Lærebrev for jordemoder K. Poulsen i Aarhus Se nr. 150611 i databasen på Stenomuseet. (Afskrift 3. og 4. Januar 2017 ved Magne Juhl) På omslagets forside er skrevet med kuglepen: Til Medicinhistorisk Museum i Århus med mange gode ønsker fra familien 30/9 1982 Albeck Og løst i mappen ligger et brev med trykt brevhoved, hvor der står AMTSLÆGEN I AARHUS (og tilføjet med pen): 11/9 25 Kjære Overlæge Albeck! Medfølgende Lærebrev med den gamle Instrux kan maaske have nogen Interesse - som Museumsgenstand. Har den ingen Værdi, kan De blot tilintetgøre den. Venlig hilsen Deres Loui Lunddahl (Johannes Ludvig Lunddahl (1859-1943; Den danske lægestand 1949) Selve lærebrevets forside: Lærebrev For Karen Poulsen født Nielsen Af Aarhuus Amt Og de følgende sider: Den til Jordemødres Examination beskikkede Kommission i Kjøbenhavn gjør herved vitterligt: at Karen Poulsen født Nielsen Født i Veilbye den 11 Juni 1845 25 aar og gift med Postbud Søren Poulsen i Veilby er i Fødselsstiftelsen heri Staden underviist og derefter, forsynet med Skudsmaal om hendes hidtil førte skikkelige og christelige Forhold fra hendes Sjælesørger Hr. Pastor Borch til Veilby, har fremstillet sig for denne Kommission og er den 13de Juni 1870 overhørt i Jordemodervidenskaben og Alt, som angaar en Jordemoders Forretninger hos Frugtsommelige, Barselskvinder og nyfødte
Børn, og deri befunden saa kyndig og dygtig, at Kommissionen herved erklærer hende bekvem til en Jordemoders Forretninger og Embede med Karakteren Første Characteer Til ydermere hendes Veiledning under hendes tilkommende Virksomhed tilkjendegiver Kommissionen hende herved de hende efter de gjældende Love og Anordninger paaliggende Pligter: 1 Forinden hun begynder sin Virksomhed nogetsteds, skal hun personligen anmelde det, i Kjøbenhavn for Stadslægen og udenfor Kjøbenhavn for Distriktslægen, men da tillige gjøre skriftlig Anmeldelse derom i Kjøbenhavn til Magistraten og udenfor Kjøbenhavn til vedkommende Amtmand, Fysikus og Politimester. Saadan skriftlig Anmeldelse skal hun ligeledes gjøre, naar hun fraflytter det Sted, hvor hun hidtil har havt Virksomhed. 2 Hun skal stedse føre et christeligt og ordentligt Levnet. Da hun aldrig nogen Dag eller Nat kan vide sig sikker for Forretninger, maa hun ei være fra Hjemmet uden at man veed, hvor hun er at finde. 3 Hun skal omgaas skikkelig og venlig mod Alle, som kalde hende, opmuntre den Forsagte, tilraade den Utaalmodige Taalmodighed, Ingen tiltale med haarde Ord, om de end ere utaalmodige over deres Lidelser, og afholde sig fra løs og tvetydig Snak, der ei sømmer sig for den, der har alvorlige Forretninger. Saa bør hun og vogte sig for at forskrække Konen, om hun finder hendes Tilstand under Frugtsommeligheden eller Fødselen tvivlsom, eller om hun mærker, at Fosteret skulde være sygt, dødt eller vanskabt. 4 Hun maa ei aabenbare det Ringeste, som hende betroes, eller som hun i Anledning af sine Forretninger faar at vide om noget Fruentimmers Sygdom eller Legemsmangel, eller nogen Omstændighed, hvis Bekjendtgjørelse kunde være Vedkommende ubehagelig. 5 Hun skal vise sig villig imod Enhver, som behøver hendes Hjælp, saavel den fattige som den rige, og ikke nægte den fattige sin hjælp, som hun først er kaldet til, naar denne først og mest trænger dertil, for at faa større Fordeel hos en Anden. 6 Hun skal under sine Forretninger hos den Fødende nøie give Agt paa alle Omstændigheder og saa lemfældigt som muligt søge at hjælpe hende efter den Underviisning, hun har faaet og den Erfaring, hun har erhvervet sig. Bemærker hun nogen vanskelig Omstændighed, da skal hun raadføre sig med en anden kyndig Jordemoder, om nogen findes der paa Stedet. Findes ingen saadan der, eller hun frygter nogen Fare for Barnets eller Moderens Liv eller Helbred i Forløsningen, da skal hun i tide tilkjendegive Faren for den Fødendes nærværende Slægt eller Venner, og er det
muligt at faae nogen Fødselshjælper til Bistand, da skal hun forlange, at man kalder ham betids til Hjælp. 7 Hun maa ikke give eller anordne en Fødende noget utidigt Middel, af hvad Navn nævnes kan, især til at befordre Fødselen, og ligesaalidt Brug til Fosterets Frembringelse noget som helst Instrument, som kunde skade Moderen eller Barnet. Eiheller maa hun give den Fødende smertestillende eller bedøvende Midler igjennem Indaanding. 8 Hun maa ingen Frugtsommelig forlade, naar Fødselen er begyndt og hendes Hjælp behøves. Efterat Barnet er født, maa hun ei forlade Barselskvinden førend ogsaa Efterbyrden er kommen ud. Ikke heller maa hun efter Forløsningen forlade Barselskvinden, om der er ringeste Omstændighed ved hende, hvoraf en pludselig Død kan befrygtes. 9 Enhver Fødsels Enkeltheder skal hun snarest muligt indføre i den autoriserede Jordemoder-Protokol, hvilken hun er pligtig til at holde i behørig Orden og medbringe til Eftersyn ved de anordnede Møder, hvortil hun fra Tid til anden vil blive tilsagt af Fysikus eller Distriktslægen. 10 Hun maa ikke give noget Fruentimmer, gift eller ugift, noget Medikament eller andet Middel af hvad Navn nævnes kan, hvorved Fosteret i Moders Liv kunde beskadiges, dræbes eller til Utide dødt eller levende uddrives, eiheller give hende selv eller Andre Anslag derpaa. Foretager hun saadan ulovlig Handling, vil hun blive anseet med Strafarbeide. 11 Hun maa ei kurere paa Barselskvinder, spæde Børn, syge Kvindfolk, eller Andre, medmindre de ere i stor Nød og ei kunne faa Raad hos nogen Læge, i hvilket Tilfælde alene det kan tillades hende at tilraade saadanne Midler, om hvis rigtige Brug hun af sin Lærer er bleven underrettet. 12 Hun skal advare den, der forlanger noget Middel eller Raad til at skade sit Foster, at dersom hun sætter det Tilsigtede i Værk, og ikke frafalder et saa ugudeligt Forsæt, maa Jordemoderen efter sin Pligt andrage det for Øvrigheden. 13 Skeer nogen Barnefødsel i Dølgsmaal og hun erfarer Noget desangaaende, da skal hun strax tilkendegive det for Stedets Politimester. 14
Over dødfødte Børn kan Ligsyn udenfor Kjøbenhavn foretages og Dødsattest udstedes af den Jordemoder, som har hjulpet den Fødende. Ligsynet maa ikke foretages før 3 Dage ere forløbne efter Fødselen, medmindre umiskjendelige Tegn paa Forraadnelse forinden have viist sig. Attesten, der meddeles uden Betaling, udfærdiges efter de Regler, som til enhver Tid gjælde for Attester, der udstedes af Ligsynsmænd. Har Jordemoderen Formodning om, at Dødsaarsagen fortjener Justitsvæsenets Opmærksomhed, skal hun uopholdelig gjøre Indberetning herom til Politimesteren, og Dødsattesten maa da ikke udstedes førend denne har tilkjendegivet, at der fra hans Side Intet er til Hinder herfor. 15 Finder hun, at et Barn er svagt, da skal hun minde Forældrene om at lade det hjemmedøbe af Præsten; er der formedelst Barnets Svaghed ei Tid at hente ham, da maa hun forrette Hjemmedaaben efter sædvanlig Skik, naar ingen ordineret Mand, Skolelærer eller anden oplyst Mand af sat Alder og gode Sæder eller Barnets Fader selv er tilstede; thi kan saadan Mandsperson faaes, maa Jordemoderen ei forrette Hjemmedaaben. Og bør derefter Jordemoderen selv, ifald hun har forrettet Hjemmedaaben, anmelde Saadant for vedkommende Præst inden 24 Timer, ifald det er her i Staden eller i en Kjøbstad, men er det paa Landet, da senest inden 4 Dage, og angive Aarsagen til, at Barnet er blevet hjemmedøbt. Forlanger Præsten, at Jordemoderen selv skal møde hos ham for at give fuldstændig Forklaring, da er hun dertil pligtig. Forsømmes saadan Anmeldelse, ansees Jordemoderen med en Mulkt fra 1 til 5 Rd til vedkommende Fatttigkassse. 16 Enhver Jordemoder i Kjøbenhavn bør 14 Dage efter Nytaar give vedkommende Sognepræster speciel Underretning om de Fødsler, hvorved hun i det tilendebragte Aar har været brugt.. I Forsømmelighedstilfælde bødes 1 Rd for hver Uge. Dersom i Indberetningen nogen Fødsel findes at være udeladt eller Tiden urigtig bemærket, bør Jordemoderen derfor bøde indtil 20 Rd til Fattigkassen, hvis Fejlen har sin Grund i Uagtsomhed, men straffes med høiere Bøder eller efter Omstændighederne Bestillings Fortabelse, saafremt forsætlig Urigtighed er begaaet. 17 Ifølge loven af 8de Marts 1856 3 er den taxtmæssige Betaling for Jordemoderens Tjeneste fastsat saaledes, at der for en Gaardmandskone maa ydes mindst 2 Rd, for en Husmandskone mindst 1 Rd og for en Inderstes Kone mindst 3 Mk, hvorved dog iagttages, at jordløse Huusmænd blive at regne lige med Inderster. For alle Andre paa Landet og i Kjøbstæderne bliver der at betale efter Taxten for den af de anførte Klasser, med hvilken den Paagjældende nærmest kan sammenstilles. For dem, som nyde Understøttelse af Fattigvæsenet, tilstaaes der Distriktsjordemoderen en Betaling af 3 Mk af Kommunen. For Forretninger udenfor Barselsengen saasom at sætte Klysteer, at hjælpe et Fruentimmer af med Vandet ved et Rør og deslige, maa hun ei forlange mere end Billighed medfører. 18
Hun skal holde Venskab og god Forstaaelse med andre Jordemødre, ikke bagtale Nogen, og om en af dem forlanger hendes Hjælp eller Raad, enten fordi hun ei selv kan komme, hvor hun er kaldet, eller fordi det, hvortil hun er kaldet, overgaaer hendes Kundskab eller Kræfter, da skal hun være villig dertil og aldrig undslaae sig derfor, medmindre vigtigt Forfald hindrer hende. 19 Hun skal være forbunden til at møde for denne Kommission eller for Stadslægen saa ofte det forlanges, om hun boer heri Staden, men boer hun andre Steder, da for Stedets Fysikus eller Distriktslæge, naar han paa Embedsvegne lader hende kalde. Saa skal hun og begegne alle andre ordentlig beskikkede Læger med Agtelse og ikke tale ilde om deres Foretagender. 20 Forekomme hende unaturligt skabte Fostre, da skal hun indberette det heri Staden til Stadslægen og andetsteds til Stedets Fysikus, eller hvis Omstændighederne tillade det, bringe saadant Foster til ham. Om det endog forekommer hende nok saa unaturligt skabt, maa hun dog ei tilføie det nogen Vold eller Skade, men skal gjøre sig lige saa megen Umage for at holde Liv i det som i et naturligt skabt Barn. 21 Boer hun her i Staden eller i nogen Kjøbstad, da skal hun have paa sit Huus et sædvanligt Jordemoderskilt eller hendes Navn tydeligt malet paa et Bræt, at de, som trænge hende, kunne let finde hendes Bolig. 22 Ingen Jordemoder maa her i Kjøbenhavn modtage noget ugift besvangret Fruentimmer i sit Huus for at lade hende der holde Barselseng, uden særlig Bemyndigelse dertil fra den Kongelige Fødselsstiftelse. 23 Nægter hun Nogen paa Landet i sit Distrikt sin Hjælp uden at være forhindret af Sygdom eller Forretning paa et andet Sted, da skal der første Gang af Stedets Politimester inden Retten gives hende en alvorlig Irrettesættelse og Formaning, som bliver at tilføre Protokollen; men anden Gang tiltales hun til sin Bestillings Fortabelse eller afskediges ved Resolution i Overensstemmelse med Kancelliplakat af 27de April 1832. 24 Enhver Jordemoder, der betjener et Fruentimmer, ved hvis Fødsel Barnet kommer til Verden dødt eller skindødt og ei bringes til Live, eller som levende født, dog døer inden 24 Timer efter Fødselen, bør i det Seneste inden 8 Dages Forløb enten mundtligt eller skriftligt for vedkommende Præst anmelde saadant Dødsfald og til saadan Anmeldelse benytte det anordnede Schema I, som erholdes hos Distriktslægen og bliver at udfylde i alle Punkter. Forsømmer nogen Jordemoder saadan Anmeldelse i Overensstemmelse med Foranførte, skal hun betale i Mulkt 32 S, ifald Fødselen er skeet i Kjøbenhavn, eller i nogen Kjøbstad, men er det paa Landet, 16 S, hvilke Mulkter gjentages for hver Uge,
som forløber, efterat denne Anmeldelse burde være skeet, og tilfalde vedkommende Fattigværsen. Er den Anmeldelse, Jordemoderen gjør, ufuldstændig, saa at den ikke svarer til alle de omspurgte Punkter, skal der første Gang gives hende en Irettesættelse, og om det oftere skeer, straffes hun med Mulkt af fornævnte Størrelse. Alle Anmeldelser angaaende dødfødte Børn meddeles den lutherske Præst paa Stedet, hvad enten Barnets Moder bekjender sig til denne Tro eller ikke. 25 Hver Gang Jordemoderen er behjælpelig ved et uægte Barns Fødsel, skal hun for mulige senere Retstilfældes Skyld nøje lægge Mærke til Tegnene paa Barnets Fuldbaarenhed eller Ufuldbaarenhed, og snarest antegne disse paa det i denne Hensigt anordnede Schema, som hun erholder hos Distriktslægen og efter Udfyldningen omhyggelig opbevarer, for derefter til hver Tid at kunne give Politimesten eller Embedslægerne nøiagtige Oplysninger om Barnets Tilstand ved Fødselen. 26 Enhver Amtsraadskreds og enhver Kjøbstad skal forsyne den ansatte Jordemoder med de Redskaber, som ansees fornødne til hendes Bestilling. Disse anskaffes første Gang paa Kjøbstadens eller Amtsraadkredsens Bekostning og overleveres Jordemoderen ved Syn, samt tilbageleveres paa lige Maade. Hvert 2det aar skulle disse Redskaber forelægges Distriktlægen til Eftersyn, og forsaavidt Nødvendigheden af ny Anskaffelse ikke hidrører fra Forsømmelse fra Jordemoderens Side i Henseende til den hende paahvilede Forpligtelse til at vedligeholde dem i brugbar Stand, maa Bekostningen ved ny Anskaffelse afholdes af vedkommende Kjøbstad ller Amtsraadskreds. Stadfeldt Med. Prof. Ord. obst. Hansen Med.Dr. Etrd. Segl med teksten: Jordemoder Kommissionen I Kjøbenhavn I mappen er også følgende: Jordemoder-Eed Jeg lover og sværger, at jeg altid vil have Gud for Øie i mit fremtidige Kald og af yderste Flid troligen søge at hjælpe Enhver, som min Hjælp begjærer, saavel den Fattige som den Rige: at jeg varligen vil omgaaes baade med Moderen og Fosteret, saa at dem ved min Uagtsomhed eller Forsømmelse ingen Skade maa tilføies: at jeg ingen Fødsel i Dølgsmaal eller Barnemord vil fortie, som mig kan forekomme, men paa behørige Steder det strax tilkjendegive, hvem det end monne være, uden Persons Anseelse; at jeg endelig i det mig anbetroede Kald saavelsom i Liv og Levnet mig saaledes skal for-
holde efter den mig givne Instrux, at Ingen, med Guds Hjælp, skal have Aarsag i nogen Maade sig over mig at besvære. Saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord. Anmærkninger til skema om dødfødt barn. Selve skemaet er i mappen. Anmærkninger: 1, ved dødfødt Barn forstaaes det Foster, som kommer til Verden efter Midten af 7de Svangerskabsmaaned uden tydelige Tegn til Liv. 2, Kommer et Barn efter Midten af 7de Svangerskabsmaaned levende til Verden, om end Livet er nok saa svagt og kortvarigt, eller døer inden 24 Timer efter Fødslen, da paahviler det hverken Jordemoder eller Læge nogen Forpligtelse med Hensyn til Fødslens Anmeldelse til Sognepræsten, men om dets Fødsel og om dets Død skeer Anmeldelse til Sognepræsten af Barnets Fader eller andre Vedkommende, ganske og aldeles paa samme Maade, som ved ethvert andet Barn. 3, Aborter, det er Forstre, som fødes før Midten af 7de Svangerskabsmaaned, er ligeledes denne Anmeldelse uvedkommende. 4, Jordemødre og Læger bør til Anmeldelse om dødfødte Børn afbenytte de trykte Blanketter, som ville blive dem tilstillede fra eller kunne erholdes hos Districtslægen. Ansøgning om optagelse som elev på jordemoderskolen i 1869 Tilfældigt var Karen Nielsens ansøgning om optagelse på jordemoderskolen blandt de ansøgninger, som dagen efter renskriveningen af ovenstående blev set på Rigsarkivet i Viborg. Ansøgningen er som de andre fra samme år i meget dårlig stand, hvilket fotokopien af ansøgningen også bærer præg af. Noget af teksten mangler af samme grund. Det manglende er markeret med --- og skønnet tekst i ( ). Men teksten er: Til Direktionen for den kgl. Fødsels og Pleiestiftelse Underskrevne Karen Nielsen, gift med Søren Poulsen Nie (lsen) i Weiby, tillader mig hermed i Henhold til Direktions (nens Kund-) gjørelse af 12te d. M. at ansøge om at maatte blive (antagen til) Oplærelse til Jordemoder ved Fødselsstiftelsen. I denne Anledning henviser jeg til den af mi---(min Sjæle-) sørger nedenfor meddelte Anbefaling om in Op (førsel og) min Færdighed i at læse og skrive, og til den paateg (nede) Erklæring om, at jeg er skikket til at udøve Jorde---(moderhvervet) Saavelsom ogsaa til det mig af Sogneraadet meddelte (ved-) følgende Vidnedsbyrd, samt tillader mig endvidere at (anføre) at jeg er Datter af Huusmand i Weilby Peder Nielsen og---(er født den) 11. Juni 1845 og blev gift den 4 April 1865 med min ---(næværende) Mand Søren Poulsen Nielsen, der er ansat som Postb---(bud ved) nørrejydske Sindsygeanstalt, og at jeg med ham er---(moder til) 2 Børn.
Idet jeg haaber at denne min Ansøgning maa komme---(i) gunstig Betragtning, skal jeg endnu bemærke, at jeg (ei) er frugtsommelig, og at jeg føler stor Lyst til og-----(iver??) for at blive oplært i Jordemoderkunsten, med----(hvilken) Uddannelse jeg efter udstaaet Læretid vilde blive---( i Stand) til at bidrage mere end jeg nu formener---(at kunne). Attest fra sognerådet i Veilby: Ansøgerinden Karen Nielsen gift med Søren Poulsen Nielsen er en meget skikkelig stræbsom og respektabel Kone, da hun er født og bosidden her i Byen, og er tillige en Datter af meget agtværdige Forældre kan Sogneraadet ikke undlade at anbefale hende paa det bedsted. Vi haaber derfor at denne hendes Attraa om at blive optaget ved den kongelige Fødsels-Stiftelse i Kjøbenhavn til Uddannelse som Jordemoder maatte blive hende tilstaaet. Veilby den 6de Mai 1869?? Schouby Formand Attest fra reservelæge ved asylet ved Aarhus: Karen Nielsen af Veilby, gift med Postbud ved sindssygeasylet Søren Nielsen Poulsen er mig bekjendt som en flink og ordentlig Kone, der passer sit Hus og sine Børn godt. Hun er af sundt Udseende og god Helbred, har saavidt mig bekjendt aldrig været sygelig; hun har født to sunde Børn, af hvilke det ældste nu er 3½ Aar gl; det yngste, som er 1 ¼ Aar gl, giver hun endnu Bryst. Efter det første Barns Fødsel har hun en kort Tid ligget syg af Barselssygdom. Hun er lille og fyldig af Bygning, har sunde Sandser, temmelig smaa Hænder og har overhovedet i sin Legemsbygning Intet, de kan hindre hende i at være Jordemoder. Sindssygeasylet ved Aarhus d 22de Mai 1869.?. Holm Reservelæge ved Asylet. Ved ansøgningsrunden i 1869 var der 18 ansøgere fra Aarhus Amt, og kun to blev optaget. Nemlig Karen Poulsen født Nielsen samt en ansøger fra Horsens.