FORNEMMELSER SÆSONPROGRAM FORÅR furbib.dk FURESØ BIBLIOTEK & BORGERSERVICE

Relaterede dokumenter
Forår 2017 i Hareskovby

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

SÆSONPROGRAM EFTERÅR 17. furbib.dk

ARV. Luciaoptog. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

Demensuger i Odder marts 2018

ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR.

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

Nyhedsbrev for klubben Thomas P. Hejle oktober 2018

Fællesspisning på Værestedet

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Kom og vær med til at spille teater

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.9.marts 2018

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

FREDERICIA - ILULISSAT

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

EFTERÅR 2019 FOR BØRN

Arrangementer Vinteren

KORFESTIVAL MAJ

TORSDAGSVANDRERNE

SOMMERHØJSKOLE LOF. De krydsede dit spor juni 2018 Haslev Folkebibliotek. Den store mødesal (indgang ad Rådhusstien).

Hvorfor Augustenborg?

Vi spiser Sammen Sankt Hans 2017

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

Nyhedsbrev september - oktober 2018

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Velkommen til et lunt forår på bibliotekerne i Furesø

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Elev og forældrefolder Et samarbejde med Fredericia, Middelfart, Vejle og flere andre kommuner om elevbesøg fra Ilulissat.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

DAGTILBUDSKATALOG BIBLIOTEKETS TILBUD TIL DAGPLEJERE, VUGGESTUER OG BØRNEHAVER

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

PROGRAM FOR VETERANKURSUS TEOLOGI FOR LÆGFOLK

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Vardes Kulturelle Rygsæk

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Nyhedsbrev nr. 7 Maj/Juni 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kære daginstitutioner i Ballerup Kommune

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

NYHEDSBREV FRA SFO FRITTERHØJEN APRIL 2016

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

Fuglebakken juni 2015

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Aktiviteter i vinterferien

Kom og vær med til at spille teater

BAUNEPOSTEN. April & maj

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Velkommen til. Kongehøjskolens SFO og Klub

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

VærelZe 313 og Teaterskolen

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Aktiviteter Oktober 2015

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Arrild Privatskole og Børnehuset

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Faglighed. Fordybelse. Formidling.

Denne dagbog tilhører Max

Sæt allerede i dag X i kalenderen

Maj står for døren. Og det betyder,

Nyhedsbrev nummer 6. Ollerup, den 20. januar Kære forældre!

Styrk dit nærvær. E-bog med viden, øvelser samt tips til at styrke nærværet i hverdagen. Jeanette Selvig Sørensen

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Landsmøde Ung kræft oktober DU ER INVITERET

H E L E N E N Y T. April 2018

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

KULTURKALENDER. Det sker i Brøndby. Esplanadeparken, Brøndby Strand

Velkommen til Den Kreative Skole

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Fællesmøder i Kirkehuset. Juniorklubben på Nis Petersens vej 24 Se her på siden. Luthersk Missions Ungdom. Mødes i private hjem.

Roman - tragikomisk fortælling

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

Aktiviteter i Kulturhuset Indre By i 2014 indtil i dag.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

dansfantasi kreativitetkunst

Hold Øje uge _OI27vGpXlUU92DSU50xfON0dAgr4/viewform?usp=send_form. Samba samba samba.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Velkommen til. Kongehøjskolens SFO og Klub

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Lær IT. Efterår 2015

Det åbne bibliotek i Lynge

Keld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler

Transkript:

FOR ÅRS SÆSONPROGRAM FORÅR 2017 FURESØ BIBLIOTEK & BORGERSERVICE furbib.dk

elkommen til forår på bibliotekerne i Furesø Vi indleder året 2017 med for tredje gang at invitere til festivalen Lun på Ord. To dages gratis fest for store og små, hvor vi sammen med jer fejrer bøger, forfattere, ord, fortællinger, historier og musik bundet fint sammen under temaet spor. Fra februar til april tilbyder vi gode idéer, familieforedrag, inspiration, musikforedrag, teaterbesøg og forfatteraftener. Flere arrangementer udspringer af samarbejde med foreninger, institutioner, privatpersoner, kirke og kulturhuse i Furesø. Det er også børnenes bibliotek. Vi har pakket et program med aktiv sjov og læring til børnene, som kan synge og danse, spille rollespil mellem bøgerne, lære noget om hundesprog, løbe orienteringsløb, få en introduktion til instrumenternes verden og meget mere. Og selvfølgelig har vi ikke glemt forårets fester fastelavn og påske, hvor I kan få inspiration på bibliotekerne. Tak til alle aktive brugere af bibliotekerne i Furesø. Vi glæder os til at dele forårets arrangementer med jer. Venlige hilsner Mette Jonstrup leder af Furesø Bibliotek & Borgerservice Layout: Anne Lundsfryd Tryk: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret

Torsdag 23. februar kl. 19 Farum Bibliotek BOB DYLAN KONCERTFOREDRAG Bob Dylan fyldte 75 år i 2016, og hans 55 år lange karriere har måske gjort, at mange tager ham for givet. Alligevel har det vakt opsigt og affødt vidt forskellige reaktioner, at Nobelpris-komitéen sidste år gav litteraturprisen til netop Dylan. Som ungdomsoprørets stemme har han præcist og poetisk formidlet de følelser, der rørte sig i en hel generation. Thomas Ulrik Larsens foredrag om Bob Dylan retter fokus på de steder, hvor sangskriveren knuste verdens billede af ham og gjorde præcis det, ingen forventede eller ønskede: Folk-musikeren, der satte strøm til hegnet i 1965. Samfundskritikeren, der blev genfødt kristen i sen-70 erne. Bohemen, der kickstartede Farm Aid i 80 erne. Enspænderen, der pludselig blev bandmedlem i Travelling Wilburys. Sangskriveren, der overhalede romanforfatterne. Kom med på en rejse i Dylans lange karriere som sanger og musiker. Thomas Ulrik Larsen fortolker ni af Dylans sange i løbet af koncertforedraget som modvægt til fortælling, lyd- og videoklip. Thomas Ulrik Larsen lever for musikformidling, hvad enten det er som foredragsholder, sangskriver, freelance-guitarist, musikskolelærer eller skribent. Hans artikler kan læses i bl.a. Gaffa, Musikeren, Politiken og svensk MM. Han er med i soloprojektet Lysår og har senest udgivet det anmelderroste album Teknisk knockout. Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr. Billetter på furbib.dk

Torsdag 2. marts kl. 19 Farum Bibliotek RE-DESIGN DINE LOPPEFUND Designer og stylist Lene Nissen fortæller om de nyeste tendenser inden for upcycling, genbrug og DIY. Der er en tydelig tendens i tiden til nøjsomhed og omtanke - en modreaktion til brug-og-smid-væk kulturen og de masseproducerede varer af dårlig kvalitet. Mange vender blikket mod tidligere tiders gode håndværk og håndlavede kvalitetsprodukter. I genbrugsbutikker og på loppemarkeder kan man gøre skønne fund. Få idéer til hvordan du kan re-designe loppefundene og genbruge dem som personlige detaljer i din boligindretning - sjæl og charme med moderne udtryk. Lene Nissen er forfatter til bogen Upcycling, genbrug og re-design af dine loppefund og kendt fra DR1 programmet Fra yt til nyt. DOF Furesø Fritidsskole sætter fokus på genbrug på forskellig vis i foråret 2017 og inviterer i samarbejde med Farum Bibliotek til inspirationsaften om kreativt genbrug og sund fornuft. Torsdag 16. marts kl. 19 Farum Kulturhus, Teatersalen LASSE OG MATHILDE - MUSIKFOREDRAG Lasse og Mathilde har været på de danske landeveje i snart en menneskealder. Og nu går turen forbi Farum, hvor de optræder med deres herlige musik- og talkshow Lidt hippie! i Kulturhuset. I deres musikalske foredrag fortæller duoen anekdoter fra 40 år med gode grin og lidt alvor baseret på bogen fra 2014 Lidt hippie er man vel altid. Publikum kommer rundt om duoens opstart, som Tove Ditlevsen var årsag til, og de fortæller om flugten tilbage til Fyn, om starten på Midtfyns Festival og om solide venskaber, der blev knyttet undervejs. Foredraget er arrangeret af Farum Kulturhus i samarbejde med Farum Bibliotek Entré: 125 kr Billetter på billetto.dk Gratis billetter på furbib.dk

Torsdag 23. marts kl. 19 Værløse Bibliotek BØRN OG MAD Hele Danmarks netsygeplejerske Helen Lyng Hansen gør i dette foredrag holdt lige dér omkring spisebordet, hvor det i mange familier betyder sved på panden. For hvad gør vi, når barnet slet ikke vil spise noget af det, der er på bordet eller spiser alt for usundt eller måske alt for meget? Hvordan skal vi håndtere og forebygge kræsenhed, hvad betyder smag, og hvordan bruges sanserne i maden? Det skal være rart at spise, minder Helen Lyng Hansen om. Hun illustrerer sit foredrag og sine mange gode idéer med videoklip. Helen Lyng Hansen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har i en årrække arbejdet med børn. Hun er forfatter til flere bøger om børns sundhed og trivsel. Blandt andet bestselleren Helens bog om børn og mad - sådan får du dit barn til at spise. Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr. Billetter på furbib.dk Fredag 31. marts kl. 16 Farum Bibliotek CALYPSO I LITTERATUREN I år på netop denne dato er det 100 år siden, Danmark overdrog de Vestindiske Øer til USA. Vi markerer dagen på Farum Bibliotek ved at kigge nærmere på den engelsksprogede litteratur fra øerne. Mød Erik Boldsen hvis hjerte banker for både novellegenren og for Caribien. Efter et længere ophold på øerne kom han hjem med kufferten fuld af noveller, skrevet af caribiske forfattere. Han har udvalgt og oversat et udvalg af de bedste, som er udgivet mellem 1931 og 2006. Et gennemgående træk er, at de handler om de store sociale problemer, der også idag er en del af øernes virkelighed. Erik Boldsen, pensioneret gymnasielærer og Furesøborger, har oversat og udgivet novellesamlingen Caribiske noveller 1931-2006. Med udgangspunkt i den fortæller han om caribisk historie og litteratur fra De små Antiller og de tidligere danske øer. Gratis adgang. Ingen billetter

Onsdag 5. april kl. 19 Farum Bibliotek IBEN MONDRUP FORFATTERAFTEN Forfatterinden Iben Mondrup har haft mange læsere af sine to seneste romaner Godhavn og Karensminde. Godhavn blev belønnet for sin fine romankunst og formidlingen af danskernes integration i Grønland med DRs Romanpris 2015. Karensminde er slags fortsættelse af familieromanen. Hovedpersonen er mellemdatteren Bjørk, der både ser tilbage på hverdagen og afskeden med Grønland og mærker nuets stilstand og drama. Børnene er rejst til Danmark for at uddanne sig og blive voksne og nu følger forældre efter. Moren vil gerne være tæt på børnebørnene og forældrene køber Karensminde, et landsted på Møn. Men før de har fået etableret ferielejlighederne, har faren et hændeligt uheld, der forandrer relationerne i familien. Som læser tvinges du til at tænke over, hvordan du selv ville reagere, hvis din mor stod med en syg mand. Hvor meget ville man hjælpe og hvor tæt på, kan man som voksent barn tillade sig at komme? Skønheden i det geografiske og miljøerne står så klart, fordi Iben Mondrup har et malerisk og musikalsk sprog. Ordene danner rene små billeder, ikke som et fotoabum, men billeder hentet dybt inde fra sindet, der hvor de fleste glemmer. Mondrup husker de små fortællinger, der lagrer sig i kroppen og kunsten er at forstå deres værdi.: Historier vejer noget, de er ikke bare lavet af fornemmelser, og ord som hænger i luften... Karensminde s. 120 Bjørk ankommer til Karensminde midt om eftermiddagen og parkerer Taunussen i vejkanten for at gå det sidste stykke. Alléen er en tragt af sølvfarvede stammer, de gule rapsmarker der breder sig ud over bakkerne på den ene side, brænder i billedet, og hun løfter blikket; helt oppe for enden ligge gården fluorescerende og stille. Karensminde s. 22 Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr. Billetter på furbib.dk

Onsdag 26. april kl. 19 Værløse Bibliotek LOTTE KAA ANDERSEN FORFATTERAFTEN Lotte Kaa Andersen er forfatter til Hellerupromanen Hambros Allé 7-9-13 og den selvstændige efterfølger 100 dage. Er det lykket at bo i Hellerup på en af landets dyreste villaveje? Læseren kommer med ind bag facaderne hos en række familier, der på overfladen ser ud til at have det hele. Men så alligevel ikke, for også her under de glaserede tegl kradser krisen på både de indre og ydre linjer. Længslen efter kærlighed og nærvær er den samme som uden for reservatet. Et nyfigent kig ind i en nærmest eksotisk verden, som skildres nuanceret, velskrevet og fair. Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og debuterede med Hambros Allé 7-9- 13. Hun har fået mange anmelderroser for sine skarpe og slagfærdige portrætter af overklassens Danmark Lotte Kaa Andersen spidder drømmen om det gode liv..(hun) viderefører sin træfsikre livsstilsanalyse og sædeskildring.. Politiken Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr.

I Hareskov fortsætter samarbejdet mellem biblioteket og kirken og folder sig ud i en teaterforestilling i anledning af 500-året for Reformationen og i en foredragsrække om rockens poeter Torsdag 23. februar kl. 19 Hareskov Kirke HEKSEJAGT SOLOFORESTILLING HELSINGØR TEATER André Andersens forestilling Heksejagt er inspireret af fortællinger om en tid, hvor kloge kvinder og ond sladder kunne få kvinder brændt på bålet. Det startede for alvor med Chr. IV s forordning om Troldfolk og Biskop Peder Palladius Visitatsbog. På det tidspunkt havde den katolske Instruktionsbog i hekseri og troldsager: Heksehammeren allerede fået tusindvis af kvinder på bålet i Sydeuropa. Da heksehysteriet nåede til Danmark i Chr. IV s tid, blev Heksehammeren flittigt brugt som en guide til, hvordan man afslører og afhører hekse. Gratis adgang men kom i god tid Torsdag 6. april kl. 19 Hareskov Kirke, Sognehuset BOB DYLAN THE ANSWER IS BLOWING IN THE WIND Foredrag med forfatter og musiker Jakob Brønnum. Bob Dylan er en af vor tids mest interessante forfattere. Udover hans enorme indflydelse som sangskriver, har han et væld af litterære vinkler i sine tekster, så meget, at han har fået nobelprisen for det. Jakob Brønnum viser i sit foredrag, at de bibelske skrifter er en af Dylans væsentligste inspirationskilder, lige fra Blowing In The Wind til i dag. Foredraget bygger bl.a. på Jakob Brønnums Dylanbog, Sange ved himlens port. Undervejs fortolker han selv et par af sangene. Gratis billetter på furbib.dk Torsdag 27. april kl. 19 Hareskov Bibliotek LEONARD COHEN KÆRLIGHEDEN ER IKKE EN SEJRS- MARCH Sognepræst og musiker Peter Danielsen giver en lidenskabelig præsentation af Leonard Cohens sange, med særligt fokus på deres tematiske brug af det jødisk kristne billedsprog. Peter Danielsen har optrådt med Leonard Cohens sange siden 1996 og har skrevet teologisk emnekreds om Cohens poetiske metode. Gratis adgang. Ingen tilmelding Torsdag 18. maj kl. 19 Hareskov Kirke, Sognehuset NICK CAVE FROM HERE TO ETERNITY Nick Cave er de store sangeres enfant terrible. Hans sange afsøger skyggesiderne af kærligheden, de mest indkrogede sider af det menneskelige sind, og et grænseland hvor Gud og djævel begge spiller med. Sognepræst Lars Obel præsenterer nøglesteder i Nick Caves store produktion i både musik, bøger og film. Han taler om hvordan Nick Cave gør brug af Bibelen, det religiøse element og sin egen person til at illustrere, hvordan man taler om helligt og profant i det 21. århundrede Gratis adgang. Ingen tilmelding

Strikkecaféer I både Hareskov og Farum lægger biblioteket med glæde rum til strikkecaféer. Strikkecaféer skaber både nærvær og liv og bringer mange forskellige Furesø-borgere sammen om en traditionsrig aktivitet. Alle er velkomne til at deltage. På Hareskov Bibliotek mødes strikkecaféen den første mandag i måneden. Man strikker ofte med et socialt formål, og designlærer Ida Øhrstrøm vejleder med teknik og idéer. I Farum er der fri strik den sidste torsdag i hver måned. Man kommer og strikker som man er, både den erfarne og nybegynderen. Mødedatoer i Hareskov kl. 15-17 Mandag 9. januar Mandag 6. februar Mandag 6. marts Mandag 3. april Mandag 1. maj Mødedatoer i Farum kl. 15-17 Torsdag 26. januar Torsdag 23. februar Torsdag 30. marts Torsdag 27. april Torsdag 18. maj Torsdag 29. juni

Nyt tilbud om selvbetjeningsåbent Både Farum og Værløse biblioteker har fra 2017 udvidet åbningstiden med selvbetjeningsåbent. Selv om personalet ikke er til stede, kan du nu selv lukke dig ind på biblioteket allerede fra kl. 8 og frem til kl. 22 på hverdage. Det bliver nemmere lige at nå at hente en bog på vej til arbejde - og at nå på biblioteket, når der er faldet ro på efter aftensmaden. Du skal være oprettet som låner på biblioteket og være fyldt 15 år for at kunne bruge det selvbetjente bibliotek. Hver enkelt bruger skal af sikkerhedshensyn registrere sig ved at logge ind med sundhedskort og bibliotekspinkode, og børn skal følges med en voksen. Læs mere om åbningstider på furbib.dk Bliv medlem af Biblioteksklubben Du får som medlem af Biblioteksklubben ved Furesø Bibliotek & Borgerservice fordele og rabatter ved de tre bibliotekers arrangementer og tilbud for voksne. Det er gratis at blive medlem, og det eneste krav er, at du har en mailadresse. Du bliver nemlig inviteret på mail til bibliotekernes foredrag, forfatteraftener, bogcaféer, kurser m.m. Du får besked om arrangementer før andre Du får rabat på billetprisen Du får indbydelse til særlige arrangementer kun for medlemmer Du får 10% rabat på alle ikke-nedsatte eller særligt bestilte titler i Bog & Idé i Værløse Her melder du dig ind: https://furbib.dk/vi-tilbyder/biblioteksklubben Vi sender dig en mail, når dit medlemskort ligger klar på biblioteket. Kortet er personligt, og rabatten gælder kun for dig som kortejer