Notat om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven og konsekvensændringer

Lovafdelingen Notat om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven og konsekvensændringer i andre love Dato: 20. november 2008 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2007-7701-0004 Dok.: LGH40843 1. Indledning Rigsombudsmanden på Færøerne har på vegne af Færøernes Landsstyre (landsstyreområdet for indenlandsanliggender) anmodet Justitsministeriet om at udarbejde udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven. Formålet er at skabe så udbredt retsenhed som muligt med Danmark på værgemålsområdet. På Færøerne er området i dag reguleret af lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), der er ændret en række gange fra 1960, senest ved anordning nr. 228 af 15. marts 2007. Myndighedsloven indeholdt tidligere foruden bestemmelser om værgemål regler om forældremyndighed og samvær ( 14, kapitel III og 35-37). Disse regler er ophævet af 32, stk. 2, i ovennævnte anordning af 15. marts 2007, der satte lov om forældremyndighed og samvær i kraft for Færøerne. I Danmark er værgemålsområdet reguleret af værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007. Samtidig med værgemålslovens ikrafttræden i Danmark den 1. januar 1997 blev lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, ophævet. Ved lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (ændringer som følge af værgemålsloven) og lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (ændringer som følge af værgemålsloven) er der foretaget konsekvensændringer af 55 love, der henviser til regler om umyndighed. Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk

De vedlagte anordningsudkast indebærer, at der udstedes en anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven med henblik på, at værgemålsloven sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger. Endvidere udstedes en anordning, der sætter en række konsekvensændringer i andre love i kraft. I tilknytning hertil udarbejdes udkast til et lovforslag om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love, idet en række af konsekvensændringerne ikke kan sættes i kraft for Færøerne ved anordning. Dette gælder navnlig de processuelle regler om rettens behandling af værgemålsager. Som følge af den direkte sammenhæng mellem reglerne om værgemål i anordningsudkastene og de processuelle regler i retsplejeloven om behandlingen af værgemålsager vil anordningerne først kunne træde i kraft samtidig med den omtalte ændring af retsplejeloven. I det følgende redegøres i afsnit 2 kort for indholdet af værgemålsloven og de senere ændringer heraf. I afsnit 3 redegøres for de afvigelser, det er nødvendigt at indarbejde i anordningen i forbindelse med en ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven. Afsnit 4 behandler de ændringer i anden lovgivning, som er nødvendige som konsekvens af en ikrafttræden af værgemålsloven for Færøerne. I afsnit 5 gennemgås kort de administrative forskrifter, der gælder på området i Danmark, og betydningen af tilsvarende regler på Færøerne. 2. Værgemålsloven Det lovforslag 1, der ligger til grund for værgemålsloven, bygger på betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, der er afgivet af Justitsministeriets Myndighedslovsudvalg. Ved lovens vedtagelse gennemførtes en revision af reglerne om umyndiggørelse af voksne i myndighedsloven. Den væsentligste ændring af værgemålsreglerne bestod i, at der blev mulighed for at iværksætte værgemål, som er tilpasset de individuelle behov for bistand fra en værge. 1 Lovforslag nr. 191, fremsat af justitsministeren den 8. marts 1995. 2

Det centrale i loven er således, at der ved alle værgemål skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder der er brug for en værge til at varetage økonomiske og personlige forhold. Det enkelte værgemål skal afpasses de konkrete behov hos personen, og værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det er endvidere muligt at tidsbegrænse værgemålet. Ved loven videreførtes endvidere muligheden for at iværksætte lavværgemål, som dog fremover kaldes samværgemål. Ved samværgemål handler samværgen og personen selv i forening i anliggender, der er omfattet af værgemålet. Det følger i øvrigt af værgemålsloven, at hvervet som værge ikke længere er et borgerligt ombud. Værgemålsloven indeholder også bestemmelser om værgemål for mindreårige, bestemmelser om værger, der beskikkes til særlige opgaver, samt om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler. Det bemærkes i den forbindelse, at loven bl.a. indebærer, at unge under 18 år som hovedregel bliver myndige, når de indgår ægteskab. Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning blev statsamterne nedlagt, og der oprettedes i stedet fem nye statsforvaltninger med virkning fra den 1. januar 2007. Som en konsekvens heraf ændredes henvisninger til statsamterne i værgemålsloven pr. 1. januar 2007 til henvisninger til statsforvaltningen. Ved lov nr. 552 af 24. juni 2005 (ændringer som følge af kommunalreformen) overførtes muligheden for at rejse værgemålssag efter værgemålslovens 16, stk. 1, nr. 5, fra amtsrådet til regionsrådet pr. 1. januar 2007, idet regionerne fremover som udgangspunkt vil skulle varetage amtskommunernes ansvar og driftsopgaver på området. Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen tilføjede et nyt stk. 3 i værgemålslovens 51. Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om behandling af sager efter værgemålsloven, som er omfattet af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Ændringen er endnu ikke trådt i kraft, da tidspunktet for ikrafttræden af de fleste af lovens bestemmelser, herunder denne, fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender (nu justitsministeren). 3

Den seneste ændring af værgemålssloven er foretaget ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 (politi- og domstolsreform), som ændrede betegnelsen politimester (politidirektøren) i lovens 16, stk. 1, nr. 6, til politidirektøren i forbindelse med politireformen. 3. Indholdet af anordningsudkastet Værgemålsloven foreslås sat i kraft for Færøerne uden andre afvigelser end korrigering af myndighedsbetegnelser, henvisninger til anden lovgivning og lign. I det følgende opregnes de afvigelser fra værgemålslovens bestemmelser, som er foretaget. 3.1. Overalt i anordningsudkastet er henvisninger til statsamterne (samt andre former af ordet) erstattet med henvisninger til Rigsombudsmanden, idet Rigsombudsmanden på Færøerne varetager de beføjelser på Færøerne, som i Danmark varetages af de fem statsforvaltninger. 3.2. Efter værgemålslovens 6, stk. 3, skal afgørelser om fratagelse af handleevne tinglyses, jf. tinglysningslovens 48. Tinglysning er et færøsk særanliggende, jf. lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre, bilagets liste A. nr. 16. På Færøerne gælder lagtingslov om tinglysning (lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 om tinglysning med senere ændringer). 48 i lagtingsloven, der i øvrigt svarer til den danske tinglysningslovs 48, anvender begreber fra myndighedsloven ( umyndiggørelse og lavværgemål ), som forældes, hvis værgemålsloven sættes i kraft. Det vil være naturligt, at overveje en ændring af den færøske tinglysningslov i forbindelse med værgemålslovens ikrafttræden for Færøerne for at sikre anvendelsen af ens begreber om værgemål i værgemålsloven og den øvrige lovgivning. Henvisningen til tinglysningslovens 48 er ikke medtaget i anordningsudkastet. Anordningsudkastets 6, stk. 3, fastsætter således blot, at afgørelser om fratagelse af handleevne tinglyses. 3.3. Værgemålslovens 15 om stedlig kompetence er under hensyntagen til, at myndighedsopgaverne på området varetages af én myndighed på Færøerne (Rigsombudsmanden på Færøerne) ikke medtaget i anordningsudkastet. Af hensyn til overskueligheden over konsekvensændringer i anden lovgivning og evt. senere lovændringer, der ønskes sat i kraft for Færøerne, er nummereringen af bestemmelserne i loven ikke ændret som følge heraf, men 15 sættes blot ikke i kraft for Færøerne. 4

3.4. Værgemålslovens 16, stk. 1, nr. 5, hvorefter anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål kan fremsættes af regionsrådet, er under hensyntagen til, at der ikke findes regionsråd på Færøerne, ikke medtaget i anordningsudkastets 16. 3.5. Betegnelsen politimesteren (politidirektøren) i lovens 16, stk. 1, nr. 6, er rettet til politimesteren i anordningens 16, stk. 1, nr. 5, idet politimester er den korrekte betegnelse på Færøerne. 3.6. I anordningsudkastets 25, stk. 2, om værgens forpligtelser vedr. indtægter er der henvist til den relevante bestemmelse ( 2, stk. 3) i lov om forældremyndighed og samvær, som er sat i kraft for Færøerne ved kgl. anordning (anordning nr. 228 af 15. marts 2007 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær). 3.7. Den ændring, der er foretaget i værgemålsloven ved 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, indsætter et nyt stk. 3 i værgemålslovens 51. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ændringen er endnu ikke trådt i kraft, da tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. lovens 8 fastsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender (nu justitsministeren), jf. ændringslovens 15, stk. 3. Loven, herunder 8, skal først træde i kraft, når Danmark har ratificeret Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Danmarks ratifikation afventer, at der sker en samlet EU-ratifikation af konventionen. Det er uvist, hvornår det sker. Ændringen indarbejdes på denne baggrund ikke i anordningen for Færøerne. 3.8. Efter værgemålslovens 51, stk. 1, 2. pkt., finder overenskomster med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om umyndighed og værgemål anvendelse efter bekendtgørelse i Lovtidende. Lovtidendeloven gælder ikke for Færøerne, og bestemmelsen er i anordningsudkastets 51, stk. 1, 2. pkt. derfor ændret til, at sådanne overens- 5

komster finder anvendelse for Færøerne efter bekendtgørelse i Kunngerdabladid. 3.9. I anordningsudkastet er datoen for ikrafttræden i 52, stk. 1, angivet som den 1. januar 2010. 3.10. Ved 52, stk. 2, i værgemålsloven ophæves lov nr. 211 af 13. maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. Loven har ikke været sat i kraft for Færøerne, og bestemmelsen om at ophæve den er derfor udeladt i anordningsudkastet. 3.11. Ved 53 i værgemålsloven ophæves lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985. Denne bestemmelse flyttes i anordningsudkastet til 52, stk. 2, således at myndighedsloven ophæves for Færøerne. På Færøerne gælder i øvrigt den gamle udgave af myndighedsloven, jf. lov nr. 277 af 30. juni 1922. Derfor er der i 52, stk. 2 i anordningsudkastet henvist til denne lov. 3.12. Anordningsudkastets 53 kan herefter bruges til at tilføje en bestemmelse om, at de forskrifter, der er udstedt i medfør af værgemålsloven, ikke gælder for Færøerne. I stedet skal der udstedes særlige bekendtgørelser for Færøerne på området, hvor der tages højde for eventuelle færøske afvigelser, f.eks. andre myndighedsbetegnelser. Se nærmere om administrative forskrifter under afsnit 5. 4. Ændringer i anden lovgivning Som følge af en ikrafttræden af værgemålsloven for Færøerne, vil der skulle foretages konsekvensændringer i en række love. I Danmark er der samtidig med værgemålsloven foretaget konsekvensændringer i 22 love på Justitsministeriets område, jf. lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (ændringer som følge af værgemålsloven). Ligeledes er der foretaget konsekvensændringer i 33 love uden for Justitsministeriets område ved lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (ændringer som følge af værgemålsloven). 4.1. Ændringer foretaget ved lov nr. 389 af 14. juni 1995 4.1.1. Ændringer, som 24, stk. 2, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 giver hjemmel til at sætte i kraft for Færøerne ved anordning 6

En række af bestemmelserne i ændringslov lov nr. 389 af 14. juni 1995 (ændringer i 15 love) kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger, jf. 24, stk. 2. Ændringer i følgende love kan sættes i kraft for Færøerne ved anordning: 1) Aftaleloven ( 4 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 242 af 8. maj 1917 om aftaler og retshandler på formuerettens område, som ændret ved 3 i anordning nr. 150 af 21. marts 1988. 2) Gældsbrevsloven ( 5 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve, som ændret senest ved 2 i anordning nr. 814 af 15. marts 1989. 3) Erstatningsansvarsloven ( 6 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - Erstatningsansvarsloven (inkl. den ændring der fremgår af første ændringslov) er allerede sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 582 af 23. juni 2008. 4) Lov om fonde og visse foreninger ( 7 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - Det forventes, at Færøerne overtager sagområdet formueretten, herunder lov om fonde og visse foreninger som særanliggende pr. 1. januar 2009. Denne ændring er derfor ikke medtaget i anordningsudkastet. 5) Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ( 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 37 af 22. januar 2002, og som ændret ved 33 i anordning nr. 228 af 15. marts 2007. 6) Lov om ægteskabets retsvirkninger ( 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger, som ændret senest ved 5 i anordning nr. 469 af 24. september 1984. 7

7) Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven ( 10 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, som sat i kraft ved anordning nr. 777 af 21. november 1986. 8) Lov om børns retsstilling ( 11 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, som sat i kraft ved anordning nr. 367 af 29. november 1962, og som ændret senest ved lov nr. 92 af 23. februar 1988. 9) Adoptionsloven ( 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004, som sat i kraft ved anordning nr. 1169 af 25. november 2006. 10) Arveloven ( 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder arveloven, lov nr. 215 af 31. maj 1963, som ændret ved lov nr. 259 af 22. maj 1974, som sat i kraft ved anordning nr. 272 af 14. maj 1986, og ændret senest ved 29 i anordning nr. 582 af 23. juni 2008. 11) Lov om skifte af dødsbo og fællesbo ( 14 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 155 af 30. november 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., som sat i kraft ved anordning nr. 30 af 14. januar 1876, og ændret senest ved 1 i anordning nr. 184 af 15. marts 1989. 12) Lov om borteblevne ( 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 397 af 12. juli 1946 om borteblevne, som sat i kraft ved lov nr. 335 af 19. november 1954. 13) Lov om frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien ( 18 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold, som ændret senest ved lov nr. 225 af 7. juni 1972. 8

Ændringer i følgende love kunne ifølge 24, stk. 2, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 sættes i kraft for Færøerne ved anordning, men er efterfølgende blevet overtaget af hjemmestyret som særanliggende: 14) Lov om vagtvirksomhed ( 19 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - Særanliggende pr. 1. marts 2006. 15) Husdyrvoldgiftsloven ( 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - Særanliggende. 4.1.2. Ændringer som 24, stk. 2, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 ikke giver hjemmel til at sætte i kraft for Færøerne ved anordning, og som derfor kræver lovændring for at kunne træde i kraft for Færøerne Ændringer i 7 af de love, som er omfattet af ændringslov nr. 389 af 14. juni 1995 kan kun få virkning for Færøerne ved lov. Det drejer sig om følgende love: 1) Retsplejeloven ( 1 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder ifølge lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007. 2) Tinglysningsloven ( 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - Tinglysning er et færøsk særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 16. 3) Lov om retsafgifter ( 3 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov for Færøerne om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986, og som ændret ved 2 i lov nr. 365 af 2. juni 1999. 4) Lov om svangerskabsafbrydelse ( 16 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 177 af 23. juni 1956 om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., som sat i kraft ved anordning nr. 228 af 20. juni 1959, og som senest ændret ved anordning nr. 151 af 21. marts 1988. 5) Lov om sterilisation og kastration ( 17 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) 9

- På Færøerne gælder lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og kastration, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 73 af 14. marts 1968. 6) Lov om handel med brugte genstande ( 20 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne Færøerne gælder bekendtgørelse nr. 389 af 30. juli 1921: Regulativ for pantelånervirksomhed bortset fra belåning af lotterisedler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 251 af 8. maj 1946. Regulativet indeholder imidlertid ingen regler om umyndighed. 7) Lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom ( 22 i lov nr. 389 af 14. juni 1995) - På Færøerne gælder lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom. 4.2. Ændringer foretaget ved lov nr. 386 af 22. maj 1996 4.2.1. Ændringer, som 35, stk. 3, i lov nr. 386 af 22. maj 1996 giver hjemmel til at sætte i kraft for Færøerne ved anordning En række af bestemmelserne i ændringslov nr. 386 af 22. maj 1996 (ændringer i 7 love) kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger, jf. 35, stk. 3. Ændringer i følgende love kan sættes i kraft for Færøerne ved anordning: 1) Lov om registrerede arkitekter ( 3 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Anordningshjemlen til ikraftsættelse på Færøerne er ikke udnyttet. 2) Lov om en indskydergarantifond ( 19 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - På Færøerne gælder lov om en garantifond for indskydere og investorer, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 89 af 10. februar 2006. 3) Lov om udøvelse af lægegerning ( 27 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - På Færøerne gælder lov nr. 72 af 14. marts 1934 om udøvelse af lægegerning, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 35 af 26. februar 1935, og som ændret senest ved anordning nr. 89 af 11. februar 1992. 10

4) Lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positiv blødere, transfusionssmittede m.fl. ( 28 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Loven gælder ikke for Færøerne. 5) Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp ( 30 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - På Færøerne gælder lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 643 af 9. december 1982, og som ændret senest ved anordning nr. 543 af 30. juni 1993. Ændringer i følgende love kunne ifølge 35, stk. 3, i lov nr. 386 af 22. maj 1996 sættes i kraft for Færøerne ved anordning, men er efterfølgende blevet overtaget af hjemmestyret som særanliggende: 6) Lov om aktieselskaber ( 7 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Færøerne har overtaget sagområdet selskabsretten, herunder lov om aktieselskaber som særanliggende pr. 1. januar 2008. 7) Lov om erhvervsdrivende fonde ( 8 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Fonde blev et særanliggende for Færøerne pr. 1. januar 2008, jf. lagtingslov nr. 93 af 22. oktober 2007 om ændring af lagtingslov om kompetence over sager og sagsområder (overtagelse af sagsområderne erhvervsforeninger, fonde og årsregnskabslovgivning). 4.2.2. Ændringer som 35, stk. 3, i lov nr. 386 af 22. maj 1996 ikke giver hjemmel til at sætte i kraft for Færøerne ved anordning, og som derfor kræver lovændring for at kunne træde i kraft for Færøerne Ændringer i 27 af de love, som er omfattet af ændringslov nr. 386 af 22. maj 1996 kan kun få virkning for Færøerne ved lagtingslov (dog bortset fra nr. 17, jf. nedenfor), idet der er tale om særanliggende eller en lov, som ikke gælder for Færøerne. Det drejer sig om følgende love: 1) Lov om leje ( 1 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 3. 2) Lov om boligopsparingskontrakter ( 2 i lov nr. 386 af 22. maj 1996). - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 3. 11

3) Lov om autorisation af elinstallatører ( 4 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende. 4) Lov om landinspektørvirksomhed ( 5 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 1. 5) Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger ( 6 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 3. 6) Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper ( 9 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Loven gælder ikke for Færøerne. 7) Lov om statsautoriserede revisorer ( 10 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 8) Lov om registrerede revisorer ( 11 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 9) Lov om omsætning af fast ejendom ( 12 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende. 10) Næringsloven ( 13 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 12) Lov om restaurations- og hotelvirksomhed ( 14 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 13) Lov om dispachører ( 15 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 14) Lov om translatører og tolke ( 16 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 15) Lov om skibsregistrering ( 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) 12

- Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 16) Sønæringsloven ( 18 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 15. 17) Lov om valg til Folketinget ( 20 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - På Færøerne gælder lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne (rigsanliggende). Det vil kræve en lovændring, hvis loven skal konsekvensændres til værgemålsloven. 18) Lov om kommunale valg ( 21 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 2. 19) Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet ( 22 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Loven gælder ikke for Færøerne 20) Lov om folkeregistrering ( 23 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste A, pkt. 3 21) Lov om førstegangsomsætning af fisk ( 24 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 13. 22) Lov om social bistand ( 25 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) (nu lov om social service) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 5 23) Lov om social pension ( 26 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 5 24) Lov om Blødererstatningsfonden ( 29 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Loven gælder ikke for Færøerne. 25) Lov om apoteksvirksomhed ( 31 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 4. 26) Lov om godskørsel ( 32 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) - Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 12. 27) Lov om buskørsel ( 33 i lov nr. 386 af 22. maj 1996) 13

- Særanliggende, jf. hjemmestyrelovens liste liste A, pkt. 12 5. Administrative forskrifter I Danmark er der udstedt en række bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser vedr. værgemål. Det er foreslået i anordningsudkastets 53, at de forskrifter, som er udstedt i medfør af værgemålsloven, ikke gælder for Færøerne, idet der skønnes at være behov for at indføje en række afvigelser med hensyn til myndighedsbetegnelser m.v. På den baggrund skal Justitsministeriet (i samarbejde med Civilstyrelsen) formentlig udstede administrative forskrifter for Færøerne allerede i forbindelse med værgemålslovens ikrafttræden på Færøerne. Det vil være nødvendigt for administrationen af værgemålssager på Færøerne at udstede regler for Færøerne, der i vidt omfang svarer til de danske værgemåls- og sagsbehandlingsbekendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 927 af 5. september 2006 om værgemål og bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. 6. Bilag Som bilag til dette notat vedlægges en paralleltekst vedrørende anordningen om konsekvensændringer i en række love, som følge af værgemållovens ikrafttræden for Færøerne. 14