Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015
1. Udbydende institutioners adresser University College Nordjylland, UCN Sofiendalsvej 60 DK-9200 Aalborg SV Tlf: +45 72 69 00 00 E-mail: ucn@ucn.dk Erhvervsakademi Lillebælt, EAL Munke Mose Allé 9 DK-5000 Odense C Tlf: +45 7010 5800 E-mail: eal@eal.dk Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36 DK-8370 Hadsten Tlf: +45 21 70 30 02 E-mail: trko@eadania.dk Københavns Erhvervsakademi, KEA Landskronagade 64-70 DK-2100 København Ø Tlf: +45 4646 0300 E-mail: gm@kea.dk 1
2. Indholdsfortegnelse 1. Udbydende institutioners adresser... 1 2. Indholdsfortegnelse... 2 3. Studieordningens lovgivningsmæssige baggrund... 4 3.1 Taksonomi... 4 4. Studieordningen... 5 5. Uddannelsens kerneområder og omfang... 6 5.1 Kerneområdet: Bygningskompleksets Energi... 6 5.2 Kerneområdet: Energiforsyning og Omsætning... 7 5.3 Kerneområdet: Energirigtige Processer og Produktionsanlæg... 8 5.4 Kerneområdet: Virksomhedsrelaterede elementer... 9 6. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer... 10 7. Sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer... 10 8. Placering af uddannelsens elementer... 11 8.1 Obligatorisk uddannelseselement: Byggeteknik...12 8.2 Obligatorisk uddannelseselement: Indeklima, automation, styring og regulering...12 8.3 Obligatorisk uddannelseselement: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer...13 8.4 Obligatorisk uddannelseselement: Energianalyser, energiforbrugsberegninger...14 8.5 Obligatorisk uddannelseselement: Planlægning og energirigtig projektering...15 8.6 Obligatorisk uddannelseselement: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation...15 8.7 Obligatorisk uddannelseselement: Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder...16 8.8 Obligatorisk uddannelseselement: Innovation, projektledelse og -forståelse...17 8.9 Obligatorisk uddannelseselement: Forretningsforståelse...18 9. Praktik... 20 10. Afsluttende eksamensprojekt... 21 11. Oversigt over prøver... 23 12. Merit... 24 12.1 Forhåndsmerit...24 13. Dispensation... 24 14. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 24 Studieordning Energiteknolog Institutionel del... 24 15. Elementfordeling... 25 16. Tidsmæssig placering af prøverne... 26 17. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 26 17.1 Studiestartsprøven...26 17.2 Første årsprøve (2a)...27 17.3 Tredje semesterprøve (3a)...29 17.4 Virksomhedsprøve (3b)...30 2
18. Valgfri uddannelseselementer... 32 19. Praktik... 33 20. Det afsluttende eksamensprojekt... 34 21. Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet... 35 22. Anvendte undervisningsformer... 35 23. Merit for de valgfri uddannelseselementer... 36 24. Deltagelsespligt... 36 25. Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 36 26. Fremmedsprog... 37 26.1 Eksamenssprog...37 27. Syge- og omprøver... 38 27.1 Sygeprøve...38 27.2 Omprøver...38 28. Hjælpemidler... 38 29. Særlige prøvevilkår... 39 30. Eksamenssnyd... 39 30.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat...39 30.2 Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen...39 30.3 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven...40 30.4 Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering...40 31. Klager over prøver og anke af afgørelser... 41 31.1 Klager over prøver...41 31.2 Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen...42 31.3 Anke...43 31.4 Klage over retlige forhold...44 32. Dispensation... 44 33. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 44 3
3. Studieordningens lovgivningsmæssige baggrund Denne studieordning gælder for erhvervsakademiuddannelsen i Energiteknolog, BEK nr. 1091 af 25/11/2009. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=128243 Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen Energiteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Energy Technology. Uddannelsen udbydes efter kvalifikationsrammen for livslang læring, niveau 5. Optagelse på uddannelsen sker i henhold til bilag 1 Adgangskrav ved optagelse til erhvervsakademiuddannelser i adgangsbekendtgørelsen, BEK nr. 223 af 11/03/2014 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162040 Studieordningens fælles del er baseret på et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Den lovgivningsmæssige baggrund: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014). I henhold til denne lov er der udarbejdet en lang række bekendtgørelser, hvoraf nedenstående er særligt relevante for udarbejdelsen af denne studieordning: LEP-bekendtgørelsen (BEK nr. 1521 af 16/12/2013). Her er blandt andet fastsat krav til studieordningens indhold. Uddannelsesbekendtgørelsen for energiteknologuddannelsen (BEK nr. 1091 af 25/11/2009). Her findes bestemmelser om uddannelsens længde, indhold mm. Eksamensbekendtgørelsen for prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (BEK nr. 1519 af 16/12/2013. Her findes regler for afvikling af prøver. Karakterbekendtgørelsen (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Her er beskrevet hvorledes prøverne skal bedømmes efter 7-trins-skalaen. 3.1 Taksonomi Beskrivelserne for læringsmål er skrevet efter SOLO taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Denne taksonomi er valgt, idet den vurderes at være anvendelig i forhold til tekniske elementer, og medvirker til at gøre læringsmålene mere målbare. 4
4. Studieordningen Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse på to år, svarende til 120 -points. Den er beskrevet i detaljer i denne Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK). Studieordningen er opdelt i en fælles del, der beskriver uddannelsesinstitutionernes fælles rammer for uddannelsen, og en institutionel del, der beskriver den individuelle institutions håndtering af de resterende elementer. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikophold og et afgangsprojekt. Placeringen af uddannelsens elementer med tilhørende -points fremgår af skemaet nedenfor og indholdet vil blive nærmere beskrevet i det følgende. 1. semester 2. semester 3.semester 4.semester Obligatoriske elementer (45) Valgfrie elementer (15) Obligatoriske elementer (20) Valgfrie elementer (10) Praktik (15) Afsluttende eksamensprojekt (15) Figur 1: Uddannelsens opbygning. 5
5. Uddannelsens kerneområder og omfang Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Bygningskompleksets Energi (20 ) 2. Energiforsyning og Omsætning (15 ) 3. Energirigtige Processer og Produktionsanlæg (15 ) 4. Virksomhedsrelaterede elementer (15 ) I alt 65 5.1 Kerneområdet: Bygningskompleksets Energi Indhold Kerneområdet Bygningskompleksets Energi indeholder byggeteknik, varmeteknik, indeklima og automation, styring og regulering. omfang 20 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: byggeteknik og byggetekniske fagområder anvendte teorier og metoder samt praksis inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg styring og regulering af installationer gældende love og regler teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: indenfor de byggetekniske fagdiscipliner, anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med energirigtige varme- og indeklimaanlæg vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: håndtere, rådgive og formidle energirigtige byggetekniske løsninger 6
kunne deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energirigtige bygningskompleksets energi inden for bygningskompleksets energi kunne håndtere udviklingsorienterede situationer 5.2 Kerneområdet: Energiforsyning og Omsætning Indhold Kerneområdet Energiforsyning og Omsætning indeholder energiteknik, traditionelle og nye energiformer, energianalyser, energiforbrugsberegning, planlægning og energirigtig projektering omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: anvendte teorier, metoder og praksis inden for energiomsætning fra en form til en anden samt inden for traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder energianalyse- og optimeringsmetoder indenfor energibesparelsesprojekter den kollektive energiforsynings historie og varmeforsyningsloven energikortlægning og varmeplanlægning anvendelig systematik og teknik til energirigtig projektering teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning samt vurdere og udvælge energilagre, -bærere, og -kilder samt energimaskiner og energiomsætningsanlæg anvende energianalyse og -optimeringsmetoder til identifikation, udvælgelse og gennemførelse af energibesparelsesprojekter. fortage skitsemæssig energikortlægning, analysere potentielle forsyningsområder samt belyse konsekvenser af forsyningsalternativer vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering samt udarbejde planer for gennemførelse af energibesparelser forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for energiomsætning kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger vedrørende energimaskiner og energiomsætningsanlæg, energilagre, energibærere og energikilder 7
udvælge og gennemføre energibesparelsesforslag på baggrund af analyser, relevante energiforbrugsberegninger og optimeringsmetoder kunne analysere, vurdere, udvælge og træffe beslutninger om energibesparelsesprojekter i et udviklingsorienteret perspektiv samt udarbejde grundlag for energiforsyningsplaner Analysere bygninger og anlæg, samt udarbejde planer for implementering af energibesparende foranstaltninger samt varetage energiledelse i en virksomhed 5.3 Kerneområdet: Energirigtige Processer og Produktionsanlæg Indhold Kerneområdet Energirigtige Processer og Produktionsanlæg indeholder procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: anvendte teorier og metoder samt praksis inden for opbygning af energioptimale projekter styring og regulering af installationer og anlæg relevante love og regler indenfor professionen teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Færdigheder Den uddannede kan: anvende tidssvarende analyseværktøjer og beregningsmetoder i forbindelse med energioptimering vurdere og udvælge energioptimale løsninger ud fra en totaløkonomisk og miljømæssig betragtning gennem rådgivning kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag inden for energioptimering forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: deltage i tværfagligt samarbejde omkring energitoptimale projekter med professionel tilgang deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af teknisk dokumentation og kvalitetssikring tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energioptimering håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor energioptimering 8
5.4 Kerneområdet: Virksomhedsrelaterede elementer Indhold Kerneområdet Virksomhedsrelaterede elementer indeholder innovation, forretningsforståelse samt projektledelse omfang 15 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: centrale begreber, metoder og værktøjer i forbindelse med innovation og innovative projekter samt problemløsning og udviklingsopgaver virksomhedsdrift og forretningsudvikling, produktionsstyring og økonomi samt modeller til intern og ekstern analyse relevante metoder og tidssvarende værktøjer til planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og styring af opgaver relevante love og regler Færdigheder Den uddannede kan: håndtere og styre innovative arbejdsprocesser og i forbindelse hermed anvende kreative metoder, værktøjer og teknikker vurdere markedssituationen, foretage behovsanalyse og identificere kundebehov etablere et beslutningsgrundlag hvor driftstekniske, økonomiske, miljø- og sikkerhedsmæssige samt juridiske aspekter er inddraget lede og håndtere tekniske opgaver og projekter i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler, kvalitetskrav og eventuelle interessenters interesser Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at: indgå i innovationsprocesser og kreative arbejdsprocesser varetage udviklingsopgaver i forbindelse med miljø- og energiprojekter deltage i udviklingsprojekter og varetage rollen og opgaven som projektleder 9
Obligatoriske uddannelseselementer: Byggeteknik Indeklima, automation, styring og regulering Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Energianalyser, energiforbrugsberegninger Planlægning og energirigtig projektering Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Innovation, projektledelse og -forståelse Forretningsforståelse I alt Studieordning for Energiteknolog (AK) 6. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Byggeteknik (10 ) 2. Indeklima, automation, styring og regulering (10 ) 3. Energiteknik, traditionelle og nye energiformer (5 ) 4. Energianalyser, energiforbrugsberegninger (5 ) 5. Planlægning og energirigtig projektering (5 ) 6. Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation (10 ) 7. Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder (5 ) 8. Innovation, projektledelse og -forståelse (10 ) 9. Forretningsforståelse (5 ) I alt 65 Alle obligatoriske uddannelseselementer og andre obligatoriske dele af uddannelsen afsluttes med prøve/r. 7. Sammenhæng mellem kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer Kerneområder: Bygningskompleksets energi 20 Energiforsyning og omsætning 15 Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 Virksomhedsrelaterede elementer 15 I alt 65 10 10 10 10 5 5 5 5 5 5 10 10 5 5 10 10 5 5 Figur 2: Oversigt over -point sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer. 20 15 15 15 I alt 65 10
8. Placering af uddannelsens elementer 1. studieår 2. studieår Byggeteknik 10 Indeklima, automation, styring og regulering 10 Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 5 Forretningsforståelse 5 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 Valgfri uddannelseselement 10 Planlægning og energirigtig projektering 5 Praktik 15 10 5 Innovation, projektledelse og -forståelse 10 Valgfri uddannelseselement 15 Afsluttende eksamensprojekt 15 Samlet 60 60 Figur 3: Oversigt over placering af elementer og -point på hhv. 1. og 2. studieår. Bedømmelse De obligatoriske uddannelseselementer på 1. studieår, afsluttes med én tværfaglig prøve i slutningen af 2. semester. De obligatoriske uddannelseselementer på 2. studieår (3. semester) afsluttes med prøver. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver afsnit 10. Ved hver prøve, gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 11
8.1 Obligatorisk uddannelseselement: Byggeteknik Kerneområde Bygningskompleksets energi. Indhold Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov. omfang 10 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder Den uddannede kan indenfor byggeteknik: 7. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 8. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 9. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 10. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 11. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere: 12. energirigtige byggetekniske løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 8.2 Obligatorisk uddannelseselement: Indeklima, automation, styring og regulering Kerneområde Bygningskompleksets energi. Indhold Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger. 12
omfang 10 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 13. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 14. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 15. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 16. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 17. parametre til beskrivelse af indeklima 18. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 19. grundlæggende engelske termer Færdigheder Den uddannede kan: 20. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 21. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt indeklima og reducerer CO 2 -koncentration Kompetencer Den uddannede kan: 22. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn 23. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 24. samarbejde om helhedsorienterede løsninger 8.3 Obligatorisk uddannelseselement: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder. omfang 5 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 25. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 13
26. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 27. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 28. grundlæggende termodynamik 29. grundlæggende el-teknik 30. udføre beregninger og opbygge grafisk præsentation ved hjælp af regneark 31. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfiks Færdigheder Den uddannede kan: 32. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 33. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger 34. anvende regneark til beregninger og grafisk præsentation 35. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 36. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk Kompetencer Den uddannede kan: 37. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 38. diskutere og bedømme energimaskiner, energianlæg, energilagre, energibærere og energikilder 8.4 Obligatorisk uddannelseselement: Energianalyser, energiforbrugsberegninger Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Energianalyser, energiforbrugsberegninger. omfang 5 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive og udføre: 39. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 40. energiforbrugsberegninger Færdigheder Den uddannede kan: 14
41. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 42. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 43. vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed 8.5 Obligatorisk uddannelseselement: Planlægning og energirigtig projektering Kerneområde Energiforsyning og omsætning. Indhold Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. omfang 5 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 44. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 45. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 46. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder Den uddannede kan: 47. vælge rentable energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 48. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer Den uddannede kan: 49. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 50. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 51. forklare energiledelse (årsag-virkning) 8.6 Obligatorisk uddannelseselement: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Kerneområde Energirigtige processer og produktionsanlæg. 15
Indhold Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg. omfang 10 Placering 3. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan indenfor proces- og produktionsanlæg: 52. identificere og beskrive disse 53. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 54. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 55. beskrive reguleringsmetoder 56. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 57. udpege relevante love og regler Færdigheder Den uddannede kan: 58. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 59. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 60. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer Den uddannede kan: 61. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 62. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg 8.7 Obligatorisk uddannelseselement: Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Kerneområde Energirigtige processer og produktionsanlæg. Indhold Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori. omfang 5 Placering 3. semester 16
Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 63. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 64. investeringsteori, herunder nu-værdi af fremtidige omkostninger 65. cost-benefit-analyse 66. totaløkonomi Færdigheder Den uddannede kan vurdere: 67. økonomiske konsekvenser ved til investeringer 68. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer Den uddannede kan: 69. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 70. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 71. evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv 72. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 8.8 Obligatorisk uddannelseselement: Innovation, projektledelse og -forståelse Kerneområde Virksomhedsrelaterede elementer, Energirigtige processer og produktionsanlæg. Indhold Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. omfang 10 Placering 1.-2. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan: 73. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 74. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 75. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer 76. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 77. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer 17
78. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 79. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 80. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 81. tilbudsgivning, licitationsregler 82. kontraktudformning og -grundlag (ABR 89, AB 92 og lign.) 83. projekters dokumentation 84. kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer Færdigheder Den uddannede kan: 85. formidle forslag til interessenter 86. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 87. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 88. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse 89. analysere et projekts interessenter og risici 90. styre faseopdelte udviklingsprojekter 91. anvende metoder og værktøjer til kreative processer Kompetencer Den uddannede kan: 92. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 93. udvikle og diskutere præsentationer 94. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 8.9 Obligatorisk uddannelseselement: Forretningsforståelse Kerneområde Virksomhedsrelaterede elementer. Indhold Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret. omfang 5 Placering 3. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan beskrive: 95. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 96. behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 18
97. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 98. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 99. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 100. finansieringsmodeller for investeringer 101. professionel korrespondance Færdigheder Den uddannede kan: 102. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder 103. vurdere og vælge forretningsgrundlag 104. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag 105. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 106. vurdere og vælge forretningskoncept 107. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer 108. forklare erhvervs- og arbejdsret (aftaleret, købsaftaler) Kompetencer Den uddannede kan: 109. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 110. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering 111. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret. 19
9. Praktik Indhold I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken kan danne grundlag for tema til afgangsprojektet. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle kompetencer og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. omfang 15 Placering 4. semester Læringsmål Viden Den uddannede kan: 112. forstå og beskrive professionens arbejdsopgaver og har kendskab til metoder og værktøjer. Færdigheder Den uddannede kan: 113. selvstændigt vurdere og gennemføre løsninger indenfor relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i praktikaftalen med praktikvirksomheden. 114. formidle forslag til analyse og implementering af tiltag med hensyn til energiforbrug og bæredygtighed Kompetencer Den uddannede kan: 115. samarbejde, samt arbejde selvstændigt, i relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor professionen. Bedømmelse Praktikken afsluttes med en prøve i løbet af 4. semester. Der gives én samlet bedømmelse efter 7- trinskalaen. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 20
10. Afsluttende eksamensprojekt -omfang 15. Placering 4. semester Krav til projektet Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Alle uddannelsens kerneområder (Bygningskompleksets energi, Energiforsyning og omsætning, Energirigtige processer og produktionsanlæg, Virksomhedsrelaterede elementer) berøres, men den studerende har mulighed for at fordybe sig i ét eller flere af dem. Problemstillingen formuleres af den studerende, gerne i samarbejde med en aftagervirksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Formkrav for projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven: Forside med titel og navn. Titelblad. Indholdsfortegnelse. Resumé på dansk. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler. Baggrund, teori, metode, analyse, beregning, resultater til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Billagsliste (nummer og titel på samtlige vedlagte bilag). Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten). Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: 1. For studerende som arbejder individuelt, skal rapporten have et omfang af minimum 10 normalsider og maksimum 18 normalsider. 2. For grupper á 2 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 14 normalsider og maksimum 22 normalsider. 3. For grupper á 3 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 17 normalsider og maksimum 25 normalsider. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Hele projektmaterialet afleveres som én samlet PDF fil, inklusiv bilag. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. 21
Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Bedømmelse Prøven består af et skriftligt projekt og en mundtlig præstation. Der gives én samlet bedømmelse efter 7- trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Prøven kan først finde sted efter den afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 22
11. Oversigt over prøver Prøver i uddannelsen Studiestartsprøve* 2. semester: Første års prøve Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Byggeteknik Indeklima, automation, styring og regulering Energiteknik, traditionelle og nye energiformer Energianalyser, energiforbrugsberegninger Planlægning og energirigtig projektering Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Projektledelse og Innovation 3. semester: Prøve A Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder Prøve B Omfattende obligatoriske uddannelseselementer: Forretningsforståelse 120 fordelt på prøverne 45 15 5 Bemærkninger Institutionsbestemt Valgfri elementer** 25 4. semester: Praktikprøve Omfattende læringsmål for praktik 15 Placering og opdeling er institutionsbestemt 4. semester: Afgangsprøve Omfattende læringsmål for afgangsprojekt 15 Figur 4: Oversigt over alle uddannelsens prøver og placeringer. * En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. ** Valgfri elementer, med tilhørende prøve, vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. 23
12. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 12.1 Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 13. Dispensation Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 14. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Studieordningen træder i kraft den 1. august 2015. Studerende der er startet på uddannelsen tidligere fortsætter på studieordningen gældende ved deres optag, dog skal den afsluttende eksamen være afsluttet senest 31. august 2017, hvorefter der overgås til studieordningen af 1. august 2015. Studieordning Energiteknolog Institutionel del Den institutionelle del af studieordningen gælder for erhvervsakademiuddannelsen i Energiteknolog ved University College Nordjylland. 24
15. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske elementer, samt de i institutionsdelen omtalte valgfri uddannelseselementer, fordeles over de 4 semestre iht. nedenstående oversigt: Energiteknolog (AK) Elementfordeling 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. I alt A. Bygningskompleksets energi 13 6 20 Byggeteknik 9 9 Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering 2 6 8 ACAD 2 2 Matematik (se matematik nedenfor)(1) 1 B. Energiforsyning og omsætning 10 5 15 Matematik(2) 3 2 Energiteknik, traditionelle og nye energiformer 3 3 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 5 Planlægning og energirigtig projektering 5 5 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 15 Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 10 10 5 5 D. Virksomhedsrelaterede elementer 6 4 5 15 Studie teknik(2), Projektledelse (4) 6 6 Innovation 4 4 Forretningsforståelse 5 5 Valgdel 15 10 25 Praktik 15 15 Afsluttende eksamensprojekt 15 15 Samlet 30 30 30 30 120 25
16. Tidsmæssig placering af prøverne Oversigt over alle prøverne og de tidsmæssige placeringer. Tidsmæssig placering Prøve 120 fordelt på prøverne Intern/ekstern Bedømmelse 1. semester Studiestartsprøve 2. semester Første årsprøve (2a) - Intern Bestået/Ikke bestået* (Obligatoriske uddannelseselementer fra 1. og 2. semester) 45 Ekstern 7 trins skala 2. semester Valgfagsprøve(r) 15 Intern 7 trins skala 3. semester 3. semesterprøve (3a) (Obligatoriske uddannelseselementer) 15 Intern 7 trins skala 3. semester Virksomhedsprøve (3b) (Obligatoriske uddannelseselementer) 5 Intern 7 trins skala 3. semester Valgfagsprøve(r) 10 Intern 7 trins skala 4. semester Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala 4. semester Afgangsprojekt 15 Ekstern 7 trins skala *Optræder ikke på eksamensbevis. Oplysning om tid og sted for prøverne findes på e-campus. 17. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver 17.1 Studiestartsprøven Prøvens form og tilrettelæggelse Prøven er intern, individuel multiple choice prøve. Prøvens indhold Prøven skal klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. 26
Tidsmæssig placering Studiestartprøven afholdes senest to måneder efter uddannelsens start. Omprøve afholdes senest tre måneder efter studiestart. Nærmere oplysning om tid og sted findes på e-campus. Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået. Anvendelse af hjælpemidler Ingen hjælpemidler tilladt. Prøvens sprog Dansk. Prøvens Prøven er ikke tillagt, og prøven optræder ikke på eksamensbeviset. Retsfølger af ikke at bestå studiestartsprøven Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Den studerende har således i alt to prøveforsøg. Hvis den studerende ikke består prøven ved omprøven, udskrives den studerende af uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsen. Klage Den studerende kan ikke klage over prøven. Dispensation Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå studiestartsprøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 17.2 Første årsprøve (2a) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Projekt 1a skal være gennemført. Det skriftlige projekt, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en ekstern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. 27
Gruppen skal bestå af 2-4 antal studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer: 35 min For grupper á 3 personer: 50 min For grupper á 4 personer: 65 min Prøvens omfang er 45 Formkrav til det skriftlige projekt Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Titelblad. Indholdsfortegnelse inklusiv ansvarsliste Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler. Dansk resumé. Engelsk summary. Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af empiri, til besvarelse af problemformuleringen Konklusion Perspektivering Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Billagsliste (nummer og titel på samtlige vedlagte bilag). Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Projekt har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 15 normalsider og maksimum 18 normalsider. For grupper á 3 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 18 normalsider og maksimum 20 normalsider. For grupper á 4 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 20 normalsider og maksimum 22 normalsider. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Hele projektmaterialet afleveres som én samlet PDF fil, inklusiv bilag. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 2. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige gruppeprojekt findes på e-campus. 28
Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået inden udgang af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 17.3 Tredje semesterprøve (3a) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Den skriftlige aflevering, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige materiale, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt arbejde. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Gruppen skal bestå af 2-3 antal studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer: 35 min For grupper á 3 personer: 45 min Prøvens omfang er 15 Formkrav til den skriftlige del Den skriftlige del af prøven består af en Synopsis og en Præsentationsportfolio. Synopsis udarbejdes i grupper og skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Evt. selvstændigt titelblad. Indholdsfortegnelse. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling og problemformulering. Baggrund, metode, analyse, empiri, til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Evt. perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Evt. bilag. 29
Synopsis har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For grupper á 2 personer; minimum 3 normalsider og maksimum 5 normalsider. For grupper á 3 personer, minimum 5 normalsider og maksimum 7 normalsider. Præsentationsportfolio udarbejdes individuelt og skal indeholde: Redegørelser. Beregninger. Resultater. Teknisk dokumentation. Præsentationsportfolio har omfang på minimum 5 normalsider og maksimum 100 normalsider. Portfolioens produkter skal afspejle den studerendes arbejde uddannelseselementets læringsmål. Det vægtes at der arbejdes med en overskuelig struktur, tilpasset formålet. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med heri. Synopsis og Præsentationsportfolio afleveres som to separate PDF filer. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige gruppeprojekt findes på e-campus. Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået for at den studerende kan gå til afgangsprøven på 4. semester. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 17.4 Virksomhedsprøve (3b) Forudsætninger for at gå til prøven, herunder deltagelsespligt Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Den skriftlige aflevering, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller korrekt aflevering af det skriftlige materiale, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. 30
Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern mundtlig individuel eller gruppeprøve på baggrund af et skriftligt arbejde. Der gives én samlet bedømmelse efter 7-trinskalaen for den skriftlige og mundtlige præstation. Grupper kan bestå af max 3 studerende. Der afsættes følgende antal minutter til eksamination inkl. votering, afhængig af gruppens størrelse: For studerende som arbejde individuelt: 20 min For grupper á 2 personer: 30 min For grupper á 3 personer: 40 min Prøvens omfang er 5 Formkrav til den skriftlige del Den skriftlige del af prøven består af en Synopsis og en Præsentationsportfolio. Synopsis udarbejdes i grupper og skal indeholde: Forside med titel og navn på gruppens medlemmer. Evt. selvstændigt titelblad. Indholdsfortegnelse. Indledning, inkl. præsentation af problemstilling og problemformulering. Baggrund, metode, analyse, empiri, til besvarelse af problemformuleringen. Konklusion. Evt. perspektivering. Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet). Evt. bilag. Synopsis har følgende omfang afhængig af gruppens størrelse: For personer som arbejder individuelt; minimum 3 normalsider og maksimum 5 normalsider. For grupper á 2 personer; minimum 4 normalsider og maksimum 6 normalsider. For grupper á 3 personer, minimum 5 normalsider og maksimum 7 normalsider. Præsentationsportfolio udarbejdes individuelt og skal indeholde: Redegørelser. Beregninger. Resultater. Dokumentation. Præsentationsportfolio har omfang på minimum 5 normalsider og maksimum 100 normalsider. Portfolioens produkter skal afspejle den studerendes arbejde uddannelseselementets læringsmål. Det vægtes at der arbejdes med en overskuelig struktur, tilpasset formålet. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med heri. 31
Synopsis og Præsentationsportfolio afleveres som to separate PDF filer. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identiske med læringsmål for de obligatoriske uddannelseselementer. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Se oversigt over sammenhænge og fordeling under afsnittet Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer i den fælles del, samt Elementfordeling i den institutionelle del. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af den skriftlige synopsis og portfolio findes på e-campus. Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået for at den studerende kan gå til afgangsprøven på 4. semester. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 18. Valgfri uddannelseselementer Indhold De valgfri uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til energiteknologområdet. Uddannelsen udbyder hvert år mindst ét valgfag, som fremgår af e-campus. Den studerende kan også selv tilrettelægge de valgfri uddannelseselementer som et teoretisk og/eller praktisk uddannelsesforløb, der godkendes af uddannelsen. -omfang De valgfri uddannelseselementer kan udbydes med et -omfang på 5-15 for 2. semester og 5-10 for 3. semester. Læringsmål Viden Den studerende kan: forstå og reflektere over det/de valgte emners teori og praksis. redegøre for det/de valgte emners relevans i forhold til energiteknolog-fagets teori og praksis. Færdigheder Den studerende kan: udvælge, beskrive og foretage litteratursøgning af en selvvalgt energiteknologisk problemstilling. 32
diskutere procesmæssige og analytiske færdigheder knyttet til det/de valgte emner. vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner. formidle centrale resultater. Kompetencer Den studerende kan: selvstændigt sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis. perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder. Tidsmæssig placering De valgfri uddannelseselementer er placeret i uddannelsens 2. og 3. semester. Prøver og tilrettelæggelse Prøven/erne er interne skriftlige/mundtlige og fremlægges for den studerendes klassen. Prøven/erne bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøvens sprog Dansk. Prøverne skal være bestået for at den studerende kan gå til afgangsprøven på 4. semester. 19. Praktik Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger inden for uddannelsens kerneområder og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til én eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes afsluttede eksamensprojekt. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, (se den fælles del af studieordningen), fastlægger den studerende og praktikvejlederen i fællesskab konkrete mål for den studerendes praktikperiode. Målene noteres skriftligt. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede energimanager må forventes at møde i sit første job. Forudsætninger for at gå til prøven Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Praktikportalens krav om udfyldelse af praktikkontrakt, læringsmål, logbog mv. Den skriftlige rapport, som udgør bedømmelses-/prøvegrundlag, skal o opfylde formkravene, jf. nedenfor og o være afleveret rettidigt, jf. afleveringsfrist, som findes på e-campus 33
Ikke opfyldelse af blot én eller flere af forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Individuel, intern prøve, på baggrund af skriftlig rapport. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Prøvens omfang er 15 Formkrav til praktikrapporten Rapporten skal indeholde: Forside med titel Titelblad Indholdsfortegnelse Læringsmål, opstillet under udfyldelse af praktikportal Refleksion over læringsmål Diskussion af positive og negative erfaringer i praktikken Konklusion på læringsmålenes opfyldelse Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Projektet skal som minimum fylde 5 normalsider og maksimum 10 normalsider. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse samt bilag tæller ikke med heri. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er identisk med læringsmålene praktikken. Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Tidsmæssig placering Prøven placeres i 4. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på e-campus. Prøvens sprog Dansk. 20. Det afsluttende eksamensprojekt For krav til afgangsprojektet, samt læringsmål, henvises til fælles delen af studieordningen for Energiteknolog uddannelsen. Forudsætninger for at gå til prøven Det skriftlige projekt, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal: o opfylde formkravene til det afsluttende eksamensprojekt, jf. den fælles del af studieordningen. o være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på e-campus Ikke korrekt aflevering af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. 34