Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast, se kortbilag A. Etablering af det nye byggeri i landzone kræver en landzonetilladelse, i henhold til Planloven 1. Ikast-Brande Kommune meddeler hermed landzonetilladelse til det ansøgte, i henhold til Planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb og en eventuel klage har opsættende virkning på udnyttelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jævnfør Planlovens 60, stk. 4. Se desuden efterfølgende klagevejledning. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 9960 4000 Fax: 9960 3259 E-mail: mopet@ikast-brande.dk Sagsbehandler: Morten G. Petersen Direkte telefon: 99603375 Sags ID: 2015/18416 Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter, at den er meddelt, jævnfør Planlovens 56. Landzonetilladelsen fritager generelt ikke for at indhente eventuelle dispensationer, tilladelser, godkendelser eller andet efter anden lovgivning eksempelvis efter bestemmelserne i Museumsloven 2 om fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er søgt om og givet en byggetilladelse i henhold til Byggeloven 3. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning (med senere ændringer). 2 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 af byggeloven (med senere ændringer).
Betingelser Landzonetilladelsen betinges af, at følgende vilkår overholdes: 1. Tagetagen på 60 m 2 på det eksisterende stuehus må ikke udnyttes til boligformål. Projektet Ansøger ønsker, at etablere en ny tilbygning på ca. 290,6 m 2 til det eksisterende stuehus på den samme placering, hvor der tidligere har stået en gammel staldbygning, som lige er nedrevet. Det eksisterende stuehus på ca. 98 m 2 bevares. Ansøger har endvidere oplyst, at tagetagen på 60 m 2 på det eksisterende stuehus fremadrettet ikke ønskes benyttet, jævnfør vilkår 1. I tilbygningen etableres der et nyt boligareal på ca. 142,6 m 2 og en ny garage med værksted på ca. 148 m 2. Dette er udvendige mål. Det samlede areal vil efter projektet gennemførelse være på ca. 389 4 m 2. Begrundelse Ikast-Brande Kommunes afgørelse om landzonetilladelse begrundes med følgende vurderinger: Nabobeboelser Den nye tilbygning ønskes placeret ca. 108 meter sydøst for nærmeste nabobeboelse (Nedre Hestlundvej 9, 7430 Ikast). Da den nye tilbygning i overvejende grad ønskes etableret på et sted, hvor der tidligere har stået en staldbygning og i det væsentlige er i samme størrelse som den tidligere staldbygning, samt at tilbygningen er afskærmet af eksisterende bygninger og beplantning på ejendommen, vurderer Ikast-Brande Kommune, at tilbygningen ikke umiddelbart vil være til visuelt gene i området eller til gene i øvrigt, da den ikke i væsentlig grad vil være synlig for de nærmeste nabobeboelser. Da garagen med værkstedet integreres i stuehusets samlede areal, vil der være mindre spredt bebyggelse på ejendommen. Alternativet ville være, at garagen med værkstedet ville være fritliggende og derved ville der være mere spredt bebyggelse på ejendommen. Projektet er efter Ikast-Brande Kommunes vurdering i overensstemmelse på Planlovens intention. Efter Planlovens 35, stk. 4 og 5 kan en landzonetilladelse først meddeles, når der er forløbet to uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret naboerne til den omhandlede ejendom om det ansøgte med mindre det ansøgte efter kommunens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Naboer defineres i denne sammenhæng som ejere og brugere af de ejendomme, hvis ejendomsskel grænser til den ejendom, hvor der søges om 4 Der henvises til ansøgningsmaterialet.
landzonetilladelse. Derudover gælder de almindelige partshøringsregler i henhold til Forvaltningsloven 5. Ikast-Brande Kommune skønner på baggrund af det oplyste og ovenstående, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne samt, at ikke andre end ansøger har partsstatus i sagen. Natur Tilbygningen ønskes etableret på et sted, hvor der tidligere har ligget en gammel staldbygning. Arealet er ikke registreret som en beskyttet naturtype efter 3 i Naturbeskyttelsesloven 6. Nærmeste registrerede 3- beskyttede naturareal er et vandløb, som ligger ca. 503 meter nord for den nye tilbygnings beliggenhed. Nærmeste Natura 2000-område (internationale naturbeskyttelsesområde) er habitatområde nummer H228 - Stenholt Skov og Stenholt Mose som ligger ca. 9,7 km nordøst for ejendommens beliggenhed. Ikast-Brande Kommune vurderer i kraft af afstanden fra ejendommen til nærmeste Natura 2000-område, at det ansøgte projekt ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne for Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Af bilag IV til EF-habitatdirektivet 7 fra 1992 fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og ulv findes i området. I kraft af, at den nye tilbygning ønskes etableret på et sted, hvor der tidligere har ligget en staldbygning, vurderer Ikast-Brande Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke bilag IV-arter i området. Sammenfattende vurderer Ikast-Brande Kommune: at inddragelsen af det areal, der er omfattet af byggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven. 6 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer). 7 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer).
at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IVarters trivsel at etableringen af den nye tilbygning samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra b). Andre udpegninger Stedet, hvor den nye tilbygning ønskes etableret, ligger i et område, som i kommuneplanen er udpeget som værende et særligt værdifuldt landbrugsområde. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer for særlige værdifulde landbrugsområder, skal de udpegede områder som hovedregel anvendes til jordbrugsformål udlæg af særlig værdifulde landbrugsområder til anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål skal begrænses til et minimum. Da den nye tilbygning ønskes etableret på et sted, hvor der tidligere har ligget en gammel staldbygning og arealet derved ikke har været i omdrift, vurderer Ikast-Brande Kommune, at det ansøgte projekt ikke i det væsentlige kan påvirke det særligt værdifulde landbrugsområde. Stedet, hvor den nye tilbygning ønskes etableret, ligger uden for diverse bygge- og beskyttelseslinjer samt fredninger og uden for områder, der i Kommuneplan 2013-2025 for Ikast-Brande Kommune er omfattet af kommuneplanrammer og udpeget som værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber, kirkeomgivelser, værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier, geologiske bevaringsværdier og fremtidig natur. Der er endvidere ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger på stedet. Ikast-Brande Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe værdien af de ovennævnte udpegninger m.v. Ansøgningen er samlet vurderet konkret efter områdets og landskabets karakter og i forbindelse med de planlægningsmæssige temaer. I vurderingen indgår byggeriets placering på ejendommen, byggeriets størrelse og dets udformning. Offentliggørelse Afgørelsen om landzonetilladelse er truffet onsdag den 5. august 2015 og bliver offentliggjort på /politik/hoeringer, torsdag den 6. august 2015.
Klagevejledning Der kan efter kapitel 14 i Planloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen det vil sige senest torsdag den 3. september 2015. En klage har opsættende virkning på tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen må således ikke udnyttes før klagefristens udløb. Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter Lov om nationalparker 8. Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, er også klageberettigede, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og hvis den repræsenterer mindst 100 medlemmer. En eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Klager skal indsende sin klage via Klageportalen, som findes på www.borger.dk og www.virk.dk. Klager skal i den forbindelse logge på typisk ved brug af NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Ikast-Brande Kommune og anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Yderligere oplysninger om klagereglerne kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, hvorfra der også er link til Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Ikast-Brande Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Ved indsendelse af en klage skal klager indbetale et gebyr på 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 8 Lovbekendtgørelse nr. 946 af 3. juli 2013 af lov om nationalparker (med senere ændringer).
3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Naturog Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 62 i Planloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Morten Gjerning Petersen biolog Vedlagt: Kortbilag A - Placering af ny tilbygning Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening e-mail: dnikast-brande-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus e-mail: miljo@kano-kajak.dk Dansk Ornitologisk Forening e-mail: natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Ikast-Brande e-mail: ikast-brande@dof.dk Energinet.dk e-mail: ledningsinfo@energinet.dk Friluftsrådet Midtvestjylland e-mail: midtvestjylland@friluftsraadet.dk Museum Midtjylland e-mail: herningmuseum@herningmuseum.dk Naturstyrelsen e-mail: nst@nst.dk
Eksisterende stuehus