Pesticidhåndtering. Poul Henning Petersen Planteproduktion. Diplomkursus, 3. februar 2009

Relaterede dokumenter
Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Indsats mod punktkilder

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr

Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden

Hvordan finde vi punktkilderne? Og forstår dem?

Hvad viser moniteringsresultater fra VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP)

Før sprøjtning planlægning. Funktionstest og kalibrering. Sprøjt ikke ved risiko for overfladeafstrømning

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet.

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

RÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen

Regler om sprøjtemidler

Pesticider og nedbrydningsprodukter

1.Hvorfor 2.Hvordan 3.Hvad 4.Hvornår 5.Hvilke

VAP - Varslings systemet for tidlig udvaskning af pesticider til grundvand. + Pesticider: GRUMO, BoringsKontrol og lidt om punktkilder

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)

EU og DK regler. PesticidBelastningsIndikator - PBI Godkendelse af sprøjtemidler. Viden, værdi og samspil. Middeldatabasen.dk

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter.

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Oversigt over sandpræsentationer ( )

Overtrædelser af pesticid-regler på golfbanerne

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 1 0 8

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

UDKAST. Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

fenpropimorph (Vårbyg) Vinterhvede Sukkerroer Roundup 2000 Glyphosat Roundup 2000 Glyphosat

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Aktuelt om lovgivning og miljø

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

Opfølgning på Internationalt review

Undervisning til Sprøjtecertifikat

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)

Opfølgning på Internationalt review

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

af plantebeskyttelsesmidler.

Pesticidindsatsen

God sprøjteadfærd. Transport. Fylde-/vaskeplads

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Vintermøde ATV 9. marts 2010

LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS?

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Notat om udfordringer for samfundet og vandforsyningen

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Hvad vil vi med vores grundvand?

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

Ny sprøjtemiddelstrategi - renere grundvand? 23. maj 2013

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

6 kg. Medax Max. Vækstreguleringsmiddel

Desphenyl-chloridazon

Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Nye pesticidfund Miljøstyrelsens vinkel

Skelnen mellem pesticidkilder

Chloridazon og dets nedbrydningsprodukt er. Martin Skriver Funktionsleder

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVAND

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011

Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Pesticider i dansk grundvand

Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Bliv ikke taget med bukserne nede, når kontrollen kommer. Teknikrådgiver Hans Thostrup Viborg,

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

6 kg. Medax Max. Vækstreguleringsmiddel

5 L. Vækstreguleringsmiddel

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Transkript:

Pesticidhåndtering Poul Henning Petersen Planteproduktion Diplomkursus, 3. februar 2009

Pesticiders miljøpåvirkning Fordampning Udvaskning Afstrømning Afdrift Dræn Udledning fra punktkilder Modificeret efter: Federal Biological Research Centre for Agriculture and Forestry, BBA2

Pesticider i grundvand BAM og triaziner udgør hovedparten af fund Få fund af godkendte aktivstoffer og deres metabolitter overskrider grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter Flest boringer lukket pga. BAM

Nyt måleprogram - metribuzin Kilde: GEUS Per Rosenberg, Plantekongres 2005 Grundvandsovervågningen 2006

Kilde: GEUS Per Grundvandsovervågningen Rosenberg, Plantekongres 2005 2006

Grundvandsovervågningen 2006

GRUMO grundvandsovervågning Forbudte stoffer - udvikling i fundhyppighed 70 områder med ca. 1.000 indtag Kilde: GEUS Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark, Walter Brüsch 2004 Opdatering tal med fra 2004-2005

GRUMO grundvandsovervågning Godkendte stoffer - udvikling i fundhyppighed 70 områder med ca. 1.000 indtag Kilde: GEUS Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark, Walter Brüsch 2004 Opdatering tal med fra 2004-2005

Godkendelsesordning er effektiv, men.(geus 2004) fortsat revurdering af stoffer betyder,at grundvandskvaliteten om 20 til 30 år vil være væsentligt forbedret. selv en lille nedbrydning i grundvandsmagasinerne vil have en effekt på den vandkvalitet, som vandværkerne i fremtiden skal indvinde hovedparten af de i dag anvendte stoffer vil formodentlig ikke give anledning til en forurening af grundvandsmagasinerne, der overstiger 0,1μg/l der anvendes stoffer, hvor en regulering formodentlig vil ske som følge af testning i Varslingssystemet (2004) Kilde: GEUS Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark, Walter Brüsch 2004

Risikobegrænsning Nogle pesticider vil formodentlig kunne udvaskes pga. lokale forhold eller uheld..(geus 2004) Denne forureningsrisiko vil kunne minimeres såfremt KUPA (udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer) gennemføres på sandede og lerede arealer og hvis der udarbejdes vejledninger for håndtering af sprøjteudstyr og pesticider Kilde: GEUS Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark, Walter Brüsch 2004

Overfladevand Undersøgelse af et vandopland i Hessen Areal: 6,9 km² 85 % dyrket 74 % korn, 14 % vinterraps, 2 % majs Landsby Målepunkt 4 Renseanlæg Målepunkt 3 Målepunkt 1 Målepunkt 2 0 1 km Illustration: H. G. Frede

Pesticidfund i 5 tyske oplande Områder domineret af mindre landbrug 5 oplande i Hessen fra diffuse kilder 33 35 25 5 23 fra punktkilder 67 65 75 95 77 areal 1900 km² 25km² 20km² 7 km² 50 km² Presented by Prof. Frede Univ. Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006

Reduktion af pesticider i overfladevand efter intensiv rådgivning/information Wölfersheim (Wetterau) 5 oplande i Hessen 4 Ortschaften/Kläranlagen in Hessen A B C D -82% -70% -61% -69% -80% Presented by Prof. Frede Univ Giessen at TOPPS Forum Germany Oct 2006

Mikrogram pr. liter Indsats mod punktkilder giver resultat 90% reduktion af pesticider i vandløb Total mængde af pesticider i svensk vandløb 35 30 25 20 15 10 Rådgivning på bedrifter Stramning af lovgivning m.m. 5 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Efter Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004

Mikrogram pr. liter Worst case udvaskning i 12 prøver fra seks fylde- og vaskepladser 100.000 10.000 Antal stoffer pr. prøve: 9 8 3 4 7 2 2 0 9 3 16 12 1.000 100 10 1 Koncentration total Max. konc. enkeltstof Kilde: Helweg et al. 2000

Belastningstal - vandlevende organismer Kim Gustavson, DHI

Belastningstal - landlevende organismer Kim Gustavson, DHI

Kg/ha Risiko for udvaskning reduceret 0,16 Inklusiv Alle stoffer for GUS, mest mobil, vist som 3 års middelværdi Total 0,14 0,12 Clopyralid Triadimenol Atrazin Ethofumesate Metamitron 0,10 0,08 Triadimenol Atrazin Ethofumesate Metamitron 0,06 Atrazin Ethofumesate Metamitron 0,04 Ethofumesate Metamitron 0,02 0,00 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Årstal Metamitron Kim Gustavson, DHI

Kg/ha Risiko for sundhed reduceret Hormonforstyrrende egenskaber - 3 års middelværdi 0,3 Total 0,25 Ukrudtsmidler 0,2 0,15 Svampemidler 0,1 Insektmidler 0,05 Vækstregulerende 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Årstal Kim Gustavson, DHI

Pesticid forordning godkendelse i EU 3 zoner for gensidig anerkendelse af godkendelser DK kan anerkende godkendelse fra en anden zone Cut-off kriterier for persistens, bioakkumulering og toksicitet Negativliste for additiver guidelines for håndtering af stoffer med hormoneffekt udarbejdes inden for 4 år Mulighed for nationale forbehold i DK i forhold iht. beskyttelse af grundvand

Bæredygtig anvendelse - rammedirektiv Nationale pesticidplaner med kvantitative og tidsmæssige mål for at reducere risikoen og påvirkningen ved anvendelsen af pesticider Krav om uddannelse af sprøjteførere Obligatorisk eftersyn af sprøjter Håndtering af pesticider i forbindelse med lagring, sprøjtning og bortskaffelse af rester og emballage Integreret planteværn (IPM)

Glyphosate (H) Metribuzin (H) Rimsulfuron (H) Terbuthylazine (H) Bentazone (H) Bromoxynil (H) Dimethoate (I) Ethofumesate (H) ETU (Mancozeb) (F) Fenpropimorph (F) Flamprop-M-isopropyl (H) Fluazifop-P (H) Fluroxypyr (H) Ioxynil (H) MCPA (H) Metamitron (H) Pendimethalin (H) Phenmedipham (H) PHCP (Pyridate) (H) Pirimicarb (I) Propiconazole (F) Amidosulfuron (H) Clomazone (H) Desmedipham (H) Linuron (H) Metsulfuron-methyl (H) Triazinamin-methyl (Tribenuron methyl) (H) Triasulfuron (H) Udvaskning på VAP-markerne Tylstrup Jyndevad Silstrup Estrup Faardrup Slaeggerup Ingen Udvaskning Udvaskning Uacceptable udvaskning Pesticidvarsling 1999-2007

KUPA Konsept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer KUPA sand Husmusindhold Sandindhold Grovsand med lavt humusindhold mest følsomt KUPA ler Makroporestrømning Følsomheden størst i meget lokale områder Efter 2009 skal anvendelse af KUPA afklares Erik Nygaards artikel fra Plantekongressen

Opbevaring og bortskaffelse af pesticider Åben afløb

Opbevaring af kemikalier Aflåst kemikalieskab/rum med fast bund Aflåst kemikalieskab/rum uden fast bund Kummefryser Kemikalier opbevares frit tilgængeligt Anden opbevaringsmetode Resultater fra 680 Miljøtjek 2004-2006

Opbevaring Kemikalierum med fast bund uden afløb Materiale til opsamling af spild Sikker opbevaring af palletanke

3 2 1

Foto: Jens Tønnesen Foto: Jens Tønnesen

Rengøring af dunke Rengøring straks efter tømning med 3 x skylning Kemikaliefyld med spuledyse Med rent skyllevand Med sprøjtevæske og 0,2-0,5 l rent vand Foto: Jens Tønnesen

Foto: Jens Tønnesen Tom emballage Opbevares under tag eller på fyldeplads indtil bortskaffelse Foto: Jens Tønnesen

Bortskaffelse af tom emballage Dagrenovation/affaldsordning Giftige og meget giftige midler afleveres på modtageplads Foto: Jens Tønnesen

Bortskaffelse af spild Opsamlet spild skal afleveres på den kommunale modtageplads Foto: Jens Tønnesen Foto: Jens Tønnesen

Godkendelse og etablering af vaskepladser Bekendtgørelse afventes stadig Vejledning skrives nu Fyldning og rengøring i marken Fyldning og rengøring på plads med opsamling af vaskevand

Hvordan kan man leve op til krav Eftermontering kemikaliepåfyld og rengøringsudstyr Styring af vand ved påfyldning Hvis ikke vaskeplads, så påfyldning og vask i marken Vaskeplads med opsamling i gyllebeholder eller anden beholder Vaskevand spredes på dyrket areal

Udstyr på sprøjte Præparatfyldeudstyr eller injektion Skyllevandstank Spuledyse til indvendig rengøring Foto: Hardi Foto: Hardi

Kontinuert fortynding af restsprøjtevæske Elektrisk pumpe aktiveres fra førerhus Sprøjt fortyndingen ud i afgrøden under fremkørsel Hvis vandtanken er tom, vil trykket falde eller dyserne lukker skylningen er afsluttet Harald Kramer

concentration [%] 20 tests med 7 forskellige sprøjter og bombredde 1000,00 100,00 Tidsforbrug for at nå en koncentration på < 1 % ved yderste dyse på bommen 10,00 1,00 0 1 2 3 4 5 6 7 0,10 0,01 time [min] Harald Kramer 37

Spildevand Spildevand opsamles og spredes på landbrugsareal kræver godkendelse Foto: Jens Husby Foto: Jens Husby

Opsamling af spildevand i gyllebeholder Landbrugets byggeblad vil fortsat være gældende og bliver opdateret Findes på www.lr.dk

Spildevand i opsamlingsbeholder Måling af spild på maskinstation, der sprøjter omkring 3500 ha 250 g aktivstof pr. år

Opsamling i gyllebeholder Foto: Jens Tønnesen Foto: Jens Tønnesen

Udstyr til udvendig rengøring, med mindre spildevand opsamles

Vandforsyning der skal sikres mod overløb og tilbagesugning Kontraventil, ingen kontakt mellem vandforsyning og væske i sprøjten samt vandur eller separat vandtank

Risikovurdering af pesticidpunktkilder Kildestyrke mindre end forventet Der sker reduktion i koncentrationen af stoffer Primært risiko tæt på indvindingsboringer Miljøprojekt nr. 1158, 2007, www.mst.dk

Afstandskrav og forholdsregler ved sprøjtning langs følsomme naboarealer som private haver, vandmiljø, økologiske arealer mv. Afstandskrav til vandmiljø fastsat ved godkendelse Ringe incitament til at anvende afdriftsreducerende udstyr Naboret regulerer forhold

Afstandskrav omkring vandindvindinger/boringer Oftest 10 meter Afstand kan fastsættes i forhold til konkret vurdering af hydrologiske forhold

300 meter udvalget Zone omkring boring kan minimere risiko ved uheld, spild og overdosering Beskyttelseszone er kun relevant med udgangspunkt i lokale hydrogeologiske forhold Zoner forventes etableret omkring kildepladser af regional eller væsentlig lokal betydning Kilde: Notat fra 300 meter udvalget, 2003

Små vandforsyninger Undersøgelse i 628 boringer/brønde i 4 amter viste at grænseværdi var overskredet i ca. 1/3 at 95 procent af overskridelserne skyldes BAM og triaziner at der ikke var sammenhæng mellem fund og afstand til fylde-/vaskeplads

Kilde: GEUS Walter Brüsch, Plantekongres 2006

Koncentration mod afstand til formodet kilde. Vandprøver med fund af glyphosat/ampa udtaget fra brønde og fra indvindings anlæg. Detektionsgrænsen 0,01µg/l konc i µg/l. afstand til formodet kilde og kocentration i anlæg/brønd 10 glyhhosat AMPA 1 0,1 0,01 0 5 10 15 20 25 afstand i meter Kilde: GEUS Walter Brüsch, Plantekongres 2006

Sprøjtefri zoner Betydning af zonebredde undersøges i pesticidforskningsprojekt

Frivillig aftaler om pesticidfri dyrkning Landsaftale fra 2002 Pesticidfri dyrkning Græs Receptordning Aftalen har stort set ikke været anvendt Uenighed om erstatningsbeløb Skovrejsning og opkøb har været mere anvendelig