Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Revideret 2015) Indhold 1 Titel og tilknytning... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 2 Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 2 Stk. 4 Erhvervssigte... 2 3 Kompetencebeskrivelse... 2 Stk. 1 Kompetenceprofil... 3 4 Adgangskrav... 4 Stk. 1 Ansøgere med en bachelorgrad fra tæt beslægtede områder... 4 Stk. 2 Ansøgere med en bachelorgrad inden for det naturvidenskabelige område... 4 Stk. 3 Øvrige ansøgere... 4 Stk. 4 Sprogkrav... 4 5 Prioritering af ansøgerne... 5 6 Uddannelsens opbygning... 5 Stk. 1 Uddannelsens fagelementer... 5 Stk. 2 Kontrol af kravene om ekstern censur og karakter... 6 7 Dispensation... 6 8 Ikrafttrædelse m.v.... 6 Stk. 1 Gyldighed... 6 Stk. 2 Overførsel... 6 Stk. 3 Ændringer... 7 Bilag 1 Kassogrammer... 8 Bilag 2 Overgangsordninger... 9 Bilag 3 Målbeskrivelse for specialet... 12 Side 1 af 12
1 Titel og tilknytning Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også den fælles studieordning for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring leder frem til en kandidatgrad i klinisk ernæring med betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i klinisk ernæring. På engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Nutrition. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på uddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Levnedsmiddelvidenskab. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om ernæringens betydning for optimal funktion og helbredelse ved sygdom. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: næringsstoffernes omsætning, sygdomslære og ernæringsfysiologi ved sygdom, udarbejdelse af ernærings- og kostplaner for syge, kommunikation og adfærdsterapi, evidenskriterier i klinisk ernæring, kvalitetssikring og ledelse, kostvaner og madkultur. Klinisk ernæring er uddannelsens centrale fagområde. Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. Der er ingen definerede specialiseringer på denne uddannelse. Stk. 4 Erhvervssigte Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring kvalificerer et videre ph.d.-uddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Behandling af syge i primær og sekundær sektor, industri, offentlige myndigheder og forsknings- og undervisningsinstitutioner. Patientbehandling, rådgivning og vejledning Administration og ledelse. Forskning og undervisning. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af kandidatuddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Side 2 af 12
Stk. 1 Kompetenceprofil En kandidat i klinisk ernæring har efter endt uddannelse tilegnet sig følgende: Viden om: Næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktioner generelt og i forhold til ændringer i ernæringsfysiologien ved sygdom. Sammenhængen mellem ernæringsterapi og sygdomsforløb. Forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus. Næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige patofysiologiske omstændigheder. Forskellige patientgruppers kostvaner i Danmark herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus. Årsagerne til nedsat kostindtag hos syge og sammenhængene mellem underernæring og sygdomsforløb. Videnskabelige teorier, metoder og forskningsresultater inden for klinisk ernæring. Videnskabelige sandhedskriterier. Etiske og videnskabelige problemstillinger, herunder forsøg på mennesker. Færdigheder i at: Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus. Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejde. Vurdere centrale metoder inden for klinisk ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed. Anvende de mest almindelige statistiske analysemetoder indenfor klinisk forskning. Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål. Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger ved sygdom. Demonstrere og anvende adfærdsterapeutiske principper ved vejledning af syge. Beregne ernæringsbehov ved forskellige grader af sygdom og finde metoder til at gennemføre ernæringsbehandlingen. Kommunikere faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister, herunder sundhedsog sygehusmyndigheder. Vurdere og være kildekritisk overfor videnskabelig litteratur inden for fagområdet. Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. Kompetencer til at: Igangsætte og styre behandlingsindsatser, herunder indikation for behandling, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer. Følge og tage stilling til de mange og undertiden modsatrettede hensyn i relation til sygdom og ernæring. Overskue de internationale, nationale og lokale aktørers interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sygdomsbehandling. Varetage rådgivning, vejledning, administration og ledelse inden for ernæringsrelateret sygdomsbehandling, herunder patientbehandling. Varetage, vejlede og rådgive om kvalitetsmåling og-udvikling indenfor ernæringsområdet. Side 3 af 12
Varetage undervisning og indgå i forskning på et højt videnskabeligt niveau inden for klinisk ernæring. Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde. Arbejde selvstændigt. Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring 4 Adgangskrav Der optages studerende på kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring en gang årligt med studiestart 1. september. Stk. 1 Ansøgere med en bachelorgrad fra tæt beslægtede områder Ansøgere med en bachelorgrad i fødevarevidenskab med specialiseringen fødevarer, sundhed og ernæring med kurset LLEB10215 sygdomslære og farmakologi fra Københavns samt ansøgere med en professionsbachelorgrad i fødevarer og ernæring med studieretningen klinisk diætetik med Biokemi (inkl. øvelser). (7,5 ETCS), Statistik (7,5 ETCS) fysiologi (7,5 ECTS) og sygdomslære og/eller farmakologi (7,5 ECTS) er direkte fagligt kvalificerede til optagelse på kandidatuddannelsen i Klinisk ernæring. Stk. 2 Ansøgere med en bachelorgrad inden for det naturvidenskabelige område Bachelorer fra Københavns Universitet, andre danske eller internationale universiteter skal opfylde nedenstående adgangskrav for at være kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring: Minimum 120 ECTS-point indenfor det naturvidenskab, heraf Biokemi 7,5 ECTS-point (f.eks. LKEB10077 Biokemi 1). Fysiologi 7,5 ECTS-point (f.eks. NBIA04035U Menneskets fysiologi). Statistik 7,5 ECTS-point (f.eks. LMAB10069 Statistisk dataanalyse 1). Sygdomslære og/eller farmakologi 7,5 ECTS-point (f.eks. LLEB10215 Sygdomslære og farmakologi eller SFEB15001 Sygdomslære og farmakologi ). Stk. 3 Øvrige ansøgere Fakultetet kan desuden optage ansøgere, som efter en konkret faglig vurdering har en bachelorgrad der indeholder uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med kravene i stk. 1-2. Stk. 4 Sprogkrav Alle ansøgere skal dokumentere dansk på A-niveau for at opnå en studieplads på en dansksproget kandidatuddannelse på SCIENCE. Stk. 4.1 Ansøgere fra nordiske uddannelsesinstitutioner For ansøgere med en nordisk gymnasial eksamen kræves ingen yderligere dokumentation i dansk, da nordiske sprog sidestilles. Ansøgere med en nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum gymnasialt B-niveau. Stk. 4.2 Ikke-nordiske ansøgere Ansøgere med en ikke-nordisk bachelorgrad skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til IELTS test, score minimum 6.5 eller TOEFL test, scores minimum 213 (computerbaseret) eller 560 (papirbaseret) eller 83 (internetbaseret). Side 4 af 12
5 Prioritering af ansøgerne Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres der således mellem ansøgerne på følgende måde: 1) Bachelorer i fødevarevidenskab med specialiseringen fødevarer, sundhed og ernæring med kurset LLEB10215 sygdomslære og farmakologi fra Københavns Universitet 2) Fødevarebachelorer fra SCIENCE med specialiseringen fødevarer, sundhed og ernæring og professionsbachelorer i klinisk diætetik, som opfylder kriterierne vedr. biokemi, fysiologi, statistik og sygdomslære og/eller farmakologi. 3) Anden natur- eller sundhedsvidenskabelig universitetsuddannelse suppleret med ovenstående fag. 4) Anden professionsbacheloruddannelse end klinisk diætist suppleret med ovenstående fag. Såfremt der i hver kategori er flere ansøgere end pladser prioriteres ansøgerne i de respektive kategorier ud fra følgende kriterier: Det samlede antal ECTS i de fire fagelementer beskrevet i 4 stk. 2 vil blive lagt sammen og indgå i prioriteringen Herefter prioriteres ansøgerne efter karaktergennemsnittet af kurserne inden for de 4 ovenstående fag. 6 Uddannelsens opbygning De obligatoriske fagelementer, begrænset valgfrie fagelementer samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsen 21). Alle de obligatoriske fagelementer (inklusiv specialet), der er defineret nedenfor, skal følges i de studieår og blokke, hvor de er angivet i kassogrammet i bilag 1. Den studerende har mulighed for selv at planlægge placeringen af de begrænset valgfri og valgfri fagelementer. Stk. 1 Uddannelsens fagelementer Uddannelsen er på 120 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Speciale, 45 ECTS-point. Stk.1.1 Obligatoriske fagelementer 60 ECTS-point skal dækkes af fagelementer fra nedenstående liste: LLEK10264 Nutrition Physiology Blok 1 7,5 ECTS-point NNEK14015 Experimental Nutrition Physiology Blok 1 7,5 ECTS-point LLEK10249 Evidence, Diet and Health Blok 2 7,5 ECTS-point LLEK10263 Nutrition Related Diseases Blok 2 7,5 ECTS-point LLEK10200 Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi Blok 3 15 ECTS-point LLEK10290 Kvalitetssikring og ledelse Blok 4 7,5 ECTS-point LLEK10289 Klinisk Børneernæring Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 1.2 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Side 5 af 12
Fagelementer på bachelorniveau kan indgå i valgfriheden med op til 7,5 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfrie del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfrie del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 4 i den fælles del af studieordningen. Stk. 1.3 Kandidatspecialet Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring indeholder et speciale på 45 ECTS-point, efter reglerne i bilag 2 i den fælles studieordning. Specialets emne skal ligge inden for uddannelsens fagområde. Der er uddannelsesspecifikke regler, der specificerer dele af den fælles studieordning. De uddannelsesspecifikke regler for denne kandidatuddannelse er følgende: Specialet skal skrives på fuld tid. Specialet skal baseres på eksperimentelt arbejde. Stk. 1.5 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 2 Kontrol af kravene om ekstern censur og karakter Studieordningen sikrer, at den studerende automatisk opfylder kravene om at 1/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med ekstern censur og 2/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med karakter jf. den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningen. Meritoverførte ECTS-point fratrækkes i udregningen af kravet om ekstern censur og karakter. 7 Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 8 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne uddannelsesspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på tidligere studieordninger kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Side 6 af 12
Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Ændringer der skærper adgangskravene for uddannelsen vil blive varslet på www.science.ku.dk et år før de træder i kraft. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin kandidatuddannelse efter den ændrede studieordning. Side 7 af 12
Bilag 1 Kassogrammer Kassogram Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 1. år Nutrition Physiology Experimental nutrition physiology Evidence, Diet and health Nutrition related diseases Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi Kvalitetssikring og ledelse Klinisk Børneernæring 2. år Speciale Obligatorisk Side 8 af 12
Bilag 2 Overgangsordninger Den fælles del af studieordningerne 2014 (rev. 2015) gælder pr. 1. september 2015 for alle indskrevne studerende på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Generelle ændringer for studerende optaget i studieåret 2014/15 og tidligere Uddannelsens opbygning Studerende optaget på bacheloruddannelsen i studieåret 2014 eller tidligere, skal færdiggøre uddannelsen med den studieordningsstruktur, de er optaget på, fordelt som i nedenstående kassogram: Obligatoriske fagelementer, 60 eller 75 ECTS-point fagelementer, 15 ECTS-point Speciale på 30 eller 45 ECTS-point Kassogram - Klinisk ernæring, 30 ECTS-point speciale Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 1. år Nutrition Physiology Experimental nutrition physiology Evidence, Diet and health Nutrition related diseases Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi Kvalitetssikring og ledelse Klinisk Børneernæring 2. år Klinisk praksis inkl. stresskommunikation* Speciale Obligatorisk t *Klinisk praksis inkl. stresskommunikation er obligatorisk for universitetsbachelorer og andre studerende, som ikke i forvejen har en autorisation som sundhedsfaglig person. Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse og som har en autorisation som sundhedsfaglig person (klinisk diætist, sygeplejerske, fysioterapeut m.v.), har dispensation fra kravet om at bestå dette kursus. Kassogram - Klinisk ernæring, 45 ECTS-point speciale Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 1. år Nutrition Physiology Experimental nutrition physiology Evidence, Diet and health Nutrition related diseases Sygdomslære, ernæringsfysiologi ved sygdom og ernæringsterapi Kvalitetssikring og ledelse Klinisk Børneernæring 2. år Speciale Obligatorisk t Speciale Specialet kan skrives på fuld tid som afslutning på uddannelsen eller på deltid samtidig med andre fagelementer. Specialet skal afslutte uddannelsen. Side 9 af 12
Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse (eller sygeplejerske, fysioterapeut ol.), skal udarbejde speciale til 45 point. Specialet skal indeholde primær-data indsamlet ved kontakt med patienter. Studerende optaget på baggrund af en universitetsbacheloruddannelse skal skrive et speciale til 30 ECTS-point. Specialet skal indeholde en grundig analyse af data, der enten kan være primære eller sekundære data. For at sikre erhvervskompetence skal specialeforløbet dog indeholde kontakt med patienter. Dette kan ske enten 1) ved en indsamling af supplerende primære patientdata til belysning af sekundære data eller 2) ved at supplere med et antal sygehistorier eller 3) ved et fokuseret ophold på en klinik med løbende kontakt til patienter, der har relation til det valgte speciale. Patientkontakten skal foregå løbende i specialeperioden. 2 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2014/15 og tidligere Nedlagt kursus Klinisk praksis inkl. stresskommunikation (NFOK14030), 15 ECTS-point Kurset er obligatorisk for universitetsbachelorer og andre studerende, som ikke i forvejen har en autorisation som sundhedsfaglig person. Studerende, der er blevet optaget på baggrund af en professionsbacheloruddannelse og som har en autorisation som sundhedsfaglig person (klinisk diætist, sygeplejerske, fysioterapeut m.v.), har dispensation fra kravet om at bestå dette kursus Overgang Kurset udbydes for sidste gang i studieåret 2015/16. I 16/17 er overgangsordningen, at studerende optaget 2014/15 og tidligere, der mangler at bestå kurset i stedet skal skrive speciale på 45 ECTS indeholdende nedennævnte kompetencebeskrivelse. Der kan søges om dispensation ved studienævnet til at komme over på den nye studieordning, hvor kurset ikke længere indgår, og specialestørrelsen således bliver 45 ECTS. Specialet skal i så fald opfylde kompetencebeskrivelsen for det nedlagte kursus: Kompetencer: - Afveje styrker og svagheder ved forskellige løsningsmodeller hos den enkelte patient. - Evne at forklare løsninger for patienter og personale i hospitalsafdelinger. - Analysere løsningsmodellers sikkerhed for patienten i forhold til eksisterende viden - Diskutere forskellige løsningsmodeller i forhold til behov for ny viden. - Selvstændigt at kunne udforme og iværksætte ernæringsterapi hos den enkelte patient - Samarbejde i en klinisk hverdag på en hospitalsafdeling, både i relation til patienter og andre samarbejdspartnere - Tage ansvar for ernæringsterapi og håndtere uventede situationer. - Diskutere ernæringsrelaterede problemer med andre fagprofessionelle, og kunne håndtere at det ikke altid er egen opfattelse, der slår igennem. Side 10 af 12
3 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2013/14 og tidligere Nedlagt kursus Nutritional Study Design and Status Assessment (LLEK10291) 7,5 ECTS-point Overgang Kurset kørte sidste gang i 2013/14. Experimental Nutrition Physiology (NNEK14015) 7,5 ECTS-point erstatter det nedlagte kursus. 4 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2012/13 og tidligere Nedlagt kursus Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse (LLEK10202), 15 ECTS-point Sygdom og kost (LLEK10254), 7,5 ECTSpoint Experimental Nutrition Physiology (LLEK10262), 7,5 ECTYS-point Overgang Tema: Evidensvurdering, kvalitetssikring og ledelse (LLEK10202) blev udbudt sidste gang i 2011-12. Kurset kan erstattes af Kvalitetssikring og ledelse (LLEK10290), 7, 5 ECTS og Klinisk børneernæring (LLEK10289), 7, 5 ECTS-point. Sygdom og kost (LLEK10254) blev udbudt for sidste gang i 2010-11. Kurset erstattes af Evidence, Diet and Health (LLEK10249), 7,5 ECTS-point. Dette kursus blev udbudt sidste gang i 2011-12. Nutritional Study Design and Status Assessment (LLEK10291) erstatter det nedlagte kursus. 5 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2010/11 Nedlagt kursus Overgang Kvalitetssikring, administration og ledelse Kurset blev udbudt sidste gang i 2009/10. Kurset erstattes (LLEK10230), 7,5 ECTS-point af Kvalitetssikring og ledelse (LLEK10290), 7,5 ECTSpoint. Evidensvurdering af litteratur om klinisk ernæring (LLEK10231), 7,5 ECTS-point Kurset blev udbudt sidste gang i 2009/10. Kurset erstattes af Klinisk børneernæring (LLEK10289), 7,5 ECTS-point. Side 11 af 12
Bilag 3 Målbeskrivelse for specialet En studerende, som har afsluttet specialet, har opnået følgende: Viden om: Videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens fagområder. Et passende sæt af metoder/teorier, der er baseret på international forskning, til brug for behandling af problemformuleringen. Teorier/modeller ud fra et organiseret værdisystem og med en høj grad af selvstændighed. Færdigheder i at: Anvende og kritisk bedømme teorier/metoder, herunder deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Vurdere, i hvilket omfang frembringelsen og fortolkningen af resultater/materiale er afhængig af den valgte teori/metode og den valgte afgrænsning. Diskutere videnskabelige problemstillinger, der opstår af specialet. Konkludere entydigt og på videnskabelig vis i relation til problemformulering og mere generelt i forhold til problemstillingen og fagområdet. Diskutere og formidle specialets videnskabelige og eventuelt samfundsmæssige betydning ud fra etiske principper. Begrunde ideen med at udføre eksperimentelt arbejde/producere egne data i forhold til det formål, som er beskrevet i problemformuleringen. Bearbejde data ved valg af videnskabelige analysemetoder og præsentere resultater objektivt og koncist. Vurdere egne resultaters troværdighed baseret på relevant behandling af data. Kompetencer til at: Igangsætte og gennemføre videnskabeligt arbejde i forskningsmæssige sammenhænge. Løse komplekse problemstillinger og udviklingsopgaver i arbejdssammenhænge. Side 12 af 12