Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet
40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden Siden Hjerteforeningen blev stiftet i 1962, har vi arbejdet målrettet for at bekæmpe den hyppigste dødsårsag i Danmark, nemlig hjertekarsygdomme. Vi vil fortsætte vores arbejde, indtil der ikke er brug for os længere. Fra hjertet Tak! Hjerteforeningen, 2008 1. udgave Oplag: 12.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Projektgruppen A/S Tryk: Plæhn Grafisk ApS Fotos: Fotograf Anne Bang, Nicolai Howalt, Jonna Fulgsang Keldsen, Flemming Krogh, Nana Reimers, Lars Skaaning og Scanpix Forskning er en af vores hjertesager, og gennem de seneste 15 år har vi anvendt over 400 millioner kroner til at støtte og fremme forskning i hjertekarsygdomme. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.
Forskning redder liv Resultaterne taler for sig selv. Gennem tiden har vores støtte til hundredvis af forskere skabt skelsættende resultater og gennembrud i forskningen i hjertekarsygdomme. Vores succeser strækker sig fra at afdække forbindelsen mellem forhøjet blodtryk og hjerteanfald til forbedring af teknikken ved ballonbehandling. Denne teknik betyder for mange patienter, at de kan undgå en stor operation og få livskvaliteten tilbage. Vores forskningsstøtte har også reddet liv blandt børn, der er født med hjertefejl. I 1970 erne døde op mod 50% som følge af medfødte hjertefejl - i dag er dette tal faldet til ca. 5%. I Hjerteforeningen er vi taknemmelige for at kunne bidrage til forskningen i hjertekarsygdomme. Det ville aldrig være muligt uden den støtte, vi får gennem arv og gaver. Mange tror, at Hjerteforeningen er offentligt finansieret. Men det er ikke tilfældet. Hjerteforeningen er en uafhængig, privat organisation, der arbejder for indsamlede midler. Mere end 90% af Hjerteforeningens indtægter er privat indsamlede midler, som stammer fra blandt andet arv og gaver. De midler, Hjerteforeningen modtager, er helt uundværlige for hjertesagen. På Sygehus Fyn Svendborg har vi gennem de seneste 10 år opbygget et forskningsmiljø, der har vundet international anerkendelse. Min stab af ph.d.-forskere og jeg har studeret, hvordan hjertet opfører sig efter en blodprop i hjertet. Hjerteforeningen har støttet os gennem alle årene. Mens man andre steder i verden primært har koncentreret sig om den systoliske funktion når hjertet trækker sig sammen har vi i Svendborg rettet opmærksomheden mod den diastoliske funktion hjertets afslapningsfase. Det har vist sig, at den diastoliske funktion bedre kan angive, hvordan det går patienten efter en blodprop i hjertet end den systoliske. Hvis hjertet er dårligt til at slappe af, stiger trykket i hjertekammeret, hvilket kan give sig udslag i åndenød og nye blodpropper. Jeg er taknemmelig for Hjerteforeningens støtte, som har gjort det muligt for et provinshospital at udføre forskning af internationalt format. Professor, dr.med. Kenneth Egstrup, Sygehus Fyn Svendborg
Et stærkt engagement Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark Hjertekarsygdomme kan ramme enhver uanset alder. Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark hver tredje dansker dør af en hjertekarsygdom. Det betyder, at de fleste danskere kender en, som har haft en hjertekarsygdom tæt inde på livet. Den behandling, de har fået, er med stor sandsynlighed blevet udviklet med støtte fra Hjerteforeningen. Denne støtte er kun mulig at opretholde for Hjerteforeningen ved hjælp af arv og gaver. Uden arv og gaver ville vi ikke være i stand til at fortsætte vores kamp mod hjertekarsygdomme, og fremskridt i forskningen i hjertekarsygdomme ville blive begrænset. Jeg har, som så mange andre, oplevet, hvordan et hjerteproblem kunne forværre min livskvalitet. I fjor fik min læge overbevist mig om, at mit hjerte skulle opereres, og i dag er jeg en ny og forbedret version af mig selv. Til at begynde med var jeg bange for, at det ikke kunne betale sig at operere i et gammelt hjerte, men min læge mente ikke, det var et problem, og i dag er jeg taknemmelig for, at det blev gjort. Jeg har fået mit liv tilbage, som jeg husker det. Jeg føler mig mange år yngre nu og bliver ikke længere stakåndet, men kan få lov til at nyde mit liv og mine børn og børnebørn i fulde drag. Hjerteforeningens støtte til forskning har muliggjort teknikken til at reparere et gammelt hjerte som mit. Derfor bakker jeg op om Hjerteforeningen, som er afhængig af privatpersoners bidrag. Med bidragene kan foreningen fortsætte arbejdet med at støtte forskning i hjertekarsygdomme og dermed redde liv. Esther Ottesen
Arv og gaver gør en forskel Et testamente sikrer fremtiden Hjerteforeningen er afhængig af arv og gaver for at kunne støtte forskningen i hjertekarsygdomme. Hvert år modtager vi hundredvis af ansøgninger om støtte fra engagerede forskere, som alle ønsker at finde frem til nye, livreddende behandlingsmetoder for mennesker med hjertekarsygdomme. Men vi kan desværre ikke imødekomme alle ansøgningerne. Arv og gaver forlænger livet Ved hjælp af arv kan vi støtte flere forskere og fortsætte kampen mod hjertekarsygdomme. Det er også takket være arv, at vi i dag kan støtte forskningen i blandt andet hjerteklapsygdomme, stamceller og medfødte hjertekarsygdomme hos børn. Nogle tror, at det beløb, de kan efterlade, er for lille til at kunne gøre en forskel. Det er ikke tilfældet. Vi modtager arv og gaver på beløb fra under 100 kroner og til op over 4 millioner kroner og alle beløb gør en forskel. Hjerteforeningen er taknemmelig for, at vi de senere år har modtaget stadig flere midler fra arv og gaver, som vi kan bruge til at støtte livreddende forskning. Det sikrer, at vores arbejde kan fortsætte og gør det muligt at skabe nye resultater. Kun ved at oprette et testamente har du selv indflydelse på, til hvem og hvordan arven efter dig skal fordeles. Det vil sige, at du kan betænke personer eller organisationer, som ifølge arveloven ikke er arveberettigede efter dig. Det kan give ro i sjælen at bestemme, hvad der skal ske med det, du efterlader dig. Samtidig viser du også dine efterladte det hensyn, at de ikke i en situation, der i forvejen kan være vanskelig, skal træffe beslutninger, som måske ikke er i overensstemmelse med dine ønsker. Det er en god idé at oprette et testamente og gennemgå det regelmæssigt, så testamentet klart udtrykker dine ønsker. Hvis der sker væsentlige ændringer i dit liv, skal du sørge for at få ændret dit testamente tilsvarende. Du bør altid søge hjælp hos en advokat.
Trin for trin - oprettelse og ændring af et testamente 1. Få et overblik over din samlede formue Udarbejd en liste over dine værdier, herunder værdien af din bolig, boligindskud, bil, indbo, møbler, smykker, værdipapirer, livsforsikringer, bankkonti, kontante beløb, eventuel overskydende skat osv. Udarbejd derefter en liste over dine økonomiske forpligtelser, herunder boliglån, andre lån, kassekredit, eventuel restskat og andre udgifter. Til sidst kan du beregne din samlede formue ved at trække dine økonomiske forpligtelser fra dine værdier. 2. Udarbejd en oversigt over dine legale arvinger Det er arveloven, som bestemmer, til hvem og hvordan arven efter dig fordeles. Hvis dine ønsker om, hvordan arven skal fordeles, svarer til reglerne om arvens fordeling i arveloven, behøver du ikke at oprette et testamente. Men hvis du ønsker, at arven skal fordeles på en anden måde, skal du oprette et testamente. Du bør derfor danne dig et overblik over, hvem der er dine legale arvinger, det vil sige dine arvinger efter arveloven. Har du ingen legale arvinger, går hele arven til staten, medmindre du har oprettet et testamente. 3. Overvej, hvem du ønsker at betænke i et testamente og med hvad Når du opretter et testamente, har du mulighed for at betænke personer eller organisationer, som betyder noget særligt for dig. Skriv en liste med navne og adresser på de personer og/eller organisationer, som du ønsker at betænke i dit testamente. Overvej, hvad de skal arve. Det kan være bestemte genstande, et bestemt beløb, bestemte andele af din formue eller den resterende formue, når tvangsarv og eventuel anden arv er betalt. 4. Kontakt en advokat Du kan i princippet selv skrive dit testamente, men Hjerteforeningen anbefaler, at du henvender dig til en advokat for at oprette et testamente. Dermed sikrer du, at dit testamente bliver tilpasset netop dine ønsker og samtidig er juridisk holdbart. 5. Når du har fået oprettet dit testamente, kan du med sindsro slappe af med den viden, at du nu har gjort alt, hvad du kan for at planlægge fremtiden og sikre dem, du holder af.
Oftest stillede spørgsmål og svar Hjerteforeningen får mange spørgsmål om oprettelse af testamenter. Her er en oversigt over nogle af de oftest stillede spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål eller endnu ikke er afklaret med hensyn til at skrive testamente, men bare ønsker råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte Hjerteforeningens chefjurist med ansvar for arv og gaver på telefon 33 67 00 56. Hvem er mine legale arvinger? Dine legale arvinger er dine nærmeste familiemedlemmer. Familiemedlemmers arveret er efter arveloven inddelt i 3 arveklasser: 1. arveklasse er din ægtefælle og dine børn, børnebørn osv. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse. 2. arveklasse er dine forældre og deres børn, børnebørn osv. Er der ingen arvinger i 2. arveklasse, går arven videre til 3. arveklasse. 3. arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn, men ikke deres børnebørn. Det vil sige, at dine fætre og kusiner ikke er arvinger ifølge arveloven. Staten. Hvis der ikke er arvinger i hverken 1., 2. eller 3. arveklasse, går hele arven til staten, medmindre du har oprettet testamente. Hvad er tvangsarv og hvem er mine tvangsarvinger? Din ægtefælle og dine børn er tvangsarvinger efter arveloven. Tvangsarven udgør 1/4 af din formue. Er du gift og/eller har børn, kan du altså frit disponere over 3/4 af din formue i et testamente. Du kan også begrænse tvangsarven til dine børn, så de hver maksimalt arver 1 million kroner. Er du hverken gift eller har børn, kan du frit disponere over hele din formue i et testamente. Arvinger i 2. og 3. arveklasse er ikke tvangsarvinger. Jeg ved, at jeg burde oprette et testamente, men er det ikke meget dyrt og besværligt? Der gælder ingen faste takster for advokatens salær for at oprette et testamente. Advokatsalæret afhænger først og fremmest af, hvor meget tid advokaten skal bruge, og det kan derfor betale sig, at du er velforberedt, inden du tager kontakt til en advokat. Hvis du på forhånd har forberedt dig på en række af de spørgsmål, som en advokat vil stille, er det i langt de fleste tilfælde ganske enkelt og ligetil for en advokat at oprette dit testamente og dermed heller ikke særligt dyrt. Du kan eventuelt kontakte et par advokater og bede om et tilbud, inden du beslutter, hvem du vil vælge. Udgiften til et testamente er ofte lille i forhold til den tryghed, du får ved at vide, at du har sikret dine arvinger. Hvorfor skal jeg oprette et testamente? Hvis du selv vil have indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles. Hvis du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal arve bestemte genstande eller beløb efter dig. Hvis du ønsker at støtte et godt formål, som har særlig betydning for dig. Hvis der sker ændringer i din livssituation, hvis du for eksempel bliver gift eller skilt, hvis din ægtefælle dør, eller hvis du er ugift og gerne vil sikre din samlever. Hvem betaler boafgift, og hvor stor er boafgiften? Hjerteforeningen er - som en række andre organisationer med et almenvelgørende formål - helt fritaget for betaling af boafgift af arv. Det betyder, at al arv, som tilfalder Hjerteforeningen, går ubeskåret til Hjerteforeningens arbejde. Ægtefæller er også helt fritaget for at betale boafgift af arv. Afdødes nærmeste betaler en boafgift på 15%. Andre arvinger betaler derudover en tillægsboafgift på 25%. Hvordan ser et testamente ud? Du kan se og downloade forskellige eksempler på testamenter på hjemmesiden www.frahjertettak.dk.
Markante resultater i forskningen 1970 erne * Ballonbehandlingen giver en mere sikker operation * Diagnosticeringen af hjertekarsygdomme bliver forbedret takket være ekkokardiografi 1980 erne * Sammenhængen mellem rygning og hjertekarsygdomme bevises * Bedre medicinsk behandling af hjertesvigt 1990 erne * Sammenhængen mellem motion og hjertekarsygdom kortlægges * Ny viden om kolesterol * Behandling efter akut blodprop medfører, at dødeligheden falder 2000 - Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort livreddende forskning mulig og derved vist, at de tror på et bedre liv for os alle. Også i fremtiden. * Bedre operationsmetode til bypass udvikles * Østerbroundersøgelsen dokumenterer sammenhængen mellem livsstil og risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.
Hjerteforeningens fokusområder Forskning i hjertekarsygdomme En af Hjerteforeningens hjertesager er at støtte forskning i hjertekarsygdomme, deres årsager, forebyggelse og behandling. Forebyggelse af hjertekarsygdomme Et af Hjerteforeningens formål er at forebygge hjertekarsygdomme gennem oplysning og sundhedsfremmende aktiviteter Patientstøtte Hjerteforeningen arbejder med at støtte patienter med hjertekarsygdomme og deres pårørende gennem blandt andet rådgivning og information. HAUSER PLADS 10. 1127 KØBENHAVN K. TEL +45 3393 1788. FAX +45 3393 1245 POST@HJERTEFORENINGEN.DK. WWW.HJERTEFORENINGEN.DK