Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. 5. december 2017

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Økonomisk analyse. Faldende forventninger til den danske efterspørgsel

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Økonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood

Økonomisk analyse. Tegn på bedring for agroindustrien. - Konjunkturbarometrets glidende gennemsnit stiger for første gang i fem. 17.

Økonomisk analyse. Forbrugerne er åbne for at grille udenfor sæsonen

Danskerne bruger flere penge på julevinen end hverdagsvinen


Økonomisk analyse. Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme. 8. marts 2016

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Danskerne vil have vækst

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Sandheden om indkøbskurven

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Halloween er børnenes fest

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Myte om forbruget af kød

Økonomisk analyse. Forbrugerne ønsker en genvej til den hjemmelavede mad

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Transkript:

Økonomisk analyse 26. november 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ingen jul uden fugl og flæsk Danskerne holder fast i traditioner, når det kommer til julemenuen. Anden er den mest populære spise juleaften, efterfulgt af flæskestegen. Det er særligt på Sjælland og I Region Nordjylland, at flæskestegen kommer på bordet juleaften. Highlights: - Ca. 72 pct. spiser and juleaften og ca. 56 pct. flæskesteg. - Flæskestegen er mest populær på Sjælland og I Region Nordjylland. - Ca. 56 pct. køber kødet til juleaften i et supermarked, og ca. 26 pct. køber det hos slagteren. - 9 ud af spiser rødkål til jul, flest blandt de 5-7 årige. - Region Hovedstaden er den region hvor rådkålen hyppigst er hjemmelavet (ca. 36 pct.). 72 pct. af danskerne spiser and juleaften Julemenu ren tradition eller plads til fornyelse? Når danskerne sætter sig til bordet den 24. december, vil menuen, ifølge Landbrug & Fødevarers nye befolkningsundersøgelse, byde på traditionelle danske julespecialiteter. Danskernes favorit er juleanden, der serveres i ca. 72 pct. af de danske hjem, mens andenpladsen indtages af flæskestegen, der indgår i menuen i ca. 56 pct. af de danske hjem. Hvad planlægger du at spise juleaften? 8 7 6 5 4 3 And Flæskesteg Gås Kalkun Andet Ved ikke Spiser ikke kød

Ca. 64 pct. af dem, der spiser and spiser også flæskesteg juleaften Noget tyder imidlertid på, at mange har svært ved at vælge mellem anden og flæskestegen, for i ca. 64 pct. af de hjem hvor der serveres and, serveres der også flæskesteg. I ca. 14 pct. af de danske hjem spises der to andre klassiske julefugle, nemlig gås og kalkun. Der er imidlertid også blevet plads til et par mere utraditionelle juleretter i danskernes jul. Således svarer flere, at de skal spise vildt juleaften, mens nøddepostejen tilsyneladende er vegetarenes foretrukne julespise. Sjællændere og nordjyder er gladest for svin Når julemaden kommer på bordet, er der flæskesteg i flere hjem i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland end i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Hvad planlægger du at spise juleaften? 8 7 6 5 4 3 And Flæskesteg Region HovedstadenRegion Sjælland Region SyddanmarkRegion Midtjylland Region Nordjylland Anm: Det har været muligt at angive flere svar Ca. 65 pct. af sjællænderne spiser flæskesteg Ca. 56 pct. køber julekødet i et supermarked og ca. 26 pct. hos slagteren I gennemsnit spiser ca. 65 pct. sjællanderene flæskesteg juleaften, det samme gør ca. 6 pct. af indbyggerne i Region Nordjylland. I Region Syddanmark er tallet ca. 49 pct., mens Region Midtjylland, med ca. 48 pct. ifølge undersøgelsen, er den mindst flæskestegsspisende region. Hvor kommer kødet fra? Når danskerne skal købe kødet til juleaften, køber de fleste det i et supermarked. Ca. 56 pct. af respondenterne, i Landbrug & Fødevarers undersøgelse, køber alt eller noget af kødet til deres juleaften i et supermarked. Andelen, der går til slagteren efter kødet til jul er ca. 26 pct., og ca. 8 pct. køber kødet enten i en gårdbutik eller direkte hos en landmand. Side 2 af 5

Hvor købes kødet til juleaften? 6 5 4 3 I et supermarked Hos en slagter I en gårdbutik Direkte ved en landmand Andet Ved ikke Flest i Region Sjælland juelhandler i supermarkederne Ca. 33 pct. i Region Nordjylland skal til slagteren til jul Der er, ligesom ovenfor, også regionale forskelle i hvor kødet til juleaften købes. Supermarkederne er mest populære blandt indbyggerne i Region Sjælland, hvor ca. 62 pct. køber alt eller noget af købet til juleaften i et supermarked. Andelen, der går i supermarkedet efter julekødet er lavest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, med ca. 53 pct. Indbyggerne i Region Nordjylland er dem, der hyppigst går til slagteren efter kødet til juleaften, dette planlægger ca. 33 pct. af indbyggerne i regionen. Andelen, som går til slagteren er lavest i Region Sjælland, her går ca. 16 pct. til slagteren efter kødet til juleaften. Blandt alle respondenterne i undersøgelsen svarede ca. 32 pct., at de køber kødet til juleaften et andet sted, end de køber kød resten af året. Hvor købes kødet til juleaften? 7 6 5 4 3 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I et supermarked Hos en slagter Direkte ved en landmand I en gårdbutik Andet Ved ikke Side 3 af 5

Man skal også have lidt grønt eller rødt Julemiddagen er ikke fuldendt bare med kød, der skal også en række forskelligt tilbehør på bordet, og her er rødkålen en klassiker - og den er ligeledes populær iblandt respondenterne i Landbrug & Fødevarers undersøgelse. Flest blandt de 5-7 årige spiser rødkål til jul 9 ud af spiser rødkål til jul, nærmere bestemt gælder dette for ca. 92 pct. af de adspurgte. Den lilla kål er populær i alle aldersgrupper, men særligt blandt de ældste respondenter i undersøgelsen. Således svarer ca. 86 pct. af de 18-34 årige, ca. 92 pct. af de 35-39 årige og ca. 96 pct. af de 5-7 årige, at de spiser rødkål i forbindelse med julen. Andelen som spiser rødkål til jul 18-34 år 35-49 år 5-7 år 95 9 85 8 75 Hjemmelavet eller fra glas? Det må naturligvis være en smagssag, hvad der er bedst - den hjemmelavede eller den færdiglavede. I undersøgelsen svarer ca. 52 pct., at de køber færdiglavet rødkål til jul, og ca. 28 pct., at de laver den selv mens ca. 18 pct. gør begge dele. Laver du selv, eller køber du færdiglavet rødkål? 7 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 6 5 4 3 Laver selv Køber færdiglavet Begge dele Side 4 af 5

Hovedstaden laver hyppigst rødkålen selv Ca. 22 pct. er eller flere til juleaften Ovenstående tal dækker imidlertid over nogle regionale forskelle. I Region Hovedstaden er der således næsten lige mange, henholdsvis 36 og 37 pct., der selv laver rødkålen og som køber den. Omvendt er det i Region Nordjylland, her er andelen, der køber den færdiglavede rødkål, med ca. 65 pct., størst, mens andelen der laver rødkål slev, med ca. 17 pct. den laveste blandt regionerne. Hvor stort skal bordet være? Julen er for mange danskere en tradition, der festligholdes med familie og venner - og gerne mange af dem. Ca. 22 pct. af danskerne planlægger at holde juleaften med mindst personer. Dette betyder at der i Danmark vil blive afholdt ca. 8. juleaftener i 13. Størstedelen af danskerne vil holde juleaften, således svarer ca. 96 pct., at de planlægger at holde juleaften. Hvor mange personer planlægger du/i at være juleaften? 25 15 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 eller flere Holder ikke juleaften Metode Undersøgelsen er foretaget af Userneeds blandt repræsentativt udvalgte danskere i perioden 12. november til den 19. november 13. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk Malika Buhr Pedersen 3339 43 mpe@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Rasmus Vesterlund 3339 415 rve@lf.dk