Projekt Grønne tage Møde fredag den 14. september 2012 kl. 9.00-13.00 Teknologisk Institut, Indgang 1, Lokale 12, Gregersensvej, 2630 Taastrup Deltagere Christian Ammitsøe Hanne Kjær Jørgensen (HAKJ) Ivana Pekárová Christensen Ida Marie Knudsen Jan Jeppesen (JJ) Luca Luccateli (LL) Marina Bergen Jensen Michael Robdrup Rasmussen (MRR) Nadia Wind Nielsen Nashwan Al Saoudi (NAS) Ole Ekstrand Ole Mark (OM) Paul Kledal Rasmus Dyrholm Rikke Nikolajsen (RN) Uffe Gangelhoff (UG) Ulrik Reeh(UR) Vandcenter Syd Rørcentret, TI (ref.) Nykilde Rørcentret, TI DTU KU Life Aalborg Universitet Byggros KU (geografi) DHI Institute of global food & farming Frederikssund Forsyning Spildevandscenter Avedøre Grontmij Vegtech Afbud Anja Pelle Arne Bernt Hasling Arne Kirt Hansen Barbara Kleinlercher (BK) Bastian Junker Dorthe Rømøe Hubert de Jonge Jakob Skov Pedersen Jakob Vedel Kim Jensen Kirsten Sander Lotte Fjendbo Møller Malene Langer Sigaard Morten Zimmermann Poul Hjere Mathiesen Byggros Cowi Frederikssund Forsyning Grontmij Agrotech Københavns Kommune Sorbisense Agrotech KS arkitektur & miljø KU Life EKJ rådgivende ingeniører 1
1. Velkomst og præsentationsrunde Marina bød velkommen. 2. Indledende status for arbejdet i gruppen Der er udarbejdet en version af notat om grønne tage. Regneark over måleserier i Danmark er udarbejdet, og informationer fra Brandstation Østerbro og Agrotech fremgår, men der mangler data fra måleserie i Odense. 3. Kan grønne tage bruges til fødevareproduktion? Genelle overvejelser samt status for demo-projekt i Ballerup Kommune v/ Paul Kledal, Institute of global food and farming Paul Kledal fortalte om grønne tage til fødevareproduktion, se præsentation. Der arbejdes på at etablere et grønt tag til fødevareproduktion på Ballerup Bibliotek. 4. Præsentation af version 2 af notat om grønne tage v/ Michael Robdrup Rasmussen, Aalborg Universitet, og Ole Mark, DHI MRR gennemgik version 2 af notat om grønne tage, se præsentation. Bemærk, at afstrømningskoeffienten ikke er den samme som afløbskoefficienten! Afstrømningskoefficienten måles i det øjeblik, hvor regnen stopper. Der benyttes standard-regn på 100 l/s/ha i 15 min. Der bør i stedet kigge på forskellige regnintensiteter og varigheder, så konceptet er genkendeligt for afløbsteknikere. Der er ikke så stor forskel på markkapacitet og visnegrænsen i de her tage, da de er så porøse. Man kunne lave større (dybere) tage, hvor der var større forskel. Mange renseanlæg kører på grænsen til at blive overbelastede og står til at skulle udbygges. Hvis man kan argumentere ud fra, at grønne tage tager en del af regnvandet, så kan man spare penge på udvidelser af renseanlæg. Det vil være relevant at måle klimaforhold, som fx nedbør, luftfugtighed, temperatur, solinstråling og vind, når der måles på grønne tage for at korrigere mht. disse parametre. Det er nemmere at måle stigning i vandstand i en tank i stedet for flowmåler. På brandstation Østerbro tømmes beholderen nu automatisk, og det kører godt I Agrotechs laboratorieopstilling vejes tagkonstruktionen. Man kan ekstrapolere afstrømningen (parallel med nedbøren), når taget er vandmættet. Det er indtil da, at det er vanskeligt at modellere. 2
Afslutning af notat-arbejdet. I notatet version 2 mangler: Konkrete eksempler på dimensionering af grønne tage Erfaringsværdier fra grønne tage i Danmark Erfaringer fra europæiske grønne tage (Vi skal måske starte her! Der sker meget i andre lande) Der var enighed om, at notatet skal færdiggøres, og at der så kan udarbejdes bilag til notatet, efterhånden som de omtalte mangler bliver færdiggjort. Der var desuden enighed om, at notatet er et godt udgangspunkt for gruppens arbejde. Ulrik Reeh påpegede, at SBI har givet grønne tage hård medfart i pressen, Der er skrevet en artikel om, at grønne tage var så og så farlige mht. fugt, utætheder mv. MRR dykker ned i det, idet SBI er en del af Ålborg Universitet. Ulrik Reeh sender artikel fra SBI om grønne tage til MRR. For at præcisere de grønne tages hydrauliske egenskaber, vil det være hensigtsmæssigt med en light version af notatet, der kan offentliggøres i en artikel. Artiklen skal bl.a. redegøre for fordele ved grønne tage, herunder at belastningen til renseanlægget nedsættes, og at nedstrøms LAR-anlæg skal håndtere en mindre vandmængde. 5. Opstilling og målinger på det grønne tag i Vejle v/ Michael Robdrup Rasmussen, Aalborg Universitet MRR fortalte om måling på det grønne tag i Vejle, se præsentation. Det grønne tag har intet drænlag, og der er ingen hældning på taget. Der anvendes MJK-tryktransducer til niveaumåling. Vandføringen måles på 2 måder: Dels måles vandføringen ved et overløb på afløbsledningen, dels beregnes vandføringen ud fra en niveaumåling i palletank, hvor al regnvand fra taget opsamles. Der har været problemer med, at vand siver ud af tryktransduceren, hvilket har ødelagt nogle målinger. MRR udarbejder en beskrivelse af måleopstilling, herunder udarbejder en principskitse af placering af tryktransducer og fotos af fx vacuumbrønde ifbm. indvendige tagnedløb. 6. Konceptuel hydraulisk model for et grønt tag hvad sigter vi efter? v/ Jan Jeppesen, Se præsentation. Jan følger 2 spor: Spor1 består i at udvikle, teste og vidensopsamle fra konkrete LAR-elementer Spor 2 består i konkret måling og modellering på taget på Slamafvandingsbygningen i Odense. Taget, som er et ekstensivt grønt tag anlagt af Vegtech, består af grodan (som er et vandsugende lag af stenuld, samt et vækstmedie samt planter). 3
Den observerede afstrømning sammenlignes med den simulerede afstrømning. Til modelleringen benyttes en SVK regn fra Odense 1989-2005. JJ har udarbejdet en såkaldt IDF-kurve (IDF = Intensity Duration Frequency, dvs. kurver der viser afstrømningen fra taget som funktion af regnens varighed og gentagelsesperiode?), for en 10 års hændelse, region Vest. Input til modellen er: nedbør og potentiel fordampning. Modellen giver et godt billede af virkeligheden og viser, at det grønne tag har stor effekt for små regn. Hvis regnens varighed overstiger 100 minutter, forsvinder effekten af taget. Jan understregede, at vi aldrig vil få tilstrækkelig mange måleserier til at udarbejde en statistisk model. Det vil være en forudsætning, at der udarbejdes simuleringer af afstrømningen fra grønne tage til den statistiske model. Proceduren (mht. bestemmelse af IDF-kurver) kan være at bestemme parametre for de forskellige forsøgstage (brandstation Østerbro, Vejle Spildevands bygning, taget i Odense) samt at sammenligne resultater med målinger fra udlandet. Der bør fastlægges en ensartet procedure for databearbejdning (fx støjfiltrering). Jan Jeppesen, Luca Locatelli og Barbara Kleinlercher har modelleret på det samme tag. Der var enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at udveksle oplysninger omkring simuleringen af afstrømningen, men forudsætningen er, at der laves nogle aftaler om rettigheder. Uffe Gangelhof foreslog, at vi tager nogle af konklusionerne fra Barbaras udgivelse (rundsendt til gruppen) og bruger dem som input artikel / light udgave af notatet. Det er vigtigt, at vi får inddelt de grønne tage i nogle hovedtyper fx ud fra hældning og tykkelse. Vi skal have forskellige kategorier, og det skal for hver kategori fremgå, hvordan vi karakteriserer de grønne tage i den pågældende kategori. Producenterne kommer med oplæg til dette på næste møde. 7. Opbygning af dansk database over måleserier for Grønne tage: Første udkast til opbygning og hvordan vi gør v/ Ole Mark, DHI OM tilbød, at vi kan bruge intra-nettet på DHI (sharepoint-sites) til at dele måleserierne. Dette kræver, at vi får et password af OM. HAKJ fremsender template for Excell regnearket til Ole, opdateret med de forskellige måleserier: Brandstation Østerbro, Agrotech, Vandcenter Syd, Vejle. Der var diskussion af, hvor lang levetid, som databasen med måleserierne skal have. I princippet kan databasen også bruges om 30 år. 4
Regler for tilgængelig og ophavsret skal defineres. Der er allerede indgået aftaler vedr. publicering, og hvad data skal bruges til, men det er vigtigt, at der når man anvender måleserier fremgår, at dataserier kun må publiceres efter aftale med den, der har ophavsretten til dataserien 8. Præsentation af phd-projekt v/ Luca Locateli, DTU Luca har samlet erfaringer fra årlig tilbageholdelse fra andre lande, se præsentation. Erfaringer fra udlandet viser, at Peak flow reduction og forsinkelse varierer med vandmætning, regn, materiale, og magasinerings kapacitet 9. Etablering af grønne tage for Greve Kommune v/ Nashwan Al Saoudi, KU NAS har undersøgt potentialet for grønne tage i København. Han bruger GIS som redskab til at bestemme flade tage under 20 graders hældning. Han har brugt Greve som case, og har med udgangspunkt i terrænopmåinger ( Blom-data ), fundet andelen af tage, der er velegnet til at etablere grønne tage på. NAS konkluderer, at der er et stort potentiale i industri-områder. Spørgsmålet er bl.a., om kommunerne kan være med til at øge incitamenter til grønne tage her? BBR-meddelelser om tagenes materiale samt evt hældning fremgår af oplysningerne i kommunernes byggesagsarkiv, hvor data er åbne og tilgængelige. Det blev diskuteret, om det er muligt at screene hele Danmark for, hvad potentialet for grønne tage er. Det vil desuden være relevant at undersøge, hvad potentialet så er på landsplan for fx besparelse ved renseanlæg, afkoblinger mv. 10. Fælles opsamling, diskussion og næste skridt Næste skridt: Regneark om dataserier færdiggøres. Dataopsamling på DHI påbegyndes. OM undersøger, om det er muligt at sende password ud til aktørerne i projekt grønne tage. MRR gør notatet færdigt. Der skal udarbejdes et notat omkring guidelines for hydrauliske målinger på grønne tage: Annette Brink Kjær, BK og MRR leverer principskitser, beskrivelser, fotos til HAKJ, som samler sammen. Udkast til light udgave af notatet/artikel: Barbaras artikel kan indgå. Vi skal have overblik over minimums-tilbageholdelser, Lucas litteratur-søgning kan inddrages. Næste møde: Rikke Nikolajsen, Spildevandscenter Avedøre holder oplæg om grønne tage på industribygninger. Oplæg fra producenterne omkring kategorisering af grønne tage. Hanne sender uddrag af norm for anlægsgartnere til producenterne. 5