Nyhedsbrev Nr. 2 juni 2011 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 - Status på etablering af behandlerhuse i Region Nordjylland. 3 - Pilotprojekt skal styrke kommunikationen mellem almen praksis og sygehus. - Udvidet lænderyg undersøgelse. 4 - Ændret afregning af samtaleterapiydelser. - Behandling af efterstær - opsigelse af generel rammeaftale. - CPAP-behandling af søvnapnø opsigelse af aftale. 5 - Mens Health - Temauge 6 - Orientering om kontrolstatistik for almen læger 7 - Mødekalender 8-9 - Tilgang/afgang og flytning af ydere Vi forventer at udsende næste nyhedsbrev i september 2011
Status på etablering af behandlerhuse i Region Nordjylland Region Nordjylland gør en stor indsats for at bidrage til etableringen af en bæredygtig praksisstruktur blandt andet ved etablering af behandlerhuse/sundheds- og akuthuse. De fire huse Som det formentlig er de fleste bekendt, fik Region Nordjylland samt 4 nordjyske kommuner og de praktiserende læger bevilget sammenlagt 105 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til facilitering af nære sundheds- og akuttilbud svarende til godt halvdelen af det ansøgte beløb. Husene bliver placeret i henholdsvis Hurup, Brønderslev, Sæby og Pandrup, og lokalplanarbejdet er i fuld gang. Der arbejdes på højtryk for at etablere husene hurtigst muligt, og Region Nordjylland forventer at påbegynde brugerinddragelsen umiddelbart efter sommerferien. Pengene er givet med henblik på at kunne stille attraktive fysiske rammer til rådighed for primært almen praktiserende læger. Pengene skal derfor bruges til at finansiere en væsentlig del af byggeriet, så huslejen bliver så lav som muligt indenfor niveauet for markedslejen. Der arbejdes i øjeblikket på at få defineret, hvad huslejen så i givet fald skal være. Endelig arbejdes der på en beslutning om, hvem der i givet fald skal eje husene og efterfølgende udleje til almen praktiserende læger og eventuelle andre sygesikringsydere. For yderligere oplysninger om projekterne: Region Nordjylland: Anne Rytter Asferg, tlf. 2532 1670 eller anrya@rn.dk Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst Onsdag den 15. juni 2011 tages det første spadestik til Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst. Himmerland Boligforening, der er bygherre på projektet, er allerede i gang med at nedrive de boligblokke, som lige nu ligger der, hvor det nye hus skal bygges. Efter tidsplanen står huset klar til indflytning 1. juni 2012. Der bliver tale om et meget spændende byggeri, som A. Enggaard står for at opføre. Der er indgået lejeaftale med blandt andet speciallæger og apotek. Endvidere er der også ved at være en aftale på plads med en almen praktiserende læge, der ønsker at etablere sig i den del af huset, der er reserveret til almen praksis. Huslejen i huset bliver på 666 kr. pr. m2 (2010 niveau) + moms. Hertil kommer andel af driftsudgifter samt a conto varme og vand. For yderligere oplysninger kan følgende kontaktes: Region Nordjylland: Anne Rytter Asferg, tlf. 2532 1670 eller anrya@rn.dk Himmerland Boligforening: Sven Buch, tlf. 9631 5208 eller sbu@abhim.dk Side 2
Pilotprojekt skal styrke kommunikationen mellem almen praksis og sygehus Region Nordjylland har pr. 1. april 2011 iværksat et pilotprojekt på Sygehus Himmerland, der skal styrke den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og sygehuset. Projektet har til formål at forbedre de praktiserende lægers muligheder for at komme i kontakt med en modtagende eller udskrivende sygehusafdeling, så det bliver nemmere for den enkelte læge at følge op på et patientforløb. Derudover skal projektet forbedre mulighederne for, at de praktiserende læger kan stille spørgsmål til en sygehusafdeling omkring ikke-henviste patienter, der behandles i almen praksis. De praktiserende læger kan således nu anvende korrespondancemodulet i samarbejdet med de medicinske afdelinger på Sygehus Himmerland i Hobro og Farsø. Man skal blot anvende de lokationsnumre, der allerede findes i systemet. Ved at benytte korrespondancemodulet kan der spares tid på telefon- og papirkommunikation. Udvekslingen af oplysninger bliver hurtigere og mere sikker, og samtidig vil både sygehus og almen praksis have dokumentation for hvilken information, der er blevet udvekslet. Pilotprojektet på Sygehus Himmerlands medicinske afdelinger varer foreløbigt indtil 1. oktober 2011. Senere vil projektet blive udbredt til de øvrige sygehuse i Region Nordjylland. Se flere oplysninger om projektet på praksisinformation fra Nord-KAP: http://www.praksisinformation.rn.dk/nyhedsarkiv/110331.htm Udvidet lænderyg undersøgelse Region Nordjylland har gennem de sidste år som forsøgsprojekt haft tilbud om udvidet lænderyg udredning, hvor praktiserende læger kunne henvise til udvidet lænderyg udredning. Forsøgsprojektet er videreført indtil videre og afventer en evaluering af lignende tilbud i Region Midtjylland. Når evalueringen i Region Midt er afsluttet, skal det besluttes politisk hvorvidt ordningen skal videreføres. Det er dermed stadig muligt for de praktiserende læger at henvise til tilbuddet ved hos udvalgte praktiserende fysioterapeuter. Se mere på www.kortlink.dk/92vc Side 3
Ændret afregning af samtaleterapiydelser Region Nordjylland og Praksisudvalget har indgået en aftale om at ændre afregningen for samtaleterapi med øjeblikkelig virkning. Formålet med ændringen er at præcisere afregningen af samtaleterapiydelserne efter indførelsen af nye ydelsesnumre i henhold til 4 i aftalen om samtaleterapi, der forudsætter, at der almindeligvis er tale om et forløb med mindst 4 samtaler. Honorering af samtaleterapi er fastsat til 3 moduler á 10 minutter, dvs. i alt 360,15 kr. i grundhonorar pr. ydelse. Dette afregnes således: Ydelse Ydelsesnummer Grundhonorar Aftale nr. 1 til 3 4247 126,86 kr. Aftale nr. 4 4248 1.060,02 kr. Aftale nr. 5 og følgende 4249 360,15 kr. I forbindelse med de tre første aftaler afregnes der kun med honorar svarende til almindelige konsultationer. Ved den fjerde aftale afregnes der for samtaleterapiforløbet, og det resterende beløb udbetales. Honoraret for den femte aftale og følgende er 360,15 kr. pr. aftale. Honoreringen er således ikke ændret i forhold til forløb, som lever op til forudsætningerne i Aftale om honorering af alment praktiserende læger for samtaleterapi. På grund af ændringen skal der startes forfra med afregning for aftale nr. 1, uanset om der allerede har været afholdt konsultationer i et givet samtaleterapiforløb. Behandling af efterstær - opsigelse af generel rammeaftale Region Nordjylland har pr. 30. juni 2011 opsagt den generelle rammeaftale om behandling af efterstær med YAG-laser, der tidligere er indgået med de praktiserende øjenlæger. CPAP-behandling af søvnapnø opsigelse af aftale Primær Sundhed har tidligere indgået aftale om CPAP-behandling i ØNH-praksis med en enkelt af regionens ØNH-klinikker. Denne aftale er opsagt pr. 30. juni 2011. Patienter med søvnapnø, der skønnes at have behov for CPAP-behandling, skal således fremover henvises til regionens sygehuse. Side 4
Mens health - temauge tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til mænd Mens Health week 2011 i uge 24 - Temaet i år er tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til mænd. Vi vil her i Regionen sætte fokus på, hvordan den nordjyske mand har det. Vi vil i uge 23 sende en mail indeholdende plakat og en fil med power point ud til alle praksis` med udvalgte tal om den nordjyske mand fra sundhedsprofilen 2010. Ved henvendelse til mavej@rn.dk kan I få tilsendt plakaten. Har I lyst til at læse mere om Mens Health - kan I se på hjemmesiden www.sundmand.dk hvor der også kan downloades relevante pjecer målrettet almen praksis om mænd. nordjysksundhed.dk Husk at bruge www.nordjysksundhed.dk til at finde relevante tilbud indenfor: kostvaner rygestop alkohol motion kroniske sygdomme Har du spørgsmål eller kommentarer til www.nordjysksundhed.dk eller til kurserne, er du velkommen til at ringe eller skrive til Marianne Vendelbo Johansen 96 35 18 76 eller mail: mavej@rn.dk Side 5
Orientering om kontrolstatistik for almen læger Samarbejdsudvalget for almen læger har netop behandlet resultatet af den første gennemgang af kontrolstatistikken siden ikrafttrædelsen af den nye overenskomst. Samarbejdsudvalget besluttede, at praksis med en overskridelse som omfattes af bestemmelserne om kontrolstatistik fremover altid skal kontaktes. De vil derfor modtage brev om, at der er konstateret en afvigelse fra gennemsnittet, jf. overenskomstens 93, stk. 5. (tidligere 100, stk. 5) og at praksis bør være opmærksom på at tilnærme sig gennemsnittet. Det omfatter som udgangspunkt praksis som overskrider både regionsgennemsnittet samt gennemsnit for lignende praksis ( 93/100 område) på en eller flere af følgende parametre med henholdsvis 25 % på ydelses- og basishonorar i alt 40 % på konsultationer eller laboratorieydelser. Vedrørende laboratorieydelser er der udarbejdet ekstra materiale som inkluderer de prøver som de enkelte praksis indsender til sygehusene, således at der skabes et mere realistisk billede af den samlede mængde laboratorieydelser i en praksis. Såfremt det samlede gennemsnit herefter fortsat overstiger 40 % vil praksis blive kontaktet. Praksis som har indgivet ophørsmeddelelse vil ligeledes ikke blive kontaktet. Side 6
Mødekalender for samarbejdsudvalg 2011 Fysioterapi: 13. september kl. 12.30-15.30 (formøde 11.30-12.30) Mødelokale 6 7. december kl. 12.30-15.30 (formøde 11.30-12.30) (Det kommunale sekretariat) Tandlægeområdet: Samarbejdsudvalg for Tandlæger: 14. december kl. 15-16 Mødelokale B Regionstandlægenævnet: 15. juni AFLYST 21. september kl. 16-19 Mødelokale 6 14. december kl. 16-19 Mødelokale B Kiropraktik: 4. oktober kl. 9-11 (formøde 8-9) Mødelokale 6 Samarbejdsudvalg for Speciallæger: 21. juni 14. september 30. november Positivliste Du finder seneste opdaterede liste for forbindsstoffer og lægemidler på www.praksisinformation.rn.dk - direkte Du kan finde tidligere udsendte Nyt for PRAKSIS på www.praksisinfo.rn.dk - Direkte Link Side 7
TILGANG / AFGANG Fysioterapeuter: 590444 Marianne Bøgelund, Nibe Fysioterapi stoppet den 28/2-11 - ny i klinikken er Jacob Thure Sørensen 590665 pr. 1/4-11 590045 Vibeke Trinskjær, Kongensgade Hjørring (1/3 ejer) er stoppet 1/3-11, Henrik Christiansen 593249 har herved købt sig ind i klinikken, var tidl. indlejer i Sindal Fysioterapi. 590835 Birgitte Næsby (mobil) har opsagt ydernummer 28/2-11 fortsætter som 17 ansat i Nørresundby Torv Fysioterapi, Brotorvet 9400. 590827 Denis Nyboe opsagt ydernummer, solgt klinikken til 592463 Jørn Løvbo (tidl. indlejer i BeneFit Fys. Sæby), 31/3-11. 593621 Michael Møller Nielsen (tidl. indlejer Nørresundby Torv Fys. Brotorvet er flyttet til Aalborg Fysioterapi & Idrætsklinik Diskovej (tidl. Grønlands Torv Fys.) Tidl ejer af Grønlands Torv fys Hans van Hout har solgt til Rasmus Graversen (tidl. indlejer på klinikken) 30/4-11 i denne forbindelse har klinikken skiftet navn. ny indlejer: Claus Buchholtz, det hele er gældende fra 1/5-11 592501 Hanne Holdensen opsagt ydernummer samme klinik 30/4-11, bliver herefter 17 ansat under ny ejers ydernummer 592919 (Rasmus Graversen) Else Marie Lukassen, Hadsund Fysioterapi, Storegade 10, opsiger ydernummer 31/5-11, bliver vikar på samme klinik under ejers ydernummer Kim Bo Larsen. Ny indlejer er Christina K. Bonde 1/6-11. Navneændringen på Grønlands Torv Fysioterapi er: Aalborg Fysioterapi & Idrætsklinik, Diskovej 2A, 9210 Aalborg SØ I samme forbindelse - i samme klinik er der kommet en ny indlejer: Claus Buchholtz, det hele er gældende fra 1/5-11 Tandlæger: Afgang : Ydernr. 486027, Tandlæge Inge Lise Gjede, Havnetorv 1 B, 7700 Thisted pr. 31-03-2011 Tilgang: Ydernr. 496243, Tandlæge Csaba Palotás (DentCare) Havnetorv 1 B, 7700 Thisted. Overtagelse af Inge Lise Gjedes praksis pr. 01-04-2011. Tilgang: Ydernr. Tandlæge Piekristina Lerche Jensen, Østerågade 4, 9000 Aalborg. Nystartet pr. 01-03-2011. Side 8
Speciallæger praksisoverdragelse: 099376 øjenlæge Ghassan Farik Muhammad har pr. 1. april 2011 overtaget praksis fra øjenlæge Jens Elmeros. Ny praksis drives på adressen Mølleå 1,1., 9000 Aalborg 293512 ortopædkirurg Kristian Guldbæk Bundgaard har pr. 1. april 2011 overtaget praksis fra ortopædkirurg Martin Gravers. Praksis videreføres på adressen P. Nørkjærs Plads 5, 9800 Hjørring Speciallæger flytning: 293067 dermatolog Thomas Hohwy er medio marts 2011 flyttet til Dag Hammerskjølds Gade 4, 2., 9000 Aalborg Speciallæger afgang: 293040 psykiater Søren Øhrberg, Vingårdsgade 9,4., 9000 Aalborg er ophørt pr. 1. maj 2011 291927 anæstesiolog Birger Borell Rasmussen (overlægeyder) Stolbjergvej 8, 9500 Hobro er ophørt primo februar 2011 Side 9