 40.218 147.935 Finansielle forpligtelser værdipapirer udstedt på OMX 8.409 6.676 26.177 11.018 52.280 værdipapirer udstedt internationalt 9.327 24.415 46.658 22.345 102.745 Afledte finansielle instrumenter -2.704-3.297-2.252-4.116-12.369 Indregnede finansielle forpligtelser i alt 15.032 27.794 70.583 29.247 142.656 Afgivne lånetilsagn 4.313 0 0 0 4.313 Finansielle forpligtelser i alt 19.345 27.794 70.583 29.247 146.969 *Modervirksomhedens likviditetsrisiko er 632 mio. kr. lavere på leasingudlån og 241 mio. kr. lavere på beholdning af værdipapirer. Likviditetsrisiko KommuneKredit har som følge af sin høje eksterne kreditvurdering let adgang til at fremskaffe likviditet både på det danske og det internationale kapitalmarked, bl.a. ved udstedelse af CP-noter eller MTN-noter via eksisterende programmer. I KommuneKredit styres likviditetsrisikoen primært ud fra to likviditets scenarier, der afspejler og understøtter henholdsvis KommuneKredits langsigtede udlånsstrategi (benævnt First Execution) og en situation, hvor KommuneKredit på kort sigt oplever et maksimalt likviditetspres (benævnt Worst Case): first Execution er KommuneKredits primære scenarie, hvor alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede fra det øjeblik tilsagnet om udlånet gives, men hvor den ikkelovpligtige del af egenkapitalen dog midlertidigt kan finansiere udlån. Worst Case er et meget ekstremt og stresset scenarie, hvor det beregnes med hvilken horisont, KommuneKredit kan forventes at imødekomme alle finansielle forpligtelser. 50 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring KONCERN* Note Mio. kr. 2009 26 Likviditetsrisiko Løbetidsfordeling efter restløbetid i nominelle værdier 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år Over 5 år I alt Finansielle aktiver Llikvide beholdninger 7.821 0 0 0 7.821 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 2.638 179 0 0 2.817 Beholdning af værdipapirer 11.983 191 16 0 12.190 udlån 23.824 15.828 29.685 37.260 106.597 leasingudlån 249 622 1.611 391 2.873 Indregnede finansielle aktiver i alt 46.515 16.820 31.312 37.651 132.298 Mmodtagne indlånstilsagn 298 0 0 0 298 Finansielle aktiver i alt 46.813 16.820 31.312 37.651 132.596 Finansielle forpligtelser værdipapirer udstedt på OMX 14.951 4.308 25.358 13.139 57.756 værdipapirer udstedt internationalt 6.487 15.921 31.474 23.024 76.906 Afledte finansielle instrumenter -355-1.253-3.604-1.787-6.999 Indregnede finansielle forpligtelser i alt 21.083 18.976 53.228 34.376 127.663 Afgivne lånetilsagn 804 0 0 0 804 Finansielle forpligtelser i alt 21.887 18.976 53.228 34.376 128.467 *Modervirksomhedens likviditetsrisiko er 562 mio. kr. lavere på leasingudlån og 346 mio. kr. lavere på beholdning af værdipapirer. Investering af overskydende likviditet er således underlagt en lang række restriktioner, bl.a. vedrørende typen af værdipapirer, ekstern rating, restløbetid osv., med henblik på at sikre, at disse investeringer ligeledes er meget likvide selv i stressede perioder. ÅRSRAPPORT 2010 51

noter til risikostyring For at sikre, at investeringerne er meget likvide, stiller Kommune- Kredit meget høje krav til den eksterne rating af investeringerne. Det betyder, at 62 pct. af alle investeringer ultimo 2010 var AAA rated, 29 pct. rated mellem AA+ og AA- og kun 9 pct. A+ eller A. Der er af samme årsag restriktioner på restløbetiden, idet korte investeringer alt andet lige er mere likvide. Størstedelen af KommuneKredits investeringer har ultimo 2010 derfor en meget kort restløbetid, der sikrer en høj grad af likviditet. DAGSVÆRDI PÅ INVESTERINGER FORDELT PÅ EKSTERNE RATINGS 18 Mia. kr. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 AAA AA+ AA AA- A+ A A- BBB+ BBB BBB- KONCERN Note Mio. kr. 2010 2009 27 Mismatch Nominelle værdier udlån til dagsværdi 122.290 108.665 Ddagsværdiregulering, ultimo -2.903-547 leasingudlån i nominel værdi 2.846 3.050 Samlet udlån i nominel værdi 122.233 111.168 Beholdningsudvikling i 4. kvartal -2.844-865 Samlet udlån i nominelle værdier 30. september 119.389 110.303 værdipapirer udstedt på OMX 52.280 57.756 værdipapirer udstedt internationalt 102.745 76.906 Regulering vedr. afledte finansielle instrumenter -12.369-6.999 Samlet funding i nominelle værdier ultimo 142.656 127.663 mismatch i mio. kr. i alt 23.267 17.360 Mismatch i pct. af udlån 19 16 mismatch ramme i mio. kr. 29.847 27.576 mismatch ramme i pct. af udlån 25 25 KommuneKredit har tilsynsmyndighedens tilladelse til, at den samlede ramme for likviditetsreserven, også benævnt mismatch, som er forskellen mellem funding og udlån i nominelle værdier, må udgøre maksimalt 25 pct. af det nominelle udlån for det foregående kvartal, svarende til 29,8 mia. kr. ultimo 2010. Dette giver KommuneKredit muligheden for at optage funding, når det er mest opportunt. KommuneKredit har, som tidligere nævnt, i løbet af 2010 øget sin likviditetsreserve til 19 pct. fra 16 pct. Mismatch rammen er dog langt fra udnyttet og har heller ikke været tæt på at være fuldt udnyttet i løbet af året. 52 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring KONCERN* Note Mio. kr. 2010 28 Valutarisiko Nominelle værdier Afledte Valuta- Tilgode- finansielle position Valuta havender Forpligtelser instrumenter DKK Australske dollar AUD 0 2.160 2.160 0 canadiske dollar cad 0 95 95 0 Schweiziske franc chf 5.318 20.126 14.808 0 euro eur 17.650 20.798 3.148 0 engelske pund GBP 708 148-560 0 hongkong dollar hkd 0 1.002 1.002 0 ungarske forint huf 0 107 107 0 Japanske yen JPY 832 15.191 14.359 0 mexicanske peso mxn 0 240 240 0 norske kroner nok 0 3.899 3.899 0 new Zealandske dollar nzd 0 1.655 1.655 0 Rumænske lei RON 0 78 78 0 Svenske kroner SEK 484 1.158 674 0 Tyrkiske lira TRY 0 0 0 0 Amerikanske dollar usd 2.518 32.199 29.681 0 Sydafrikanske rand ZAR 565 1.033 468 0 I alt 28.075 99.889 71.814 0 *Modervirksomhedens og koncernens valutarisiko er ens. Markedsrisiko Valutarisiko I kraft af KommuneKredits ekstremt lave valutarisikovillighed tages minimale valutarisici i alle dele af forretningen. Kommune- Kredits valutarisici afdækkes generelt ved hjælp af afledte finansielle instrumenter eller ved at udlån og investeringer foretages i samme valuta som fundingen. Valutarisikoen er opgjort som valutapositionen pr. valuta og er beregnet på grundlag af hovedstole, afdrag og lignende. Renter og fremtidige kursreguleringer af værdipapirer indgår ikke i opgørelsen. KommuneKredits valutaposition var ved udgangen af 2010 tæt på 0, hvilket ligeledes var tilfældet ultimo 2009. Dette er langt fra den øvre ramme ifølge bestyrelsens retningslinjer om valutarisiko. Heraf fremgår det, at nettopositionen i EUR må være op til modværdien af 1.000 mio. kr. og nettopositionen for alle andre valutaer tilsammen må være op til modværdien af 100 mio. kr. Rammens opbygning afspejler, at KommuneKredit ønsker at have muligheden for at foretage investeringer i EUR. Renterisiko KommuneKredits renterisiko knytter sig til udlån, funding, afledte finansielle instrumenter og investeringer. KommuneKredits forretningsmodel for renterisiko baserer sig på porteføljestyring. Her opstår renterisiko i form af fixingrisiko, som en følge af forskelle i rentefastsættelsestidspunkter mellem variabelt forrentede udlån, bankindskud, korte CP-noter, funding ÅRSRAPPORT 2010 53

noter til risikostyring KONCERN* Note Mio. kr. 2009 28 Valutarisiko Nominelle værdier Afledte Valuta- Tilgode- finansielle position Valuta havender Forpligtelser instrumenter DKK Australske dollar AUD 0 9 9 0 canadiske dollar cad 0 84 84 0 Schweiziske franc chf 4.514 12.371 7.857 0 euro eur 8.629 21.357 12.728 0 engelske Pund GBP 1 218 218 1 hongkong Dollar hkd 0 1.191 1.191 0 ungarske forint huf 0 109 109 0 Japanske yen JPY 10 13.215 13.205 0 mexicanske peso mxn 0 284 283-1 norske kroner nok 0 3.534 3.534 0 new Zealandske dollar nzd 56 1.577 1.521 0 Rumænske lei RON 0 79 79 0 Svenske kroner SEK 0 651 651 0 Tyrkiske lira TRY 0 679 679 0 Amerikanske dollar usd 3.908 20.171 16.263 0 Sydafrikanske rand ZAR 157 1.500 1.343 0 I alt 17.275 77.029 59.754 0 *Modervirksomhedens og koncernens valutarisiko er ens. og afledte finansielle instrumenter. KommuneKredit afdækker denne risiko ved dels at tilpasse funding og udlån, så rentefastsættelsestidspunktet i videst muligt omfang matcher hinanden, dels ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. I basisforretningen er det udelukkende i forbindelse med porteføljeafdækningen af de mindre fastforrentede udlån og leasingaftaler, at renterisiko opstår i anden form end fixingrisiko, og størrelsen af denne anden renterisiko er minimal. der investeres kun i danske realkreditobligationer, danske statsobligationer og lign. en del af egenbeholdningen af obligationer bliver forvaltet af eksterne kapitalforvaltere med identiske investeringsrammer, således at kapitalforvalternes resultat kan benchmarkes mod hinanden. Varigheden skal være mellem 0 og 5 år. KommuneKredit har en forsigtig politik for investering af egenkapitalen, hvor der kun tages begrænsede renterisici. Formålet med at tage renterisici i denne egenbeholdning af obligationer er at skabe et stabilt afkast under nogle forsigtige rammer: 54 ÅRSRAPPORT 2010

noter til risikostyring Note 2010 28 (fortsat) Valutakurser ultimo DKK pr. 100 enheder valuta Danmarks Nationalbanks officielle kurser Valuta 2010 2009 Udvikling i pct. Australske dollar AUD 569,95 464,05 22,8 Canadiske dollar CAD 561,54 494,81 13,5 Schweiziske franc CHF 597,55 500,17 19,5 Euro EUR 745,44 744,15 0,2 Engelske pund GBP 866,59 823,17 5,3 Hongkong dollar HKD 72,13 66,93 7,8 Ungarske forint HUF 2,67 2,74-2,3 Japanske yen JPY 6,89 5,62 22,5 Mexicanske peso MXN 45,32 39,82 13,8 Norske kroner NOK 95,34 89,42 6,6 New Zealandske dollar NZD 433,22 372,65 16,3 Rumænske lei RON 173,87 175,82-1,1 Svenske kroner SEK 82,70 72,28 14,4 Tyrkiske lira TRY 361,23 343,08 5,3 Amerikanske dollar USD 561,33 519,01 8,2 Sydafrikanske rand ZAR 84,68 70,20 20,6 Kilde: Nationalbankens hjemmeside Det fremgår, at de fleste valutaer er blevet styrket overfor DKK. ÅRSRAPPORT 2010 55

noter til risikostyring KONCERN* Note Mio. kr. 2010 2009 29 Renterisiko Gns. Maks. Ultimo Gns. Maks. Ultimo Basisforretning - Fixingrisiko 5-19 5 4-28 0 - Anden renterisiko 1-3 0 2 4-2 Egenbeholdning af obligationer** -89-121 -68-70 -93-85 Renterisiko i alt -63-87 egenkapital primo 4.375 4.183 Absolut ekstern ramme for renterisiko 197 188 udnyttelse af ramme i pct. 32 46 *Modervirksomhedens renterisiko er 3 mio. kr. lavere i 2010 og 2 mio. kr. lavere i 2009. **Beregninger baserer sig på tal for månedsultimo. Renterisikoen beregnes ved et parallelskift af rentekurven på 1 procentpoint, hvor renterisikoen på egenbeholdningen af obligationer er beregnet ved kursfølsomheden ud fra den modificerede varighed korrigeret med Finanstilsynets fradragsfaktorer. Den absolutte eksterne ramme for renterisiko er fastsat af tilsynsmyndigheden og er på 4,5 pct. af egenkapitalen. Ultimo året ligger renterisikoen under det samlede årsgennemsnit. KommuneKredit udnyttede ultimo året 32 pct. af rammen for renterisiko udstukket af tilsynsmyndigheden. KommuneKredit anvender internt mere snævre rammer end givet af tilsynsmyndigheden i styringen af renterisikoen for henholdsvis basisforretningen og egenbeholdningen af obligationer. Udnyttelsen af rammen for renterisiko er som gennemsnit steget i 2010 i forhold til gennemsnittet for 2009, men uden dog at være i nærheden af den øvre ramme. Stigningen i udnyttelsen skyldes primært, at KommuneKredit ved investering af egenbeholdningen har foretaget investeringer med højere varighed i takt med den stigende normalisering af de finansielle markeder. 56 ÅRSRAPPORT 2010

øvrige Noter ØVRIGE NOTER 30 Nærtstående parter KommuneKredit har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på KommuneKredit. KommuneKredits nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter foreningens bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Endvidere omfatter de nærtstående parter dattervirksomheden KommuneLeasing A/S. Bestyrelse og direktion Ledelsens aflønning er omtalt i note 5. Ledelseshverv omtales på side 64-65. 32 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved opgørelse af dagsværdi af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, pensioner og lignende forpligtelser samt eventualforpligtelser og eventualaktiver. De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer er forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. Særlige risici for KommuneKredit er omtalt i note 25-29. Tilknyttede virksomheder Samhandel med tilknyttede virksomheder har omfattet følgende: KommuneKredit har ikke modtaget udbytte fra Kommune- Leasing i 2010 og 2009. KommuneKredit indgår i sambeskatning med Kommune- Leasing. KommuneKredit forvalter KommuneLeasings investeringsaktiver, og KommuneLeasing finansierer sig gennem KommuneKredit. KommuneLeasing har optaget lån hos KommuneKredit på 2.222 mio. kr. ultimo 2010 mod 2.530 mio. kr. ultimo 2009. KommuneLeasing modtager administrationsydelser fra KommuneKredit. Vederlaget fremgår af note 3. Transaktioner mellem KommuneKredit og KommuneLeasing foregår på markedsbaserede vilkår. Transaktioner med tilknyttede virksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis. Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, medarbejdere eller andre nærtstående parter. 31 Efterfølgende begivenheder Der er ingen væsentlig indvirkning på KommuneKredits resultat som følge af efterfølgende begivenheder. Dagsværdien af unoterede samt illikvide finansielle instrumenter beregnes ved hjælp af værdiansættelsesmodeller som for eksempel tilbagediskonterede pengestrøms- eller optionsmodeller. De forventede pengestrømme for den enkelte kontrakt baseres på observerbare markedsdata, såsom rentekurver, aktie- og råvarepriser samt valutakurser. Dagsværdien for unoterede finansielle instrumenter er endvidere baseret på ikke observerbare data eksempelvis valuta volatiliteter, korrelationer mellem rentekurven og valutakurser og options volatiliteter. Beregning af disse ikke-observerbare markedsdata beror på forudsætninger og skøn. Ændringer i disse forudsætninger og skøn kan have en væsentlig bruttoindvirkning for den estimerede dagsværdi for henholdsvis unoterede og illikvide finansielle aktiver og forpligtelser. Se note 20 for opgørelse af aktiver og forpligtelser i niveau 3. Som følge af KommuneKredits strategi for risikostyring elimineres markedsrisici ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter (se note 25-29). Den samlede nettoeffekt på opgørelse af totalindkomst og finansiel stilling af ændringer i skøn og forudsætninger ved estimering af dagsværdi vurderes derfor at være begrænset. Nettopåvirkningen på opgørelse af totalindkomst og finansiel stilling af ændringer i dagsværdi for finansielle instrumenter opgjort ved værdiansættelsesmodeller udgjorde 14 mio. kr. i 2010 mod -39 mio. kr. i 2009. ÅRSRAPPORT 2010 57

øvrige Noter 33 Regnskabsregulering IASB har udsendt følgende nye regnskabsstandarder (IAS og IFRS), tillæg til standarder og fortolkningsbidrag (IFRIC), der er godkendt i EU: Tillæg til IFRS 1, 7 og tillæg til IAS 24 og 32, samt IFRIC 19 og tillæg til IFRIC 14. De ovenfor nævnte, godkendte, endnu ikke ikrafttrådte, standarder og fortolkninger er førtidsimplementeret i 2010. IASB har udsendt følgende nye regnskabsstandarder og tillæg til standarder, der ikke er godkendt i EU i 2010: IFRS 9 og opdatering af IFRS 7 samt Improvements to IFRS (2010). KommuneKredit forventer at implementere de nye regnskabsstandarder og tillæg til standarder, når de bliver obligatoriske i 2011 og 2013. IFRS 9 ændrer klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser (nuværende IAS 39). Fremover vil hovedkategorierne til måling af finansielle aktiver være amortiseret kostpris og dagværdi igennem enten resultatopgørelsen eller anden totalindkomst. De nuværende kategorier er dagsværdi igennem resultatopgørelsen, disponibel for salg, holde-til-udløb samt udlån og tilgodehavender. For finansielle forpligtelser ændres bestemmelserne, så ændringer i egen kreditrisiko ikke længere påvirker resultatopgørelsen, men alene skal indregnes i anden totalindkomst. Ændringerne forventes at have indvirkning på såvel totalindkomst som egenkapital. Den beløbsmæssige effekt af ændringerne er ikke opgjort. Standarden gælder for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. IASB har desuden sendt forslag til en ny standard for leasing i høring. Idet KommuneKredit koncernen er leasinggiver af finansielle leasingkontrakter, vurderes indvirkningen på regnskabsaflæggelsen at være mindre omfattende. Den beløbsmæssige effekt af ændringerne er ikke opgjort. Standarden forventes tidligst at gælde for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. De standarder og fortolkningsbidrag, der godkendes med en anden ikrafttrædelsesdato i EU end de tilsvarende ikrafttrædelsesdatoer fra IASB, førtidsimplementeres, således at implementeringen følger IASBs ikrafttrædelsesdatoer. 58 ÅRSRAPPORT 2010

PÅTEGNINGER PÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for KommuneKredit. samt af totalindkomsten af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og modervirksomhedsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2010 Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og modervirksomhedens aktiviteter, økonomiske forhold, årets totalindkomst og af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og modervirksomheden står over for. København, den 4. marts 2011 Direktion: Søren Høgenhaven Johnny Munk /Jens Bloch Behrendt adm. direktør direktør økonomichef Bestyrelse: Erik Fabrin formand henning G. Jensen næstformand Kaj Petersen vibeke Storm Rasmussen hans Toft Henrik Zimino Anker Boye lars Krarup Mariann Nørgaard Aleksander Aagaard 60 ÅRSRAPPORT 2010

PÅTEGNINGER DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen i KommuneKredit Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, side 21-62. Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter opgørelse af totalindkomst, opgørelse af den finansielle stilling, opgørelse af ændringer i egenkapital, opgørelse af pengestrømme og noter for såvel koncernen som modervirksomheden. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International financial Reporting Standards som godkendt af EU. Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen og afgivet udtalelse herom. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 4. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Torben Bender statsaut. revisor Anders Duedahl-Olesen statsaut. revisor ÅRSRAPPORT 2010 61

PÅTEGNINGER DEN AF INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET VALGTE REVISORS PÅTEGNING Til bestyrelsen i KommuneKredit Jeg har som Indenrigs- og Sundhedsministeriets valgte revisor gennemgået det af ledelsen udarbejdede koncernregnskab og årsregnskab for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Jeg har endvidere gennemlæst ledelsesberetningen. Jeg har ved min gennemgang ikke konstateret forhold, der er i strid med loven eller vedtægterne for KommuneKredit. Det af KPMG udførte arbejde har ikke givet mig anledning til bemærkninger. København, den 4. marts 2011 Emil le Maire fhv. overpræsident 62 ÅRSRAPPORT 2010

Ledelse LEDELSE Bestyrelse Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal, formand Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg, næstformand Kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen, Guldborgsund Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden Borgmester Hans Toft, Gentofte Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Borgmester Anker Boye, Odense Borgmester Lars Krarup, Herning Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard, Region Midtjylland Direktion Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Afdelinger Udlån Direktør Johnny Munk Økonomi Økonomichef Jens Bloch Behrendt Finans Afdelingschef Eske Hansen, Funding Afdelingschef Jette Moldrup, Treasury Risikostyring og support Afdelingschef Morten Søtofte KommuneLeasing A/S Leasingchef Frank Hammer Revisorer KPMG, valgt af bestyrelsen Fhv. overpræsident Emil le Maire, valgt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet ÅRSRAPPORT 2010 63

Ledelseshverv LEDELSESHVERV LEDELSESHVERV FOR BESTYRELSEN Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal Fødselsår: 1941 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2004 Bestyrelsesposter: Gl. Holtegaard/Bredafonden (formand) KL (næstformand) Kommunernes Lønningsnævn Nordforbrænding I/S (næstformand) KOMBIT A/S (formand) Nærum Gymnasium (formand) PREFA A/S (formand) Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Fødselsår: 1950 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2001 Bestyrelsesposter: Aalborg lufthavn A.m.b.A (formand) Aalborg Havn A/S (formand) Grønlandshavnens Ejendomme A/S (formand) NTC Ejendomme A/S (formand) NOVI (formand) Aalborg Erhvervsråd (formand) Nordjysk El Handel (næstformand) Danske Havne Kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen, Guldborgsund Fødselsår: 1942 Indtrådt i bestyrelsen: Den 19. oktober 1992 Bestyrelsesposter: Movia Guldborgsund Forsyning A/S Guldborgsund Havne Privatbaners forsikringsforening (formand) I/S REFA Borgmester Hans Toft, Gentofte Fødselsår: 1947 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 1995 Bestyrelsesposter: I/S Vestforbrænding (næstformand) Movia HMN I/S Lokale- og Anlægsfonden (formand) Elitefacilitetsudvalget (formand) Sport Event Danmark Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden Fødselsår: 1945 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 1995 Bestyrelsesposter: Danske Regioner Øresundskomiteen (formand) Vækstforum (formand) Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Fødselsår: 1950 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 1995 Bestyrelsesposter: I/S Amagerforbrænding (næstformand) Tårnby Forsyning A/S (formand) Tårnby Forsyning Vand A/S (formand) Tårnby Forsyning Spildevand A/S (formand) Tårnby Forsyning Varme A/S (formand) Tårnby Forsyning Service A/S (formand) Borgmester Anker Boye, Odense Fødselsår: 1950 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2004 Bestyrelsesposter: Naturgas Fyn I/S (formand) Odense Havn (formand) Udviklingsforum (næstformand) Rådgivende havnekomite (formand) KL PenSam Liv PenSam Liv forsikringsaktieselskab Realdania Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Fødselsår: 1961 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2007 Bestyrelsesposter: Aalborg Havn A/S NTC Ejendomme A/S NOVI Ejendomsfond Aalborg Erhvervsråd (næstformand) 64 ÅRSRAPPORT 2010

Ledelseshverv Borgmester Lars Krarup, Herning Fødselsår: 1972 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2007 Bestyrelsesposter: KL (formandskab) KOMBIT A/S Profilværktøj A/S Socle du Monde Sport Event Danmark (formand) Elitefacilitetsudvalget Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard, Region Midtjylland Fødselsår: 1946 Indtrådt i bestyrelsen: Den 1. januar 2010 Bestyrelsesposter: Det Danske Hedeselskab/Dalgas Group Affaldsselskabet Reno Syd I/S (næstformand) Develop Center UMT, Herning LEDELSESHVERV FOR DIREKTIONEN Søren Høgenhaven Fødselsår: 1949 Indtrådt i direktionen: Den 1. februar 1992 Bestyrelsesposter: European Association for Public Banks International Center for Local Credit Johnny Munk Fødselsår: 1951 Indtrådt i direktionen: Den 1. juni 2000 ÅRSRAPPORT 2010 65

KommuneKredit Kultorvet 16 1175 København K Telefon 33 11 15 12 kk@kommunekredit.dk www.kommunekredit.dk CVR nr. 22 12 86 12