Medfinansiering Gl. Lyngevej

Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Ansøgning om nedsivning af vejvand

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Kloak og regnvand i Vamdrup

Spildevandsplan

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Indholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Tillæg 9 til Spildevandsplan

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Rudersdal Kommune. Vor sag nr Rev. af Teknik og Miljø /INV /INV

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

LAR hvad er det og hvad kan det?

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Offentliggørelse af tillæg nr. 4 til Herning Kommunes Spildevandsplan

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Protokol fra ekstraordinær bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 kl. 17:00 i Svendborg Spildevand AIS, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.

AFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.

Separatkloakering af Vrøgum Informationsmøde den 04. februar 2015

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Afgørelse om at klimatilpasning af Mosegårdskvarteret ikke er VVM-pligtigt

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Orientering af BKU vedr. status for pilotprojekt Klimaklar Skibhus

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

INDHOLDET AF MØDET I DAG

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde

FRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Nicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand

Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 4. Torsdag d. 23. maj 2019 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Kloaksystemets opbygning og funktion

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET I DEN ØSTLIGE DEL AF BALLERUP BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2.

Masterplan for LAR i Brøndby

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Forslag til tillæg nr. 1 til spildevandsplan

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape II

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

VELKOMMEN. Kloakseparering i Dalby med regnvandsbassin Karise- og Sneholmgårdsvej Tirsdag d. 10. april 2018 fra kl. 18:00 19:00

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Transkript:

Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3691600040 Projektleder Kvalitetssikring Heidi Taylor Gitte Hansen Revisionsnr. 01 Godkendt af Corp Udgivet 18-03-2016

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Nuværende situation... 3 3 Traditionel løsning... 4 4 Løsning med vejbede... 5 4.1 Sikring af grundvandet... 6 4.2 Anlæggenes synlighed... 6 4.3 Dimensionering af regnbede... 7 4.4 Hvordan fungere et regnbed med underliggende faskine... 7 4.5 Fremtidig situation... 9 4.6 Kun regnvand fra vejene... 9 5 Sammenligning af to løsninger... 10 5.1 Krav fra spildevandsplanen... 10 5.2 Håndtering af forskellige regn... 10 5.2.1 Stuvning ved kraftigere regn... 10 5.2.2 Koblede regn... 10 5.2.3 Skybrudshændelser... 11 5.3 Anlægsøkonomi... 11 5.4 Anlægstid... 12 6 Tids og anlægsoversigt... 12 7 Konklusion... 12

1 BAGGRUND På Gl. Lyngevej opleves der under kraftig regn, at der står vand fra kloakken på vejen. Det forventes at vandet er opblandet spildevand. En efterfølgende screening af området har derudover vist at der under skybrud vil være stor risiko for oversvømmelse, der kan give skader i flere huse. Forsyningen Allerød Rudersdal iværksatte derfor nærværende undersøgelse, for at afklare årsagen og mulige løsninger på disse oplevede oversvømmelser. 2 NUVÆRENDE SITUATION De indledende beregninger viser, at kloakken i Gl. Lyngevej ikke har kapacitet til at håndtere de vandmængder der kommer fra regnhændelser, som ligger inden for de krav til afledning der fremgår af spildevandsplanens servicemål. Kravet gældende for fællessystemer er at der maksimalt må forekomme stuvning til terræn en gang hvert 10. år. Specielt strækningen fra Rådhusvej til Lillegårdsvej er så kraftigt belastet under regn at kloakken i dag ikke overholder spildevandsplanens krav, mens der for de øvrige strækninger opstå et kapacitetsproblem, når der beregnes på de regnhændelser der forventes om 25 år. Figur 1 Beregning af vandstanden i dag med en 10. årshændelse og en samlet sikkerhedsfaktor på 1,1, rød viser at vandet står på vejen. 3 / 12

3 TRADITIONEL LØSNING Området ved Gl. Lyngvej er fælleskloakeret, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledningssystem. Den traditionelle løsning i dette område vil være at øge kapaciteten af kloaksystemet frem til bassinet ved Gl. Lyngevej 72. Herfra pumpes vandet op til spildevandssystemet i Gl. Skolegårdsvej og løber herefter til Lillerød renseanlæg. For at øge kapaciteten af kloakledninger, er følgende 3 metoder de mest anvendte i øjeblikket: Rørsprængning hvor det eksisterende kloakrør skubbes væk af et nyt og stører rør. Opgravning af fælleskloakeret ledning og erstatning af det gamle med et nyt og større rør. Etablering af en supplerende ledning til føring af regnvand. Alle 3 metoder kræver en mere eller mindre omfattende opgravning i en større del af Gl. Lyngevej og er grundet den dybereliggende fælleskloakerede ledning og mange stiktilslutninger forbundet med store økonomiske omkostninger. Den traditionelle løsning vurderes bedst udført ved delvis opgravning og delvis rørsprængning som vist på nedenstående figur. Figur 2 Traditionel løsning med udskiftning til større kloakledninger 4 / 12

4 LØSNING MED VEJBEDE Et alternativ til den traditionelle separering er at lede regnvandet på overfladen til et regnbed, hvor det renses og nedsiver til grundvandet. Vejbedene skal indpasses i vejarealet, således at de bidrager positivt til nærmiljøet herunder sikre, at trafikken på vejen afvikles på den bedst mulige måde, at grundvandet ikke påvirkes af vejsalt samt at beboerne har uhindret adgang til deres grunde. Figur 3 Første strækning fra Rådhusvej Figur 4 Midterste strækning Figur 5 Strækning mod Rødpælevej 5 / 12

4.1 Sikring af grundvandet For at sikre at vejsaltet fra glatførebekæmpelsen og de øvrige miljøfremmede stoffer (metaller, miljøfremmede organiske stoffer mv.), der kommer fra vejarealet ikke nedsiver til grundvandet etableres følgende: Vinter Der bliver lavet en vinterløsning, således at vejvandet ledes til fællesledningen. Sommer Filtermulden i regnbedene opbygges så der sker en tilbageholdelse af metaller og en nedbrydning af en lang række organiske forbindelser. 4.2 Anlæggenes synlighed Den traditionelle kloaktekniske løsning med større rør vil være skjult, når først arbejdet er afsluttet. Omvendt vil vejbedene være synlige og kan give vejen et grønnere udtryk samtidig med at vejbedene vil kunne fungere som hastighedsnedsættende foranstaltninger. Figur 6 Eksempel på et vejbed på Møllebakken i Husum Figur 7 Eksempel på hvordan et tværsnit af vejen kan se ud. 6 / 12

4.3 Dimensionering af regnbede Det forventes, at der skal etableres 14 regnbede med underliggende faskiner, samt to gennemgående grønne rabatter for at håndtere regnvandet fra vejarealet. Regnvandshåndtering Bedene og rabatten kan håndtere regn til en 10 årsregn Ved kraftige regn løber vandet direkte i faskinen under regnbedet Ved skybrud kan vandet opstuves i vejprofilen Figur 8 Eksempel på vejbed på Lindevang i Brøndby 4.4 Hvordan fungere et regnbed med underliggende faskine Regnvandet som falder på vejen, ledes til regnbedene ved hjælp af udformningen af vejen. Fra overfladen siver vandet ned gennem filtermulden og til den underliggende faskine, se Figur 9. Figur 9 Princip snit af et vejbed med underliggende faskine 7 / 12

Hvis regnen er for kraftig til at filtermulden kan følge med, kan vandet komme til kloakken via en rist se Figur 10 Rist i vejbedet, hvor vandet kan løbe direkte til faskinen og Figur 11. Figur 10 Rist i vejbedet, hvor vandet kan løbe direkte til faskinen Figur 11 Funktionen af et vejbed med underliggende faskine I indløbet til regnbedet etableres der et spjæld som skal lukkes om vinteren, for at sikre at det saltholdige vand ikke løber til regnbedet og efterfølgende nedsives, se Figur 11. 8 / 12

4.5 Fremtidig situation Efter etablering af regnbede mv. som beskrevet i ovenstående afsnit vil området kunne leve op til servicemålene og være fremtidssikret i forhold til klimaforandringerne inden for de næste 100 år, se Figur 12. Figur 12 Situation om 100år med vejbede 4.6 Kun regnvand fra vejene Løsningen med vejbede er udarbejdet med henblik på at håndtere det vand der falder på vejen. Frakobling af vandet fra vejen er nok til at indfri serviceniveauet i spildevandsplanen. Man kan også vælge at lade vandet fra forsiden af husene, den del der vender ud mod vejen, blive til ledt vejbedene. Det er dog ikke en forudsætning for at indfri serviceniveauet men vil være et bidrag til at sikre mod stuvning af opblandet spildevand under skybrud. Vandet fra bagsiden af husene ledes i dag flere steder til faskine. 9 / 12

5 SAMMENLIGNING AF TO LØSNINGER Tabel 1 Oversigt over fordele og ulemper ved de to forslag, årsagerne er beskrevet nedenfor Funktionskravet i spildevandsplanen (10 års hændelse) Traditionel løsning Løsning med vejbede Nuværende forhold Kraftige regn i spildevandsplanen (25 års hændelse) Meget kraftige regn ud over spildevandsplanens krav Koblede regn Anlægs økonomi - Anlægstid - 5.1 Krav fra spildevandsplanen De to løsninger, traditionel og vejbede, vurderes at være ligeværdige i forhold til indfrielse af serviceniveauet i spildevandsplanen, dvs. at der maksimalt vil forekomme stuvning til terræn en gang hvert 10. år i fællessystemet. 5.2 Håndtering af forskellige regn 5.2.1 Stuvning ved kraftigere regn Med den traditionelle løsning vil det vand der ved kraftige regn, ud over funktionskravet, kommer på terræn være blandet regn- og spildevand. Med vejbede vil vandet der kommer på terræn i første omgang være regnvand og først ved skybrudssituationer være blandet med spildevand. Det kan reduceres med yderligere separering opstrøms eller i området (tagflader) 5.2.2 Koblede regn Den traditionelle løsning vil hurtigt flytte vandet fra oplandet og frem til bassinet og pumpen der pumper vandet videre til Gl. Skolegårdsvej. Således vil systemet være mindre sårbar over for regn der kommer mens systemet stadig er belastet af tidligere regn. 10 / 12

Figur 13 Vurdering af risikoen for koblede regn, ref. Luca Locatelli Løsningen med vejbede indeholder mere volumen til at opbevarer regn og derved mere sårbar overfor koblede regn. Faskinerne vil nedsive vandet i det tempo som jorden kan håndtere. For at minimere risikoen, kan faskinerne aflevere overskudsvand til kloakken med en hastighed som kloakken kan aflede uden overløb til terræn. Det kan ses ud af Figur 13, at risikoen for at faskinerne er helt eller delvis fyldt med vand, når det igen begynder at regne er lille, samtidig forventes det at faskinerne kan nedsive tæt ved 100% af årsnedbøren. Bemærk at graferne kun er til faskiner op til en 5 års hændelse, men konklusionen for en faskine dimensioneret til en 10 års hændelse er sammenligning med en faskine dimensioneret til en 5 årshændelse eller bedre. 5.2.3 Skybrudshændelser Ved den alternative løsning med vejbede vil det være muligt at tage højde for hvordan vandet håndteres i skybrudssituationer. Ved koteringen af overfladen kan det sikres at vandet bliver på vejen og derved mindske risikoen for skader på værdier i området. Med den traditionelle løsning vil håndteringen af skybudshændelser ikke være en integreret del af projektet og reetableringen efter gravearbejde. 5.3 Anlægsøkonomi Traditionel løsning vurderes at være ca. 12,38 mio. kr. Løsning med vejbede vurderes at være ca. 6,5 mio. kr. 11 / 12

5.4 Anlægstid Den traditionelle løsning med opgravning og rørsprængninger har en forventet anlægstid på 12 uger. Største risiko ved den traditionelle løsning, er krydsningen af en privat grund idet ikke alt omkring denne krydsning kan afklares på forhånd. Med vejbede forventes anlægstiden af være 20 uger. De største risici ved denne løsningen er de ukendte forhold under de kommende vejebede, disse kan dog minimeres på forhånd ved prøveboringer. 6 TIDS OG ANLÆGSOVERSIGT Den forventet tidsplan for etableringen af vejbede i Gl. Lyngevej se på Tabel 2 Tidsog anlægsoversigt. Tabel 2 Tids- og anlægsoversigt Politisk behandling Opstart Borgermøde Anlægsarbejder Aflevering 2016 2017 Projektet er ansøgt som medfinansieringsprojekt, derfor kan arbejdet først sættes i gang først i 2017. 7 KONKLUSION Såvel den traditionelle løsning som løsningen med vejbede vil sikre at spildevandsplanens krav til afledning overholdes. Nedenstående udgøre yderligere fordelene ved den alternative løsning: - Lavere anlægsøkonomi, - Bedre sikring ved 25 års regnhændelsen, - Færre bakterier i det vand der stuver op over terræn ved 25 års regnhændelsen - En løsning der kan bidrage med mere end regnvandshåndtering herunder. (Dæmpning af hastigheden på vejen, en begrønning af området, mv) 12 / 12