De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer."

Merete Frank
8 år siden
Visninger:

1 Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar på 37 spørgsmål nr. 233 vedr. anbringelser uden for hjemmet Kære Anthon Frederiksen Tak for dine spørgsmål. Mine svar fremgår nedenfor. 1. Hvor mange børn og unge er pt. bragt udenfor hjemmet? 21. september 2015 Sagsnr Dok. Nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. TABEL 1: QAASUITSUP KOMMUNIA (2014) Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Anbringelser Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Selvstyrejede døgninstitutioner Private døgninstitutioner Familiepleje i Grønland Familiepleje i DK I alt Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Total Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept Det fremgår af tabel 1, at der i alt var 144 børn anbragt uden for hjemmet i Qaasuitsup Kommunia i september Heraf var omtrent 68 procent anbragt i familiepleje i Grønland, mens omtrent 31 procent var anbragt på selvstyreejede døgninstitutioner. To børn var anbragt i familiepleje i Danmark svarende til omtrent 1 procent. TABEL 2: QEQQATA KOMMUNIA (2014) Maniitsoq Sisimiut Total Anbringelser Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Selvstyrets døgninstitutioner Private døgninstitutioner /5

21. september 2015 Sagsnr. 2015-117041 Dok. Nr. 2036503 Postboks 260 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 66 66 E-mail: iian@nanoq.gl www.naalakkersuisut.

2 Anbragt i familiepleje i Grønland Anbragt i professionel familiepleje I alt Det fremgår af tabel 2, at der i alt var 84 børn anbragt uden for hjemmet i Qeqqata Kommunia i september Heraf var omtrent 70 procent anbragt i familiepleje, mens omtrent 17 procent var anbragt på selvstyreejede døgninstitutioner. Otte børn var anbragt på private døgninstitutioner svarende til omtrent 10 procent, mens de resterende cirka 3 procent var anbragt i professionelle plejefamilier. TABEL 3: KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ (2014) * Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoq. Total Anbringelser Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Selvstyrets døgninstitutioner Private døgninstitutioner Kommunal døgninstitution Anbragt i familiepleje i Grønland Professionel familiepleje Anbragt i familiepleje i DK I alt * De tomme felter er uoplyste mellemtal Det fremgår af tabel 3, at der var 344 børn anbragt uden for hjemmet i Kommuneqarfik Sermersooq i september Heraf var omtrent 52 procent anbragt i familiepleje, mens omtrent 23 procent var anbragt på selvstyreejede døgninstitutioner. Omtrent 21 procent var anbragt i private døgninstitutioner, mens de resterende 4 procent var anbragt i kommunale døgninstitutioner, professionel familiepleje og familiepleje i Danmark. Tabel 4: KOMMUNE KUJALLEQ (2014) Qaqortoq Narsaq Nanortalik Total Anbringelser Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Apr. Sept. Selvstyrets døgninstitutioner Private døgninstitutioner Anbragt i familiepleje i Grønland I alt Det fremgår af tabel 3, at der var 70 børn anbragt uden for hjemmet i Kommune Kujalleq i september Heraf var omtrent 69 procent anbragt i familiepleje, mens omtrent 26 procent var anbragt på selvstyreejede døgninstitutioner. De resterende cirka 5 procent var anbragt i private døgninstitutioner. I alt var der 642 børn og unge anbragt uden for hjemmet i september Det svarer til omtrent 4,5 procent af det samlede antal personer under 18 år. 2/5

Otte børn var anbragt på private døgninstitutioner svarende til omtrent 10 procent, mens de resterende cirka 3 procent var anbragt i professionelle plejefamilier.

3 2. Hvor mange selvstyreejet og private institutioner er der for anbragte børn og unge i landet? Hvor er disse lokaliseret? Finanslovens hovedkonto er en samlet hovedkonto for alle Selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge. De selvstyreejede døgninstitutioner omfatter Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq, Sarliaq i Ilulissat, Qasapermiut i Sisimiut, Pilutaq i Sisimiut Meeqqat Illuat i Nuuk, Aja med satellitafdelingen Matu i Nuuk, Røde Kors Børnehjem i Nuuk, Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, som også har en familieafdeling, Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, samt en sikret institution i Sisimiut. De 10 selvstyreejede døgninstitutioner for børn og unge har 162 pladser. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge udgør lovhjemmel for bevillingen på hovedkonto I 37 fastsættes finansieringen af hjælpeforanstaltninger for børn og unge. Kommunerne afholder omkostningerne til anbringelserne på døgninstitutionerne for børn og unge. Udover de selvstyreejede døgninstitutioner er der 7 private døgninstitutioner med 78 pladser og én kommunal døgninstitution med 9 pladser: De private døgninstitutioner omfatter Orpigaq i Kangerlussuaq, IMP i Nuuk, Pitu i Nuuk med en satellitafdeling i Tasiilaq, Mælkebøtten i Nuuk, Akilliit i Qaqortoq, Qaamasoq i Nuuk med en satellitafdeling i Maniitsoq samt Sikkerneq i Nuuk. Den kommunale døgninstitution Tupaarnaq er beliggende i Nuuk. 3. Hvor mange midler bruger det offentlige i alt på anbragte børn og unge? Den seneste oversigt over de samlede udgifter på anbringelsesområdet er fra 2014 og viser såvel Landskassens som kommunernes udgifter fordelt på plejefamilier og døgninstitutioner samt den procentdel, de to anbringelsesformer udgør i budgetterne. TABEL 5: Forholdet mellem udgifter til plejefamilier og døgninstitutioner (2014) Kommune Plejefamilier Døgninstitutioner Plejefamilier Døgninstitutioner Kommuneqarfik Sermersooq 1 kr kr ,3 % 87,7 % Kommune Kujalleq kr kr ,3 % 86,7 % Qeqqata Kommunia kr kr ,6 % 84,4 % Qaasuitsup Kommunia kr kr ,3 % 80,7 % I alt / gns. procent kr kr ,1 % 84,9 % Kilde: KANUKOKA 1 Tallene for Kommuneqarfik Sermersooq er hentet i: Analyse af plejefamilieområdet i Grønland, Deloitte A/S og Departementet for Sociale Anliggender, /5

De selvstyreejede døgninstitutioner omfatter Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq, Sarliaq i Ilulissat, Qasapermiut i Sisimiut, Pilutaq i Sisimiut Meeqqat Illuat i Nuuk, Aja med satellitafdelingen

4 4. Hvad agter Naalakkersuisut at foretage for, at undgå anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet så vidt muligt? Naalakkersuisut har øget det økonomiske tilskud til familiecentrene med henblik på at styrke de sociale indsatser rettet mod udsatte familier og børn, ligesom der fortsat ydes tilskud til familiehøjskoler, krisecentre mv. Generelt har socialpolitikken som et af sine centrale formål at forebygge anbringelser ved at understøtte udviklingen af velfungerende familier. Den særlige behandlingsindsats rettet mod voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen (rejseholdet) er et af flere eksempler på forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet. Den væsentligste forebyggelsesindsats ligger imidlertid i kommunerne, der har ansvaret for at iværksætte foranstaltninger for udsatte børn, unge og deres familier. Det sker hovedsageligt efter Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. Naalakkersuisut har i 2015 iværksat etableringen af en central rådgivningsenhed på børne- og ungeområdet. Målet med enheden er at rådgive og vejlede kommunerne på området for udsatte børn og unge. Enheden skal gå i dialog med kommunerne og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere om, hvordan de kan styrke deres organisering og opkvalificere den juridiske og socialfaglige praksis på myndighedsområdet. 5. Hvilke fremgangsmåder og procedurer benytter man ved vurdering af anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet? Anbringelsessager behandles og afgøres efter Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med barnets tarv i centrum for sagsbehandlingen. 6-8 i forordningen beskriver undersøgelsesproceduren i børnesager. En undersøgelse skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælpeforanstaltninger og hvilke hjælpeforanstaltninger, der i så fald anbefales. Det skal fremgå af socialforvaltningens indstilling, hvordan forældremyndighedsindehaveren stiller sig til en foreslået hjælpeforanstaltning, ligesom barnets eget synspunkt så vidt muligt skal inddrages og tillægges vægt ud fra dets alder og modenhed. Inden en kommune træffer afgørelse om at anbringe af et barn uden for hjemmet, skal sagen forelægges til udtalelse i kommunens tværfaglige samarbejdsudvalg. Naalakkersuisut påtænker i 2016 at etablere et udredningshjem, hvor udsatte børns problemstillinger vil blive kortlagt ud fra et relevant, tværfagligt perspektiv. Formålet er at udrede barnets fysiske og/eller psykiske og/eller sociale problemstillinger, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, og hvordan evt. foranstaltninger bedst kan komme barnet og barnets familie til gavn med henblik på at forebygge en anbringelse. I forhold til anbringelser kan udredningshjemmet sikre, at det pædagogiske personale på døgninstitutionerne på forhånd har et indgående kendskab til et barns sociale baggrund, eventuelle diagnoser og sygdomme samt barnets vigtigste netværk m.m. forud for en anbringelse. Det samme vil gøre sig gældende med plejefamilier, ligesom en 4/5

familiehøjskoler, krisecentre mv. Generelt har socialpolitikken som et af sine centrale formål at forebygge anbringelser ved at understøtte udviklingen af velfungerende familier.

5 tværfaglig udredning kan øge sandsynligheden for et godt match mellem barn og plejefamilie, så barnet ikke skal anbringes af flere omgange. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Martha Lund Olsen 5/5

Relaterede dokumenter

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og