Inuussutissarsiornermut Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked LOVPLIGTIG ARBEJDSMARKEDSREDEGØRELSE 2012-2013 N A A L A K K E R S U I S U T G R Ø N L A N D S S E L V S T Y R E
I N D H O L D 1. INDLEDNING 2. GRUNDLÆGGENDE MÅLSÆTNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET 2.1 Registrering af ledigheden 2011-2013 2.2 Uregistrerede ledige 2.3 Analyse af tendenser i ledigheden og beskæftigelsen 3. HANDLINGSPLAN FOR LEDIGE 2012-2013 3.1 Antal deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 og 2013 3.2 Handlingsplaner for ledige - resultater 3.3 Implementering af matchgruppesystemet 4. PIAREERSARFIIT 4.1 Bevilling, antal deltagere og resultater af undervisningen 5. PROJEKT KOMPETENCEUDVIKLING FOR UFAGLÆRTE - PKU 5.1 Bevilling og antal deltagere i PKU-kurser 2010-2013 5.2 Realkompetencevurdering - RKV 6. REVALIDERING 6.1 Antallet af revalidender og effekten af revalideringsindsatsen 7. MOBILITETSFREMMENDE YDELSE 7.1 Evaluering af flyttemønster i 2012 8. UDEFRAKOMMENDE ARBEJDSKRAFT 8.1 Antal udtalelser og tilsagn om arbejds- og opholdstilladelser 2010-2013 8.2 Effektivisering af udlændingeområdet 9. RÅSTOFSEKTOREN 9.1. Kompetencekrav i råstofindustrien 9.2 Igangværende råstofprojekter samt projekter med mulig eller forventet opstart i 2014-17 9.3 Olieefterforskningsaktiviteter 9.4 Underleverandører til storskalaprojekter 10. ILO-KONVENTIONERNE 11. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 11.1 Flaskehalse begrænser samfundets udvikling 11.2 Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 2
1. INDLEDNING Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked skal sikre, at erhvervslivet udvikler sig og Grønland går mod en stadig mere selvbærende økonomi. Udbuddet af arbejdskraft skal tilpasses de jobs, som virksomhederne har, nu og i fremtiden, både i forhold til råstofsektoren og dens underleverandører indenfor håndværk, service og transport og i forhold til de øvrige erhverv. Landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 slår fast at Naalakkersuisut er forpligtiget til at udarbejde en årlig gennemgang af arbejdsmarkedsindsatsen: 14. Landsstyret udarbejder årligt en rapport om arbejdsmarkedsindsatsen i det forløbne år og målsætninger for den kommende periode, herunder hvilken opfølgning, der skal iværksættes. Landets potentielle arbejdsstyrke er på omkring 31.500 mænd og kvinder, heraf mange med en kort eller ingen uddannelse. Kravene til arbejdsstyrken forandrer sig i disse år, både hvad angår behovet for kompetencer, i forhold til den geografiske placering og med henblik på mængden af arbejdstagere i forskellige faser. For at løse de opgaver, vi står overfor, skal flest mulige skal være aktive på arbejdsmarkedet til højest mulige indkomster. Lovpligtig arbejdsmarkedsredegørelse 2012-2013 gennemgår de områder, som Arbejdsmarkedsafdelingen i Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har arbejdet med i 2012-2013, og strækker sig ekstra ordinært over to år, på grund af regeringsskiftet i foråret 2013. Redegørelsen vil derfor blive endeligt opdateret med data fra hele 2013 i starten af 2014, når de endelige resultater foreligger. 2. GRUNDLÆGGENDE MÅLSÆTNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET De grundlæggende målsætninger på arbejdsmarkedsområdet har i 2012-2013 været; At sikre, at udbuddet af arbejdskraft geografisk og kompetencemæssigt tilpasses virksomhedernes behov, så erhvervslivet kan konkurrere på markedsvilkår. At ledige jobs i videst mulige omfang besættes med grønlandsk arbejdskraft, så skatteindtægter og viden forbliver i landet. At befolkningen i videst mulige omfang helt eller delvist bliver selvforsørgende og bidrager aktivt til samfundets økonomiske vækst samt til deres egen udvikling. Disse tre målsætninger har været ledetråden i Departementets arbejde med de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, men de problemstillinger, der karakteriserer arbejdsmarkedet, er ikke ukendte eller nye. Det er et vedvarende, stort og vigtigt arbejde, og derfor har især kompetenceløft og omskoling af befolkningen haft stort fokus i arbejdet, ligesom tiltag for at bekæmpe ledigheden har fået stor opmærksomhed. 2.1 Registrering af ledigheden 2011-2013 Behovet for bedre at kunne følge udviklingen i ledigheden er blevet stadig tydeligere i de seneste år. En arbejdsgruppe i Selvstyret besluttede derfor i 2011 sammen med Grønlands Statistik at arbejde mod månedlige opgørelser over ledigheden i landets byer og bygder, hvilket blev muligt fra januar 2013. Dermed er et meget vigtigt mål for en bedre strukturovervågning af ledigheden i landet nået. 3
Begrebet berørte af ledighed, som blev benyttet frem til udgangen af 2012, blev derfor i 2013 erstattet af begrebet registrerede arbejdssøgende. Begrebet registrerede arbejdssøgende fortæller, hvor mange personer der har henvendt sig på arbejdsmarkedskontorerne med ledighed som problem. Tallene viser kun personer, som har været ledige i hele den givne måned, og ikke personer, som i registreringsmåneden også har haft arbejde i kortere eller længere tid. Som det ses af Tabel 1, er ledigheden steget i 2011 og 2012, mens ledigheden viser et lille fald i marts og april 2013 og igen i september 2013. Der er dog tale om små tal, og tallene indeholder ikke ledige i bygder, som ikke blev registreret i årene inden 2013. Tallene viser, som traditionen byder, en større ledighed i vintermånederne, især i Qaasuitsup Kommunia, hvor tallet af berørte af ledighed halveres, når man sammenligner januar og juli. Markant er også et generelt fald i ledigheden i Kommune Kujalleq, fra 645 personer i januar 2011 til 400 i september 2013. De ledige er fortsat hovedsageligt ufaglærte. En beregning udført af konsulenthuset Copenhagen Economics i sommeren 2012 viste, at ca. 90% af de ledige er ufaglærte. Som ufaglært bliver det stadig sværere at finde beskæftigelse, fordi erhvervslivet i stadig højere grad efterspørger uddannet og faglært arbejdskraft. Tidligere undersøgelser fra 2011 udført for departementet viste desuden, at faglærtes og højtuddannedes ledighed fordeler sig jævnt over alle brancher, og må antages at være strukturel ledighed, dvs. ledighed betinget af naturlige jobskift og lignende. Tabel 2 viser registreringen af arbejdssøgende fra både byer og bygder, som blev indført af Grønlands Statistik i januar 2013. Tabel 1. Antallet af registrerede arbejdsøgende 2011, 2012 og 2013 i byerne eksklusiv bygder 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Qaasuitsup 1431 1090 1149 971 834 700 739 788 733 Qeqqata 631 581 575 539 473 443 462 479 404 Sermersooq 1275 1141 1110 1091 1105 1085 1164 1141 1057 Kujalleq 555 444 501 536 495 481 508 442 400 I alt 3892 3256 3335 3137 2907 2709 2873 2850 2594 - - - 2012 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Qaasuitsup 1397 1185 1355 1255 1017 773 655 724 686 791 877 1117 Qeqqata 537 505 513 470 423 374 375 405 403 462 545 517 Sermersooq 1198 984 1032 1006 949 1036 1015 1006 1.155 999 1.088 1073 Kujalleq 635 529 522 543 509 480 521 472 384 364 434 462 I alt 3767 3203 3422 3274 2898 2663 2566 2607 2628 2616 2944 3169 2011 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Qaasuitsup 1074 890 982 917 899 752 669 743 712 880 1.086 1172 Qeqqata 580 564 546 530 458 402 397 375 374 422 455 440 Sermersooq 988 887 919 894 856 814 860 865 831 905 997 1098 Kujalleq 645 556 572 502 475 457 486 536 485 453 528 563 I alt 3287 2897 3019 2843 2688 2425 2412 2519 2402 2660 3066 3273 på baggrund af data fra Grønlands Statistik, opdateret 20. okt. 2013 4
Tabel 2. Antallet af registrerede arbejdsøgende i 2013, byer og bygder 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Sermersooq 1437 1292 1265 1230 1246 1224 1301 1252 1147 Qeqqata 719 652 650 597 527 504 530 545 471 Qaasuitsup 2025 1456 1473 1362 1164 979 973 1047 982 Kujalleq 627 509 558 593 555 524 568 504 461 I alt 4808 3909 3946 3782 3492 3231 3382 3348 3061 - - - Kilde: Grønlands Statistik, opdateret 20. okt. 2013 2.2 Uregistrerede ledige Der er fortsat grupper af ledige, som ikke har noget incitament til at lade sig registrere på Arbejdsmarkedskontorerne, og som dermed heller ikke fremgår af ledighedsstatistikken. En af disse grupper er unge under 18 år, som ikke har ret til offentlig hjælp, og derfor ikke lader sig registrere, med det resultat at de bliver usynlige i ledighedsstatistikken. Set i lyset af de problemstillinger, der er forbundet med den såkaldte restgruppe af unge mellem 15-17 år, er det utilfredsstillende, at der ikke er overblik over den yngste del af ungdommen, som stikprøver hos kommunerne viser, ofte er ledige. En anden gruppe, som ikke konsekvent optræder i ledighedsstatistikken, er ledige, der ikke (længere) modtager Arbejdsmarkedsydelse, og hvis ægtefælle har indtægt af en vis størrelse. Denne gruppe er ikke berettigede til offentlig hjælp, og har derfor heller intet økonomisk incitament til at lade sig registrere som ledige. 2.3 Analyse af tendenser i ledigheden og beskæftigelsen I 2012 blev en Arbejdsgruppe under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, og med deltagelse af Departementet for Finanser, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Uddannelse og Forskning og Grønlands fiskerikontrol, bedt om at udarbejde en analyse af de væsentligste tendenser i landets ledighed og hvor, der i fremtiden vil være jobs. Arbejdet fortsættes i en Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 som ligger klar til Forårssamlingen 2014. Det Nationale Arbejdsmarkedsråd, som blev etableret i 2013, har behandlet en række emner og givet input til Beskæftigelsesstrategi 2014-2017. 3. HANDLINGSPLAN FOR LEDIGE 2012-2013 Den Ekstraordinær indsats for ledige fra 2011 blev i 2012 videreført med en længerevarende indsats kaldet Handlingsplan for ledige 2012-2013. Begge indsatser havde til formål at mindske ledigheden, som er steget de seneste år. Handlingsplanen 2013-2013 blev finansieret med en tillægsbevilling fra Naalakkersuisut på 27 mio. kr. samt medfinansieret af kommunerne med 10,2 mio. kr. Aftalen lå klar i juni 2013, mens finansieringen af 2013 først blev klar i foråret 2013. Handlingsplan 2012-2013 havde følgende elementer: Ekstra bevilling til kurser (PKU) til opkvalificering og ansættelsen af ledige Rådgivning- og afklaringskurser for ledige Ekstra boglige opkvalificeringshold (AEU) på Piareersarfik 5
Midler til beskæftigelsesforløb for ledige især i mindre byer og bygder Piareersarfik/Piorsaavik værksteds- og jobtræningsprojekter for unge ledige Et øget antal af ledige i revalideringsforløb Selvstyret refunderer op til 50 % af kommunernes udgifter Handlingsplanens initiativer for de ledige blev startet op i august måned 2012, men det sene starttidspunkt betød, at en del af de ønskede tiltag ikke kunne gennemføres i fuldt omfang i 2012, og at der derfor var ubrugte midler ved årets udgang på i alt 13,7 mio. kr. Kommunerne fik derfor deres medfinansiering retur (10,2 mio. kr), mens 3,5 mio. kr. er overført til indsatsen i 2013. Også i 2013 var der en mindre forsinkelse ved årets start grundet finansieringen. Problemstillingerne peger på behovet for at have fastsatte midler på finansloven til beskæftigelsesindsatser. 3.1 Antal deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 og 2013 Af nedenstående tabeller ses hvor mange deltagere de enkelte initiativer har haft fordelt på de to år, 2012 og 2013. Overordnet set har Handlingsplan for Ledige i 2012 haft flere deltagere, end det var skønnet ved tillægsbevillingsansøgningen, trods de ovennævnte vanskeligheder. Handlingsplan for ledige 2013 har i oktober 2013 opnået lige under halvdelen af den samlede målsætning i forhold til antal deltagere, men kurser er stadig under afvikling frem til årsskiftet 2013-2014. Tabel 3. Målsætning og samlet antal deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 Målsætning Deltagere i alt* Kommune Kujalleq 235 287 Kommuneqarfik Sermersooq 465 386 Qeqqata Kommunia 245 247 Qaasuitsup Kommunia 465 696 I alt 1410 1616 Tabel 4. Målsætning og samlet antal deltagere i Handlingsplan for ledige 2013 Målsætning Deltagere i alt* Kommune Kujalleq 250 162* Kommuneqarfik Sermersooq 462 149* Qeqqata Kommunia 293 140* Qaasuitsup Kommunia 605 254* I alt 1610 705* * Foreløbige tal fra 20. okt.2013. Kurser er stadig under afvikling. Oversigt over kurser afviklet i 2012 I Tabellerne 5-8 ses oversigter over de kurser, som blev afviklet i kommunerne under Handlingsplan for ledige i 2012, og antallet af deltagere i kurserne. Data hviler på registreringer af de enkelte kurser i it-systemet IT-reg. En lignende oversigt for 2013 kan først udarbejdes ved årets slutning, hvor brancheskolerne opgør samtlige årets kurser. 6
Tabel 5. Kommune Kujalleq: Antal kurser og deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 Kommune Kujalleq Antal kurser Antal deltagere PKU-kursus Epoxy 1 12 PKU- kursus skimmelsvamp 1 8 PKU-kursuser engelsk 3 28 PKU-kursus Common Core 1 7 Fiskerifaglige kurser 2 32 Slagterifaglige kurser 2 32 PKU-kursus søsikkerhed 1 11 Revalidering (Individuelle forløb) 101 Afklaringskurser 4 54 Unge projekt, værksted 1 25 I alt 16 287 Tabel 6. Kommuneqarfik Sermersooq: Antal kurser og deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 Kommuneqarfik Sermersooq Antal kurser Antal deltagere PKU- kursus transportkursus 1 12 PKU- kursus engelsk 6 60 PKU-kursus søsikkerhed 2 16 PKU-rengøring 2 20 PKU-kursus skimmelsvamp 1 8 Ungeprojekt Nuuk - vejledning/elevkvoter - 21 Timi asimi Nuuk 1 20 Projekt grøn by 1 18 Piareersarfik FA-hold 2 40 Værkstedsprojekt Ittoqqortoormiit 2 16 Værkstedsprojekt Paamiut Ikke startet - Revalidering (Individuelle forløb) 74 I alt 18 386 7
Tabel 7. Qeqqata Kommunia: Antal kurser og deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 Qeqqata Kommunia Antal kurser Antal deltagere PKU-kursus PBC/asbest 1 7 Revalidering (Individuelle forløb) 26 Maniitsoq & bygder - - Afklaringskurser Maniitsoq/Kangaamiut 2 27 Unge projekt værksted 1 25 PKU-kurser hygiejne 1 11 PKU-kurser engelsk 1 10 PKU-kursus iværksætter NI 1 8 PKU-kursus søsikkerhed 1 15 Sykursus 2 25 AEU-hold Kangerlussuaq 1 15 Sisimiut & bygder - - Afklaringskurser 2 16 Ungeprojekt, jobtræning 1 20 PKU-kurser rengøring - 11 PKU-kurser engelsk - 20 PKU-kursus søsikkerhed - 10 I alt 14 247 Tabel 8. Qaasuitsup Kommunia: Antal kurser og deltagere i Handlingsplan for ledige i 2012 Qaasuitsup Kommunia Antal kurser Antal deltagere PKU-kursus Skimmelsvamp 1 10 PKU-kurser Engelsk 5 48 PKU-kursus søsikkerhed 2 23 PKU-kursus rengøring 2 25 PKU-kursus IT 1 12 Piareersarfik hold Ilulissat 2 40 Piareersarfik hold Aasiaat 2 40 Affalds/renovering/nedrivningsprojekter - 46 Piareersarfik hold Upernavik 1 20 Piareersarfik værksteds hold Uummannaq 1 10 Afklaringskurser 15 212 Revalidering (Individuelle forløb) 202 I alt 32 696 Effekten af de afholdte kurser under Handlingsplan for ledige i 2012 er ved at blive evalueret i forhold til effekten på deltagernes selvforsørgelse, og resultatet vil være klart i november 2013. 3.3 Implementering af matchgruppesystemet Et af elementerne i den Ekstraordinære indsats for ledige i 2011 var udviklingen af et matchgruppesystem, der kategoriserer de ledige i forhold til deres arbejdsmarkedsparathed. Et ensartet og landsdækkende matchgruppesystem giver Grønlands Selvstyre og kommunerne et samlet overblik over hvor arbejdsmarkedsparate de ledige er og sikrer et fælles udgangspunkt i planlægningen af initiativer som skal hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Derudover giver matchgrupperingen mulighed for at følge udviklingen i de ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed over tid, hvilket kan sige noget om effekten af beskæftigelsesindsatsen og hvilken arbejdskraftreserve, landet reelt har. 8
Departementet har, i samarbejde med KANUKOKA, udviklet et modul i IT-reg, hvor matchgrupperingen kan registreres. Matchgruppesystemet blev implementeret i 2012, og alle kommuner matcher nu de ledige i følgende kategorier: 1. Jobklar den ledige forventes umiddelbart at kunne gå i arbejde. 2. Indsatsklar den ledige kan deltage i beskæftigelsesrettet aktivering. 3. Midlertidigt passiv den ledige er ikke jobklar og kan ikke deltage i beskæftigelsesrettet aktivering En del ledige vil dog løbende optræde i kategorien Ikke fastlagt, fordi borgeren endnu ikke er matchet. Matchgrupperingssystemet har været gennemgået ved flere konferencer og været element på en lang række kurser for medarbejdere i kommunerne i alle større byer i både 2012 og 2013, men brugen af matchgrupperingssystemet vil løbende skulle evalueres og vedligeholdes i dialog med de ansatte på arbejdsmarkedskontorerne. Personalet i kommunerne har fortsat brug for undervisning i matchgruppesystemet, og kurser bliver løbende udbudt. Foreløbige tal for 2013* viser, at de ledige, ifølge kommunernes foreløbige indberetninger, fordeler sig i matchkategorierne som det ses af Tabel 9. Tabel 9. Gennemsnitlig matchgruppefordeling på ledige borgere i 2013* Ikke kategoriseret Matchgruppe 1 Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 Sermersooq 1,20% 53,50% 32,50% 12,80% Kujalleq 25,40% 52,40% 15,00% 7,30% Qaasuitsup 0,80% 74,50% 18,70% 6,00% Qeqqata 6,40% 67,80% 20,60% 5,20% I alt gennemsnitligt 8,50% 62,10% 21,70% 7,80% * Opgjort pr. 20. okt. 2013. Der tages forbehold for tallene gr. manglende evaluering af systemet. 4. PIAREERSARFIIT Piareersarfiit har 18 centre fordelt over hele landet, og samler vejledning indenfor job/arbejdsmarked og opkvalificering. En væsentlig del af arbejdet på Piareersarfiit drejer sig om undervisning i AEU-fag: Anerkendt Erhvervsuddannelses-introducerende Uddannelse. AEU omfatter grønlandsk, dansk, engelsk og matematik og er implementeret over hele landet med landsdækkende prøver. Opkvalificering i Piareersarfiit er et meget populært tilbud. De fleste steder i landet er ventelisterne lange, og kun de mest egnede kommer ind. Derfor er der en stor gruppe potentielt interesserede, som afvises uden at have et alternativt tilbud. Undersøgelser har dog vist, at op til 1/3 af de unge der bliver afvist, har tilstrækkeligt gode resultater fra folkeskolen til at fortsætte direkte i uddannelse, men at de mangler vejledning. Piareersarfiit er finansieret på 50/50-basis af kommunerne og Selvstyret via et årligt driftstilskud til kommunerne via Finansloven, som for den største dels vedkommende er et fast beløb knyttet til driften, og for en mindre dels vedkommende aktivitetsreguleret. Denne model har vist sig at være uhensigtsmæssig, da stor aktivitet ikke automatisk afføder større tilskud. Der arbejdes derfor på at få etableret en ny driftstilskudsordning, som gør en større del af driftstilskuddet 9
aktivitetsafhængig. De nærmere detaljer skal forhandles med KANUKOKA og kommunerne, og det forventes det at en ny beregningsmodel kan blive implementeret i slutningen af 2013. I 2012-2013 har de vigtigste processer og projekter været: Opkvalificering af personalet på Piareersarfiit I 2012 blev der bl.a. afviklet opkvalificeringskurser i overgangsvejledning for Piareersarfiits vejledere, pædagogiske opkvalificeringskurser og en faglærersamling for matematikundervisere. Samlinger og møder for ansatte på Piareersarfiit I 2012 er afholde to centerledermøder samt et fælles stormøde om vejledning sammen med brancheskolernes fællesrådsmøde og uddannelsesinstitutionernes rektorer og kontorledere. Oplæring og opdatering i IT-registreringssystem (It-reg) It-registreringssystemet It-reg er stadig under udvikling. Senest er det blevet brugt ressourcer på at udvikle et anvisningssystem, så alle ansøgninger til de gymnasiale uddannelser i 2013 kunne indtastes i It-reg og blive sagsbehandlet af de ansatte på gymnasierne på samme system. Denne procedure letter det administrative arbejde med registreringen og behandlingen af ansøgningerne. Der er desuden blevet afviklet kurser/ sidemandsoplæring for personale på en del af landets Piareersarfiit, så de kan bruge It-reg i den daglige sagsbehandling. Unge 15-17-årige, som ikke er under uddannelse Der er stigende opmærksomhed omkring de forholdsvist mange unge mennesker, der ikke er i gang med en uddannelse et år og to år efter de har forladt folkeskolen. Man har derfor på tværdepartementalt niveau igangsat en række initiativer for at afhjælpe denne problematik, bl.a. med øget fokus på vejledning af unge, og såkaldte bootcamps for de svageste unge med kortere døgnforløb, som har vist har gode resultater. Det skal dog bemærkes, at der er pres på alle uddannelsesområder og institutioner, og at flaskehalse andre steder i systemet vil vanskeliggøre en succes med øget vejledning rettet mod at få flere unge i uddannelse. Bygdeopkvalificeringsforløbene NUIKI Forløbene er 1-årige Piareersarfik-forløb som gennemføres lokalt i udvalgte bygder med støtte af Villum Fonden. I skoleåret 2012/2013 blev forløb afviklet i Tasiusaq ved Upernavik, Attu og Niaqornaarsuk med deltagelse af i alt 43 unge. Størstedelen er nu i gang med en erhvervsfaglig grunduddannelse, en gymnasial uddannelse, højskoleophold eller yderligere opkvalificering i Piareersarfik med henblik på videreuddannelse. I skoleåret 2013/2014 er der startet forløb i Qeqertarsuatsiaat, Kulusuk og Kuummiut. Den Ekstraordinære indsats for de 15-18årige Ultimo 2013 fik departementet i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kirke og ligestilling i alt 16,5 mio. til en ekstraordinær indsats for de 15-18 årige. Disse midler givet har betydelige løft i tilbuddene til unge, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse, bl.a. ekstra TImi Asimi eller Timi Asimi-lignende forløb i alle landets kommuner. Der har desuden været afholdt vejledning i omkring 20 bygder i 2013, og endelig har det været muligt at opstarte endnu flere AEU- og FA forløb i byer med lange ventelister, så flere unge har kunnet komme i gang på Piareersarfik i 2013. Der bliver evalueret løbende, men resultaterne ser positive ud, og det forventes at kunne igangsætte lige så mange ekstraordinære forløb i 2014. Opkvalificering af medarbejdere I 2013 blev der afholdt faglærersamling for omkring 30 undervisere. En del centerledere har desuden deltaget i en nordisk konference om voksenlæring, og udvalgte vejledere har deltaget i et to-dages seminar med deltagelse af de danske højskoler og de grønlandske huse for at opkvalificere vejledningen til højskoleophold i Danmark for at sikre, at der bliver udarbejdet handlingsplaner for de unge som er udenlands. 10
4.1 Bevilling, antal deltagere og resultater af undervisningen Af Tabel 10 ses driftsbevilling og det samlede antal elevkvoter tildelt Piareersarfiit i årene 2010-2013. Af Tabel 11 ses, at langt de fleste elever er over 18 år gamle, men at andelen af elever under 18 år er stigende. Af Tabel 12 ses, at antallet af tilmeldte elever til AEU-prøver er faldende, men at beståelsesprocenten fortsat er høj. Disse tabeller kan først opdateres med tal for 2013 primo 2014. Tabel 10. Bevilling på finansloven til Piareersarfiit og antallet af tildelte elevkvoter 2010 2011 2012 2013 Udgift på finansloven 34,4 mio kr. 35 mio kr. 35,7 mio kr. 36,5 mio kr. Antal elevkvoter tildelt 660 600 665 665 Tabel 11. Fordeling af alder og køn på AEU-elever* Maj 2011 December 2011 Maj 2012 December 2012 Over 25 år 27,8% 34,7% 37% 35,2% 18-25 år 63,2% 55,5% 59,7% 50,6% Under 18 år 9% 9,8% 3,3% 14,2% Mandlige elever 41,7% 37,5% 38,6% 49,3% Kvindelige elever 58,3% 62,5% 61,4% 50,7% * Tabellen opdateres med 2013-tal primo 2014. Tabel 12. Tilmeldte til AEU-prøver, antal aflagte prøver og beståelsesprocent* Maj 2011 December 2011 Maj 2012 December 2012 Antal tilmeldte AEU-elever 465 299 154 162 Antal aflagte AEU-prøver I alt 1535 707 953 945 Samlet beståelsesprocent på AEU 84,5% 86,3% 85,4% 86,8% * Tabellen opdateres med 2013-tal primo 2014. 11
5. PROJEKT KOMPETENCEUDVIKLING FOR UFAGLÆRTE - PKU Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er en del af Naalakkersuisuts Uddannelsesplan, og har som mål at personer i udsatte erhverv indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved: At de tilrettelægges som kursusforløb, typisk af 3 5 moduler, oftest af 1-2 ugers varighed. At det oftest er arbejdsgivere, der tilmelder kursisterne. At alle udgifter afholdes af Landskassen, herunder også kursusgodtgørelse til virksomhederne. Råstofområdet er fortsat højt prioriteret, og en forholdsvis stor andel af PKU-midlerne er allokeret til kurser indenfor eller i berøring med råstofsektoren. Således fik Råstofskolen 43,6 % af den samlede PKU-bevilling i 2012, og afviklede godt 47 % af det samlede antal kursistuger. Kurser i råstofsektoren er dyre, og det samlede antal kursusdeltagere vil falde, når flere tager kurser rettet mod råstofsektoren. Afholdelse af flere kurser indenfor råstofsektoren er i øvrigt koordineret med afvikling af tilsvarende flere kurser i sprog, da arbejdssproget i råstofindustrien er engelsk. På denne måde sørges der for, at flere personer er kompetente til at påbegynde et decideret råstofkursus. De vigtigste processer i 2012-2013 har været: Evaluering af PKU I 2012 blev PKU evalueret med henblik på en gennemgang af de erfaringer, de involverede parter har gjort sig over de seneste år. Evalueringen blev fremlagt for parterne i efteråret 2012. Regnskabsseminar Departementet har afholdte regnskabsseminar for kursuskoordinatorerne og regnskabsmedarbejderne på brancheskolerne samt regnskabsmedarbejderne i kommunerne for at sikrer en bedre koordination mellem Departementet, brancheskolerne og kommunerne. Regnskabsseminaret blev gentaget i 2013. PKU Koordinationsudvalg I 2011 blev der nedsat et PKU Koordinationsudvalg med udgangspunkt i ønsket om at skabe bedre samarbejde mellem de interessenter, der er på området. Udvalget har deltagere fra KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening, Brancheskolerne, Departementet for Uddannelse og Forskning og Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Udvalget mødes mindst tre gange årligt med henblik på at diskutere bl.a. fordelingsnøgle, effektivitet og resultater, visitering, prioriterede erhvervsområder, arbejdsgange mm. Turismeområdet Handelsskolen i Qaqortoq har gennemført syv turismekurser (modul 1-3) for i alt 71 kursister. To kurser blev afviklet i Ilulissat, tre i Nuuk og to i Qaqortoq. Øget koordinering af opkvalificeringskurser Det udbud af erhvervsrettede kurser, som i dag stilles til rådighed for borgerne, finansieres via to bevillinger: PKU, som retter sig mod ufaglærte, og AMA, som retter sig mod faglærte. Siden den 1. november 2008 administreres PKU-bevillingen af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked mens AMAbevillingen administreres af Departementet for Uddannelse og Forskning. 12
PKU- og AMA-kurserne reguleres af samme Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, samt landstingsforordning nr. 1 af 16. maj 2008. PKU- og AMAkurserne hviler altså på fælles grundlag. Der er dog også en række forskelle i de to kursusordningers administrative praksis, som ikke bidrager til at skabe sammenhæng og gennemsigtighed for brancheskoler og borgere. I tiden fremover vil der fortsat være fokus på at få koordineret planlægningen og administrationen af de to puljer. Dette bør lette arbejdet for brancheskolerne, give et bedre kursusoverblik for vejledere og borgere, gøre et mere intensivt markedsføringsarbejde lettere og give større mulighed for at få et aflønningssystem for begge kursustyper indarbejdet i overenskomsterne. Der er derfor blevet nedsat et koordinationsudvalg med repræsentanter fra Departementet for Uddannelse og Forskning samt Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Koordinationsudvalget skal dels diskutere den strategiske udvikling af opkvalificeringsområdet og dels sikre den bedst mulige koordinering af administrationen af de to puljer. Koordinationsudvalget vil mødes ca. 3 gange årligt. Tættere opfølgning på afrapportering fra skolerne Den løbende afrapportering fra skolerne skal fortsat styrkes, så ubrugte midler i forbindelse med aflysning af kurser på én skole kan omdirigeres til skoler, som har mulighed for afholde kurser med kort varsel. 5.1 Bevilling og antal deltagere i PKU-kurser 2010-2013 Af Tabel 13 ses PKU-aktiviteterne i årene 2010-2013. I 2010 og 2011 var der ekstraordinær høj kursusaktivitet på brancheskolerne, som følge af en ekstrabevilling møntet på ledige, hvorfor PKU-puljen i 2010 og 2011 reelt havde flere midler til rådighed, end det fremgår af driftsbevillingen. I 2012 faldt kursusaktiviteten som følge af flere forhold: 1 mio kr. blev afsat til evaluering af PKU-puljen, som dermed havde færre midler til at afholde kurser for i 2012. PKU-puljen havde endvidere et mindreforbrug, hvilket betød, at kun ca. 21,8 mio kr. af den samlede bevilling blev brugt på kursusaktivitet i 2012. Dette skyldes en række kursusaflysninger som følge af akut lærermangel samt problemer med indlogering af kursister. Endelig medførte igangsættelsen af Handlingsplan for ledige, at skolerne prioriterede kursusaktiviteter for denne indsats, hvilket medførte, at de havde svært ved at afholde generelle PKU-kurser i samme periode pga. kapacitetsproblemer. Tallene for 2013 er endnu ikke endeligt opgjort og forventes at stige væsentligt ved årsafslutningen når brancheskolerne afrapportering kommer ind. Tabel 13. Bevilling og antal kursister på PKU-kurser: 2010 2011 2012 2013* Bevilling på finansloven 23,8 mio kr. 24,1 mio kr. 24,588 mio kr. 25,99 mio kr. Antal kursister 871 901 644 382* * Tal opgjort pr. 22. okt. 2013. Tallet forventes at stige væsentligt. Tabel 14. Antal afholdte PKU-kurser indenfor forskellige brancher: 2010 2011 2012 2013* Fiskeindustri 8 8 0 0 Råstof 3 7 9 6 Levnedsmiddel 6 6 3 0 Butik 11 4 3 0 Turisme 4 7 4 5 13
Sprog 5 12 11 12 Socialområdet 14 12 10 5 Sundhed 1 4 5 2 Bygge- og anlæg 5 6 7 3 Søsikkerhed 0 2 2 2 Ledighedsbekæmpelse** 20 9 ** ** I alt 78 75 54 35* * Tal opgjort pr. 22. okt. 2013.Tallet forventes at stige væsentligt. ** Se afsnit 3 om Handlingsplan for ledige Tabel 15. Antal afholdte PKU-kursistuger indenfor forskellige brancher: 2010 2011 2012 2013* Fiskeindustri 73 86 0 0 Råstof 370 916 772 612 Levnedsmiddel 249 134 130 0 Butik 112 34 21 0 Turisme 45 71 32 31,8 Sprog 68 297 210 206 Socialområdet 182 135 155 68 Sundhed 264 60 92 38 Bygge- og anlæg 44 92 99,4 143,8 Søsikkerhed 0 31 19 24 Ledighedsbekæmpelse** 390 132 ** ** I alt 1797 1981 1530,4 1123,6* * Tal opgjort pr. 22. okt. 2013. Tallet forventes at stige væsentligt. ** Se afsnit 3 om Handlingsplan for ledige 5.2 Realkompetencevurdering - RKV Realkompetencer er en borgers samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Anerkendelse af realkompetencer er gennem det sidste årti blevet et væsentligt element i voksen- og efteruddannelse, og er således på dagsordenen i både Europæisk og Nordisk sammenhæng. Derfor gennemførte departementet i 2010-2011 et pilotprojekt i realkompetencevurdering. Pilotprojektet blev gennemført i Kommune Kujalleq i tæt samarbejde med Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut, Levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq og Handelsskolen i Qaqortoq. Projektet er blevet finansieret via Uddannelsesplanen med et beløb på 1,1 mio kr. i 2010 og 1,5 mio kr. i 2011. I efteråret 2012 afholdt Departementet et seminar for arbejdsmarkedskonsulenter og vejledere på Piareersarfiit fra de tre resterende kommuner som viste, at der fortsat er interesse for RKV, og en videreudvikling af RKV med henblik på tilpasning til grønlandsk forhold forventes i 2014. Realkompetencevurdering indgår således i Beskæftigelsesstrategien 2014-2017, som er under udarbejdelse og forventes vedtaget til foråret 2014. 14
6. REVALIDERING Revalidering skal bidrage til, at personer i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i erhvervsevnen fastholdes eller kommer tilbage på arbejdsmarkedet, i omskoling eller uddannelse. Kommunen kan igangsætte revalideringsforløb, når en borger har været ledig, sygemeldt eller uarbejdsdygtig i en længere periode eller udsat for en ulykke eller lignende som nedsætter erhvervsevnen. Under revalideringsforløbet modtager borgeren enten almindelig overenskomstmæssig løn, eller en revalideringsydelse, som Grønlands Selvstyre refunderer med op til 50%. Ydelsen, som borgeren modtager, er afhængig af, hvilken form for revalidering der er tale om. Der var i 2012 afsat 14 mio. kr. på Finansloven til revalidering, men der i 2013 var afsat 10 mio. kr. Der har det seneste år ikke været den ønskede stigning i antallet af revalidender, hvilket er uheldigt, fordi revalidering kan være med til at forhindre, at borgerne bliver passive modtagere af offentlig forsørgelse over lang tid. I Tabel 16 ses, at indsatsen gavner i cirka ¼ af forløbene, hvilket er meget positivt. 6.1 Antallet af revalidender og effekten af revalideringsindsatsen Som det ses af Tabel 16 er antallet af revalidender faldet fra 2010 til 2011, men steget igen til 2012. Af tabellen ses desuden, at antallet af revalidender svinger meget fra by til by, og at en del revalidender tilbage til arbejdsmarkedet efter afsluttede revalideringsforløb. Der er store forskelle på, hvor mange som kommer tilbage til arbejdsmarkedet, men selv mindre byer med et presset arbejdsmarked, som f.eks. Uummannaq, kan skabe fine resultater. Departementet vil gerne opfordre til, at kommunerne fortsat har stor fokus på revalideringsforløb for samfundets svageste borgere. 15
Tabel 16. Antal revalidender og antal revalidender som er kommet i arbejde efter revalideringsforløbet Kommune 2010 2011 2012 2013* Antal revalidender fra 2010 Antal revalidender fra i arbejde i 2011 2011 i arbejde i 2012 Kommune Kujalleq Nanortalik 50 25 35 22 13 2 Qaqortoq 64 25 44 43 14 11 Narsaq 63 63 22 30 19 14 KUJ i alt 177 113 101 95 46 27 Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut 48 22 46 53 17 11 Nuuk 16 1 28 27 0 3 Ittoqqortoormiit 0 4 0 0 1 Tasiilaq 0 0 0 0 0 SER i alt 64 27 74 80 17 15 Qeqqata Kommunia Maniitsoq 3 25 9 11 2 3 Sisimiut 11 18 17 19 1 3 QEQ i alt 14 43 26 30 3 6 Qaasuitsup Kommunia Aasiaat 68 32 49 49 4 4 Qasigiannguit 9 10 0 13 2 4 Ilulissat 70 46 103 99 31 9 Qeqertarsuaq 21 12 13 13 8 7 Uummannaq 9 19 25 25 13 Upernavik 3 5 3 3 2 3 Qaanaaq 1 3 0 0 2 Kangaatsiaq 64 22 10 10 17 3 QAA i alt 245 149 202 199 64 48 Hele landet 500 332 403 404* 130 96 *Tal opgjort 19. Oktober 2013.Tallet forventes at stige. Af Tabel 17 ses aldersfordelingen på revalidenderne. Af tallene fremgår, at 125 unge under 30 år var i revalidering i 2012. Tabel 17. Revalidender fordelt på alder Revalidender fordelt på alder 2010 2011 2012 2013* Under 20 år 12 4 19 6 20 24 år 51 32 52 23 25 29 år 65 43 54 27 30 34 år 57 38 48 25 35 39 år 38 22 25 9 40 44 år 71 54 42 17 45 49 år 85 54 63 28 50 54 år 65 46 47 25 55 59 år 40 20 35 15 60 62 år 12 12 14 11 63 65 år 4 7 0 4 Uoplyst 0 0 1 I alt 500 332 403???* *Foreløbige tal opgjort pr. 19. oktober 2013.Tallet forventes at stige ved årsafslutningen. 16
7. MOBILITETSFREMMENDE YDELSE Mobilitetsfremmende ydelser er et arbejdsmarkedspolitisk redskab, som er udformet for at imødegå de udfordringer, som udspringer af landets geografi og bosætningsmønster. Generelt kan man ikke pendle fra én by, hvor man bor, til en anden by, hvor man arbejder. Det er hensigten med mobilitetsfremmende ydelse, at den skal kanalisere arbejdskraften derhen, hvor der er ledige jobs. Hidtil er bevillingerne fortrinsvis gået til ansatte i fiskeindustrien, forskellige håndvæksrelaterede jobs samt ansatte i serviceerhverv. Der er tradition for, at arbejdsgivere i det offentlige og store private selskaber betaler uddannet personales tiltrædelsesrejse samt anviser en lejebolig. Mobilitetsfremmende ydelse gives til de personalegrupper, der normalt ikke får dækket tiltrædelsesrejsen og/eller ikke får tildelt tjenestebolig. Ydelsen dækker tilflytningsrejse og bohaveflytning for den ansatte selv og vedkommendes familie. Ansøgning om mobilitetsfremmende ydelse indsendes via det lokale Arbejdsmarkedskontor til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, som bevilger ydelsen. Tabel 18. Bevilling på finansloven og antal tildelinger 2010 2011 2012 2013 Bevilling på finansloven 4,114 mio kr. 2,114 mio kr. 1,56 mio kr.* 1,592 Antal tildelinger 45 52 65 75** * I 2012 blev puljen blev tildelt 3,56 mio kr.,2 mio kr. blev dog overflyttet til Handlingsplan for ledige, se afsnit 3. ** Tallet er opgjort pr. 22. oktober 2013. Sæsonarbejde I FL 2013 blev tekstbemærkningerne i Finansloven ændret, og mobilitetsfremmende ydelse kan herefter tildeles ved sæsonarbejde. I et samarbejde med Royal Greenland blev 75 arbejdere flyttet til sæsonarbejde ved virksomhedens fiskefabrikker i sommeren 2013. Ordningen har ikke været ubetinget succesfuld, men forsøget viser, at der er et ønske om mobilitet, også blandt korttidsansatte sæsonarbejdere. Justering af regelsættet omkring mobilitetsfremmende ydelse indgår som et punkt i Beskæftigelsesstrategien 2014-2017, som forventes klar til Forårssamlingen 2014. Det er hensigten at sørge for en bedre mobilitet ved at lade ordningen dække fx rejser ved jobsamtaler og ansættelse i vikarjobs. 7.1 Evaluering af flyttemønster i 2012 Departementet har kortlagt flyttemønsteret i 2012. Flyttemønsteret viser, at flest flytter til og fra Qaasuitsup Kommunia. Tabel 19 viser, at den største trafik går til og fra mindre byer, og at flere personer i 2012 er flyttet fra bygderne end der er flyttet til men tabellen viser også, at bygdebeboere ikke synes at bruge ordningen ret meget. Derfor er der sat flere initiativer i gang, som skal øge brugen af ordningen, bl.a. et samarbejde med Royal Greenland A/S. 17
Tabel 19. Flyttemønster opdelt på kommuner i 2012 Flyttet fra Flyttet til Qaasuitsup Kommunia 34 27 Qeqqata Kommunia 6 9 Kommuneqarfik Sermersooq 10 22 Kommune Kujalleq 15 7 I alt 65 65 Tabel 20. Flyttemønster fordelt på samfundsstørrelse i 2012 Flyttet fra Flyttet til Bygder 11 5 Mindre byer 30 39 Kommuners hovedby 24 21 I alt 65 65 8. UDEFRAKOMMENDE ARBEJDSKRAFT Udlændingeområdet hører fortsat under Danmark. Den gældende lov, som trådte i kraft 2001, regulerer hvem der kan komme til Grønland, og om der kræves arbejds- og opholdstilladelse. Derudover gælder Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Loven skal sikre, at grønlandsk arbejdskraft har førsteret til ledige jobs i landet. Loven administreres af kommunernes Arbejdsmarkedskontorer. Virksomheder, der søger arbejdskraft, skal kontakte kommunens Arbejdsmarkedskontor, som orienterer de øvrige Arbejdsmarkedskontorer om det ledige job. Findes den efterspurgte arbejdskraft ikke, kan virksomheden søge om tilladelse til at ansætte udefrakommende arbejdskraft. Virksomheden, som ønsker en ansat, der kræver arbejds- eller opholdstilladelse i Grønland, skal udfylde et ansøgningsskema. Virksomhedens ansøgning sendes via Arbejdsmarkedskontoret i kommunen til Udlændingestyrelsen i Danmark, som herefter anmoder departementet om en udtalelse. Statsborgere fra de skandinaviske lande Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark kan iflg. Kongelig Anordning nr. 150 fra 1992 søge arbejde i Grønland uden arbejds- og opholdstilladelse. Dog skal arbejdsgiverne, før de kan ansætte skandinaviske statsborgere, rette en henvendelse til det kommunale arbejdsmarkedskontor med henblik på at besætte jobbet med grønlandsk arbejdskraft. Hvis dette ikke er muligt, kan arbejdsgiveren uhindret hente medarbejdere fra resten af Skandinavien. Skandinaviske statsborgere har fri indrejse til Grønland, og deres ophold og arbejdsforhold registreres således ikke. Det modsatte gør sig i øvrigt også glædende: Grønlændere kan frit rejse og tage arbejde i hele Skandinavien. 8.1 Antal udtalelser og tilsagn om arbejds- og opholdstilladelser 2010-2013 Som det ses af Tabel 21, er antallet af høringer på arbejdstilladelser, som departementet har fået til udtalelse fra Udlændingestyrelsen, steget fra 2010 til 2011 og faldet igen i 2012. Tabel 21. Antal udtalelser om arbejdstilladelser til udefrakommende arbejdskraft 2010 2011 2012 2013* Antal udtalelser 265 413 329 236 18
*Tal opgjort den 24. oktober 2013. Tallet forventes at stige. Tabel 22. Antal tilsagn om til arbejds- og opholdstilladelser til udefrakommende arbejdskraft 2010 2011 2012 2013* Antal tilsagn 114 169 147 101 Kilde: Udlændingestyrelsen i Danmark *Tal opgjort den 25. august 2013. Tallet forventes at stige. De arbejdstilladelser, som er givet i 2012, er hovedsageligt gået til arbejdstagere indenfor turisme-, hotel- og restaurationsbranchen, råstof- og byggesektoren, undervisningssektoren samt til servicesektoren, herunder rengøring og hushjælp. Den borger, som ønsker at få et familiemedlem til landet via familiesammenføring, skal dokumentere overfor politiet at han eller hun kan forsørge vedkommende enten ved forevisning af ansættelseskontrakt med angivelse af løn eller ved forevisning af formueopgørelse fra en bank. Familiesammenføringssager sendes fra Departementet for erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked til høring i Departementet for Familie og Justitsvæsen før høringssvaret sendes til Udlændingestyrelsen i Danmark. 8.2 Effektivisering af udlændingeområdet i 2013 I april 2013 foretog Departementet en effektivisering af arbejdsgangen med henblik på at imødekomme det politiske ønske om en opstramning på området, som dels skal nedsætte antallet af ansættelser af ufaglært udefrakommende arbejdskraft, dels afkorte ventetiden for ansøgerne mest muligt. Der er udarbejdet en ny intern vejledning til sagsbehandlerne, standardbrevskabeloner, oversigter over minimumslønninger og strammet op på arbejdsgangen. Departementet har allerede realiseret en betydelig effektivisering, og forventer fremadrettet at behandle alle høringsanmodninger inden for 14 dage, dog ofte hurtigere. Udlændingestyrelsen har også fastsat såkaldte servicemål det vil sige maximumtider for, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage. Servicemålet er fra 1. september 2013 fastsat som tre måneder for behandling af førstegangsansøgninger og ansøgninger om forlængelse, og syv måneder for behandling af sager om tidsubegrænset ophold. Servicemålet gælder både ansøgninger som vedrører arbejds- og opholdstilladelse, og familiesammenføringssager. Servicemålet fastsættes fra det tidspunkt, hvor ansøgninger er fuldt oplyst. Det vil sige at ansøgningen skal være korrekt udformet og indeholde alle de nødvendige dokumenter. Hvis ansøgningen ved modtagelsen er ufuldstændig, regnes servicemålet først fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fuldt oplyst og klar til behandling. 9. RÅSTOFSEKTOREN En række råstofprojekter er på tegnebrættet i Grønland. Det er projekter, som har et enormt potentiale, men også projekter, som udfordrer arbejdsmarkedet. Råstofprojekterne varierer meget i størrelse fra relativt små projekter som både i anlægsfase og driftsfase vil beskæftige under 100 personer, ligesom der er storskalaprojekter, hvor det forventes at op mod 3.300 vil blive beskæftiget i anlægsfasen og i driftsfasen vil ca. 700 820 kunne beskæftiges. En arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Grønlands Selvstyre og Grønlands Arbejdsgiverforening undersøgte rammevilkårene for storskalaprojekter i årene 2011-12 for at identificere eventuelle barrierer for deres realisering. En af hovedkonklusionen er, at gennemførelsen af projekterne vil have afgørende betydning for arbejdsmarkedet. Overordnet set vil råstofprojekterne øge arbejdsudbuddet væsentligt. Beskæftigelseseffekten vil i anlægsfasen ligge på et niveau på 370 årsværk pr. milliard kr. i anlægsinvestering og beskæftigelsen vil i gennemsnit være fordelt over 19
en fireårig anlægsperiode. I driftsfasen vil den direkte beskæftigelseseffekt være på et niveau omkring 60 heltidsbeskæftigede pr. milliard i anlægssum. Antages som eksempel gennemførelsen af to-tre samtidige projekter (et storskalaprojekt og to mindre projekter) vil arbejdskraftbehovet i anlægsfasen svare til over 3.400 jobs årligt i to gennemsnitlige anlægsår. Det er indlysende, at det grønlandske arbejdsmarked ikke kan tilfredsstille dette behov fuldt ud, og at der skal arbejdes for at smidiggøre mulighederne for at anvende international arbejdskraft i storskalaprojekternes anlægsfase. I driftsfasen vil der i eksemplet med to samtidige projekter blive permanente jobs til ca. 1.800 mennesker, fordelt på følgende faglige niveauer; 60% heraf forventes at kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft 30% med faglært arbejdskraft - og 10% med arbejdskraft med videregående uddannelse. Det er afgørende vigtigt for samfundet, at arbejdskraftbehovet i driftsfasen i videst muligt omfang dækkes af hjemmehørende arbejdskraft på alle faglige niveauer. Det kræver dels en målrettet indsats via de IBA-aftaler (Impact Benefit Agreement) som indgås mellem Selvstyret, kommunerne og råstofselskabet. IBA-aftalen skal sikre selskabernes prioritering af hjemmehørende arbejdskraft, dels gennem en målrettet arbejdsmarkedsindsats, som især skal rettes mod at opnå de rette kompetencer og øget mobilitet i befolkningen. 9.1 Kompetencekrav i råstofindustrien Uddannelsesindsatsen, herunder opkvalificering af ufaglærte, er central for mulighederne for, at det grønlandske samfund fuldt ud udnytter de økonomiske og vækstmæssige potentialer i etablering af en betydelig storskalasektor. Men opkvalificering og omskoling er en langsom proces. Den enkelte borger skal ofte igennem flere kurser for at kunne matche råstofbranchens krav, og mange funktioner kræver desuden praktisk erfaring. Det er således en branche, som stiller ret høje krav til medarbejderne men også en branche, som er vant til at arbejde med opkvalificering af ufaglært arbejdskraft gennem egne trænings- og uddannelsesforløb på stedet. Ansættelse i råstofbranchen kræver som minimum et sikkerhedskursus og et rimeligt engelsk. Omkring 800 borgere har allerede været på denne typer grundlæggende kurser, men antallet er alt i alt langt fra det behov branchen som helhed har, såfremt blot nogle få af de mest sandsynlige projekter bliver gennemført. I forhold til tidsrammen og de tilgængelige ressourcer, giver det bedst mening for det offentlige at satse på kompetenceløft for borgerne, som kan føre til langvarig ansættelse. Ser man på, hvor kort tid der er inden driftsfaserne går i gang i de hurtigst fremskridende storskalaprojekter, står det klart, at vi bør forberede flest mulige til drifts- eller produktionsfaserne, mens anlægsfaserne så at sige må nøjes med frugterne af det kompetenceløft og den uddannelsesindsats, som allerede er gennemført over hele landet. Det næste afsnit vil derfor have vægten på arbejdskraftsbehovet i driftsfaserne af de storskalaprojekter, som med rimelig sandsynlighed er i gang i perioden 2011-2015. 9.2 Igangværende råstofprojekter samt projekter mulig eller forventet opstart 2014-2017 Herunder gennemgås den række af råstofprojekter, som er i gang, eller har forventet eller mulig opstart af driftsfase i de kommende år. Listen viser udelukkende projekter, som har mulig eller forventet drift i 2013, 14 eller 2015. Nalunaq guld Udnyttelsestilladelsen blev givet i 2003, og minen har selv finansieret bl.a. flydehavn med kajanlæg, veje, to helikopterlandingsbaner, el- og vandforsyning, rensningsanlæg og sygeplejestation. Angel Mining overtog minen i 2009, og besluttede lukning af minen i 2013. 20
Tabel 22. Nalunaq arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 Totalt antal ansatte Forventet nedlukning Citronen Fjord bly og zink Licensen blev erhvervet i 2006, og ejes af Ironbark Zinc Limited. Råstofdirektoratet forventer at modtage en ansøgning om overgang til udnyttelse i løbet af 2013, hvorefter den skal i offentlig høring. Cirka 77% af de ansatte forventes at være højt specialiserede faglærte arbejdere. Dertil kommer muligheden for lokale ansatte i forbindelse med administration, lager, logistik og catering/rengøring. Tabel 23. Citronen Fjord arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte Anlægsfase Ca. 300 Ca. 300 Ca. 300 Isua jern Minen er planlagt som en åben mine, og licensen ejes af London Mining A/S. Råstofstyrelsen givet tilladelse til udnyttelse. Anlægsfasen forventes at vare ca. 3 år, og driftsfasen er planlagt til at vare ca. 15 år. Der er igangsat IBAforhandlinger mellem selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og selskabet, hvor der blandt andet sættes årlige mål for anvendelse af lokal arbejdskraft i såvel anlægsfasen som i driftsfasen og målsætninger for uddannelse, opkvalificering og lærlingepladser Tabel 24. Isua arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte Finansiering Finansiering/Anlægsfase Anlægsfase Anlægsfase Kringlerne sjældne jordarters metaller Minen er planlagt som en åben mine, og licensen ejes af Tanbreez Mining Greenland A/S. Råstofstyrelsen forventer at modtage en ansøgning om overgang til udnyttelse i løbet af 2013. Anlægsfasen forventes at vare ca. 2 år. Medarbejderne forventes at fordele sig på ca. 15-20 specialister og fagfolk, og 40-60 ufaglærte chaufører (tunge køretøjer), indenfor logostik, catering/rengøring mm. Tabel 25. Kringlerne arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte - Anlægsfase Anlægsfase 60-80 ansatte Fiskenæsset - rubin Minen er planlagt som en åben mine, og licensen ejes af True North Gems Inc. Hovedparten af rubin-forekomsten forventes at være udvundet indenfor 8-9 år.. Råstofstyrelsen forventer at modtage en ansøgning om overgang til udnyttelse i 2013-2014. Medarbejderne forventes at fordele sig på ca. 20 specialister og fagfolk, og ca. 60-65 ufaglærte arbejdere indenfor chaufører (tunge køretøjer), logistisk, catering/rengøring mm. Minen forventes kun at være i drift ca. 8 måneder om året. 21
Tabel 26. Fiskenæsset arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte Anlægsfase Ca. 85 Ca. 85 Ca. 85 Maarmorlik bly og zink Minen var sidste i produktion i årene 1973-90, og er en undergrundsmine, hvor man nu vil bryde allerede kendte forekomster af malm. Licensen ejes af Black Angle Mining A/S. Minen er pt. under opbygning. Tabel 27. Maarmorlik arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte - Anlægsfase Anlægsfase Ca. 100 White Mountain anorthosit Mine er planlagt som en åben mine og licensen ejes af Hudson Resources Inc. Forekomsten af anorthosit er meget stor og minen forventes at kunne være i drift over 20 år. Råstofstyrelsen forventer en ansøgning i 2013-2014. Medarbejderne forventes at fordele sig på ca. 10 specialister og fagfolk, og ca. 40 ufaglærte arbejdere indenfor chaufører (tunge køretøjer), logistisk, catering/rengøring mm. Minen forventes kun at være i drift ca. 8 måneder om året. Tabel 28. White Mountain arbejdskraftbehov i driftsfase: 2014 2015 2016 2017 Totalt antal ansatte Anlægsfase Ca. 50 Ca.50 Ca. 50 Kvanefjeldet sjældne jordarters metaller Minen er planlagt som en åben mine, og licensen ejes af Greenland Minerals and Energy A/S. Selskabet forventes at fremsende en udnyttelsesansøgning i 2014. Minen forventes at kunne være i drift i mere end 23 år, og omkring en tredjedel af de i alt ca. 700 ansatte forventes at kunne rekrutteres lokalt. Tabel 29. Kuannersuit (Kvanefjeldet) - arbejdskraftbehov i driftsfase: 2015 2016 2017 2018 Totalt antal ansatte Anlægsfase Anlægsfase Ca.380 Ca. 380 9.3 Olieefterforskningsaktiviteter Der har gennem de seneste år været en række olieefterforskningsaktiviteter hvor bl.a. Cairn Energy s efterforskningsboringer i 2010 og 2011 viste hvilke udfordringer og muligheder disse aktiviteter medfører på beskæftigelsesområdet. Endnu har ingen olieselskaber klart tilkendegivet hvorvidt de agter at foretage efterforskningsboringer indenfor de nærmeste par år. Men det forventes, at der vil være en forøget aktivitet indenfor olieefterforskning, idet licenshaverne har forpligtelser, der skal opfyldes. Cairn Energy s efterforskningsboringer og andre aktiviteter, så som seismiske undersøgelser og andre former for forundersøgelser har vist hvilke muligheder og behov for lokal arbejdskraft disse aktiviteter medfører. Det er vigtigt at der fremadrettet er fokus på disse muligheder. Behovet for ufaglærte, der har været på forskellige kurser, som sikrer, 22
at der er lokal arbejdskraft, der kan betjene selskaberne i deres landbaserede aktiviteter knyttet til olieefterforskning så som terminalarbejdere og andre former for havnearbejdere vil være stort. Indenfor opgaver i forbindelse med at servicere olierigs og olieefterforskningsskibe til havs, er der gode muligheder for omskoling og opkvalificering af søfolk og fiskere. 9.4 Underleverandører til storskalaprojekter Underleverandører spiller en vigtig rolle i forhold til beskæftigelsen af grønlandske arbejdstagere i forbindelse med storskalaprojekter. Det grønlandske erhvervsliv besidder især kompetence indenfor tre brancher, som vil kunne indgå i storskalaprojekter i fremtiden: Bygge- og anlægsvirksomhed, transport og anden hjælpe-virksomhed og forretningsservice. I dag udgør disse tre sektorer ca. 26% af den private sektor, og beskæftiger ca. 4600 personer. Udfordringen er virksomhedernes størrelse de fleste er for små, og deres kapacitet er for lille til at de kan yde fuld service til storskalaprojekterne med tilstrækkelig sikkerhed i leverancer etc. De vil skulle vokse reelt, hvis de skal kunne håndtere nye opgaver i den størrelse, storskalaprojekterne har. Dertil kommer krav om certificering af virksomhederne indenfor ledelse, sikkerhed m.m. Udfordringerne løftes lettest ved at de største af virksomhederne arbejder tættere sammen, samarbejder med mindre virksomheder og indgår joint venture aftaler, også med udenlandske virksomheder, og planlægger deres certificeringsbehov i god tid. Det er også vigtigt at virksomhederne selv tager initiativer til at efteruddanne, opkvalificere deres medarbejdere og identificerer deres kernekompetencer og investerer i at styrke disse. Der vil blive behov for udenlandske underleverandører i alle dele af anlægsfaserne hos råstofselskaberne og også i driftsfasen. 10. ILO-KONVENTIONERNE ILO er FNs faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed gennem at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden, samt værne om faglige friheder og rettigheder. ILO har vedtaget mere end 180 konventioner vedrørende arbejdsmarkedsforhold, og er en tre-partsorganisation, hvilket betyder, at medlemslandenes arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på lige fod med regeringerne udvikler forbedringer af arbejdsvilkårene på globalt niveau. Grønland er ikke et selvstændigt medlem af ILO, men har i kraft af Danmarks medlemskab mulighed for at blive omfattet af ILO s konventioner, hvis man ønsker det. Hvis Grønland ønsker, at en konvention skal ratificeres med virkning for Grønland, har landet en forpligtelse til at implementere og overholde konventionen samt løbende afrapportere til ILO, hvorledes dette sker i praksis. Danmark har gennem årene ratificeret 14 ILO-konventioner med virkning for Grønland, som Grønland i dag rapporterer selvstændigt til ILO på. Disse 14 konventioner er følgende: Nr. 5 om lavalder for børns arbejde i industri, nr. 6 om at anvende unge til natarbejde i industri, nr. 7 om lavalder for børns arbejde til søs, nr. 11 om landarbejderes forenings- og organisationsret, nr. 14 om ugentlig hviledag i industrielle virksomheder, nr. 16 om lægetilsyn med børn og unge beskæftiget om bord på skibe, nr. 19 om lige ret for indenlandske og udenlandske arbejdstagere til erstatning ved arbejdsulykker, nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig, nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde, nr. 106 om ugentlig fritid i handels- og kontorvirksomheder, nr. 122 om beskæftigelsespolitik, nr. 126 om opholdsrum i fiskefartøjer og nr. 169 om indfødte folk og stammefolk. Som følge af Grønlands særlige status i ILO, hvor Danmark godt kan være omfattet af konventioner uden at Grønland har ratificeret dem, er der opstået tvivl om hvorvidt Grønland er omfattet af et mindre antal konventioner. Det drejer sig om følgende fem konventioner: 23
Nr. 58 om lavalder for børn og unges arbejde til søs, nr. 94 om brug af arbejdsklausuler, nr. 98 om retten til at førekollektive forhandlinger, nr. 108 om søfarendes nationale identitetspapirer og nr. 112 om lavalder for børn og unges beskæftigelse om bord på fiskefartøjer. I 2012 er der derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, der skal klarlægge, hvorvidt Grønland er omfattet af disse konventioner eller ej. Bl.a. Konventionerne nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig, nr. 94 om brug af arbejdsklausuler og nr. 98 om retten til at føre kollektive forhandlinger har påkaldt sig opmærksomhed i både Grønland og Danmark ifm. vedtagelsen af Storskalaloven. Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse udarbejdet et notat til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvori det bliver konkluderet at Storskalaloven hverken strider mod ILO s kernekonventioner, hvoraf de 3 er ratificeret med virkning for Grønland, eller andre ILO-konventioner, Grønland er omfattet af. Dette har både Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og statsminister Helle Thorning-Schmidt desuden fremført på flere pressemøder. ILO afholder hvert år en arbejdskonference i Genève. Departementets repræsentant indgår i den danske delegation, der desuden tæller repræsentanter fra det danske Beskæftigelsesministerium samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i Danmark. 11. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Mange borgere i alle dele af landet har været i kontakt med den store vifte af de tilbud, departementet har stået for i 2012 og 2013, og de mange positive resultater ses af de data, som er registreret undervejs. Der er dog fortsat en række flaskehalse, som gør det vanskeligt at opnå de resultater af beskæftigelsesindsatsen, som samfundet har behov for, både på kort og langt sigt. Flaskehalsene er fortsat: For få midler til ledighedsbekæmpelse og omskoling Midlerne til afklaring, opkvalificering og omskoling af den voksne del af befolkning slår ikke til. Hvert år søger brancheskolerne om kursusmidler til det dobbelt af, hvad der er bevilliget til PKU-puljen. Det betyder, at kun halvdelen af det antal kurser, skolerne mener at kunne afvikle, bliver gennemført. Mangel på en national formidling af jobs Landets traditionelle erhvervsliv er under pres, og en generel omstilling til job forbundet med råstofudviklingen er i gang. Det betyder, at Grønland har brug for en effektiv national jobformidling, som kan sikre, at flest mulige jobs går til hjemmehørende. Mobiliteten er ikke tilstrækkelig Mobilitet forudsætter, at den hjemmehørende arbejdskraft også i praksis har mulighed for at være tilstrækkelig mobil, dvs. at mobilitetsfremmende tiltag er tilpasset den nuværende og kommende situation på arbejdsmarkedet. Mobilitetsfremmeydelsen bør derfor tilpasses den nye situation på arbejdsmarkedet. For få ressourcer på landets Arbejdsmarkedskontorer Antallet af medarbejdere, som kan vejlede og rådgive indenfor job- og uddannelse ikke står mål med behovet i befolkningen, hvilket især rammer borgere i bygder og yderdistrikter. Resultatet er en uensartet borgerservice set på landsplan, og mindre omstillingsmulighed hos bl.a. bygdebeboerne, til trods for, at bygdesamfundene i disse år oplever en stærkt forværret beskæftigelsessituation. 24
En dårlig incitatmentsstruktur for lavtlønnede Mange ufaglærte ledige har ikke noget økonomisk incitament til at tage arbejde, da indkomsten ved mindsteløn og udbetalingen ved offentlig hjælp ligger for tæt på hinanden. 11.2 Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 På baggrund af disse problemstillinger, har Naalakkersuisut i 2013 vedtaget at starte arbejdet med en Beskæftigelsesstrategi 2014-2017, som i løbet af tre år skal halvere ledigheden. Oplægget til Beskæftigelsesstrategien er vedtaget i Landsstyret i oktober 2013. Den fokuserer på ti initiativer, som kan sænke ledigheden og løfte indkomsterne fire målgrupper, som særligt ofte rammes af ledighed; Unge under 29 år Ufaglærte Borgere i bygder og yderdistrikter Borgere som ikke er arbejdsmarkedsparate Det drejer sig om følgende 10 initiativer: Etablering af en offentlig national Jobportal Etablering af en national offentlig jobportal, som kan understøtte rekrutteringen af hjemmehørende arbejdskraft. Justering af puljen for Mobilitetsfremmeydelse Puljen øges og indrettes, så den kan søges til jobsamtaler, re-lokaliseringsbesøg, vikarjobs o.lign. korttidsansættelser. En analyse af ressourcebehov på landets arbejdsmarkedskontorer Det Nationale Arbejdsmarkedsråd vurderer, at begrænsede ressourcer og kompetenceproblemer udgør en væsentlig udfordring for initiativer på arbejdsmarkedsområdet. Effektiv administration af udefra kommende arbejdskraft Der ansættes hvert år gennemsnitligt cirka 250 udefra kommende i ufaglærte jobs. Landstingsforordning nr. 27 af 31. oktober 1992 om grønlandsk arbejdskrafts førsteret til jobbende bør justeres, så den understøtter udviklingen af nationalt arbejdsmarked, som er attraktivt for lokale ufaglærte. Unge under 29 år i uddannelse og job Der optages hvert år cirka 600 unge på Piareersarfiit, men lige så mange afvises uden alternativer. Piareersarfiit øges med 50% øremærket til bekæmpelse af ungdomsledighed. Realkompetencevudering Etablering af realkompetencevurdring i forbindelse med opkvalificering af borgere med (arbejdslivs-)erfaring. Øget brug af revalideringsforordningen Revalideringsforordningen gennemgås med henblik på at øge brugen af ordningen. Øget brug af faglig opkvalificering Midler til faglige PKU-kurser øges, og der lægges treårige strategier, så brancheskolerne kan langtidsplanlægge. Samtidig øges samarbejdet med virksomhederne og der opkvalificeres efter deres konkrete behov. Senior-ordning for ældre arbejdere En del ældre fiskere/fangere og fabriksansatte i bygder og yderdistrikter lever på meget små årsindkomster på grund af stadig længere sæsonledighed. Et tilbud om fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via en 25
senior-ordning for lavindkomstgrupper, der har få år tilbage på arbejdetsmarkedet, kan skabe øget tryghed i de sidste arbejdsår med respekt for deres livsstil. Tilbud til borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate Borgere, der er kategoriseret som matchgruppe 3, er ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og bør fremover tilbydes behandlingstilbud før beskæftigelsestilbud. Initiativerne kræver en yderligere analyse og gennemgang i forhold til at fastsætte beskæftigelseseffekter og omkostninger ved gennemførsel. Denne gennemgang foreslås lavet i et uddybende arbejde, kaldet Beskæftigelsesstrategi 2014-2017. Beskæftigelsesstrategien forventes forelagt på Forårssamlingen 2014. Redaktionen er afsluttet den 28. oktober 2013 Forsidebilledet er venligst udlånt af Cairn Energy. 26