Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Mihle Laurbak og Jørn K. Pedersen Afdeling: Jordforureningsafdelingen E-mail: Mette.M.Laurbak@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/6334 Telefon: 7663 1941 Dato: 22. februar 2008 Notat Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening - Behandling af høringssvar Resumé Dette notat behandler de høringssvar, der er indkommet fra 9 kommuner, et statsligt miljøcenter, et vandforsyningsselskab og en børneinstitution. Fire synspunkter om jordforurening på børneinstitutioner mm. har givet anledning til præciseringer og tilføjelser til strategiplanen og den kommende arbejdsplan for 2008. De øvrige høringssvar tages til efterretning. Indledning I 2007 har jordforureningsafdelingen igangsat en proces med henblik på at opstille principper og målsætninger for Region Syddanmarks administration af jordforurenings-området fra 2008 og fremover. Regionsrådet havde en indledende drøftelse af den overordnede prioritering den 7. maj 2007. Et forslag til en strategi på jordforurenings-området blev fremlagt ved regionsrådsmødet den 20. december 2007. Regionsrådet vedtog at sende forslaget i høring frem til den 8. februar 2008. I høringsperioden har forslaget været fremsendt til statens miljøcentre, kommunerne, vandværksforeningerne og embedslægeinstitutionen. Jordforureningsafdelingen har afholdt høringsmøde med disse interessenter den 15. januar 2008. Desuden har forslaget været fremlagt offentligt på regionens internetsider. Høringsperioden er nu slut og der er indkommet 12 høringssvar fra 9 kommuner, et statsligt miljøcenter, et vandforsyningsselskab og en børneinstitution. I dette notat gengives de indkomne synspunkter fordelt på i alt 12 emner. For hvert emne er jordforureningsafdelingens forslag til besvarelse og behandling af synspunkterne angivet. 1. Grundvand Synspunkt 1 Det imødeses at regionens indsats over for grundvandstruende forureninger kan holde trit med miljøcentrenes grundvandskortlægning, således kommunernes indsatsplaner udarbejdes på det bedst mulige vidensgrundlag. Regionens kortlægning af forurenede arealer skal så vidt muligt holde trit med den kortlægning af grundvandsressourcerne, som udføres af statens miljøcentre, så det videre arbejde med indsatsplanlægning kan baseres på konkrete oplysninger om forurenede lokaliteter. Samtidig skal der sikres en balance mellem på den ene side opsporingen af forurenede arealer og på den anden side den nødvendige undersøgelses- og oprensningsindsats over for de kendte forureninger. I det scenarium som regionen har valgt kan V1-kortlægningen netop holde trit med grundvandskortlægningen. De udførte scenarie-beregninger viser, at selv om kortlægningsopgaven Side 1 af 8
opprioriteres på bekostning af videregående undersøgelser og oprensning, er det ikke muligt at gennemføre V2-kortlægningen i samme takt som grundvandskortlægningen. Synspunkt 2 Størrelsen af grundvandsressourcerne og kildepladserne bør inddrages i risikovurderingerne og prioriteringen. Ved valget af de parametre, der inddrages som grundlag for risikovurdering og prioritering, skal det sikres, at der kan tages hensyn til både lokale og regionale forskelle i grundvandets sårbarhed, forsyningssikkerhed og den fremtidige byudvikling. Hvis størrelsen af grundvandsressourcer og kildepladser skal indgå i grundlaget, vil det også være nødvendigt at inddrage parametre, som beskriver forsyningssikkerhed og mulighederne for at udnytte alternative grundvandsressourcer. En prioritering, hvor kun størrelsen af grundvandsressourcen eller kildepladsen indgår, vil medføre, at små indvindinger f.eks. på øer og i kystnære områder konsekvent nedprioriteres. Synspunkt 3 Der bør gives mulighed for fleksibilitet og råderum i prioriteringsrækkefølgen af hensyn til f. eks. akut behov for at finde nye kildepladser. Prioriteringssystemet er dynamisk således, at den konkrete prioriteringsrækkefølge altid bygger på de aktuelt tilgængelige oplysninger om lokaliteterne. Til de årlige arbejdsplaner vil lokaliteter derfor kunne rykke op eller ned i prioriteringsrækkefølgen afhængig af det vidensgrundlag, som løbende tilføjes de enkelte lokaliteter. Hvis der opstår et behov for at udvikle en ny kildeplads inden for de aktuelle grundvandsindsatsområder (OSD og IVO) anses dette for at være uproblematisk, fordi grundvandsog jordforureningskortlægningen i forvejen prioriteres højt her. Hvis kildepladsen derimod ønskes placeret uden for det aktuelle indsatsområde, vil det kræve væsentlig længere tid, idet både grundvands- og jordforureningskortlægning i så fald skal gennemføres først. Der vil blive taget stilling, når og hvis en konkret sag opstår. 2. Afvejning mellem grundvandshensyn og risiko for arealanvendelsen Synspunkt 4 Det bør sikres, at en fagligt set fornuftig prioritering ikke udhules som følge af enkeltsager eller pres fra politikere og offentligheden. I de årlige arbejdsplaner vil prioriteringen som udgangspunkt bygge på den rækkefølge, som prioriteringssystemet angiver, dvs. en faglig prioritering. Da forslag til arbejdsplaner inklusiv lister med lokaliteter, der konkret prioriteres til videregående undersøgelser eller oprensningsindsats, både sendes i offentlig høring og gennemgår en politisk behandling, er påvirkning fra offentlighed og politikere en reel og acceptabel mulighed. Når strategien for jordforureningsområdet bliver endelig Side 2 af 8
godkendt af Regionsrådet, vil denne dog udgøre de overordnede rammer for den fremtidige prioritering i arbejdsplanerne. Ingen 3. Renserier Synspunkt 5 Det anbefales, at der afgrænses i forhold til udvalgte stofgrupper, som har været anvendt af flere brancher, i stedet for at der afgrænses i forhold til udvalgte brancher som f.eks. renserier. Region Syddanmark forventer, at yderligere ca. 10.000 arealer skal vurderes som en del af den generelle kortlægningsindsats. I den forbindelse vil der også være fokus på en række udvalgte stofgrupper som f.eks. chlorerede opløsningsmidler og de dertil knyttede relevante brancher og aktiviteter. Når det er valgt at færdiggøre den særlige indsats på renserierne, skyldes det især, at de ofte har ligget i umiddelbar tilknytning til boliger, hvorfor de både kan udgøre en høj risiko over for grundvandet og over for indeklimaet i de nærliggende boliger. Regionens indsats over for renserier skal også ses som en færdiggørelse af den indsats, som de tidligere amter allerede var nået meget langt med. På den baggrund finder regionen det fortsat hensigtsmæssigt, at prioritere renseriindsatsen særlig højt. Synspunkt 6 I en konkret sag er en kraftig renseri-forurening ikke tilstrækkeligt undersøgt og afgrænset, og naboejendommene er ikke undersøgt. Registrering, kortlægning og undersøgelser af forurenede lokaliteter har stået på over en længere årrække, og der er løbende udviklet og introduceret nye metoder og procedurer i opgaveløsningen. Det er givet, at nogle tidligt undersøgte lokaliteter ikke lever op til den aktuelle standard, og der kan således være behov for at tage sådanne lokaliteter op til fornyet behandling. Som en del af implementeringen af et regionalt prioriteringssystem bliver det nødvendigt at gennemgå en række aktuelt kortlagte lokaliteter med henblik på at sikre, at prioriteringen sker på et mere ensartet og tilstrækkeligt grundlag. I den forbindelse vil lokaliteter med utidssvarende undersøgelser som den her nævnte blive identificeret. 4. Børneinstitutioner Synspunkt 7 Screeningen af børneinstitutioner for diffus forurening ønskes gennemført hurtigere. Screeningen er planlagt gennemført i perioden 2008-2011. Der skal skønsmæssigt udføres screeninger på ca. 140 børneinstitutioner, svarende til ca. 35 om året. Side 3 af 8
Ud fra en vurdering af det samlede opgavesæt på jordforureningsområdet og for at kunne varetage alle opgaverne på området uden at sætte nogle opgaver (midlertidigt) i stå, vurderes en indsats, der gennemføres inden for en relativt kort periode på 4 år, at være god og et udtryk for, at regionsrådet prioriterer indsatsen på børneinstitutioner højt. Synspunkt 8 Årstallet 1940 anvendes som afgrænsning af ældre bykerner, så afgrænsningen er sammenfaldende med Miljøstyrelsens vejledning om områdeklassificering. Den valgte metode til gennemførelse af screeningsundersøgelser på børneinstitutioner tager udgangspunkt i de tidligere gennemførte screeninger i Fyns Amt. Her indgår børneinstitutioner beliggende i ældre bykerner, i kystnære områder der er opfyldt eller inden for 200 m fra en kendt aktivitet eller virksomhed, der kan være kilde til diffus jordforurening. Afgrænsningen af de ældre bykerner er sket ud fra ældre kortmateriale. Denne afgrænsning er for den nye screeningsopgave suppleret med oplysninger om antallet af bygninger fra før 1940. Afgrænsningen vurderes at være konservativ og den forudsættes at blive detaljeret yderligere i samarbejde med kommunerne ud fra kommunale oplysninger om byudvikling, forureningsbelastning, jordflytninger mm. Afgrænsningen er således forudsat at ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om områdeklassificering. Medtages i arbejdsplanen for 2008: Afgrænsningen af ældre bykerner sker ud fra ældre kortmateriale, oplysninger om bygninger fra før 1940 og kommunale oplysninger om byudvikling, forureningsbelastning, jordflytninger mm. Synspunkt 9 For at inddrage kommunernes lokalkendskab bør der indledes et tæt samarbejde med kommunerne forud for udvælgelsen af institutioner, som skal screenes. Udvælgelsen af børneinstitutioner til screening forudsættes, på samme måde som afgrænsningen af de ældre bykerner, at blive detaljeret yderligere i samarbejde med kommunerne når arbejdet påbegyndes i en konkret kommune. Udover et stort lokalkendskab har kommunerne som oftest et særligt kendskab til den enkelte børneinstitution, da kommunerne står for driften af hovedparten af dem. Medtages i arbejdsplanen for 2008: Udvælgelsen af børneinstitutioner til screening forudsættes at blive yderligere detaljeret i samarbejde med kommunerne. Synspunkt 10 Medtage børneinstitutioner uden for ældre bykerner, som kan være forurenede og afsætte midler til afhjælpende indsats på kraftigt forurenede børneinstitutioner, som måtte dukke op ved kommunernes indledende undersøgelser. Erfaringer fra blandt andet Københavns og Fyns amter viser, at der kan være en forøget risiko for forurening, hvis en børneinstitution ligger i et ældre byområde. Her kan forurening fra trafik, Side 4 af 8
boligopvarmning, værksteder og industri mm. have ophobet sig over tid. Dermed er indsatsen rettet mod de steder, hvor en eventuel forurening forventes at være værst. De fire tidligere amter i Region Syddanmark har kortlagt mange af de grunde, hvor der er stor risiko for forurening som følge af industriel aktivitet eller lignende. Desuden er der i det tidligere Ribe Amt og i seks kommuner i det tidligere Sønderjyllands Amt indsamlet og vurderet historiske oplysninger om de arealer, hvor der nu er børneinstitution. Det er på denne baggrund, at Region Syddanmark ønsker at gøre en særlig indsats over for diffus jordforurening på børneinstitutioner. I screeningen indgår børneinstitutioner beliggende i ældre bykerner, i kystnære områder der er opfyldt eller inden for 200 m fra en kendt aktivitet eller virksomhed, der kan være kilde til diffus jordforurening. Hvis kommunerne i regionen selv ønsker at gøre en indsats ved at indsamle historiske oplysninger om de arealer, hvor der nu er børneinstitution, vil regionen udføre indledende undersøgelser på de børneinstitutioner, hvor historikken viser behov for det. Hvis kommunerne i regionen selv ønsker at gøre en indsats ved at udføre forureningsundersøgelser på forurenede børneinstitutioner, vil regionen gennemføre en indsats, hvor undersøgelserne viser behov for det. Medtages i arbejdsplanen for 2008: Hvis kommunerne i regionen selv ønsker at gøre en indsats ved at indsamle historiske oplysninger om de arealer, hvor der nu er børneinstitution, eller ved at udføre forureningsundersøgelser på forurenede børneinstitutioner, vil regionen udføre forureningsundersøgelser og eventuelt oprensning, hvor der viser sig behov for det. 5. Offentlige legepladser Synspunkt 11 Det anbefales at offentlige legepladser i ældre bykerner også omfattes af screeningen. Region Syddanmarks særlige indsats over for børns kontakt med diffus jordforurening rettes først mod de steder, hvor flest børn opholder sig. Erfaringerne fra screeningen på børneinstitutionerne vil dog efterfølgende indgå i regionens vurderinger af, om der også er behov for at gøre en særlig indsats på visse offentlige legepladser, hos dagplejere og ved boligejendomme. Disse indgår for nærværende i den systematiske kortlægning og indsats med de prioriteringer som fremgår af strategiplanen. Tilføjes strategi (side 19): Erfaringerne fra indsatsen på børneinstitutionerne vil efterfølgende indgå i regionens vurderinger af, om der også er behov for at gøre en særlig indsats på visse offentlige legepladser, hos dagplejere og ved boligejendomme. 6. Pesticider Synspunkt 12 Pesticid-punktkilder bør inddrages i forureningskortlægningen. Side 5 af 8
Pesticid-punktkilder defineres i denne sammenhæng som punktkilder, hvor forureningskomponenterne alene udgøres af pesticider. Pesticid-punktkilder udgør en særlig trussel over for grundvandet. Af samme årsag deltager regionen i Pesticidprojektet, sammen med Videncenter for Jordforurening, Region Hovedstaden, Hillerød Vandsamarbejde, Københavns Energi og Miljøstyrelsen. Målet er blandt andet at etablere et erfaringsgrundlag for undersøgelser og risikovurdering af pesticid-punktkilder. Der kan rejses tvivl om, i hvilken udstrækning Jordforureningsloven giver mulighed for kortlægning og indsats over for pesticid-punktkilder. En forudsætning for at en pesticid-punktkilde kan V2-kortlægges er, at et pesticid kan findes i jorden, og at indholdet i jorden overskrider et fastsat jordkvalitetskriterium. Det er ikke tilstrækkeligt, at et pesticid kan findes i grundvandet og da Miljøstyrelsen kun har fastsat jordkvalitetskriterier for en meget begrænset andel af de anvendte pesticider, er mulighederne for at gribe ind via jordforureningsloven begrænsede. For mange pesticider er det i øvrigt ikke relevant at fastsætte jordkvalitetskriterier, idet stofferne reelt kun optræder i vandfasen. Forhåbentlig kan Pesticidprojektet medvirke til at afklare, hvordan pesticidpunktkilder skal håndteres i fremtiden. Det bemærkes, at punktkilder, hvor pesticider optræder sammen med andre forureningskomponenter som det f.eks. kan være tilfældet ved gamle lossepladser, ikke giver anledning til problemer i forhold til kortlægning og den videre indsats, da de øvrige forureningskomponenter normalt giver det nødvendige grundlag for kortlægning. 7. Overblik og sammenhæng i indsatsen Synspunkt 13 Der efterlyses en nærmere redegørelse for, hvordan prioriteringen mellem kortlægningsundersøgelser, videregående undersøgelser og oprensningsindsatser foregår. Jordforureningsafdelingen har undersøgt en række scenarier med henblik på implementering af strategien. Der er valgt et scenarium, der med de afsatte ressourcer sikrer den mest optimale sammenhæng mellem på den ene side opsporingen af forurenede arealer og på den anden side oprensningsindsatsen over for kendte forureninger. Dette scenarium danner grundlag for regionens årlige arbejdsplan og for den konkrete prioritering mellem kortlægningsundersøgelser, videregående undersøgelser og oprensningsindsatsen. 8. Åbenhed, samarbejde og koordinering Synspunkt 14 Regionen opfordres til samarbejde med vandforsyninger og kommuner om risikovurdering og prioritering af den videregående indsats. Side 6 af 8
Regionen opfordres desuden til at præcisere samarbejdet mellem kommunerne og regionen om udpegningen af områdeklassificerede områder. I strategiplanen lægger regionen op til et bredt og tæt samarbejde med kommunerne, vandforsyningerne, staten m.fl. Regionen ønsker fremover at styrke samarbejdet og koordineringen for at sikre en effektiv og sammenhængende indsats til gavn for berørte grundejere og de fælles grundvandsressourcer. Regionen vil derfor have øget fokus på samarbejde, vidensdeling og koordinering i arbejdet fremover, både i enkeltsager og i sager med et bredere sigte. Konkret har regionen i marts 2007 taget initiativ til samarbejdsmøder med kommunerne om bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer, jordflytninger, områdeklassificering mv. og regionen har senest været repræsenteret ved kommunale møder om jordflytning og områdeklassificering. En nærmere præcisering af samarbejdet omkring områdeklassificeringen kan mest hensigtsmæssigt ske i dette forum. 9. Offentlig indsats af hensyn til overfladevand Synspunkt 15 De lovgivningsmæssige rammer for indsatsen over for jordforurening kan medføre en konflikt i forhold til den nødvendige indsats i vandplanerne, som skal sikre, at kvaliteten af grundvand ikke hindrer opfyldelsen af miljømålene for overfladevand. I sin nuværende form giver Jordforureningsloven kun mulighed for undtagelsesvis at prioritere en indsats med henblik på at beskytte overfladevand. Med udgangspunkt i det store antal lokaliteter i indsatsområderne, som forventes at kræve en indsats, må antallet af lokaliteter, hvor der kan gennemføres en indsats i forhold til overfladevand nødvendigvis blive meget lavt. Ændrede regler, f.eks. i forbindelse med implementeringen af EU s vandrammedirektiv, vil eventuelt kunne åbne op for og nødvendiggøre en væsentlig mere omfattende indsats i forhold til overfladevand. I denne situation vil det blive nødvendigt at revidere strategien, idet antallet af lokaliteter, som skal omfattes af en indsats, og de dertil knyttede udgifter vil stige væsentligt. 10. Dataudveksling Synspunkt 16 Der er et stort behov for at regionens oplysninger om V1- og V2-kortlagte arealer også bliver tilgængelige for de områder, som tidligere lå under Vejle og Sønderjyllands amter. Fra 1. januar 2009 vil 90 % af informationsbehovet ved ejendomshandel og spørgsmål af mere generel karakter kunne dækkes gennem selvbetjening via regionens hjemmeside og medio 2008 vil regionen offentliggøre data om V1- og V2-kortlagte arealer på et kort (web-gis) for hele regionens område, blandt andet til brug for kommunerne. Side 7 af 8
En væsentlig forudsætning for at regionen kan opfylde målet om at dække 90% af informationsbehovet via regionens hjemmeside er, at Jordforureningslovens ArealRegister (JAR) frigives til offentlig brug. Kommunerne vil få mulighed for at se og tilføje data i JAR, ligesom systemet via webservice vil stille udvalgte data til rådighed på en sådan måde, at kommunerne kan trække data fra JAR ind i egne administrative systemer. Også kortdata om V1- og V2-kortlagte arealer vil blive stillet til rådighed for andre administrative systemer via webservice. 11. Forebygge Synspunkt 17 Region Syddanmark bør spille en mere aktiv rolle i det forebyggende arbejde, idet jordforurening ikke alene er et udtryk for fortidens synder og regionen har kendskab til brancher, der giver problemer. Jordforureningsloven, som hovedsagelig varetages af regionen, tager udgangspunkt i situationen, hvor der er sket forurening. De bestemmelser, der skal beskytte miljøet imod at der sker forurening, findes i miljøbeskyttelsesloven. Regionens videregående indsats efter jordforureningsloven er derfor også sekundær i forhold til at meddele påbud til forureneren. Den omfatter herreløse forureninger, der kan udgøre en risiko over for mennesker og grundvandet. Det forebyggende sigte i jordforureningsloven er at forhindre yderligere spredning af allerede sket jordforurening og at forhindre nye miljøproblemer i at opstå på forurenede arealer. Ud over dette sætter Jordforureningsafdelingen øget fokus på forebyggelse i afdelingens opgaveløsninger i en handleplan for øget bæredygtighed, som udarbejdes inden for de næste to år. Regionen stiller sin viden til rådighed for kommuner, vandforsyninger, grundejere, rådgivere, miljøcentre m.fl. blandt andet via regionens, miljøstyrelsens og Videnscenter for Jordforurenings internetsider. 12. Andet Synspunkt 18 I forhold til den aktuelle status for grundvandskortlægningen i miljøcenter Odenses område er der afvigelser på kortet side 8/10. Kortets oplysninger om grundvandskortlægningen baserer sig på de tidligere amters regionplaner. Regionen vil ajourføre strategiplanens kort med den aktuelle status for grundvandskortlægningen, så snart der foreligger nye, opdaterede oplysninger. Side 8 af 8