ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi



Relaterede dokumenter
Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering

Standardværdikatalog - logbog 2017 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Liste med standardværdikatalogets 0-værdier.

Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

Standardværdikatalog Nyhedsbrev Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdikatalog for energibesparelser

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdier Indhold

Catalogue of standard measures. - the approach adopted in Denmark

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Installationer - besparelsesmuligheder

Kvik-tjek af husets energitilstand

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog - logbog 2019 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Standardværdikatalog for energibesparelser

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Prisliste EOF OR fra 1. april 2013

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Standardværdikatalog for energibesparelser

EOF OR Prisliste gældende for 2013

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder

Ændringer Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:

Standardværdikatalog for energibesparelser

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Ansøgning-kontrakt om tilskud

EOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Standardværdikatalog for energibesparelser

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder.

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: september

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Standardværdikataloget

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering

Checkliste for nye bygninger

Energispare tiltag, standardværdier og tilskud

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe

Beregning af energibesparelser

Energirenovering af etagebyggeriet

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Checkliste for nye bygninger BR10

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 2011

Standardværdikatalog for energibesparelser

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Standardværdikatalog for energibesparelser

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Transkript:

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg af klinker) er uden egentlig varmeisolering. Fundamentet soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af beton m/u kuldebro s afbrydelse, isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Beton Beton med kuldebro s afbrydelse Isoleret hulmur 21 kwh/m 12 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 36 kwh/m 23 kwh/m Let ydervæg 44 kwh/m 28 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 24 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 15 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6 eller Dæk 10 Baggrundsberegninger: Bilag f 3 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk uden isolering - Isolering af letbeton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg af klinker) er uden egentlig varmeisolering. Fundamentet beton soklen er af letbeton/lecabeton, og isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016 1

Valg af Fundament af letbeton isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Isoleret hulmur 6 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 12 kwh/m Let ydervæg 13 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 8 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 16 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6 eller Dæk 10 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 8 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk med trægulv isoleret med 30 50 mm - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket er udført som trægulv på strøer på beton, isoleret med 30 50 mm. Fundamentet beton soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af beton m/u kuldebro s afbrydelse, isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Beton Beton med kuldebro s afbrydelse Isoleret hulmur 7 kwh/m 6 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 15 kwh/m 13 kwh/m Let ydervæg 11 kwh/m 8 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016 2

SV 9 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 17 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Værdien kan ikke kombineres med Dæk 7 eller Dæk 11 Baggrundsberegninger: Bilag f 3 9 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk med trægulv isoleret med 30 50 mm - Isolering af letbeton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Terrændækket er udført som et trægulv på strøer på beton, isoleret med 30 50 mm. Fundamentet soklen er af letbeton/lecabeton, og isoleres udefra med min. 100 mm isolering fra overkant sokkel til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK. Fundament af letbeton isoleres med 100 til 200 mm isolering. Værdien tager udgangspunkt i 3 typiske ydervægskonstruktioner. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. fundament Isoleret hulmur 3 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 7 kwh/m Let ydervæg 6 kwh/m Standardværdien er beregnet ud fra en vægtet fordeling af konstruktionerne SV 4 kwh/m fundament Prioriteringsfaktor Værdien kan ikke kombineres med Dæk 7 eller Dæk 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 4 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016 3

Levetid for forbedringen ID: Dæk 18 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk - Tillæg til Isolering af fundament i forbindelse med udvendig isolering tunge ydervægge Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Standardværdien gælder konstruktioner af terrændæk og fundamenter: Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 og Dæk 17. Soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering i sammenhæng med udvendig isolering af tunge ydervægge: Hulmur, mur, letbeton og beton. Isoleringen udføres ubrudt til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ- værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK Fundament isoleres med 100 til 200 mm isolering i sammenhæng med den udvendige isolering af ydervæggen. Ydervægge efterisoleres med 150 til 300 mm. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. Isoleret hulmur 30-32 kwh/m Muret, letbeton el. evt. beton ydervæg 32 kwh/m SV 32 kwh/m fundament og ydervæg Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen ID: Dæk 19 Afhængigt af terrændækkets og fundamentets konstruktion kan værdien lægges sammen med Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 eller Dæk 17. Den samlede værdi udregnes derpå for bygningen. Værdien kan kombineres med værdier for udvendig isolering: Ydervæg 2, 6, 7, 8, 10, 11 eller 12 Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6, 7, 10 eller 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 32 kwh/m fundament og ydervæg 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Terrændæk - Tillæg til Isolering af fundament i forbindelse med udvendig isolering lette ydervægge Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016 4

Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Standardværdien gælder konstruktioner af terrændæk og fundamenter: Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 og Dæk 17. Soklen, isoleres udefra med min. 100 mm isolering i sammenhæng med udvendig isolering af lette ydervægge. Isoleringen udføres ubrudt til min. 60 cm s dybde under terræn. Standardværdien er baseret på Energiløsningen fra Viden Center for Energibesparelser i bygninger: Efterisolering af sokkel. Standardværdien er beregnet ud fra linietab, og er angivet pr. løbende m fundament. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,032 W/mK til 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,038 W/mK Fundament isoleres med 100 til 200 mm isolering i sammenhæng med den udvendige isolering af ydervæggen. Ydervæggen efterisoleres med 200 300 mm. Eksisterende ydervæg: Besparelse pr. løbende m. Let væg isoleret med 75 125 mm 24 kwh/m Let væg isoleret med 150 mm 21 kwh/m SV 24 kwh/m fundament og ydervæg Prioriteringsfaktor Levetid for forbedringen Afhængigt af terrændækkets og fundamentets konstruktion kan værdien lægges samen med Dæk 14, Dæk 15, Dæk 16 eller Dæk 17. Den samlede værdi udregnes derpå for bygningen. Værdien kan kombineres med værdier for udvendig isolering: Ydervæg 2 eller 7 Værdien kan ikke kombineres med Dæk 6, 7, 10 eller 11 Baggrundsberegninger, Bilag f 3 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Dæk mod kælder, krybekælder og jord dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016 5

ID: Ydervæg 13 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Standardværdi Prioritetsfaktor Levetid for forbedringen Hulmursisolering af mangelfuldt isolerede hulmure Generelle forudsætninger for er klimaskærm (Tage, ydervægge, vinduer, etageadskillelser) Bilag a. Konstruktionen er med ringe varmeisolering: 25 mmm indlagt i 30 cm hulmur, ikke kompakt indblæsning spindelvæv, indblæsning med lommer eller indblæsning der er faldet sammen i 30 cm eller 35 cm hulmur. (30 cm hul mur 10% udmuret, 35 cm kanalmur 30-40% udmuret). Muren forbedres ved efterblæsning af granuleret isoleringsmateriale i hulrum: Op til 80 mm isolering i 30 cm mur og ca. 120 mm i 35 cm mur. Isoleringsmaterialer med λ-værdi fra 0,04 W/mK til 0,044 W/mK. Standardværdien er baseret på λ 0,04 W/mK. Standardværdien er baseret på den grå markering Efterblæst U-værdi før op til W/m² C 80 / 120 mm 30 cm hulmur, 25 mm indlagt (typisk BR61 eller 72) 1,0 27 SV 30 cm hulmur med mangelfuld indblæsning 1,0 27 kwh/m² 36 cm kanalmur med mangelfuld indblæsning 1,2 28 SV. 27 Baggrundsberegninger, Bilag C, version1.5 27 kwh/m2 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse 1,5 for Olie og naturgas Bygningsisolering holder typisk i konstruktionens eller bygningens levetid. Ved rentabilitetsberegninger anvender BR15 (kapt. 6, tabel 1) 40 år for efterisolering af bygningsdele Kan udelukkende anvendes i boligbyggeri Ydervægge dokumentation for er. Version 3 (August 2015). Gældende fra 01.01.2016. 1

Ref.: VP 43 Varmepumper / Ikke kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (80/100) + 2.200 kwh (100-0) / 100 / (80/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (80/100) = 14.897 kwh Besparelsen bliver således: 27.195 kwh/år 14.897 kwh/år = 12.298 kwh/år Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 12.298 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 43: Ikke-kondenserende gaskedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 44 Varmepumper / Ikke kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (85/100) + 2.200 kwh (100-0) / 100 / (85/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (85/100) = 14.301 kwh Besparelsen bliver således: 23.220 kwh/år 14.301 kwh/år = 8.919 kwh/år Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år 8.919 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 44: Ikke-kondenserende gaskedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 45 Varmepumper / Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Forudsætninger for den aktuelle Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfarringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (95/100) + 2.200 kwh (100-0) / 100 / (95/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (95/100) = 13.296 kwh Besparelsen bliver således: 20.130 kwh/år 13.296 kwh/år = 6.834 kwh/år Værdi 6.834 kwh/år/stk. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 45: Ældre kondenserende gaskedel suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 46 Varmepumper / Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Forudsætninger for den aktuelle er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ny kondenserende gaskedel i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en eksisterende kondenserende hybridforberedt gaskedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Det antages at den installerede hybridforberedte gaskedel er en nyere kondenserende gaskedel. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigeret erfaringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977(e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Den allerede installerede hybridforberedte gaskedel har samme effektivitet som en nyere kondenserende gaskedel. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (100/100) + 2.200 kwh (100-0) / 100 / (100/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (100/100) = 12.870 kwh Besparelsen bliver således: 19.480 kwh/år 12.870 kwh/år = 6610 kwh/år 6.610 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 46: Installeret hybridforberedt gaskedel suppleres med ad-on hybrid luft/vand varmepumpe Ref.: VP 47 Varmepumper / Ældre kondenserende gaskedel udskiftes til hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand varmepumpe Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra gas til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. gaskedler og varmepumper Ældre kondenserende gaskedel udskiftes med samlet hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra gas til løsninger med hybridvarmepumpe. Til beregning af den tidligere gaskedelinstallation er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Forudsætninger for den aktuelle For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende gaskedel i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ny kondenserende gaskedel og en luft/vand varmepumpe samlet i et kabinet. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning. Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmt brugsvands produktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo) Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold: Der skelnes for data opsamlet i projektet ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Følgende effektiviteter er antaget for kedler i hybridløsninger (kilde: korrigerede erfaringsdata fra DGC): En virkningsgrad på 100% vælges for nyere kondenserende gaskedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 95% vælges for en ældre kondenserende gaskedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 80% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 85% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 0% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 0 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 0 / 100 / 2,56 + (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (100/100) + 2.200 kwh (100-0) / 100 / (100/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-0) / 100 / (100/100) = 12.870 kwh Besparelsen bliver således: 20.130 kwh/år 12.870 kwh/år = 7260 kwh/år 7.260 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden anslås til 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 47. Ældre kondenserende gaskedel udskiftes med samlet hybridløsning indeholdende gaskedel og luft/vand VP Varmepumpe dokumentation for er. Version 3. Gældende fra 01 januar 2016.

Ref.: VP 48 Varmepumper / Ikkekondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe Generelle forudsætninger vedr. oliekedler og varmepumper Forudsætninger for den aktuelle Ikke-kondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet af Teknologisk Institut. I tabel 37 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). For væske/vand og luft/vand varmepumper, samt for hybridløsninger benyttes en varmtvandsbeholder på 180 liter. Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Det antages at den ældre brugsvandstank også udskiftes. For en nyere varmtvandsbeholder udgør varmetabet fra beholderen 1,90 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_180 liter_vp.xls ). Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Teknologisk Institut skønner, at 50 % af varmetabet fra beholderen, som udgør 291 kwh/år, nyttiggøres. Varmepumpen skal opfylde kravene i BR 15, som svarer til kravene i Eco design. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for en ældre kondenserende oliekedel angivet i tabel 33 og forbruget for en hybridløsning indeholdende en ældre kondenserende oliekedel og en luft/vand varmepumpe. Nedenstående værdier gælder for VP og kedel i hybridløsning. Effektivteten (e VP_opvarm) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for rumvarmeproduktion. Tallet er erfaringsbaseret fra projektet Demonstrationsprojekter om varmepumper eller andre VE-baserede opvarmningsformer udført fra 2013-2015 bevilliget af Energistyrelsen (Ref. ENS-VP_Demo). Den i projektet opsamlede data er for Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016. 1

hybridinstallationer indeholdende gaskedler. Effektiviteten for varmepumpen antages dog også at være repræsentativ for hybridløsninger indeholdende oliekedler. Effektivteten (e VP_VBV) for luft/vand varmepumpedelen i hybridløsningen sættes til 2,56 for varmtbrugsvandsproduktion. Tallet er erfaringsbaseret (Ref. ENS-VP_Demo). Den i projektet opsamlede data er for hybridinstallationer indeholdende gaskedler. Effektiviteten for varmepumpen antages dog også at være repræsentativ for hybridløsninger indeholdende oliekedler. Note ang. effektiviteten for varmepumpen under de forskellige driftsforhold. Der skelnes for data opsamlet i ENS-VP_Demo ikke imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning. Fremløbstemperaturen vil dog ofte i huse med hybridvarmepumper være tæt på temperaturen af det varme brugsvand en stor del af tiden. Dette sammenholdt med det faktum at den fra projektet beregnede effektivitet afspejler en naturlig fordeling imellem rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning gør at denne effektivitet bruges for begge opvarmningsformål. Effektiviteten for rumopvarmning og varmt brugsvandsopvarmning via varmepumpen beregnet ud fra projektet er fundet for olie- og gaskedler der suppleres med universal ad-on hybridvarmepumper. Dog antages effektiviteten at kunne benyttes i forbindelse med oliekedler der suppleres med universal ad-on hybridvarmepumper. Ud fra en betragtning om at den kondenserende kedel kører i den kolde del af fyringssæsonen og blot producerer rumvarmevælges kedlens virkningsgrad ved varmeproduktion med olie at til en værdi tæt på en typisk fuldlastvirkningsgrad. En virkningsgrad på 97% vælges for nyere kondenserende oliekedler under drift (e kedel). En virkningsgrad på 94% vælges for en ældre kondenserende oliekedel under drift (e kedel). En virkningsgrad på 86% vælges for en ældre ikke-kondenserende kedel fra før 1977 (e kedel). En virkningsgrad på 90% vælges for en ikke-kondenserende kedel fra 1977 eller nyere (e kedel). Virkningsgraden dækker både over rum- og varmt brugsvandsopvarmning. Den allerede installerede hybridforberedte oliekedel har samme effektivitet som en nyere kondenserende oliekedel. Det antages baseret på erfaring fra ENS-VP_Demo og DGC at varmepumpedelen dækker 70 % (% VP_opvarm) af rumvarmebehovet og 100% (% VP_VBV) af den varme brugsvandsproduktion. Den resterende del af rum- og varmt brugsvandsopvarmningen sker da via gaskedlen. Elforbruget til varmepumpen beregnes således: (Q varme, netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) % VP_Opvarm/100 / e VP_opvarm + Q vand, netto % VP_VBV / 100 /e VP_VBV + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) % VP_VBV / 100 /e VP_VBV Bruttoenergiforbruget til kedlen beregnes via: (Q varme. netto (0,5 P tab, beholder ΔT 8.760)/1000) (100 - % VP_Opvarm) / 100 / (e kedel/100) + Q varme, netto * (100 - % VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) + (P tab, beholder ΔT 8.760/1000) (100-% VP_VBV) / 100 / (e kedel/100) Elforbruget til hybrid varmepumpen er således: (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) 70 / 100 / 2,56 + 2.200 kwh 100 / 100 / 2,56 + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) 100 / 100 / 2,56 + (17.700 kwh (0,5 1,90 W/K (55 20) K 8.760)/1000) (100-70) / 100 / (86/100) + 2.200 kwh (100-100) / 100 / (86/100) + (1,90 W/K (55 20) K 8.760/1000) (100-100) / 100 / (86/100) = 11.397 kwh Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016. 2

Værdi Forudsætninger for levetid: >15 år Forudsætninger for prioritetsfaktor: 1,5 Besparelsen bliver således: 27.195 kwh/år 11.397 kwh/år = 15.798 kwh/år 15.798 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR15, Bilag 6, Tabel 1, kan levetiden for varmepumpedelen anslås til 20 år. Kedlens restlevetid (og herved systemets samlede levetid) kan ved installation med varmepumpen være lavere end de 20 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 5. Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m2, hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m2. Tabel 48: Ikke-kondenserende oliekedel fra før 1977 suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Ref.: VP 49 Varmepumper / Ikkekondenserende oliekedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe Ikke-kondenserende oliekedel fra 1977 eller nyere suppleres med universal ad-on hybrid luft/vand VP Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til hybridvarmepumpe. Varmepumpe dokumentation for er. Version 3 (august 2015). Gældende fra 1. Januar 2016. 3