UDKAST Miljøgodkendelse af biogasanlæg GrønGas Hjørring Gårestrupvej 179, Hjørring

Hjørring Kommune UDKAST Miljøgodkendelse af biogasanlæg GrønGas Hjørring Gårestrupvej 179, Hjørring Udvidelse af produktionen til behandling af 100.000 t biomassse/år. Bekendtgørelse nr. 514 af 27.05.2016 om godkendelse af listevirksomhed Dato for gyldighed xx.xx.xxxx Teknik og Miljø Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 67 30 teknik-miljoe@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Journal nummer: 09.02.16-P19-2-16

Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning og generel information...4 2. Afgørelse...4 3. Vilkår...6 3.1. Generelt...6 3.2. Indretning og drift...6 3.3. Luftforurening...7 3.4. Støj og vibrationer...8 3.5. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand...9 3.6. Affald...10 3.7. Egenkontrol...10 3.8. Driftsjournal...11 4. Offentliggørelse og klagevejledning m.v....13 4.1. Offentlighed...13 4.2. Klagevejledning...13 4.3. Retsbeskyttelse...13 4.4. Underretning om afgørelsen...14 5. Miljøteknisk vurdering...15 5.1. Placering og planforhold...17 5.2. Ammoniakfordampning og naturområder...17 5.3. Luft og lugt...18 5.4. Støj, vibrationer og støv...19 5.5. Råvarer og affald...20 5.6. Spildevand...20 5.7. Beskyttelse af jord og grundvand...20 5.8. Renere teknologi...20 5.9. Bedste tilgængelige teknik (BAT)...21 5.10. Uheld / Risiokobekendtgørelsen...21 5.11. Egenkontrol...22 5.12. Ansøgt dispensation fra standardvilkår...22 6. Lovgrundlag mv....24 6.1. Ændringer eller nye aktiviteter...24

Oversigt: Virksomhedens navn GrønGas Hjørring Beliggenhedsadresse Gårestrupvej 179 Postadresse 9800 Hjørring Hovedtelefonnummer og E-mailadresse Hjemmeside Virksomhedens ejer Ejendommens ejer Drifts- og miljøansvarlig kontaktperson - tlf. 3065 0400 lunden@asdal.dk www.grongas.dk GrønGas A/S GrønGas A/S Jens Peter Lunden 3065 0400 CVR-nr./SE-nr. 18677776 P-nr. 1003522812 Virksomhedens art Listebetegnelse Biaktivitet Tilsynsmyndighed Sagsbehandler IPPC-direktivet Basistilstandsrapport VVM Risiko-bekendtgørelsen VOC-bekendtgørelsen PRTR-bekendtgørelsen Spildevandstilladelse Vigtige datoer: Bilag 2, J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag G202. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrænsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Hjørring Kommune Knud Suhr Ikke omfattet Ikke omfattet Omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet Godkendelsen dato xxxxxxxx Klagefristen udløber xxxxxxxx Søgsmålsfristen udløber xxxxxxxx Vigtige telefonnumre: Hjørring Kommune 72 33 33 33 Team Erhverv 72 33 67 30 Ved miljøuheld 1-1-2 3

1. ANSØGNING OG GENEREL INFORMATION Beskrivelse af anlægget Jens Peter Lunden har den 09.11.2016 på vegne af GrønGas A/S, ansøgt om udvidelsen af produktionen på gårdbiogasanlægget Gårestrupvej 179, Hjørring. Der er ansøgt om behandling 100.000 t biomasse/år mod i dag 50.000 t/år, hvilket forventes at afgive 8-10 mio. m 3 biogas om året. Der søges kun om godkendelse til afgasning af vegetabilske biomasser og glycerol. Ansøger ønsker mulighed for at vælge mellem to alternativer til udnyttelse af biogassen: Produktion af el og varme via gasmotorer eller opgradering af biogassen til naturgas og levering til naturgasnettet. I forbindelse med produktionsudvidelsen sker der følgende ændringer: 3 af de eksisterende opbevaringstanke forsynes med gastæt overdækning Det eksisterende seperationsanlæg til afgasset biomasse tages ud af drift og ENTEN 1: o Den eksisterende gasmotor på 1,6 MW udskiftes med en ny på 3,5 MW indfyret effekt o Der opstilles yderligere en ny gasmotor på 3,5 MW indfyret effekt. o I den forbindelse opstilles en ny skortsten på 18 m højde o Der opføres et nyt hus til de to nye gasmotorer ELLER 2: Der installeres et et opgraderingsanlæg (biogas til naturgas) inkl. luftrenseanlæg Gastæt overdækning af de 3 tanke (nr. 7, 10 og 11 på anlægstegningen nedenfor) medfører, at biogasanlægget som helhed vil fungere som et lukket system. Dog med undtagelse af en indleveringstank (nr.5), der fortsat kun vil have almindelig teltoverdækning. I dag udnyttes biogassen til produktion af el og varme, som leveres til henholdsvis elnettet og Hjørring Varmeforsyning via fjernvarmenettet. To nye gasmotorer gør det muligt at fortsætte denne udnyttelsesmetode og udvide kapaciteten svarende til forøgelsen af gasproduktionen. Hvis ejerne beslutter at udnytte muligheden for at installere et opgraderingsanlæg, vil biogassen i stedet blive blive omdannet til bionaturgas og sendt ud på naturgasnettet. Det vil i givet fald betyde, at produktion og levering af el og varme ophører. De miljømæssige konsekvenser af begge produktionslinjer er vurderet i denne miljøgodkendelse, og der er stillet de nødvendige vilkår til begge anlægstyper. Anlægget omfatter yderligere en mindre gasmotor på 1,6 MW indfyret effekt, der i dag bruges som backup og i spidsbelastningssituationer. Denne motor vil blive bevaret uanset om der vælges alternativ 1 eller 2. Anlægstegning ses nedenfor. Tegningen viser placering af både nyt hus til nye gasmotorer (alternativ 1) og placering af opgraderingsanlæg (alternativ 2) 4

Miljøgodkendelse Anlægstegning. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Primær reaktor, 1.300 m3 Modtagetank Hus med gasmotorer Blandeanlæg Modtagetank, gylle, 1.600 m3 Efterlagertank, 4.400 m3 Gylletank, afgasset biomasse, 4.400 m3 Barkfilter Primær reaktor, 2.000 m3 Lagertank, 2.000 m3 Tank til ensilerede roer, 3.000 m3 Skorsten, gasmotorer Nyt motorhus til 2 x 3,5 MW indfyret effekt (alternativ 1) 14. Nyt opgraderingsanlæg (alternativ 2) 5

2. AFGØRELSE Biogasanlægget opererer i dag på baggrund af en miljøgodkendelse fra 11.07.2012. Projektbeskrivelsen i denne omfatter bl.a. et gyllekøleanlæg, der ikke er blevet installeret. Og den indeholder et separationsanlæg, der skiller den afgassede gylle i en væskefraktion og en fiberfraktion. Separationsanlægget tages ud af drift. Disse ændringer, med flere, gør en række vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse overflødige. Desuden er Kommunen har derfor vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at foretage en ny, samlet vurdering af det faktiske anlæg med de ansøgte ændringer og dermed udarbejde en ny, samlet miljøgodkendelse. Ansøger er enig i dette valg. Biogasanlægget er opført på grundlag af lokalplan 199.13 fra 2001. Denne er senere aflyst og afløst af lokalplan 900.3160-L04, der er fra 2012. De ansøgte ændringer kan uden problemer rummes inden for denne lokalplan, herunder eventuel opførelse af en ny skorsten på 18 m højde i byggefelt 1. Hjørring Kommune har gennemført en screening af projektet for at afgøre, om projektet er VVMpligtigt. Den væsentligste miljømæssige ændring vil være, at antallet af transporter til og fra anlægget ca. vil fordobles, men kommunen kan ikke regulere eller forhindre brugen af offentlige veje. Kommunen kan kun regulere forholdene omkring adgangsveje ind til selve virksomheden. De ansøgte ændringer påvirker ikke disse forhold. Afgørelse om ikke-vvm-pligt er offentliggjort samtidig med offentliggørelse af denne miljøgodkendelse. Den samlede mængde af oplagret gas i hele systemet overskrider ikke 10 tons, som er grænsen for, hvornår der skal foretages en risikovurdering 1 De påtænkte nye gasmotorer er hver på ca. 3,5 MW indfyret effekt, og er dermed under den grænse (på 5 MW), hvor en keddel skal have en særskilt miljøgodkendelse 2. Hjørring Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til GrønGas Hjørring, Gårestrupvej 179, Hjørring til produktion af biogas/naturgas samt afgasset biomasse på Gårestrupvej 179, Hjørring. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og efterfølgende supplerende oplysningerne samt på de vilkår, som fremgår af kapital 3. Miljøgodkendelsen omfatter drift af hele anlægget, men ikke vurdering af udbringningsarealer idet miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning ikke umiddelbart giver mulighed for at regulere den jordbrugsmæssige anvendelse. Hjørring Kommune konkluderer, at virksomheden kan drives på stedet uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når godkendelsens vilkår overholdes. Bioenergianlægget vil bestå af følgende hovedelementer: Biogasanlæg i form af fortanke, reaktortanke og lagertanke Lugtrenseanlæg i form af et barkfilter og et luftrenseanlæg (biologisk) Barkfilteret kan erstattes af en anden type kemisk luftrenser, hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt Enten gasmotorer til produktion af el og varme Eller et opgraderingsanlæg (biogas til naturgas) En række lagerfaciliteter 1 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekg. 372 af 25.04.2016 2 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 514 af 27.05.2016 (godkendelsesbekendtgørelsen). 4

Det skal understreges, at regler i gældende love, bekendtgørelser og kommunale regulativer altid skal overholdes. Også hvis disse er eller senere bliver skrappere end vilkårene i denne miljøgodkendelse. 5

3. VILKÅR 3.1. Generelt Definitioner: Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra godkendelsens meddelelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. 2. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 3.2. Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder, hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af standby-gasmotor, der erstatter gasfakkel hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel CO 2 renseanlæg 4. Virksomheden må maksimalt behandle 100.000 tons biomasse årligt. De forventede mængder af de godkendte biomasser er: Biomassetype Forventet årlig mængde tons/år Gylle 75.000 Tør biomasse (halm, energiafgrøder) 21.000 Glycerin 4.000 Biomassse i alt, maksimalt 100.000 5. Det samlede gasoplag på virksomheden må maksimalt udgøre 10 tons (biogas + naturgas). 6

6. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser, der kan modtages fra andre køretøjer. Virksomheden må modtage biomasse i form af fast husdyrgødning/dybstrøelse. Den faste husdyrgødning/dybstrøelse kan modtages fra andre typer køretøjer, såfremt det ikke giver anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. 7. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 8. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder og fast husdyrgødning/dybstrøelse kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke, hvis der ikke opstår risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. Der er ingen krav til opbevaringen af halm. 9. Reaktortanke og gaslagertanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. 10.Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 11. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. 12. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 13. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 14. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende inden for en radius af mindst 1.000 m, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 15. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 16. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 17. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 3.3. Luftforurening 18. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der sikrer er grænseværdierne i vilkår 19 kan overholdes. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset og delvis afgasset biomasse 7

Afsug fra opgraderingsanlægget, hvis det etableres Luftrenseanlæg med eventuelt tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol og vedligeholdelse skal noteres i driftsjournalen. 19. Det beregnede, samlede lugtemission fra virksomhedens faste lugtkilder må udenfor virksomhedens eget areal ikke overskride nedenstående grænseværdier: Områdetype Grænseværdi LE/m³ Boligområde og blandet bolig og erhverv 5 LE/m 3 Øvrige områder, herunder ved enkeltboliger i det åbne land 10 LE/m 3 Grænseværdien er maksimalt 99%-fraktilen beregnet som 1 minutsmiddelværdi. 20. Hvis opgraderingsanlæg etableres: Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2 S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H 2 S på 0,001 mg/m 3. 21. Hvis biofilteret /barkfilteret) erstattes af anden type renseanlæg: Der skal være etableret målested i luftfilteranlæggets afkast, hvis indretning og placering er som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. 3.4. Støj og vibrationer 22. Virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, målt eller beregnet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag kl. 07-18 (8 timer) Lørdag kl. 07-14 (7 timer Alle dage kl. 18-22 (1 time) Søn- og helligdag kl. 07-22 (8 timer) Alle dage kl. 22-07 (½ time) Maksimal værdi Alle dage kl. 22-07 55 45 40 55 23. Hjørring Kommune kan stille krav om kontrolmålinger for støj, lavfrekvent støj og vibrationer, hvis kommunen skønner, at der er behov for det. Kontrolmålinger af støj og eventuelt vibrationer skal foretages og afrapporteres efter retningslinjerne i afsnit 7 i støjvejledningen 3. Inden støjmålingerne udføres, skal oplæg til måleprogram og måletidspunkt sendes til og accepteres af Hjørring Kommune. 3 Vejledning nr. 5 af 1. november 1984 om ekstern støj 8

Kommunen kan forlange gentagelse af støjmålinger og beregninger, dog højst én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser overskridelse af støjvilkår. Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/beregninger indsendes forslag til støjreduktion med tidsplan for gennemførelse. 3.5. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 24. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt evt. biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 32. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Utætheder og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. 25. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør observation og prøvetagning. 26. Oplag af stakke af biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning 4, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 27. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning 5, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal være indrettet således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 28. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs med fald mod afløb, der er forbundet til en af tankene. 29. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner skal placeres inden for et areal med tæt belægning og opsamling. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. 4 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 5 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 9

Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Miljøgodkendelse 30. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og uden afløb til kloak. Pladsen skal være indrettet så spild ved uheld, aftapning eller omhældning opsamles. Pladsen skal mindst kunne tilbageholde indholdet af den største beholder på pladsen. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 29. 31. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 3.6. Affald 32. Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Hjørring Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 3.7. Egenkontrol 33. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Dato for kontrollen og hvem der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 34. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. Dato for kontrollen og hvem, der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. 35. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 10

36. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 37. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofilterets fugtighed, ph og temperatur 38. Hvis anden type luftrenseanlæg installeres skal virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretageeftersyn af luftfilteranlæg med tilhørende ventilationssystemer 39. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 3.8. Driftsjournal 41. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Registrering Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Hyppighed Hver gang 11

Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med evt. tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf. Dato for og kontrol af backup-gasmotor (erstatning for gasfakkel) Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Årlig antal driftstimer for gasmotorer Beholderkontrol af tanke. Øvrige tanke og beholdere. Månedlig Månedlig Leverandørens anvisning Månedlig Hver gang Årlig Hver gang Årligt Hver 10. år Hver gang Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 12

4. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING M.V. 4.1. Offentlighed Udkast til ny miljøgodkendelse af GrønGas Hjørring på Gårestrupvej 179 blev sendt i høring hos virksomheden selv, matrikulære naboer og andre beboere i området den 20.02.2017 Der var en frist på 3 uger til at fremkomme med bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger / følgende høringssvar fra Den endelige miljøgodkendelse blev offentliggjort den xx.xx.xxxxx og samtidig sendt til relevante organisationer. 4.2. Klagevejledning Ansøger selv kan klage 6 over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Det samme kan enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m. v. Klagen skal være modtaget senest xx.xx.201x kl 23.59 Klagen skal indsendes digitalt til Hjørring kommunen via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportalen. Link til Klageportalen findes på forsiden af nævnets hjemmeside: www.nmkn.dk. Nævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kroner. Afgørelsen kan udnyttes på egen risiko, hvis der klages over den. Det er dog under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Natur- og Miljøklagenævnet kan i særlige tilfælde afgøre, at godkendelsen ikke kan udnyttes før klagen er behandlet. Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre eller ophæve kommunens afgørelse på baggrund af en klage. Godkendelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Hvis der klages over godkendelsen, kan den ikke udnyttes før klagesagen er afgjort. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog bestemme andet. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolen. En retssag skal være anlagt inden seks måneder fra den dag, afgørelsen er offentliggjort. Der er til enhver tid aktindsigt i sagen jf. forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. 4.3. Retsbeskyttelse Retsbeskyttelsesperioden for en miljøgodkendelse er normalt 8 år fra den dato, hvor godkendelsen er meddelt første gang. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens 7 41 a stk. 2., hvis: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 6 Lovbek. Nr. 1189 af 27. september 2016 om miljøbeskyttelse kap. 11. 7 Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 ( 41 a stk. 2) 13

3. forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, Miljøgodkendelse 4. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Vilkårene for virksomhedens egenkontrol er ikke underlagt de 8 års retsbeskyttelse. Disse vilkår kan til enhver tid revideres for at forbedre egenkontrollen eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 4.4. Underretning om afgørelsen Følgende har modtaget kopi af miljøgodkendelsen: Morten Glenthøj, Ugiltvej 20, mg@kagro.dk Landbonord: Allan Olesen, ako@landbonord.dk Embedslægen Nord, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk DN s Samråd for Nordjylland c/o Thorkild Kjeldsen, thorkild.kjeldsen@mail.tele.dk Dansk ornitologisk forening (centralt), natur@dof.dk Dansk ornitologisk forening (lokal), hjoerring@dof.dk Friluftsrådet, vendsyssel@friluftsraadet.dk 3F Skagerak, skagerak@3f.dk Beboerne på: 14

5. MILJØTEKNISK VURDERING GrønGas A/S s hovedaktivitet er produktion af biogas i biogasreaktorer. Biogasreaktorerne er lukkede rådnetanke (reaktorer), som tilføres biomasse, og hvor der er etableret et miljø, som sætter den biologiske gasproduktion i gang. Der forventes behandlet følgende biomasser og mængder: Biomassetype Forventet årlig mængde tons/år Gylle 75.000 Tør biomasse (halm, energiafgrøder) 21.000 Glycerin 4.000 Biomassse i alt, maksimalt 100.000 Biomassen skal opvarmes til ca. 52 grader for at få en effektiv forgasning i reaktortanken. Varmen leveres af et halmfyr, både nu og fremover. Halmfyret står på ejendommen, men ejes af Gårestrup Vestergård ApS. Der er lavet en handelsaftale mellem Gårestrup Vestergård ApS og GrønGas A/S om levering af varme. Processerne i reaktorerne er derudover i høj grad styret af ph. Derfor kan det være nødvendigt under processen at tilsætte syre eller base (eksempelvis kalk) for at justere ph til et passende niveau, hvor bakterierne producerer optimalt. Derfor vil er der et oplag på 9000 L saltsyre og kalk i 20 ton bigbag. Nedenfor vises procesdiagrammer for de to alternative løsninger. Procesdiagram for alternativ 1: Biogassen udnyttes i gasmotorer 15

Procesdiagram for alternativ 2: Biogassen opgraders til naturgas Biogassen - består af ca. 2/3 methan, 1/3 kuldioxid, lidt svovlbrinte samt en smule brint. Inden biogassen udnyttes passerer den et svovlrenseanlæg, der reducerer svovlforbindelser betydeligt. Man opnår herved en betydelig mindre korrision i gasmotorer eller opgraderingsanlæg. Men luftrensningen neutraliserer samtidig en stor del af lugten, da de fleste og kraftigste lugtstoffer er svovlforbindelser. Anlægget er baseret på biologiske processer. Det består af en 12 m høj glasfibertank med plastiklameller med en samlet overflade på ca. 70 m 2. På overfladerne dyrkes baterier, der kan omsætte svovlforbindelserne. hvorpå der gror bakterier, der kan omsætte svovlforbindelser. Næringssubstratet for bakterierne er flydende gødning af typen NPK 8-8-6. Gasrensningsmodulet rengøres ved at gennemskylle med vand under tryk. Rensevandet ledes efterfølgende til lagertank for afgasset biomasse. Der foretages den samme type luftrensning fremover, uanset om gassen sendes til gasmotorer eller til opgraderingsanlæg. Gasmotorene leverer i dag el til elnettet og varmt vand til Hjørring Varmeforsyning. Alternativ 1, hvor denne kapacitet udvides med nye gasmotorer, betyder en fortsat levering af el og varme. Et opgraderingsanlægget alternativ 2 - fjerner biogassens CO 2 -indhold og sender gassen ud på naturgasnettet. Hvis ansøger vælger dette alternativ, ophører leveringen af elnettet og fjernvarmenettet. Opgraderingsanlægget er et nøglefærdigt anlæg, der er installeret i en container og forsynet med skorsten og søjler. Fortrængningsluften fra anlægget renses i dag ved passage gennem et barkfilter, der fungerer tilfredsstillende. Gastæt overdækning af de nævnte tanke, vil medføre, at fortrængningsluft så at sige bliver inde i systemet, bortset fra fortrængningsluft fra modtagetank nr. 5. På trods af det, er det er dog uvist, om barkfilteret har tilstrækkelig kacapitet, når produktionen fordobles. Ansøger ønsker derfor, at miljøgodkendelsen giver mulighed for, at barkfilteret kan erstattes med eller suppleres med et kulfilterrenseanlæg elller en vådscrubber. Normalt er et biogasanlæg forsynet med en gasfakkel, der skal anvendes til at afbrænde overskydende gas, når anlægget eller elementer i anlægget skal udskiftes eller serviceres, eller 16

når man af andre grunde ikke kan komme af med den overskydende gas. På nærværende anlæg er en gasfakkel ikke nødvendig, idet overskydende gas kan afbrændes i en af gasmotorene. Denne metode vil fortsat blive anvendt, selvom der vælges et opgraderingsanlæg, idet mindst en af de eksisterende gasmotorer bevares til backup, og holdes køreklar. Skulle levering af varme til fjernvarmenettet være ophørt, kan varmen udnyttes til at opvarme biomassen og til staldopvarmning på husdyrbedriften på samme adresse. Halmfyret lukkes ned i en situation, hvor det er nødvendigt at afbrænde overskydende gas, og hvor varmt vand ikke kan leveres til fjernvarmenettet. I miljøgodkendelsen er der taget udganspunkt i miljøstyrelsens standardvilkår for virksomheder omfattet af listepunkt J205, jf. bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevikrsomhed. Enkelte standardvilkår er udtaget efter ansøgning og dialog med ansøger, se afsnit 5.12. Derudover er miljøgodkendelsen suplleret med vilkår som kommunen har fundet relevante. 5.1. Placering og planforhold Anlægget er et gårdbiogasanlæg, og er placeret i tæt tilknytning til husdyrbrugets produktionsbygninger på samme adresse. Det planlægningsmæssige grundlag er tilvejebragt med en lokalplan. Den oprindelige lokalplan 199.13 fra 2001. blev senere aflyst og afløst af lokalplan 900.3160-L04, der er fra 2012. De ansøgte ændringer kan uden problemer rummes inden for denne lokalplan, herunder eventuel opførelse af en ny skorsten på 18 m højde i byggefelt 1. Lokalplanplanen stiller bl.a. vilkår om beplantning i tre rækker langs anlæggets østelige, sydlige og vestlige grænse. Der stilles også vilkår om, at farven på skorstene skal være RAL 9018. VVM Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 8. Hjørring Kommune har imidlertid vurderet, at de ønskede ændringer ikke er så væsentlige, at en VVM- screening af projektet er nødvendig. Den samlede emission fra anlægget af såvel lugt som ammoniak bliver mindre, da tre tanke overdækkes lufttæt. Antallet af transporter til og fra anlægget vil ca. fordobles, men kommunen kan ikke regulere eller forhindre brugen af offentlige veje. Kommunen kan kun regulere forholdene omkring adgangsveje ind til selve virksomheden. De ansøgte ændringer påvirker ikke disse forhold. 5.2. Ammoniakfordampning og naturområder Der er ca. 3 km tii nærmeste Natura 2000-område, og 2 km til nærmeste område, hvor der er registreret beskyttede bilag IV-arter. I nærområdet er der flere enge, moser og overdrev, der er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det nærmeste ligger dog mere end 400 m fra anlægget. Kommunen har vurderet, at de ansøgte ændringer medfører samlet en nedgang i emissionen af ammoniak fra anlægget, hvorfor det ikke er påkrævet at foretage en nærmere analyse af det ansøgtes påvirkning af naturområder og bilagsarter i området. Vurderingen er funderet på, at tre opbevaringstanke til flydende biomasse forsynes med tæt overdækning. Dermed bliver hele anlægget et lukket system, hvorfra udslip er minimalt. I princippet vil der kunne ske udslip ved ind- og udpumpning til/fra tanke af flydende biomasse. Imidlertid foretages disse pumpninger via tættilsluttende koblinger mellem tank og tankvogn. Kommunen vurderer, at selv om antallet af overpumpninger pr. år ca. vil fordobles, bliver udslppet af ammoniak minimalt. 8 Bekendtgørelse nr. 1184 af 06-11-2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 17

Kommunen vurderer samlet, at de ansøgte ændringer ikke vil få nogen negative indvirkninger på naturområder eller beskyttede bilagsarter i nærheden. 5.3. Luft og lugt Ind- og udpumpning af flydende biomasse, oplag af biomasse, udrådning af biomasse i et biogasanlæg, samt transport til og fra anlægget af lugtende materialer kan være kilde til lugtgener. For at begrænse lugt fra anlægget oplyser ansøger, at der tages følgende foranstaltninger: Lugtende materialer pumpes direkte til og fra lagertanke v.h.a. tætte tilkoblinger mellem tank og vogn. Flydende biomasser tilføres og bortkøres fra anlægget i tankvogne (flydende afgasset biomasse). Faste biomasser opbevares i tildækkede oplag. Når de tre nævnte opbevaringstanke er overdækket gastæt, vil biogasanlægget fungere som en lukket enhed. Mængden af fortræningsluft bliver derfor minimal. Dog med undtagelse af modtagetantk nr.5, der fortsat kun vil være overdækket med almindelig teltdug. Fortrængningsluft fra anlægget ledes til det eksisterende barkfilter. Inden biogassen går videre til udnyttelse passerer det gennem et luftrenseanlæg på biologisk basis. Her frarenses langt den største del af svovlforbindelserne, der bl.a. udgør de fleste og de største luftstoffer. Afkast fra gasmotorer ledes ud via 18 m høj skorsten og afkast fra evt. opgraderingsanlæg ledes ud via ca. 8 m høj skorsten. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder (LE) ved beboelse Kommunen har i godkendelsen af biogasanlægget stillet det krav, at det beregnede emissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilder (lugtrenseanlæg, tanke, plansilo, gaskedel og opgraderingsanlæg) ikke må overskride 5 LE/m 3 i blandet bolig og erhvervsområde, 10 LE/m 3 i erhvervsområde og enkeltboliger i det åbne land. Der er desuden stillet vilkår om at anlægget skal være forsynet med lugtrenseanlæg, der kan reducere lugtemission til mindst et niveau, hvor ovennævnte krav kan overholdes. Luftrenseanlægget er i dag et biofilter (barkfilter) og et biologisk anlæg til rensning af biogassen primært for svovlforbindelser. Begge anlæg fungerer i dag tilfredsstillende. Nærværende miljøgodkendelse giver mulighed for at erstatte luftrenseanlæggene eller supllere dem med f.eks. et kulfilter eller scrubberanlæg. Ansøger oplyser, at erfarings-værdier viser, at lugtstofferne fra CO 2 -rejektet, d.v.s. fra et kulfilterrenseanlæg vil ligge på ca. 4.440 LE/m 3 (fra anlæg, hvor den indførte biomasse primært er gylle). Det kan sammenlignes lugtemissionen fra ejers svinebrug på samme adresse, som er beregnet til at ligge på 43.932 LE/m 3. Koncentrationen af lugtstoffer i rejektet fra anlægget er dermed kun ca. 10 % af emissionen fra svineproduktionen, der har 415 DE svarende til en årsproduktion på omkring 15.600 slagtesvin. Med forudsætningen på 4.440 LE/m 3 kan det beregnes, at grænsen for 10 LE er ca. 70 m fra anlæggets centrum, d.v.s. indenfor anlæggets matrikel. Lugtemission fra oplag af energiafgrøder er en risiko (diffuse kilder). Her stilles krav om håndtering og opbevaring, der svarer til krav til opbevaring af ensilage på husdyrbrug. GrønGas Hjørring har i de senere år anvendt snittede roer i processen. Disse opbevares i tank med 18

gastæt overdækning (tank nr. 11). Anlæggets nærmeste naboejendom (der ikke ejes af ansøger) er Gårestrupvej 90, ca 750 m mod øst. Nærmeste samlede bebyggelse falder sammen med byzone, landsbyen Vidstrup, der ligger ca. 1.400 m mod nordøst. Det er derfor kommunes vurdering, at lugtbidraget fra biogasanlægget vil være minimalt og ikke stigende som følge af produktionsudvidelsen og at det derfor ikke vil være væsentlig for beboere i nærområdet. Der vil være enkeltstående situationer, hvor der vil være en større lugtemission. F.eks. når en beholder skal have udskiftet overdækning eller bundfald skal suges ud, eller pumper og rør skal udskiftes. I gennemsnit forventes dette at ske 2-3 dage om året. Ansøger skal forud for disse situationer informere de omboende indenfor 1.000 m, jf. vilkår nr. 14. 5.4. Støj, vibrationer og støv Anlægget vil være i drift hele døgnet rundt, alle dage i året. De interne støjkilder vil først og fremmest være fra indfødningsmoduler og mixeranlæg. Opgraderingsanlægget vil givet fald bliver etableret i et særskilt, lydisoleret teknikrum. Gasmotorer er og vil blive anbragt på svingningsdæmpere og på særskilt fundament for at undgå vibrationer. På udstødningen fra motorerne er der monteret en lyddæmper. Motorerne anbringes desuden i lysisoleret bygning. Der vil også være støj fra en række pumper inde og ude og fra intern transport på anlægget. Med henvisning til de relativt store afstande til naboer, er det kommunens vurdering, at den interne støj fra anlægget ikke vil være væsentlig. Miljøstyrelsen har i støjvejledningen om ekstern støj fra virksomheder opstillet vejledende støjgrænser, som kommunerne normalt følger i forbindelse med fastsættelse af støjgrænser for de enkelte virksomheder. Støjvejledningen fastsætter vejledende støjgrænser for områdetyper og aktuelt er virksomheden beliggende i områdetype 8 Det åbne land. Der er ikke fastlagt generelle vejledende grænseværdier for områdetype 8, men som udgangspunkt vil det være rimeligt at anvende de for områdetype 3 gældende grænseværdier, hvilket der er stillet vilkår om i denne godkendelse, se vilkår 26 og 27. Kommunen vurderer, at virksomheden kan overholde støjkravene samt kravene til infralyd og vibrationer. Ansøger oplyser, at langt den største del af transporterne til og fra anlægget vil ske med lukkede tankvogne (flydende biomasse) og lastbiler (halm, tør biomasse og fiberfraktion). Transporterne vil foregå jævnt hen over året. Det samlede antal af ind- og udtransporter vil fordobles ved udvidelsen af anlæggets kapacitet, fra ca. 8 om om dagen til ca. 16. Kommunen vurderer, at det øgede antal ind- og udkørsler til og fra virksomheden ikke er noget problem i forhold til støj. Det skal understreges, at enhver har lov til at benytte de offentlige veje indenfor færdsleslovens rammer. Kommunen kan ikke i forbindelse med en miljøgodkendelse stille krav til transportform eller krav om anvendelse af bestemte ruter. 19

5.5. Råvarer og affald Biogasanlægget vil modtage 100.000 t biomasse, hvoraf hovedparten som udgangspunkt udgøres af gylle. Øvrige råmaterialer er tør biomasse som halm og energiafgrøder samt glycerin. Mængderne af de enkelte, godkendte biomassetyper må variere indenfor den samlede, maksimale årlige mængde på 100.000 t. Anlægget er budgetteret til at kunne producere ca. 8-10 mio m 3 biogas, der svarer til ca. 6-7 mio m 3 naturgas efter evt. opgradering. Ansøger oplyser, at produktionen af biogas ikke giver anledning til nogen væsentlig produktion af farligt affald. Det farlige affald bortskaffes til Modtagestation Vendsyssel. Typisk øvrig affaldsfraktion kan være landbrugsplast eller andet plastaffald, som bliver sendt til genbrug. Mængden af affald, der oplagres, vil ikke overstige indholdet i en normal industriaffaldscontainer. Det er kommunes vurdering, at de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår for affaldshåndtering sikrer korrekt opbevaring og håndtering af affaldsfraktionerne. 5.6. Spildevand Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af regnvand fra befæstede arealer i den rene zone, hvilket ledes til terræn. Øvrige spildevandsfraktioner, herunder vand fra den urene zone, vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer tilføres anlæggets lagertanke, og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. 5.7. Beskyttelse af jord og grundvand Miljøgodkendelsens vilkår om egenkontrol medvirker til, at risikoen for uheld, driftsforstyrrelser samt øvrige udslip minimeres. Endvidere er der stillet vilkår om, at anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Der er ligeledes stillet vilkår om driftsinstruktioner, således at driftspersonale kan handle hensigtsmæssigt i tilfælde af spild. Biogasanlægget ligger ikke i nitratfølsomt indvindingsområde eller i nogen vandværkers indvindingsområde. Der er ved nedgravede tanke krav om omfangsdræn med inspektionsbrønd og egenkontrol heraf, så en evt. forurening kan konstateres på et tidligt tidspunkt og bremses. I øvrigt er det kommunens vurdering, at de anvendte råmaterialer ved udsivning ikke udgør nogen væsentlig trussel for grundvandet. Hjørring Kommune vurderer derfor, at anlægget ikke kræver en særlig overvågning mht. grundvandsforurening. 5.8. Renere teknologi Anlægget benytter afprøvet biogasteknologi til at udnytte lokalt tilgængelige organiske produkter til energiproduktion. Den producerede biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler, hvilket vil medvirke til en nettoreduktion af drivhusgasudledninger. Etablering af biogasanlægget vil betyde en mulighed for at recirkulere næringsstoffer til landbrugsjord fra halm i en mere plantetilgængelig form, og vil muliggøre energiudnyttelse af andre egnede affaldsfraktioner fremover. 20

5.9. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomheder omfattet af brancebilag skal i ansøgningen ikke redegøre for bedst tilgængelige teknik (BAT) inden for de områder, som standardvilkårene dækker, idet BAT netop er indarbejdet i standardvilkårene. Kommunen vurderer, at virksomheden ikke udfører aktiviteter udover dem, som er beskrevet i standardvilkårene og kommunen vurderer derfor, at virksomhedens indretning og drift vil bygge på bedst tilgængelige teknik. 5.10. Uheld / Risiokobekendtgørelsen Anlægget er ikke forsynet med en fakkel til afbrænding af den producerede gas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Gasmotorene bruges i stedet til afbrænding af gas i disse situationer. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekentgørelsen 9. Baggrunden for denne vurdering er, at ansøger har oplyst at det samlede gasoplag på virksomheden ikke vil overskride risikobekendtsgørelsen grænse på 10 tons. Det samlede oplag vil bestå af biogas og i givet fald propangas, der bruges ved opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Ved beregning af den oplagrede mængde biogas er det den færdige stofblanding, der skal beregnes, idet Beredskabsstyrelsen vurderer, at biogassen med indhold af kuldioxid skal klassificeres som et yderst letantændelig stof. Nedenstående tabel viser hvilke mængder biogas, der kan oplagres under tærskelværdien på 10 tons afhængig af metanindhold og kuldioxidindhold. Det samlede biogasoplag opgøres på baggrund af den volumen, der kan indeholdes i toppen af rådnetanke, rørsystemer, gaslager og andre tanke/rør/systemer med mulighed for oplag af biogas. 9 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14.december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 21

10 tons biogas Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold 65 [vol%] 35 [vol%] 64 [vol%] 36 [vol%] 63 [vol%] 37 [vol%] 62 [vol%] 38 [vol%] 61 [vol%] 39 [vol%] 60 [vol%] 40 [vol%] Volumen 8.628 [Nm 3 ] Densitet 1,16 [kg/nm 3 ] Volumen 8.535 [Nm 3 ] Densitet 1,17 [kg/nm 3 ] Volumen 8.444 [Nm 3 ] Densitet 1,18 [kg/nm 3 ] Volumen 8.355 [Nm 3 ] Densitet 1,20 [kg/nm 3 ] Volumen 8.267 [Nm 3 ] Densitet 1,21 [kg/nm 3 ] Volumen 8.182 [Nm 3 ] Densitet 1,22 [kg/nm 3 ] Den maksimale grænse for oplagring af biogas er mellem 8.182 Nm 3 og 8.628 Nm 3 afhængig af koncentrationen af metan i biogassen. 5.11. Egenkontrol Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdier, samt dokumentation for at tanke, beholdere, ventilation og luftrensningsanlæg er i en vedligeholdelsesmæssig god stand for at sikre at udslip af biomasse, biogas, naturgas, ammoniak, svovlforbindelser og andre lugtstoffer undgås. Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for miljøgodkendelsen for at sikre en bedre kontrol med virksomhedens forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn (Miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3). 5.12. Ansøgt dispensation fra standardvilkår Der ansøges om dispensation for: Den del af standardvilkår 3, der beskriver, at der skal foreligge driftsinstruktioner for gasfakkel samt vilkår 15, vilkår 39 pind 2 og vilkår 43 pind 6 om gasfaklens indretning og kontrol Standardvilkår 7 om indadgående luftstrøm i tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse Standardvilkår 8 og 22 om modtagehal til faste biomasser Standardvilkår 9 og 10 om separationsanlæg Standardvilkår 11 om at vask af køretøjer skal foregå indendørs Standardvilkår 14 og 23, om at barkfilter skal være overdækket og forsynet med afkast og målested Begrundelserne for den ansøgte dispensation fra vilkår vedr. gasfakkel er, at gasmotorerne udfylder en gasfakkels funktion. Argumenterne for at fravige vilkår om indadgående luftstrøm i tanke og beholdere er, at alle indleveringstanke er eller bliver forsynet med gastæt overdækning, at indlevering foregår via tætte tilkoblinger. Der i stedet indsat et vilkår (vilkår 9) om, at reaktortanke og gaslagertanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. Indleveringstankene fungerer samtidig som gaslagertanke og eventuel fortrængningsluft ledes til barkfilteret. Eneste undtagelse fra dette system er modtagetank nr. 5, der kun anvendes sjældent. Fortrængningsluften ved påfyldning 22

af tanken ledes til omgivelserne, hvilket kan sammenlignes med, hvordan det foregår, når en gyllebeholder på et husdyrbrug påfyldes gylle. Argumenterne for at fravige vilkår 8 er, det ikke vil være proportionalt at etablere en modtagehal som forudsat i vilkårene - på et mindre gårdanlæg kan denne økonomi ikke løftes.. Standardvilkår 9 og 10 er ikke relevante, da der ikke installeres separationsanlæg til den afgassede biomasse. Af samme årsag er en fjernet sætning om oplag af fiberfraktion i standardvilkår 26. Der er en velfungerende udendørs vaskeplads, der kan håndtere den begrænsede vognvask, hvorfor krav om indendørs vaskeplads er ikke-proportionelt. Argumenterne for at fravige vilkår om overdækning og afkast, at barkfilteret i dag fungerer udmærket uden disse tiltag. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at en gasfakkels funktion kan erstattes af afbrænding i en gasmotor. Kommunen har tilføjet til standardvilkår nr. 3, at der skal være procedurer for kontrol og vedligeholdelse af den gasmotor, der står standby, så den meget hurtigt kan startes op, i givet fald. Det er kommunens vurdering, at risikoen for løbende emission af lugt er minimal, med den mådet ansøgte anlæg er sat op på., jf. beskrivelserne i foregående afsnit. Kommunen er dermed enig med ansøger i, at standardvilkår 7, 8 og 22 samt 14 og 23 kan udelades. Kommunen vurderer, at den miljømæssige gevinst ved at opføre en modtagehal til faste biomasser, og med de krav det medfører, er minimal set i forhold til etablerings- og driftomkostningerne. Kommunen er dermed enig med ansøger i, at der ikke vil være proportionalitet i at opføre en modtagehal. Endelig accepterer kommunen ansøgers begrundelser for ikke at etablere en indendørs vaskeplads. 23