Marts April Maj 2013 Nr. 1 26. årgang Langenæs Kirke & Sogn



Relaterede dokumenter
December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. nr årgang MAJ - JUNI - JULI 2014 KIRKE OG SOGN

Malling Kirke og Sognegård

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

En sommerfuglekristen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Konfirmand i Nexø Kirke

Årsberetning. Dalum Kirke okt sep menighedsrådsperioden

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

nr årgang FEBRUAR MARTS APRIL 2016 TIL SAMTLIGE HUSSTANDE KIRKE OG SOGN

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Konfirmand i Mølholm kirke

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

nr årgang FEBRUAR - MARTS - APRIL 2014 TIL SAMTLIGE HUSSTANDE KIRKE OG SOGN

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkenyt maj og juni 2015

Torslunde Sogn & Kirke

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE KIRKE OG SOGN. nr årgang FEBRUAR - MARTS - APRIL 2015

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Nyhedsbrev. august september oktober

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Tro og ritualer i Folkekirken

juli august september

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

2. søndag efter påske

Kirken har fødselsdag!

Program for legestuen ved Fredens Kirke

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

Marts i Tagensbo Kirke

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Nyhedsbrev - December 2018

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Kirkenyt marts og april 2014

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Godt nytår og god arbejdslyst!

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

3. søndag efter påske

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

kirkebladet for hvidovre sogn

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

ASKOV SOGN k i r k e b l a d

April 2012 Besøg hjemmesiden

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Prædiken søndag d. 5. marts Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Joh 1,1-16 & Salme 36,6-10.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Henrik. September 2008 Side 3

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Kirkenyt september og oktober 2014

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Transkript:

Marts April Maj 2013 Nr. 1 26. årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande

Forår Lyset er vendt mærkbart tilbage. Det kalder liv frem. Det siges, at den røde del af lyset trænger helt ned i jorden og får frø til at spire. Det er himlen, der rører jorden og skaber liv. Himlen ind, lyset ned, blikket ud. Det er tanken bag det længe forberedte og ventede kirkeprojekt i Langenæskirken, som sættes i værk sandsynligvis omkring 1. maj måske lidt senere. Kirkerummet lukkes, og håndværkere kommer til at rumstere gennem sommeren og sensommer, men kirkelivet fortsætter. Læs mere om det i dette blad; men vil du være virkelig opdateret, så gå ind på kirkens hjemmeside: www.langenaeskirken.dk eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com og bed om at få nyheder i din mailboks. Du kan også blive ven med Langenæskirken på Facebook og blive orienteret her. God læselyst og på gensyn i din kirke Redaktionen Navne og adresser Der findes foldere og brochurer om de enkelte arrangementer i sognegårdens forhal. Du er altid velkommen til at kontakte de ansatte i kirken for nærmere oplysninger. Læs mere på www.langenaeskirken.dk eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com for nyheder pr. e-mail. Deadline Stof til næste nummer af Langenæs Sogn og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken eller på mail: langenaeskirken@yahoo.com senest den 15. april 2013. Langenæs Sogn og Kirke optager ikke artikler, læserbreve o.l Forsidebillede: Skitse Langenæskirken 2011, Himlen ind lyset ned blikket ud, af Elle-Mie Ejdrup Hansen Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C Sognepræst Rungstedvej 16, 8000 Århus C Tlf: 86147033 E-mail: nbe@km.dk Træffes ikke fredag. Sognepræst Dyrehavevej 41, 8000 Århus C. Tlf.: 8614 4358, E-mail: aeh@km.dk Tlf.: i kirken: 8614 4426 Træffes ikke mandag Sygehuspræst Kirsten Dalager Buur Tlf.: 8622 6560 E-mail: kdb@km.dk Tlf.: 3092 2481 Kordegn Jenny Thaysen Kjær Kirkedammen 2. Tlf.: 8614 7423. E-mail: jtkj@km.dk. Man.-tors. 9-12, ons. till. 16-18. Fre. lukket Organist Dorte Tilma Tlf.: 2618 5345 E-mail: dorte@tilma.dk Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Tlf.: 2135 0727. E-mail: hbr.langenaes@mail.dk Kirketjener Verner Thomsen E-mail: vtlangenaes@mailme.dk Tlf.: 8614 2577 og 5177 2077. 2. Kirketjener, PR og kreativ medarbejder Luise Faurholt E-mail: langenaeskirken@ yahoo.com Menighedsrådsformand Inge Frydenlund E-mail: inge.frydenlund@stofanet.dk Langenæsen (Menighedsinstitution), Langenæs Allé 54, 8000 Århus C. Tlf.: 8713 8049. E-mail: langenaes.alle54@bu.aarhus.dk Langenæs Sogns Lokalarkiv Grete Christensen (kontaktperson) Tlf.: 8614 5946 eller 4086 9846 Børnekorleder Christine Toft Kristensen Ansat i Langenæskirken og Sankt Lukas Kirke

Om at gå på gyldne skyer Uden skyer har himlen ikke ret meget struktur. Solopgange og solnedgange, årstider hvad er en himmel uden en eneste sky? Klar blå om dagen og ikke andet. Om natten måske lidt mere interessant på grund af stjerner og planeter og måne. Men det er skyerne, der danner fantastiske landskaber på himlen. Skyer er med til at skabe dybden og tegne eller antyde rummets uendelig store karakter og dog er det skyerne der er lokale. Vi ser dem altid fra et sted. De er aldrig ens, fordi perspektivet på dem ændrer sig. De er i konstant forandring, som de bæres rundt af vind og vejr skyer er så foranderlige. Meteorologisk set er skyer interessante, fordi de viser den aktuelle vejrtype og kan fortælle om det vejr, der er på vej. Man kan således ved hjælp af skyer aflæse, hvad man har i vente. Har vi stabilt højtryk eller kan vi vente regn og blæst? - Skyer kan ikke undgå at sætte en stemning: Lette små sommerskyer, truende mørke bjerge af skyer der hober sig op. Eller skyer med en guldring omkring sig, fordi solen er lige bag dem I Bibelen forbindes skyer som regel med Gud Herrens magtfulde tilsynekomst eller voldsomme naturkræfter, som Gud også står bag. Guddommelig åbenbaring, magt, storhed som følgende eksempler viser: Han sænkede himlen og steg ned med mørke skyer under sine fødder (Psalme 18). Skyer og skymulm omgiver ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold (Psalme 97). Og i Det nye Testamente har vi arven fra Daniels bog om menneskesønnen, der skal vise sig i himlen. Bemærkelsesværdigt nok henviser Jesus selv til denne tradition ifølge Markusevangeliet kap. 14, da han forhøres inden sin lidelse og død: Ypperstepræsten spurgte ham igen:»er du Kristus, den Velsignedes søn?«jesus svarede:»det er jeg. Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer«. Det er fra Ingemann s salme, Lysets engel går med glans (nr. 747), udtrykket om at gå på gyldne skyer i det høje stammer: Se! Vor Herres sendebud går på gyldne skyer i det høje. I salmen er lysets engel et andet udtryk for solen, som altså i denne sætning er det samme som Guds sendebud. I vores sammenhæng lægger vi mærke til, at det er skyerne, som er med til at bære solen frem: Uden skyer ingen gylden struktur på himlen. I Langenæskirken kommer der en skyhimmel over korbjælken. Det er kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, der har fotograferet skyhimlen over Langenæs sogn, hvorefter fotoet er blevet digitaliseret og skal overføres på en stor glasplade, hvorpå skyerne bliver sandslebet. De skyer vil nogle gange fremstå som gyldne, fordi vinduerne i kirkens kor får gyldne nuancer. Andre gange vil de virke hvide eller grå gennem det nye lysbånd i loftet eller skyerne vil opfange nogle af kirkens øvrige farver, der i øjeblikkets nu lader sig reflektere. Som kirkegænger vil man altså til tider (næsten) kunne gå på gyldne skyer i det høje, når solen skinner gennem korvinduerne og rammer skyerne. (Se side 4 om projektet i Langenæskirken) 3

Kirkegang i sognegården Himlen ind, lyset ned, blikket ud, en udsmykning, en renovering, en forbedring af lys og lyd i Langenæskirken Fra sandsynligvis omkring 1. maj måske lidt senere til oktober 2013 bliver kirkerummet fyldt med stilladser, maskiner, værktøj og hvad der nu hører sig til, når et rum skal renoveres. Siden 2002 har menighedsråd og ansatte ved kirken ønsket at gøre noget ved det alt for ringe lys og den meget korte efterklang, der er i kirkerummet. Vi har været ude i mange og lange overvejelser, der nu er resulteret i en samlet løsning, der med nænsom hånd har til hensigt at pakke kirken ud, så de oprindelige intentioner fra Richters (kirkens arkitekt) hånd bliver tydeligere, end de er nu, og det gøres ved at arbejde med linjerne og materialerne i kirken, åbne for lyset og forbedre efterklangen. Projektet med arbejdstitel himlen ind, lyset ned, blikket ud er skabt af kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, der står bag projektet i dets helhed og nu skal det realiseres i samarbejde med CUBO-arkitekterne her i Århus. Kirken blev indviet i 1966 og der er en del, som trænger til en kærlig hånd nu. Alle 290 stole skal males og nyflettes, døre, vægge og loft bliver malet, der skal laves et ovenlysvindue eller en lys spalte mellem koret og skibet, et nyt tagpap på taget, forsatsruderne tages ned og nye tidssvarende vinduer sættes op, de små såkaldte downlights i loftet bliver fjernet og erstattet af LED-lysbånd, der er energibesparende for blot at nævne noget af alt det, der skal ske. Den 5 marts fortæller Elle-Mie Ejdrup Hansen om konceptet, processen og samarbejdet med glasmester Per Hebsgaard, Neonsign, maler, sandsliber, tømmer, lydfolk mv. Læs mere s. 5. Nok bliver vi nødt til at lukke kirkerummet. Men vi lukker selvfølgelig ikke kirken! Vi etablerer en kirke i sognegården, hvor vi vil holde gudstjenester og døbe dem, der skal døbes. Vi får hjælp fra nabokirker til andre kirkelige handlinger, hvor Langenæskirkens præster selvfølgelig følger med. Det betyder, at alle aktiviteter i sognegårdens lokaler såsom Langenæsklub og sogneaftener må vente, til vi igen har vores rigtige kirke tilbage. Vi håber og tror, I alle vil synes, det er værd at vente på. Alle er hjerteligt velkomne til at kigge forbi og følge med i det, der sker både i kirkerummet og på hjemmesiden. Og gerne få en snak med os, der er i kirken! og Elle-Mie Ejdrup Hansen 4

HIMLEN IND LYSET NED BLIKKET UD et foredrag om kunst og arkitektur til Langenæskirken. Ved billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen Den 5. marts kl. 19.30 Elle-Mie fortæller om processen med at skabe Himlen over Langenæs et 31 kvm stort sandblæst glasparti mellem kor og skib, viser foto taler om rummets beskaffenhed, materialet, samarbejdet med CUBO Arkitekterne, Per Hebsgaard glasmesteren, udviklingen af nye lamper lyset og helheden, inde og ude. Hun introducerer også nogle tidligere værker som bl.a.: Fredsskulptur 1995 der bestod af Linien Lyset en laserlinie fra Skagen til Sild. Et musikværk af Palle Mikkelborg og 1000 danske musiker. En international kunstudstilling langs kysten. Det mærkede menneske 1996 Between, ON Iceland 1997 Af jord en altertavle i Adventskirken i Vanløse 2000. Som afslutning viser Elle-Mie Ejdrup Hansen skitser til et kommende værk One hundred meter of sky til Sculpture by The Sea, der åbner juni 2013 et værk der referer til mine tidligere arbejde med linien som fænomen og til Himlen over Langenæs. (Pris: 15,- kr. for kaffe) Aftensang kl. 19.00 5

RHINENS SIBYLLE et skuespil om Hildegard af Bingen Ved skuespiller Agnethe Bjørn, teateret Katakomben, og harpenist Signe Arnfeldt Bastiansen Tirsdag den 12. marts kl. 19.00 i sognegården Forestillingen starter den dag skriveren Volmar er død. Så publikum er med til en mindestund for en af Guds ydmyge tjenere på jorden. Den foregår i året 1173. Det er Hildegard af Bingen, en benediktinernonne i skuespilleren Agnethe Bjørns skikkelse, som denne dag vil fortælle om klosterliv i 1100-tallet og sit forhold til Volmar og desuden læse af sine egne skrifter. Skuespilleren Agnethe Bjørn, som gennem sin skuespillerkarriere har portrætteret flere store kvindeskikkelser, har denne gang taget fat på middelalderens store mystiker, Hildegard af Bingen. Hun var nonne, digter, komponist, billedkunstner, urtelæge og politiker. Hele sit liv fik hun visioner fra en ildfyldt kraft, og derved blev hun Guds talerør på jorden, en basun for hans mund. Agnethe Bjørn har beskæftiget sig med denne store kvindeskikkelse i flere år og skuespillet/det dramatiserede foredrag har hun selv skrevet og sat på scenen. Harpenisten Signe Arnfeldt Bastiansen medvirker med Hildegards guddommelige musik, englemusikken. (Pris: 15,- kr. for kaffe) PÅSKEOPTAKT tirsdag den 19. marts kl. 19.00 PÅ VINGER AF HÅB oratorium over Jesu ord på korset i nye klæder Til året påskeoptakt har vi inviteret trioen ZENOBIA, som vil nyfortolke dele af Lisbeth Smedegaard Andersens tekst. Erling Lindgrens originalmusik til oratoriet vil også kunne høres, men vi har ønsket at brede musikgenrerne under de tekster der nødvendigvis tilhører påskens problematik. ZENOBIA består af pianist, sanger, harmonika og lydanlæg, og de omfavner elementer af tango, folkemusik, jazz og pop på en yderst delikat og virkningsfuld måde. Zenobia optræder sammen med Århus Junior Kantori, Langenæskirkens kor, dirigenterne Christine Toft Kristensen og Dorte Tilma, samt kirkens præster. I lighed med foregående år inddrages en kunstnerisk installation i dialog med koncerten. 6

SLUT SULT Kasif Nakatenda var for underernæret til at få gavn af sin hivmedicin. To geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp har bogstavelig talt givet Kasif et nyt liv. Kasif ønsker held og lykke med Sogneindsamling 2013, så flere kan få hjælp Søndag den 10. marts har Langenæs Sogn og Folkekirkens Nødhjælp brug for frivillige indsamlere til kampen mod sult. Udviklingshjælp nytter og kampen mod fattigdom kan vindes. Men der er stadig meget at tage fat på. En af de helt store udfordringer er sult. 870 mio. mennesker lider af kronisk underernæring, og hvert 12. sekund dør et barn af sult. Sult og fejlernæring er verdens største sundhedsrisiko. Samtidig forstærker sult alle andre dårligdomme, fx sygdommen hiv/aids. Uden mad virker hiv-medicin ikke Kasif Nakatenda fra det sydlige Uganda var et svageligt og udmarvet barn. Da hun var 10 år, viste det sig, at hun var blevet smittet med hiv, da hun lå i sin mors mave. Både Kasif og hendes mor kom i gratis behandling med hiv-medicin. Men for at medicinen kan virke, skal patienten spise godt og regelmæssigt. Kasif og hendes mor brugte flere timer hver dag på at finde spiseligt ukrudt omkring landsbyen. Alligevel var der aldrig mad nok. I 2011, da Kasif var 16 år, fik hendes mor Foto: Peter Høvring to geder og en køkkenhave af Folkekirkens Nødhjælp. Samtidig fik moderen, Kasif og andre hiv-smittede i landsbyen undervisning i, hvordan man kan leve et godt liv med hiv. I dag sikrer køkkenhaven, at de får den sunde og varierede kost, de har brug for og som styrker deres immunforsvar. De har begge fået mere sul på kroppen, og ingen kan længere se, at de er syge. Faktisk har Kasif fået det så godt, at hun er begyndt at drømme om fremtiden. Vil du være med til at give verdens fattigste muligheder for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 10. marts hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg, tlf. 21 35 07 27 eller e-mail: hbr.langenaes@mail.dk 8

Jul og Nytår i Langenæsen Af dagtilbudsleder Jørgen Tingsgård Vi har haft en rigtig hyggelig julemåned i Langenæsen Børnene har været travlt optagede af at lave julegaver til deres familie. Børnene var delt op i små grupper med en voksen, så der var rigtig god tid til at fordybe sig i at arbejde med de kreative materialer. Alle børnehavebørn og de fleste vuggestuebørn fik lavet en eller flere gaver, som de fik med hjem, da de gik på juleferie. Vi har også været til vores årlige julegudstjeneste i Langenæskirken. Som sædvanlig var det en rigtig hyggelig dag, der blev afsluttet med en gang risengrød hjemme i Langenæsen. Forældrene blev ligeledes inviteret til julekaffe en eftermiddag, hvor vi sang På loftet sidder nissen med sin julegrød i kanon!! Traditionen tro var børnene med til at bage pebernødder og pynte vores juletræ. Og så var børn og voksne klar til at gå på juleferie. Nu efter nytår er vi igen gået i gang med vores aktivitetsgrupper. En aktivitetsgruppe består af ca. 9 børn, som ugentlig har en hel formiddag til en aktivitet sammen med to voksne. Her er der virkelig tid og rum til fordybelse, leg og læring. Langenæsen er en lille selvejende institution (beliggende på Langenæs Allé 54) med 45 børn i alderen fra 0 til 6 år. Institutionen er oprindelig oprettet af Langenæskirken, som vi stadig har et tæt forhold til, idet vi går til børnegudstjeneste til påske, høst og jul. Langenæsen har en hjemmeside: www. langenaesen.dk. Her kan interesserede klikke ind og få grundig information om vores daginstitution. 9

Marselisborg Hospital fylder 100 år Af Niels Kjær Den 31. maj 1913 blev Marselisborg Hospital indviet Hospitalet, der dengang lå udenfor byen omgivet af marker og kolonihaver, var indrettet dels til epidemiske sygdomme som fx skarlagensfeber og difteritis, dels til patienter med hud- og kønssygdomme. Smitsomme sygdomme har naturligvis altid udgjort en betydelig sundhedsfare især i tæt befolkede byområder. Før 1913 havde Aarhus By kun haft et gammelt og utidssvarende epidemi-sygehus liggende i Ny Munkegade (dér hvor Samsøgades Skole ligger i dag). Nu fik byen et moderne og venligt sygehus, opført som en hel lille landsby af røde huse beliggende i en park. Hele byggeriet, som blev forestået af arkitekt Thorkel Møller, kostede ved opførelsen 830.000 kr. Da Langenæskirken blev bygget, blev Marselisborg Hospital i 1966 en del af Langenæs Sogn. Helt frem til 1992 fungerede hospitalet som et selvstændigt sygehus. Det blev i flere omgange udvidet og moderniseret, men bevarede trods alt sit oprindelige præg. Sygehuset fik ny betydning, da AIDS og HIV i 1980 erne blev en truende del af hverdagen i Danmark. I 1992 blev Marselisborg Hospital administrativt lagt ind under Århus Kommunehospital, men fortsatte frem til 2001 som epidemi-sygehus. I 2001 blev alle sygehusene i Aarhus imidlertid sammenlagt under fællesnavnet Aarhus Sygehus, og epidemi-afdelingen blev overflyttet til Skejby. I dag fungerer det tidligere epidemisygehus derfor som et genoptrænings- og rehabiliterings-center under navnet Marselisborg Centret. Det er siden 1. januar 2007 blevet drevet af Region Midtjylland og fungerer nu også som hjemsted for en lang række handicap-organisationer. Hospitalsparken ligger heldigvis stadig som en fredfyldt oase midt i storbyen. 10

Sognetur til Sanden Bjerggaard den 27. - 31. maj Sanden Bjerggaard ligger ved Slette Strand. Her er gode muligheder for at opleve den smukke natur og udsigt ud over Jammerbugten. Programmet vil indeholde udflugter ud i det smukke Nordjylland, og god mad og hygge på Sanden Bjerggaard. Et detaljeret program med tilmeldingsblanket forventes færdigt i løbet af marts og kan afhentes i kirken. Tilmelding: tidligst den 3. april kl. 10 til sognemedhjælper Hanne Raabjerg i Langenæskirken. Turledere: Hanne Raabjerg, Bente Madsen og FRIVILLIGAFTEN Alle frivillige ved Langenæskirken inviteres til en oplevelse tirsdag den 14. maj. Vi kan godt afsløre nu at aftenen kommer til at foregå et andet sted end i Langenæskirken. Så hvis du er frivillig ved kirken vil vi opfordre dig til at reservere denne aften. Gudstjeneste i det fri At pinsen den er lysegrøn og bøgeskoven underskøn. Sådan lyder en linje i en af Johs. Johansens pinsesalmer om alt det liv, der spirer i foråret. Pga. foråret og pinse holder vi gudstjeneste i det fri mandag den 20. maj, 2. pinsedag kl. 10.00 i Langenæskirkens have. Sølvbryllupsorkesteret, som består af blæsere og jævnligt øver i kirken, spiller til gudstjenesten. 11

Årets konfirmander har den 9.-10. november 2012 haft sleep-in weekend i Langenæskirken de har malet det årlige kæmpemaleri, denne gang med opvækkelsen af Lazarus som motiv. Og så omdannede de Langenæskirken til gymnastik- og sovesal De skal konfirmeres søndag den 28. april 2013. LANGENÆSKIRKENS JULEMARKED SIGER MANGE TAK FOR GAVER: Apoteket, Skt. Lukas Arkitekt Per Kristensen Bedemand Kjeld Andersen Bedemand H.J. Madsen Bog og Idé, Vibycenteret Frokostspecialisten Langenæsbageren Let Køb Løgten Tømrer- og snedkerforretning A/S Malermester Broe Andersen, Harlev MB&K - Kirkelys Super Best Viby El Viby VVS og Blik Østergaard Blomster Overskuddet går til Langenæskirkens menighedspleje. FAMILIEGUDSTJENESTE tirsdag den 9. april kl. 17.30 ved - med fortælling og sang - fællesspisning efter gudstjenesten i sognegården (børn gratis, voksne 25 kr.) 12

Besøg fra Burkina Faso Tirsdag den 23. april kl. 19.00 kommer der to kvinder fra foreningen M Balla Sukaabe i Gorom-Gorom, Burkina Faso til Langenæskirken. De kommer som en del af den kulturudveksling der i mange år har foregået mellem Gorom-Gorom og Danmark. Kvindemuseet i Århus har inviteret kvinderne i forbindelse med en udstilling om et projekt i Gorom-Gorom i Burkina Faso. Gorom-Gorom ligger i en af Burkino Fasos fattigste provinser og kun de færreste går i skole og mindre en femtedel kan læse og skrive. M balla Sukaabe består af ca. 80 kvinder, hvoraf mange selv har børn, har taget ca. 165 børn til sig. Mange af disse børn er forældreløse, fordi deres egne forældre ikke er i stand til at tage sig af dem og andre forældre er døde af bl.a. aids. Initiativet til dette er kommet fra kvinderne selv og de driver også hele projektet på alle niveauer. Kvinderne som arbejder ulønnet, sikrer børnenes skolegang, mad, tøj og medicin og andre livsfornødenheder. Projektet tjener til dette ved bl.a. at lave tekstilarbejder, folkekunst, brugskunst, krydderier, te mv. som de sælger. Men de har også siden 2003 fået hjælp fra den danske forening Red børnene i Gorom-Gorom. I månederne februar, marts og april er Vivian Maria Nørholm i praktik hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Hun er med ved forskellige arrangementer i huset. Hun går på Diakonhøjskolen i Højbjerg. 13

Langenæskirkens arrangementer Tirsdag den 5. marts kl.19.00 Aftensang kl. 19.00 kl. 19.30: HIMLEN IND LYSET NED BLIKKET UD et foredrag om kunst og arkitektur til Langenæskirken. Se mere s. 5 Ved billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen Søndag den 10. marts kl. 11.00 Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp. Se mere s. 8 Tirsdag den 12. marts kl. 19.00 RHINENS SIBYLLE, et skuespil om Hildegard af Bingen. Se mere s. 6 Ved skuespiller Agnethe Bjørn, teateret Katakomben, og harpenist Signe Arnfeldt Bastiansen (Pris: 15,- kr. for kaffe) Tirsdag den 19. marts kl. 19.00 Påskeoptakt. Den store koncertbegivenhed som Langenæskirken har efterhånden har tradition for at indlede påsken med som pendant til julens 9 læsninger. Se mere s. 6-7 Tirsdag den 9. april Familiegudstjeneste kl. 17.30 Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr.. Gratis for børn) Se mere s. 12 Tirsdag den 23. april kl. 19.00 Besøg fra Burkina Faso. Se mere s. 13 Tirsdag den 14. maj Frivilligaften der sendes indbydelser ud til alle frivillige. Se mere s. 11 Søndag den 20. maj kl. 10.00 2. Pinsedag gudstjeneste i det fri. Se mere s.11 Mandag den 27. 31. maj Sognetur til Sanden Bjerregård. Se mere s.11 Løbende arrangementer Sykreds Mødes hver anden torsdag i ulige uger kl.10.00 Litteraturkreds Mødes den 1. torsdag i måneden kl. 14. Evt. spørgsmål kan rettes til sognemedhjælper Hanne Raabjerg. tlf. 21 35 07 27. Langenæsklubben Mødes hver mandag kl. 14. Program kan fås i kirken eller ses på hjemmesiden. Langenæskirkens besøgstjeneste Ønsker du at besøge et andet menneske eller har du behov for besøg er du velkommen til at henvende dig til: Sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf. 21 35 07 27, mail: hbr.langenaes@mail.dk OBS! Ved kirkebladets deadline er datoerne for de kommende menighedsrådsmøder endnu ikke besluttet. De vil blive slået op på opslagstavlerne i kirken og på hjemmesiden. 14 Læs mere på www.langenaeskirken.dk

Arrangementer i nabosognene Sct. Lukas Kirke Foredragsrække om Søren Kierkegaard i anledning af 200 års jubilæet Med Kierkegaard i kirken og i det daglige liv v. Monica Papazu, mag.art Torsdag den 21. marts kl. 19.30 Den folkelige og enfoldige Kierkegaard v. Anders Kingo, sognepræst og dr.theol Torsdag den 25. april kl. 19.30 Musikgudstjeneste med Musique des Etoiles Søndag den 3. marts kl. 16 Musique des Etoiles er et dansk ensemble bygget op omkring det unikke schweiziske instrument HANG, der er en krydsning mellem en gong, en steel pan og det indiske instrument, gatham. Benjamin Barfod er en ung, fremragende musiker, der som en af de få behersker en HANG. Med sig i ensemblet har han Hans Barfod på saxofon og Anja Præst Mikkelsen på basklarinet. Sammen improviserer de med intuitiv, poetisk musik. Et år med pilgrimsvandring Søndag den 3. marts kl. 8.00 Søndag den 7. april kl. 11.30 Søndag den 5. maj kl. 11.30 I hele 2013 vil Skt. Lukas Kirke invitere til en månedlig pilgrimsvandring den første søndag i måneden. Målet er Moesgaard Stavkirke og ruten er ca. 20 km. Koncert Prinsens Musikkorps med vindere af solistkonkurrence Fredag den 15. marts kl. 19.30 Det er tre spændende, unge solister fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, der står på scenen sammen med Prinsens Musikkorps, når Skt. Lukas Kirke slår dørene op til koncert med fremtidens klassiske musikstjerner: trompetisten Juan Pablo Muñoz, basbasunisten Søren Lahn Sloth og Sidsel Lund, der spiller flugelhorn. Natkirke i Skt. Lukas Torsdag den 7. marts Torsdag den 4. april Torsdag den 2. maj Kirken er hver gang åben fra kl. 19 23. Gennem aftenen vil der være levende musik og en café ovre i sognehuset. Kl. 21 er der nadverandagt. Kl. 22.30 er der aftenbøn Bibelmeditation Mandag den 18. marts kl. 17 Mandag den 15. april kl. 17 Mandag den 6. maj kl. 17 Velkommen til en fælles fordybelse i udvalgte tekster fra Bibelen. Igennem stilhed og samtale udforskes tekstens budskab til mennesker i dag. Sct. Pauls Kirke Koncertopførelse af J.S. Bach kantate nr. 147: Herz und Mund und Tat und Leben samt G.F. Händels Dixit Dominus messe. Søndag den 17. marts kl. 15.00 Medvirkende er Sct. Pauls Cantori, solister herfra og et kammerorkester bestående af musikere fra Aarhus, Aalborg og Odense Symfoniorkester under ledelse af Thomas Kristian Nielsen. Billetter til koncerten fås for 60,- kr. ved indgangen eller i forsalg på billetnet.dk / tlf. 70 15 65 65 / posthuset Påskeaftensmesse v. Flemming Baatz Kristensen Lørdag d. 30. marts kl. 21.00 En anderledes sanselig gudstjeneste mellem Langfredag og Påskemorgen, hvor opstandelsens lys langsomt vil skinne igennem, og natten blive til dag. Foredragsaften med atomfysiker Lars Andersen Onsdag d. 10. april kl. 19.30 Gudspartikler, moderne videnskab og tro. En aften om hvordan atomfysiker Lars Andersen fra Århus Universitet finder mening og helhed i den kristne tro i sammenhæng med / på trods af den nyligt opdagede Higgspartikel kaldet Gudspartiklen og anden moderne fysik. Gratis entré, kaffe m. brød 20,- Formiddagshøjskolen i Sct. Pauls sognehus byder denne sæson på en foredragsrække om De mange hellige og (u-)almindelige kirker Formiddagshøjskolen kan besøges til enkelte foredrag eller man kan købe et partoutkort til hele forløbet. Ud over kirkens præster har Erling Tiedemann, tidligere formand for Etisk Råd samt amtsborgmester og katolik, gæstet formiddagshøjskolen i denne sæson den 26. feb., og fader Paul Sebbelov, præst i den ortodokse kirke, kommer den 30. april og taler om den ortodokse kirke en anden verden? Kaffe fra kl. 10.00 og efterfølgende en god frokost. Pris: 65,- pr. gang. Enhver er velkommen. Gudstjenester i sognet Marts Tirsdag den 19. kl. 10.30 Plejeboligerne Augustenborggade April Tirsdag den 23. kl. 10.30 Plejeboligerne Augustenborggade Maj Tirsdag den 21. kl. 10.30 Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 19. kl. 13.00 Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 20. kl. 15.00 Langenæshus Tirsdag den 23. kl. 13.00 Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 24. kl. 15.00 Langenæshus Tirsdag den 21. kl. 13.00 Plejeboligerne Husumvej Ingen gudstjeneste i Langenæshus i maj. Bemærk datoerne gudstjenesterne er ikke som vanlig i den sidste uge i måneden. 15

Gudstjenester Marts Søndag den 3. kl. 10.00 3. s. i fasten. Luk. 11,14-28 Kirkefrokost Tirsdag den 5. kl. 19.00 Aftensang Søndag den 10. kl. 10.00 Midfaste. Johs. 6,1-15 Kirkefrokost Søndag den 17. kl. 10.00 Kirsten Dalager Buur Mariæ bebudelse. Luk. 1,26-38 Tirsdag den 19. kl. 19.00 Påskeoptakt Onsdag den 20. kl. 10.15 Påskegudstjeneste for børn Anne Ahlers Søndag den 24. kl. 10.00 Palmesøndag. Matt. 21,1-9 Torsdag den 28. kl. 10.00 Skærtorsdag. Matt. 26,17-30 Fredag den 29. kl. 10.00 Langfredag. Lidelseshistorien Søndag den 31. kl. 10.00 Påskedag. Mark. 16,1-8 April Mandag den 1. kl. 10.00 2. påskedag. Luk. 24,13-35 Søndag den 7. kl. 10.00 1. s.e. påske. Johs. 20,19-31 Tirsdag den 9. kl. 17.30 Familiegudstjeneste Søndag den 14. kl. 10.00 2. s.e. påske. Johs. 10,11-16 Søndag den 21. kl. 10.00 3. s.e. påske. Johs. 16,16-22 Fredag den 26. kl. 10.00 Bededag. Matt. 3,1-10 Søndag den 27. kl. 10.00 4. s.e. påske. Konfirmation Maj Søndag den 5. kl. 10.00 5. s.e. påske. Johs. 16,23b-28 Torsdag den 9. kl. 10.00 Kristi himmelfarts dag. Mark. 16,14-20 Søndag den 12. kl. 10.00 6. s.e. påske. Johs. 15,26-16,4 Søndag den 19. kl. 10.00 Pinsedag. Johs. 14,22-31 Mandag den 20. kl. 10.00 2. pinsedag. Johs. 3,16-21 Gudstjeneste i kirkens have Søndag den 26. kl. 10.00 Trinitatis søndag. Johs. 3,1-15 Kirkebil til Langenæskirken Kirkebilen kører ved alle søn - og helligdage efter følgende plan: Augustenborggade 25 og 27 kl. 9.40 og derefter videre til nr. 21A Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: 86147423, hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter. Der kan også bestilles kirkebil til tirsdagsgudstjenester, aftensang, foredrag m.m. ved at ringe til kirkekontoret.