Yidenskabelige Meddelelser fra Dansk naturhistorisk Forening i K 0benhavn Bind 101. Med 1 Tavle og 100 Figurer i Teksten. Kobenha vn. I Kommission hos C. A. Reitzel. 197 8.
04 H Schlesch: Vertigo ronnebyensis Westerlund neu für Dänemark, (Arch f Molluskenk. 61, 19, S. 16 18)., ' ' Ueber Balea perversa L. in Dänemark (ibidem, 65, 19, S. 12 1) Zur Molluskenfauna der Insel Aerö (ibidem, 65, 19, S. 15 17) Revidiertes Verzeichnis der dänischen Land- und SüsswassermoIIusken mit ihrer Verbreitung, (ibidem, 66, 194, S 2 12 med Tilteg 68 196, S, 1 12). O. Schuster: Postglaziale Quellkalke Schleswig-Holsteins und ihre Molluskenfauna in Beziehung zu den Veränderungen des Klimas und der Gewässer (Arch, f. Hydrobiologie, 16, 19, S 1 7) C. M. Steenberg: Bloddyr I, Landsnegle. (Danmarks Fauna 10), 1911, Verzeichnis der Landschnecken Dänemarks. (Nachr.-Blatt d. Deutsch Mal Gesellsch., 45, 191, S 1 1 og S. 16 170), C. A. Westerlund: Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Sötvatten- Mollusker, Lund og Stockholm 1871 187 Synopsis Molluscorum Extramarinorum Scandinaviae. (Acta Soc pro Fauna et Flora Fennica, 1, 7, 1897), (Saertrykkene ferdige fra Trykkeriet 15. Januar 198.)
Troldhummeren, Munida bamffia (Pennant), fundet i det sydestlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Foraaret 196 begyndte Gillelejeflskerne (og andre) Fängst med Hummertrawl af Jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i den sydostlige Del af Kattegat. Og da Fiskerne er vant til at aflevere til mig Dyr, som forekommer dem sjseldne eller helt ukendte, leverede de mig 4. Maj 196 et stört Krebsdyr, som viste sig at vaere Munida bamffia (Pennant). Dette Fund var af stör Interesse, thi hidtil var ingen Munida truffet inden for en Linie fra Skagen til Bohuslän; senere har jeg faaet adskillige. M. H. t, Arten maa bemaerkes, at i nordiske Have findes Arter af Munida, nemlig M, tenuimana G 0. Sars 1871, M. sarsi Brinkmann 196 (nom. nov. for M. rugosa G O Sars 1871) og M. bamffia (Pennant 1777) (= M. rugosa Fabricius 179, non G 0. Sars). M. tenuimana har altid vseret anset for en god Art; men de to andre Arter har hidtil som oftest vseret regnet for synonyme, indtil f0rst C. Dons 1 ) og derefter A. Brinkmann 2 ), som har haft et meget stört Materiale til Raadighed, har paavist, at det er to vel adskilte Arter., Det foreliggende Materiale er besternt efter Brinkmanns Arbejde. Det nffivnte Fiskeri af Jomfruhummer foregaar ofte ved Nattetid; en Del fangne Munidaer kan af den Grund unddrage sig Opmasrksomheden og blive kästet over Bord sammen med andet kassabelt Materiale fra Garnene. Endvidere har Fiskerne set Munidaerne undvige af Garnene under Optagelsen af disse. x ) CDons: Nord-Norges Decapoder, Tromso Mus, Aarshefter 7, 1914 (1915), S. 72 84, med mange Fig. 2 ) A. Brinkmann: Die nordischen Munidaarten und ihre Rhizocephalen. Bergens Mus,. Skrifter Nr.. 18, 196, S. 9 8, med talrige Fig., Vidensk. Medd. fra Dansk natuih. Fpien. Bd 101. 20
06 Af de 57 Eksemplarer, jeg har modtaget, er kun de 12 Hunner. At jeg har faaet flest Hanner, har maaske sin Grund i, at disse bliver laengere end Hunnerne og derfor lettere fanges i Trawlen end disse. Ifolge Brinkmann lever Hannerne rimeligvis ogsaa laengere end Hunnerne, saa det er rimeligt, at disse bliver sparsommere i de hojeste Aldersgrupper og i de storste Storrelsesgrupper. Jeg har modtaget flest Eksemplarer i 197, maaske fordi Fiskerne efterhaanden er blevet klar over, at jeg onskede det störst mulige Antal. De er taget i Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, Oktober og November, Jeg har ingen Stykker fra August September; det naevnte Hummerfiskeri er indstillet i den Periode i Anledning af Sildefisket, og i Dec. Jan. drives Torskefiskeri. Utvivlsomt vil Munida'- erne kunne traeffes hele Aaret, Fangststederne angives i hvert enkelt Tilfaelde paa nedenstaaende Skema, ifolge hvilket Munida bamffia er udbredt over störe Dele af sydostlige Kattegat, De fleste er dog taget 8 12 Somil N.N..V. for GillelejeFlakFyrskib, hvor isaer Jomfruhummerfiskeriet har fundetsted. Munida'erne lever saaledes paa de samme Lokaliteter som Nephrops norvegicus. Mine Munida bamffia er taget paa c. 2 5 m Dybde, de fleste paa c. 2 m. Arten lever paa Slambund; if0lge Fiskernes Opgivelser er de taget paa blöd, lyst leret Bund", Mudderbund", dyndet Bund". Og naar jeg modtager Dyrene, er de overtrukket med et lyst leret Slamlag, der isaer haenger godt fast ved de haarede Saksben. Alle mine Eksemplarer er voksne Individer, og alle Hunnerne har JEg, fssstnet til Halefodderne. Naar jeg modtager Dyrene, mangler ofte eet (eller begge) Saksben; de har mistet dem under Fangsten, eller de har afkastet dem. Alle tre Munidaarter har en udtalt Tilbojelighed til at afkaste Benene, og Professor Brinkmann meddeler mig, at selv i gunstigste Tilfaelde er Saksbenene ikke naaet til normal Storrelse efter et Aars Forlob. Hos nogle af mine Eksemplarer er Saksbenene under Regeneration og ofte meget spinkle. Efter Museumsamanuensis K Stephensens Anvisning har jeg maalt Saksbenenes Laengde, regnet fra Faestet paa Kroppens Underside til Saksens Spids. Saksbenene er meget laengere hos Hannerne end hos Hunnerne:
f 07 hos Harmerne fra 72 til 156 mm, hos Hunnerne fra 65 til 104 mm. Jeg har maalt begge Saksben (se Skemaet), og det har derved vist sig, at der hos samme Individ kan vsere lidt Forskel paa Laengden, selv hvor det ene af Benene ikke er under Regeneration.. Jeg har derfor villet prove, hvad en Gennemsnitsudregning vil vise. Alle de Dyr, som mangler det ene Saksben, kan naturligvis ikke komme i Betragtning; udelukket er tillige alle de Dyr, hvis Saksben er under Regeneration, selv de, hvis regenererede Ben er omtrent fuldt udviklede. Tilbage bliver Hanner plus 5 Hunner. Resultatet bliver da f0lgende: Den gennemsnitlige Laengde af Saksbenene for Hanner: venstre Saksben: 114,, hojre: 114,7mm. Regnes de 5 Hunner 1 ) med, bliver Resultatet for de 4 Individer: venstre Saksben: 109,9, hojre: 110,2mm. Gennemsnitstallene viser, at der kun er ringe Forskel paa Laengden af venstre og hojre Saksben, dog at hojre Saksben synes at vaere lidt laengere end venstre. Et storre Materiale vil kunne skaffe Lys over dette For hold. Dyrenes Totaltengde har jeg ikke maalt, Da den blöde Ledhud giver efter, er det umuligt at faa et nojagtigt Begreb om Dyrets Lasngde fra Pandetornspids til Halespids. Derimod har jeg maalt Carapaxtengden fra Pandetornens Spids til Midten af Skjoldets Bagrand (se Skemaet). Denne Maaling viser ifolge Skemaet folgende: Hannernes Carapaxlaengde ligger mellem 2 og 47 mm Hunnernes Carapaxlaengde ligger mellem og 44 mm. En Gennemsnitsudregning forudsastter, at Skjoldet er helt, at Pandetornens Spids ikke er knsekket. Resultatet bliver da folgende: Hannerne (9 Stk.): 8,7 mm Hunnerne (12 Stk.): 4,7mm. x ) Da Materialet af Hunner er saa ringe, kan man naeppe slutte noget af Gennemsnitstallet for dem alene (venstre Saksben 84,4 hejre 84,2 mm). 20*
08 Men Professor Brinkmann har den Erfaring fra sit störe Munida- Materiale, at hos mange Individer var Pandetornen kort, afbrudt eller bojet (dette er ogsaa Tilfseldet hos flere af mine Individer). Bisse har han imidlertid inddraget i Maalingen, idet han beregner Carapaxlaengden fra Mellemrummet mellem Pandetornen og en af dennes Sidetorne 1 ) til Midten af Skjoldets Bagrand. Og jeg har i en anden Rubrik vedfejet Resultatet af samme Maalemetode. Ved den ferste Maaling har Professor Brinkmann erfaret, at Lasngden er c. 1*/ saa stör som efter den anden Maaling, Gennemsnitsmaalet for mit Materiale viser folgende: Hannerne (42 Stk.): mm Hunnerne (12 Stk.): 2,2mm, Paa et lille Materiale som mit bekrasftes, som man ser, Brinkmanns Iagttagelse over, at det forstnsevnte Carapaxmaal er ca. l 1 /^ Gange saa stört som det sidstnasvnte. Maalingen af mit Materiale viser tillige, at Skjoldet gennemsnitlig er lsengere hos Hannerne end hos Hunnerne.. Hvorvidt Maalene vil give et tilsvarende Billede over for et storre Antal Munida'er, vil maaske en fyldigere Indsamling vise. Idet jeg henviser til nedenstaaende Skema, henleder jeg Opmaerksomheden paa, at det ene af de omtalte Ex. (Nr. 11) ikke er indbragt til mig, men til Dansk biologisk Station, som velvilligst har udlaant det til mig. Under Udarbejdelsen af Manuskripte! har Professor Aug. Brinkmann, Bergens Museum, og Museumsamanuensis K. Stephensen, Universitetets zoologiske Museum i Kobenhavn, ydet mig Hjaelp, for hvilken hermed bringes en asrbodig Tak. längste J ) Pandetornen er spaltet i tre lange Syle, af hvilke den midterste er den
Ül z 'S. B [Ü s Carapaxten gde incl. Pandetorn 09 Maal af Munida bamffia (i mm), Saksben, Leengde venstre ti0jre ^ "5. S tu W c excl. Pandetoin Carapaxlsengde incl. Pandetorn excl. Pandetorn venstre Saksben, Lsengde hßjre 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 14 15 16 17 18 19 20 21 22 2 25 ( ( ( < < < < (J < <J < 9 6 7 1 x 1 ) 7 4,5 8 0 2 42 (8) 2 ) 7 44 9 5 X 8,5 4 9 7,5 8,5 2,5 (ca. 9) 21 X 2,5 19 21 1 2 22,,5 18,5 21,5 105 97 1 98 99 81 86 122 1 109 107 104 1 99 119 122 120 1 109 81 117r 95 111 106 7 117r ) 94 r 99 69 r 70 122 1 110 107 104 1 99 121 122 1 81 125 96 65 112 86 12 x ) X betyder at Skj oldet er i Stykk er og ikke kan rm ales. 2 ) at Maalet er i () betyder, at Pandetornens Spids er braekket; omtientligt Maal er angivet. ) r angiver, at vedkommende Ben er regenereret NB. Hvor Saksbenets Maal mangler, betyder det, at Benet er afkastet eilet afrevet. 0 1 2 4 5 6 7 8 9 42 4 44 45 46 47 48 49 50 51 52 5 54 55 56 57 < S S < $ 4 7 7 42 4 6 (6,5) 44,5,5 6 2,5 4 X 6 47 9 4 5 7 47 5 2 25 25 0 21 22 2 2 25,5 2,5 1,5 2,5 72 r 114 '117 82 j 108 11 125 8 72 1 72 100 156 117 120 89 98 11 86 18 117 12 88 91 115 115 81 84 r 114 120 1 85 70 1 79 101 89 97 11 12 96 Lokaliteterne m m. for de i Tabellen maalte Exemplarer er feilgende: Ex. No, 1 2: 8 Kv.mil NNV.. f. Gilleleje Flak Fyrskib, ca. 4 m, 4-5-196, No : ca.. Kv.mil NV. f. Kullens Fyr, ca. 5 m, 0-5-196. No. 4: smst, 4-6-196.
10 Nr, 5: ca. 12 Kv.mil NNV. f. Kullens Fyr, ca.. 4m, 14-6-196. Nr. 6 7- ca. 12 Kv.mil NV, f. samme Fyr, ca. 2 m, -6-196, Nr.. 8: omtrent midtvejs mellem Kullen og Lysegrunden, ca. 2 m, btod, lys, leret Bund, -6-196. Nr. 9 10: ca 10 Kv.mil NV. f. Kullens Fyr, ca. 4 m, bw, lys, leret Bund 4-7-196. Nr. 11: ca, 10 12 Kv.mil NV. f. Kullen, Dybde, 2-10-196. -1 Nr. 12: ca. 10 Kv.mil NNV. f. Kullens Fyr, ca m, Nov. 196. Nr. 1- ca. 12 Kv.mil N. (eil. NV.) f. GMeleje, ca. 2 m, 11-11-196. -*- Nr. 14 15; 7 Kv.mil NV. f. Gilleleje Flak Fyrskib, ca. 2 m, Mudderbd., 2-2-197. Nr. 16: ca. 8 Kv.mil NV. f. samme Fyr, ca. 2 m, Dyndbd., -2-197. Nr. 17 18: ca. 10 Kv.mil NNV. f. samme Fyr, ca 4 m, 21--197. Nr. 19 20: ca S Kv.mii NNV f. samme Fyr, 2 m, --197. Nr. 21 : 8 10 Kv.mil NNV. f. samme Fyr, ca.. 2 m, Dyndbd., 25--197. Nr. 1: ca.. 8 Kv.mii NNV. f. samme Fyr, ca m, Dyndbd., 0--197, Nr. 2 : 8 10 Kv.mil NNV. f. samme Fyr, ca. m, 0--197. Nr. 4 7: ca. 8 Kv.mil NNV. f. samme Fyr, ca. 2m, Dyndbd, 1-, 9-4 og 25-4-197. Nr. 8 9: ca, 12 Kvmil N0 f. Hessete, 2 m, -4-197. Nr. 42: ca.. 8 Kv.mil NNV f. Gilleleje Flak Fyrskib, ca. 2 m, -4-197. Nr. 4 5: omtr. midtvejs mellem Lysegrunden og Anholt, ca.. 2 m, -5-197. Nr. 54 55: 12 Kv.mil NNV f. Gilleleje Flak Fyrskib, ca.. 2 m, Juni 197. Nr. 56: 8 Kv.mil NV. f. samme Fyr, ca. 2 m, -7-197 Nr, 57: ca. 12 Kv.mil NNV f. samme Fyr, ca.. 2 m, 15-7- 197. (Sartrykkene ferdige fra Trykkeriet 18 Januar 198.)