Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Transkript

1 Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet Eksemplarer af Arten Munida bamffia (Pennant) sm ny fr det sydøstlige Kattegat g fanget I Tiden Maf 9 Juli 9. Indtil Oktber 98 har jeg gennem Gillelejefiskerne yderligere mdtaget Stk., fanget med Hummertrawl under Fiskeri efter Jmfruhummer (Nephrps nrvegica). I det følgende behandles hele Munida-Materialet, 8 Stk., fra Lkaliteter. Fra de Steder, hvr der er fisket særligt mange Jmfruhummere, har jeg mdtaget flest Trldhummere. Lkaliteterne, hvrfra jeg har mdtaget disse, er følgende: Kv.mil N. fr Gilleleje Flak Fyrskib Stk. 0 NV. fr 8_0 NNV. fr ^-0 g N. fr Gilleleje Havn g Nv. fr Kullens Fyr 0 0 v. fr 0 g NNV. fr Videask. Medd. fra Dansk naturh. Fren. Bd. 0.

2 8 Kv.mil NO. fr Lysegrunden Stk. Omtrent midtvejs mellem Kullens Fyr g Lysegrunden _. Anhlt! Kv.mil NO. fr Hesselø Munida bamffla er saaledes udbredt ver stre Dele af sydøstlige Kattegat, g det maa frmdes, at den findes veralt i Farvandet, hvr Salthldigheden, Bundens Karakter g Dybden er passende. Arten er fanget i følgende Dybder; 0 m Stk. (, %) m 0 (, %) m (,%) m (9,9 /) m - 9 (,8%) m 9 (, %) Paa alle Fangststederne er Bunden lyst-leret, blød.. Antal. Iflg. Tabel indbragtes faa Trldhummere i 9, rimeligvis frdi Fiskerne ikke var tilstrækkeligt infrmerede. Det var det Åar, Jmfruhummerfiskeriet ptges (i April) g gav Anledning til Opdagelsen af Trldhummeren. 9 indbragtes en Mængde, især i Nvember. I 98 indkm mange i Fraarstiden. I 9 8 mdtg jeg $ g 0 <$. Tabellen giver tillige Beretning m den stre Mængde til Gilleleje indbragte Jmfruhummere. Naar der i sidste Halvdel af 98 indkm saa faa Trldhummere, skyldes det muligvis, at Arten er ved at uddø, idet den har liden R, i hvert Tilfælde paa de Steder, hvr Trawlfiskeriet har været størst. Aarsagen til, at der er fanget saa faa Hunner, er sikkert den, at de er mindre end Hannerne g derfr lettere end disse unddrager sig Fangst. Frøvrigt er der i visse Maaneder fanget frhldsvis mange Hunner g usædvanligt mange i Maj 98; Tabel.. Carapaxlængden. Hunnernes ( Stk.) Carapaxlængde inkl. Pandetrn varierer mellem, g, mm, Hannernes (0 Stk.) mellem g, mm. Exkl. Pandetrn (Brinkmanns Metde, der anvendes i det

3 Tabel. Fangsttider (g Mængde). Munida bamffia (Pennant) Åar Køn c Marts April "" c * -s!! J > Z Fr hele Aaret 9 { $ 0 $ $ Stk. å - 9 \ å 98 \ T i T 8 0 ^ $ 9 Stk. 0 $ 9 $ 89 Stk. 9 8 / l 0 S $ 8 Stk. Fangsttider (g Mængde) i samme Peride fr Nephrps nrvegica. Aar Jan. Mængde ilandbragt i Gilleleje 9-8 angivet i 000 kg. 0, Febr., April 0,, Maj l,8, 0, ( 0 «*-J. m 8 O, 0 > 0 d >, Fr hele Aaret 9, 80, følgende) varierer Hunnernes Carapaxmaal mellem g mm, Hannernes mellem, g mm. Iflg. Prf. Aug. Brinkmann er Carapaxmaalet inkl. Pandetrn ea. \ xl n Gange større end exkl. Pandetrn, hvilket bekræftes paa mit Materiale. Iflg. Tabel har de fleste Hunner Carapaxmaal mellem g, mm, nemlig 9 Stk. (9, %), g de fleste Hanner, 8 Stk. (90, %), Carapaxmaal mellem g 0, mm. Antallene kulminerer fr Hunnerne *

4 Tabel. Munida bamffia (Pennant). Den prcentvise Frdeling af Kønnene i de største Fangstperider g fr Aaret. Aar Køn Marts April Maj Juni Okt. Nv. Dec. Hele Aaret 9 \ \ c?,9 <J, $ Stk. 9 < 98 \ \ c? c?? 8,, 8, 8, 8,8 8,,,8 8,,,8,,,9 8, <J, $ 9 Stk., S,? 89 Stk. 9 8 \ l, c?, $ 8 Stk. med Carapaxmaal g, mm, fr Hannerne med Carapaxmaal 9, mm. Naar der fanges saa faa smaa Individer, skyldes det frmentlig, at de lettere undviger Fangsten, g naar der fanges* faa stre (gamle) Dyr, skyldes det vel, at der er faa af dem i Bestanden. Gennemsnitsmaalene er fr de Hunner, mm g fr Hannerne (0 Stk.), der er, mm længere,, mm.. Saksbenene. Hunnernes Saksben er i Reglen krtere g tyndere end Hannernes ; en enkelt Hun var dg str, idet dens Carapaxmaal var, mm, g Saksbenene var 8 mm, sm hs stre Hanner. Saksbenenes Længde varierer hs Hunnerne mellem g 8 mm, hs Hannerne mellem g mm. Men fraregnes regenererede, krte Ben varierer Benlængden hs Hunnerne mellem g 8 mm, hs Hannerne mellem g mm. Ved Fangsten manglede ngle Individer det ene eller begge Saksben, vel sagtens fr største Delen afrevne eller afkastede under Fangsten. Andre Eksemplarer havde regenererede Ben.

5 Af $ Af 0 <J havde Stk. (,%) begge Een i Behld g uden Regeneratin. manglede Stk. (%) det ene Ben. manglede 9 Stk. (,%) begge Ben. havde Stk. (9, %) det ene eller begge Saksben regenererede. havde Stk. (, %) begge Ben i Behld g uden Regeneratin, manglede (,%) det ene Ben. manglede Stk (,%) begge Ben. havde 0 Stk. (9,%) det ene eller begge Ben regenererede. Af de 8 Stk. havde (,%) begge Saksben, uden Regeneratin, i Behld. Saksbenene er ikke altid lige lange hs samme Individ; men Frskellen er i Reglen ringe. Det ses i følgende Oversigt, i hvilken Individer med det ene Ben eller begge regenererede ikke er medregnet: Af Hunner havde < Af Hanner havde 0 Stk. (, %) lige lange Ben, eller Frskellen var højst mm. 0 (, %) en Frskel paa mm. (,%) en Frskel paa 0 mm. 80 Stk. (9, %) lige lange Ben, eller Frskellen var højst mm. 8 (,8%) en Frskel paa mm. (, %) en Frskel paa mm. (0,8 %) en Frskel paa mm. Det vervejende Antal, nemlig 0 Stk. af :,9%, havde saaledes højst mm Frskel paa Længden af venstre g højre Saksben. Og udvider vi Frskelsgrænsen til mm, har af de Eksemplarer Stk. (08 c? g?) : 8,% højst mm Frskel paa Længden af venstre g højre Saksben, mens Resten, Stk., har en Frskel paa 0 mm. Gennemsnitsberegningen viser den ringe Frskel: Hunnernes ( Stk.) venstre Saksben er 89, mm, højre 89, mm. Hannernes ( Stk.) venstre Saksben er 0. mm, højre 0, mm. Hs begge Køn er højre Saksben gennemsnitlig lidt længere end venstre. Hs begge er Frskellen mtrent ens, c. 0, mm. Hannernes Saksben er c. mm længere end Hunnernes.

6 Tabel. Munida bamffia (Pennant). Antal af Individer, rdnet efter Størrelse, g Længden af deres Saksben. Længden af Carapax (excl. Pandetrn) i mm ) med Æg ( Ex.) ' Antal af Individer Hunner uden Æg (0 Ex.) ( Ex.) Hanner (0 Ex. )) Saks benenes Gennemsnitslængde i mm Hunner ( Ex. )) Hanner (9 Ex. )) , 9, 8, 8, 88,9 9,8-0(9)*) 99 0, 8, 8 9, 99, 0,8,9 *,, 0 0, 8, a ) Maalene er anført saaledes, at f. Eks. betyder g,, betyder g, mm, etc. ) af de 0 Stk. kunde ikke maales. ) Naar Saksbenenes Længde kun er maalt paa ialt Hunner g 9 Hanner, medens Carapaxlængden er angivet fr Hunner g 0 Hanner, skyldes det, at ngle af Individerne manglede Saksbenene. Dette var Tilfældet i følgende Størrelsesgrupper: Carapax mm(l$), mm ( 9), mm ($), mm ($), mm ( $, <J), mm (?, <J), mm (?, <J), mm ( 0, ), 8 mm ( $), 9 mm ( <J) g mm ( <J). ) En enkelt Hun maalte 8 mm, de øvrige i Gennemsnit 9 mm. Da Saksbenene saaledes praktisk talt er lige lange, har jeg i Tabel medtaget alle de Individer, der manglede det ene Ben, g kun udelukket dem, der manglede begge Ben eller havde begge regenererede.

7 Hermed faas af de 8 Stk. Individer (9,%) med i Beregningen. Iflg. denne Tabel vkser Saksbenenes Længde samtidig med Skjldet. Men mens Benenes Vækst synes regelmæssig (,mm) fr Hunnernes Vedkmmende, i ethvert Tilfælde mellem Grupperne med Carapaxmaal, mm, synes Væksten at være ret uregelmæssig hs Hannerne. Gennemsnitstallet fr dette større Materiale viser, at Hunnernes ( Stk.) Saksben er 8, mm, Hannernes (9 Stk.) Saksben er 8, mm, altsaa fr begge Køn c. mm krtere end ved vennævnte Gennemsnitsberegning. Hannernes Saksben er sm i frrige Udregning c. mm længere end Hunnernes.. Ægbæringstiden. Iflg. Aug. Brinkmann: Die nrdischen Munidaarten und ihre Rhizcephalen, Bergens Mus. Skr. Nr. 8, S. f., 9, er Hannerne af Munida tenuimana g M. sarsi kønsmdne ved en Carapaxlængde af, mm. Ca. 0 / 0 af M. sarsi's Hunner var ægbærende ved en Carapaxlængde af, mm, mens M. tenuimanas Hunner (g endda kun enkelte af dem) var truffet med Æg ved en Carapaxlængde af, mm. Brinkmann har ingen Undersøgelse desangaaende ver M. bamffla. Den mindste Han i min Samling maaler, mm, den mindste Hun mm. Denne har ikke Æg; m den er kønsmden, vides ikke; den er fanget i Nvember, da de fleste Hunner ikke har Æg. Det mindste ægbærende Eksemplar maaler, mm g fangedes. Maj 98 8 Kv.mil NV. fr Gilleleje Flak Fyrskib paa 0 m. Af de Hunner havde Stk. (: 9, / 0 ) Æg. Af disse havde de Hunner (: / 0 ) Carapaxstørrelse mellem g, mm. Gruppen med Carapaxmaalet, mm havde det største Antal ægbærende Individer, nemlig (, /)- Se Tab.. Den største ægbærende Hun maalte mm. Hvrnaar Artens Kønsmdenhed indtræffer, vides endnu ikke. Vi ved heller ikke, hvr længe Ægbæringstiden varer fr Munida bamffla. Men Tabel plyser, i hvilke Maaneder Arten er truffet med Æg. Alle Hunner, der fangedes Februar Juli 9 8,

8 8 Tabel. Munida bamffia (Pennant). Antal af ægbærende g ikke-ægbærende Hunner, rdnet efter Maaned. Aar s ' XI U JL. Q. c " > ti < O. ID CO > G Hele Aaret XI Ikkebærende Æg Od U Fangsttider (Antallet i Parentes). 9: V. (), "/. (O, v (O- 9, ægbærende:»/. (),»/. (), «/ (), /, (), "/* (), / (), /u (), /i (l)i u den Datangivelse Dec. (). 9, ikke-ægbærende:»/ (), «Vi (), /i (), /i (), u (), «/u (), ii (), "/u (), "/n (, deraf med Snylteren),»/ (), "/u (), "/n (), n (O, n (), uden Dat Dec. (). 98, ægbærende:»/» (), "/* d), "/. (),» (8), / (),»/. (), "/. (9), uden Dat Juni (). * 98, ikke-ægbærende: / 0 (). havde Æg. I Oktber 9 fangedes ingen med Æg. Af Stk. i Nvember havde kun Æg. I December havde af Stk. Æg. Fra Slutningen af Nvember til først i Juli er Arten saaledes truffet ægbærende, altsaa i ver Maaneder. Desværre er Materialet fr lille, g der savnes Oplysninger fr Januar g Aug. Sept., hvrfr det er umuligt at udtale nget afgørende m Æglægningstidens Længde. A. Brinkmann har knstateret, at Munida tenuimana er ægbærende i c. 0 Maaneder g M. sarsi i c. 8 Maaneder; hans Undersøgelser er fretaget i Bergens Fjrd.. Snylteren. Kun hs eet af mine Eksemplarer fandtes en Snylter, nemlig hs en Hun, der fangedes 0 Kv.mil NNV. fr Gilleleje Flak Fyrskib

9 9 * paa m's Dybde. Nv. 9 g har Carapaxlængden 9 mm, g hvis venstre Saksben er 8mm, højre mm langt. Eksemplaret pbevares nu paa Universitetets zlgiske Museum i København. Museumsamanuensis K. Stephensen har venligst bestemt Snylteren sm en af Rhizcephalerne, nemlig Lernædiscus inglfl Bschma i Brinkmanns Opfattelse af denne Art. Jeg bringer Hr. Museumsamanuensis K. Stephensen min hjertelige Tak fr Raad g fr venlig Gennemlæsning af Manuskriptet. (Særtrykkene udkmmet den 9. Juii 90.)