Onsdag den 15. april 2015 (D) 1 77. møde Onsdag den 15. april 2015 kl. 13.00 Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til finansministeren af: Flemming Damgaard Larsen (V) Mener ministeren, at det vidner om god service for borgerne, at hver tredje dansker ifølge en måling af Wilke for Avisen.dk ikke oplever, at digitaliseringen har gjort kontakten til det offentlige nemmere her næsten et halvt år efter overgangen til digital post og selvbetjening over nettet fra den 1. november 2014? (Spm. nr. S 1028). 2) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Er ministeren enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, i, at regeringen»har strammet kravene til, hvornår man kan få asyl«, og hvorfor har ministeren i givet fald under ministeransvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 72 svaret Folketinget, at»de foreslåede regler hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark«? (Spm. nr. S 1029, skr. begr. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Mener ministeren, at reglerne om midlertidig beskyttelse, der blev vedtaget med lovforslag nr. L 72, har haft den ønskede effekt efter lovens ikrafttræden? (Spm. nr. S 1030. Medspørger: Martin Geertsen (V)). 4) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) Hvad er ministerens holdning til, at politiet rundtom i landet ikke har tid til at se på dagligdags kriminalitet på grund af beredskabet i kølvandet på terrorangrebet i København? (Spm. nr. S 1039). 5) Til fødevareministeren af: Flemming Damgaard Larsen (V) Mener ministeren ikke, at det er helt urimeligt, at de stramme danske gødningsregler betyder, at der de seneste år har været et fald i proteinindholdet i vårbyg, således at det til stadighed bliver vanskeligere at producere dansk øl på danske kornprodukter? (Spm. nr. S 1037). 6) Til beskæftigelsesministeren af: Martin Geertsen (V) Er ministeren enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, i, at»det passer ikke«, at regeringen har givet flygtningefamilier med tre børn 10.000 kr. mere om måneden, og hvorfor har ministeren i givet fald under ministeransvar oplyst, at flygtningefamilien med de gældende regler i 2011 samlet ville modtage 330.305 kr. pr. år svarende til 27.525 kr. månedligt i kontanthjælp, boligsikring, børne- og ungeydelse m.v., mens de i dag modtager 454.215 kr. svarende til 37.851 kr. månedligt altså 10.326 kr. mere hver måned? (Spm. nr. S 1035, skr. begr. Medspørger: Karsten Lauritzen (V)). 7) Til beskæftigelsesministeren af: Martin Geertsen (V) Hvis ministeren er enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, i, at regeringens politik ikke har medført, at en flygtningefamilie med tre børn får offentlige ydelser for 10.000 kr. mere om måneden, hvilket beløb mener ministeren så vil være mere retvisende? (Spm. nr. S 1036. Medspørger: Karsten Lauritzen (V)). 8) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Finn Thranum (V) Mener ministeren, at borgerne i Midtjylland må kunne forvente, at f.eks. en kørestolsbruger med knogleskørhed uden gang- og ståfunktion, som i december om natten vælter beruset ud af kørestolen og flækker øjenbrynet, har kraftig blødning, får stor bule i panden og brækker sin arm, ikke kan få hjælp af en ambulance, men i stedet må vente på en kørestolstaxa, som kommer efter 32 minutter? (Spm. nr. S 1032). 9) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Finn Thranum (V) Hvor lang tid mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger skal vente, før patientombuddet vurderer, om de vil behandle en klage, og hvor lang sagsbehandlingstid vil efter ministerens opfattelse være rimelig i en ukompliceret sag? (Spm. nr. S 1034). 10) Til erhvervs- og vækstministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V) Hvad er ministerens forklaring på, at punkt 37 i vækstpakken,»analyse af mulighederne for crowdfunding«, endnu ikke er offentliggjort på trods af den aftalte frist ultimo 2014? (Spm. nr. S 1031). 11) Til erhvervs- og vækstministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V) Hvilke udfordringer ser ministeren for anvendelse af crowdfunding i Danmark? (Spm. nr. S 1033).
2 Onsdag den 15. april 2015 (FM ) 12) Til transportministeren af: Peter Juel Jensen (V) Hvor langt er ministeren kommet med arbejdet for at sikre Bornholm den helt nødvendige reservekapacitet, således at Bornholm stadig væk kan besejles under dårligt vejr og ved nedbrud af færger? (Spm. nr. S 1038). 13) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Finder ministeren det rimeligt, at der endnu ikke er truffet en afgørelse om reklameafgiften? (Spm. nr. S 1026). 14) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Finder ministeren det tilfredsstillende, at chokoladekæden Frellsen forventer at lukke flere butikker som direkte konsekvens af unfair konkurrence fra illegale slikhandlere? (Spm. nr. S 1027). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold: Kl. 13:00 Lovforslag nr. L 186 (Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige område. (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.)), og Lovforslag nr. 187 (Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Et nyt adoptionssystem m.v.)). Martin Henriksen (DF) og Christian Langballe (DF): Forespørgsel nr. F 37 (Hvordan forholder regeringen sig til, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre en stormoské i København?). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:00 Det første spørgsmål er til finansministeren af hr. Flemming Damgaard Larsen. Kl. 13:00 Spm. nr. S 1028 1) Til finansministeren af: Flemming Damgaard Larsen (V): Mener ministeren, at det vidner om god service for borgerne, at hver tredje dansker ifølge en måling af Wilke for Avisen.dk ikke oplever, at digitaliseringen har gjort kontakten til det offentlige nemmere her næsten et halvt år efter overgangen til digital post og selvbetjening over nettet fra den 1. november 2014? Kl. 13:00 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for det, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det vidner om god service for borgerne, at hver tredje dansker ifølge en måling af Wilke for Avisen.dk ikke oplever, at digitaliseringen har gjort kontakten til det offentlige nemmere her næsten et halvt år efter overgangen til digital post og selvbetjening over nettet fra den 1. november 2014? Kl. 13:01 Finansministeren. Kl. 13:01 Finansministeren (Bjarne Corydon): Mange tak. Digitaliseringen af det offentlige Danmark er jo en stor forandring. Det er en proces, der kræver tilvænning, og det har jeg naturligvis grundlæggende meget respekt for. Selv om der jo er tale om en stor forandringsproces, viser erfaringerne også, at danskerne i meget høj grad er klar til digitaliseringen, og at vi danskere i stigende grad betjener os af nettet, når vi skal gennemføre de ærinder, vi har med det offentlige. Det er sådan, at 4,4 millioner danskere har NemID, og 89 pct. af danskerne modtager i dag post fra det offentlige digitalt. Ifølge den måling, der ligger til grund for spørgsmålet her, mener hovedparten af danskerne jo, at digitaliseringen har gjort kontakten til det offentlige nemmere, og det synes jeg er ganske flot. Det vidner for mig om, at vi er på vej i den rigtige retning, og at mange danskere allerede mærker fordelene ved digitaliseringen. Målingen viser også, at der selvfølgelig er plads til forbedringer. Der er 33 pct. af danskerne, der siger, at digitaliseringen ikke har gjort kontakten til det offentlige nemmere, men i mine ører er det ikke det samme, som at de giver udtryk for, at det er blevet vanskeligere. En undersøgelse gennemført for Digitaliseringsstyrelsen af Megafon i februar 2015 og den blev gennemført blandt 1066 danskere viser, at 73 pct. af danskerne er positive over for at anvende offentlige services på nettet, mens 10 pct. er negative. Så uanset hvilken undersøgelse man kigger på, mener jeg, det er vigtigt, at vi anerkender, at det er en stor forandring, vi har gennemført med overgangen til digital kommunikation, men også at danskerne i vidt omfang har taget digitaliseringen til sig og gjort det med god grund. Digitaliseringen er et stærkt værktøj. Det frigør ressourcer, der kan bruges til bedre kernevelfærd, og samtidig moderniserer det den offentlige service, så den bliver bedre og mere fleksibel. Den offentlige sektor skal hele tiden have øje for, hvordan vi kan gøre det bedre, og vi arbejder løbende tæt sammen med relevante myndigheder for at sikre, at de it-løsninger, der tilbydes, er brugervenlige, og at reglerne på området administreres hensigtsmæssigt, så borgerne oplever, at det offentlige giver en god service, digitalt eller ej. Opgaven med at sikre, at det fortsat er sådan, at vi får øget brugervenlighed og mere værdiskabelse i den offentlige digitalisering, vil udgøre et meget vigtigt element i den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der arbejdes på i øjeblikket.
Onsdag den 15. april 2015 (S 1029) 3 Hr. Flemming Damgaard Larsen. Kl. 13:03 Kl. 13:03 Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad agter ministeren at gøre for at undgå, at borgerne oplever digitaliseringen som en bureaukratisk løsning, der tilgodeser administrationen frem for borgerne? For det er jo vigtigt, at vi stadig væk har borgerne med i det her. Kl. 13:06 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for svaret og tak for et meget seriøst svar. Det er jeg meget glad for. Det er selvfølgelig en forbedring for borgerne, at man nu kan klare disse opgaver hjemmefra, og at det kan ske i alle døgnets 24 timer, stort set. Men en stor del af befolkningen, altså helt almindelige mennesker, oplever altså ikke digitaliseringen som en forbedring, og her næsten ½ år efter at det er blevet indført, kan man vel næppe kalde det en overgangsfase. Der er altså mange borgere, der føler, at den manglende fysiske kontakt gør det mere utrygt, når de skal have klaret vigtige sager, og der kan også være meget på spil i disse sager, som klares af det offentlige. At systemet ikke har et menneskeligt ansigt, kan samtidig gøre, at borgerne ikke føler sig hørt, når henvendelser ryger direkte i fællesmail med ringe mulighed for borgeren for at følge op på sagen. Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren mener, det er rimeligt over for borgerne, at de på grund af den manglende personlige og fysiske kontakt til myndighederne ikke føler sig trygge og ikke føler sig hørt i vigtige sager. For det er jo vigtigt her, at alle er med. Det er ikke nok, at 90 pct. er med. Her har vi en situation, hvor det er vigtigt, at alle føler, de er med. Kl. 13:05 Finansministeren Kl. 13:06 Flemming Damgaard Larsen (V): Grundlæggende agter jeg jo at følge præcis den lovgivning, vi har vedtaget sammen med Venstre, og leve op til de strategier, Venstre har stillet sig bag. Og der er det vigtigt, at det her rulles ud på en måde, som folk oplever som nænsom, som er imødekommende, og som tager højde for, at folk er forskellige. Der er frit efter min hukommelse en halv million borgere, som faktisk har opnået fritagelse fra obligatorisk digital post, netop af de hensyn, spørgeren nævner. Så det er bestemt vigtigt, men jo noget, vi står sammen om. Så vil jeg gerne have lov til at tilføje, at for langt de fleste, også for mange ældre, er det her jo en lettere måde at gøre tingene på. Bl.a. får mange ældre mulighed for at lade deres pårørende hjælpe til. De får simpelt hen adgang til den digitale postkasse, deres ældre pårørende ikke måtte kunne betjene. Og det er da nemmere end at skulle rode sin gamle mors bunke af breve fra kommunen igennem ved lejlighed, når man kommer forbi, desværre nok alt for sjældent for nogles vedkommende. Kl. 13:07 Finansministeren. Kl. 13:05 Så er det hr. Flemming Damgaard Larsen, sidste omgang. Kl. 13:07 Finansministeren (Bjarne Corydon): Vi kan jo starte med at udveksle tak, for jeg synes også, det er et seriøst spørgsmål, det er værd at få drøftet. Og jeg vil egentlig også gerne udtrykke min tak til spørgerens parti, altså Venstre, for at have stået bag alle de beslutninger, der er truffet netop på det her felt. Det er noget, vi gør sammen i et bredt flertal, hvor Venstre er et bærende element. Så vil jeg sige i al respekt for spørgeren, at jeg ikke mener, den undersøgelse, der refereres til, på nogen måde kan udlægges, som om respondenterne føler sig mere utrygge eller udtrykker en utilfredshed ved ikke at have fysisk kontakt. Der er blot et mindretal, der udtrykker, at de ikke har oplevet egentlige forbedringer, og det er jo rent logisk noget andet. Endelig vil jeg sige, at det er et af de meget vigtige fokuspunkter i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som staten, kommunerne og regionerne jo samarbejder om, at få det her til at fungere endnu bedre, netop med det udgangspunkt, spørgeren tager. Kl. 13:05 Hr. Flemming Damgaard Larsen. Kl. 13:05 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for det. Med digitaliseringen kan nogle borgere opleve, at der i stedet for færre barrierer er blevet flere barrierer. Det hører man jo af og til. Det fremgår ikke af undersøgelsen, men det er i hvert fald det, jeg hører fra de kontakter, jeg har med en række borgere. Og det skulle jo nødig være sådan, at det er blevet sværere at komme i kontakt med det offentlige, end det var før, eksempelvis fordi en borger ikke kan få kontakt med Jens Jensen fra kommunen, men har kontakt med en anonym mailadresse. Flemming Damgaard Larsen (V): Jeg er helt enig i, at for mange, og langt de fleste, er det en forbedring. Men det, der er min pointe, er, at det jo er vigtigt, at vi ligesom har alle med. Alle skal med på det her, og der er det, vi må gøre en særlig indsats, og måske også en pædagogisk indsats, for at sikre, at alle kommer med og føler sig trygge ved det. For det må ikke være således, at det at henvende sig til det offentlige, som jo på mange områder har et monopol i forhold til borgeren, pludselig bliver sådan, at dette monopolforetagende er noget fjernt, man ikke rigtig kan komme i kontakt med. Det er altså meget vigtigt. Så det, der er min pointe, er, at vi får alle med, også over for det monopolforetagende, som det offentlige er. Kl. 13:08 Finansministeren. Kl. 13:08 Finansministeren (Bjarne Corydon): Det synes jeg er en vigtig pointe. Lad os samles om den, og så vil jeg opfordre spørgeren til at gå tilbage til Venstres folketingsgruppe og måske diskutere eller fundere over, om den offentlige sektor i sin håndtering af den opgave, og det gælder jo ikke mindst kommuner og regioner, vil have nemmere ved at gøre det med offentlig nulvækst over de kommende 4 år end i en situation, hvor vi faktisk har råd til at bevilge lidt flere ressourcer til de ting, vi synes er vigtigst. Kl. 13:08 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:08
4 Onsdag den 15. april 2015 (S 1029) Spm. nr. S 1029 2) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Martin Geertsen (V)): Er ministeren enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, i, at regeringen»har strammet kravene til, hvornår man kan få asyl«, og hvorfor har ministeren i givet fald under ministeransvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 72 svaret Folketinget, at»de foreslåede regler hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark«? Skriftlig begrundelse Der henvises til Maja Panduros udtalelser i bl.a. Deadline på DR2 den 24. marts og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 63 til lovforslag nr. L 72. Kl. 13:08 Karsten Lauritzen (V): Tak for det, formand, og spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, fru Maja Panduro, i, at regeringen og nu citerer jeg»har strammet kravene til, hvornår man kan få asyl«, og hvorfor har ministeren i givet fald under ministeransvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 72 svaret Folketinget, og nu citerer jeg igen, at»de foreslåede regler hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark«? Kl. 13:09 Justitsministeren. Kl. 13:09 Tak for spørgsmålet. Når vi i regeringen i øvrigt sammen med et bredt flertal i Folketinget har strammet asylreglerne, så er det, fordi vi ønsker at finde den rette balance i dansk asylpolitik. I en tid, hvor vi ser nogle af de største flygtningestrømme siden perioden efter anden verdenskrig, skal vi på den ene side leve op til det både medmenneskelige og internationale ansvar, vi har, og på den anden side sikre, at vi kan integrere og håndtere hele integrationsindsatsen ude i landets kommuner og lokalt. I mine øjne er der en grundlæggende forskel på, om man flygter, fordi man er individuelt forfulgt, eller man flygter fra områder, hvor der er uroligheder, eksempelvis en borgerkrig, altså omstændigheder, der forhåbentlig ændrer sig, sådan at ens beskyttelsesbehov også forandrer sig. Må jeg ikke bare igen understrege, som jeg ofte gør det i dialogen med Venstre på det her område, at jeg tror, det er vigtigt at få sagt, at der ikke er nogen, der flygter for sjov, og at det, når der er så store flygtningeudfordringer, som der er på verdensplan, så selvfølgelig også smitter af på Danmark. Vi har strammet asylreglerne, og de skal sikre, at de flygtninge, der har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov, lettere kan vende hjem, når forholdene tillader det. Stramningerne består i, at der for det første bliver indført en midlertidig beskyttelsesstatus, og for det andet, at asylansøgere, der får en midlertidig beskyttelsesstatus, må vente et år med familiesammenføring. For det tredje har vi gjort det lettere at inddrage opholdstilladelser, så det sikres, at flygtninge kan vende hjem, når situationen i hjemlandet muliggør det. Vi er jo som politikere nødsaget til at forholde os til den virkelighed, vi befinder os i, og verden oplever lige nu det højeste antal asylansøgere siden anden verdenskrig, og det smitter jo af på Danmark. Det er også vigtigt for mig at sige, at den stramning, der er lavet af asylreglerne, er mere end bare en reaktion på den aktuelle ulykkelige situation, vi ser i Mellemøsten, for med de nye regler lægger vi op til at arbejde med midlertidighed på udlændingeområdet på en anden måde, end vi har gjort det tidligere, og det synes jeg er både fornuftigt og rimeligt. Vi har indført fleksible asylregler, der svarer til den enkelte flygtnings beskyttelsesbehov, og sådan at vi gør det nemmere at sende folk hjem, når de ikke længere har behov for vores beskyttelse. Kl. 13:11 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:11 Karsten Lauritzen (V): Tak for det svar. Det var dog ikke svaret på det, der var spørgsmålet, og derfor vil jeg da godt læse spørgsmålet op igen, og det lyder: Er ministeren enig med Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, i, at regeringen har strammet kravene til, hvornår man kan få asyl, og hvorfor har ministeren i givet fald under ministeransvar i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 72 svaret Folketinget, at de foreslåede regler hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark? Og hvis ministeren har brug for hjælp til at forstå spørgsmålet, uddyber jeg det gerne, når jeg nu har mere taletid, og det handler jo om, at regeringen siger, at man har strammet reglerne, men er det at stramme reglerne det samme som at stramme kravene? Hvis man spørger den socialdemokratiske ordfører, fru Maja Panduro, siger hun, at man har strammet kravene til, hvordan nogen kan få asyl i Danmark, og det kan jeg bare ikke rigtig få til at harmonere med det svar, ministeren har givet under ministeransvar, dengang vi behandlede lovforslaget, hvor ministeren helt klart siger, at man hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil sige og det er sådan til ære for tilhørerne og dem, der måtte følge med her at man ikke ændrer et komma på, hvem der kunne få beskyttelse før og efter, og de krav, der er til det, og det er jo noget andet end det, som den socialdemokratiske ordfører siger i programmet hos Qvortrup, i Deadline og en lang række andre steder. Hvorfor er det så en relevant politisk debat? Er det ikke bare mudderkastning? Nej, det er det ikke. For vi har jo en reel politisk debat om, hvorvidt der er behov for at sørge for, at der kommer færre eller flere asylansøgere til Danmark. Og der siger vi i Venstre, at vi ønsker færre, og det siger regeringen også. Men når vi så spørger regeringen, hvad man gør for det, er man ikke helt ærlige omkring, hvad man vil gøre, og hvad man har gjort. F.eks. siger den socialdemokratiske politiske ordfører noget andet med hensyn til betydningen af det lovforslag, L 72, som regeringen har vedtaget, end det, ministeren har svaret under ministeransvar, og der synes jeg da, at justitsministeren her i dag skylder offentligheden såvel som Folketinget et svar på, hvad der er rigtigt. Er det det, der er blevet svaret under ministeransvar, nemlig at det ikke betyder noget, det er hverken udvidet eller indskrænket, eller er det det, fru Maja Panduro siger, nemlig at man har strammet kravene til, hvornår nogen kan få asyl? Så må ministeren da helt ærligt sige, om det er rigtigt eller forkert. For det duer da ikke, at vi kan have en ting, der bliver sagt under ministeransvar, og så noget andet, når man står foran et rullende tv-kamera. Det er ikke ærligt, justitsminister. Kl. 13:14 Justitsministeren.
Onsdag den 15. april 2015 (S 1029) 5 Kl. 13:14 Men måske er den her debat lidt for vigtig til at gøre det til en sprogdebat. For det er fuldstændig korrekt, at kravene hverken er udvidet eller indskrænket; det er det, der er sagt under ministeransvar, og det gentager jeg gerne, og jeg vil tro, at den socialdemokratiske ordfører har ment det samme med det, der er sagt i offentligheden. Jeg tror, vi skal passe på med at opstille så strenge krav til den almindelige dialog, at man som almindeligt folketingsmedlem altid skal kunne sige præcis det, en minister siger. Jeg tror, ordføreren har ment det samme. Men må jeg ikke lige, når jeg nu har muligheden, spørge Venstre om noget: Når man siger, at man gerne vil begrænse antallet af asylansøgere til Danmark, og man jo godt ved, hvilke internationale forpligtelser der gælder det, vi kalder konventionsflygtninge, betyder det så, at Venstre ønsker at opsige flygtningekonventionen? Kl. 13:15 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:15 Karsten Lauritzen (V): Hvis Venstre vinder et kommende folketingsvalg og man får en Venstreminister, der er justitsminister eller integrationsminister, så er jeg sikker på, at vedkommende gerne vil svare på det spørgsmål. Men det fungerer nu engang sådan, justitsminister, at man i spørgetiden sådan er det jo at være i opposition har privilegiet af at kunne stille spørgsmål til regeringen, det er ikke den anden vej. Men til den tid vil jeg gerne svare, og jeg vil også gerne svare i en debat, hvis justitsministeren ønsker at stille op i en livedebat med mig. Det har ministeren ikke gjort i sin ministertid, og jeg tror, det handler om, at regeringen har en rigtig dårlig sag i forhold til det her. Det handler jo grundlæggende om, at regeringen siger, at man vil stramme reglerne, at man siger, at det er et problem med mange asylansøgere, men at den lovgivning, man vedtager, ikke gør noget ved det; reglerne og så er vi igen tilbage ved det hverken udvider eller indskrænker kravene for at opnå beskyttelse i Danmark. Men jeg vil gerne kvittere for, at justitsministeren sætter den politiske ordfører, fru Maja Panduro, på plads og siger, at det ikke er rigtigt, at regeringen har strammet kravene til, hvornår man kan få asyl. Det vil jeg gerne kvittere for, justitsminister. Kl. 13:16 Kl. 13:16 Jamen jeg oplever egentlig, at jeg er i livedebat med Venstres ordfører og andre gode medlemmer af oppositionen, for vi er det jo lige nu her i Folketingssalen. Vi står jo over for hinanden, forhåbentlig i live begge to, og der er masser af kameraer på, og vi har adskillige anledninger i forbindelse med samråd og andet, så der er jo masser af steder at tage diskussionen. Jeg synes bare, det er et relevant spørgsmål at stille, for det er jo i virkeligheden så let at sige det fra Venstres side. I en verden, hvor der er millioner af mennesker på flugt, og hvor vi har en række internationale bestemmelser, der handler om at beskytte mennesker, der er individuelt forfulgte, er det jo så let at sige, at man ønsker at stramme kravene, når man vel egentlig godt ved, at hvis der er tale om personer, der er individuelt forfulgte, så har de også krav på beskyttelse i Danmark, og derfor er det da et relevant spørgsmål at diskutere: Betyder det, Venstre siger, at man skal opsige de internationale konventioner? Kl. 13:17 Så er det hr. Martin Geertsen som medspørger. Kl. 13:17 Tak for det, og tak til ministeren. Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at der skal være en eller anden form for frirum, hvor man kan have den politiske debat, og man skal selvfølgelig ikke rende rundt og daske hinanden oven i hovedet ved den mindste talefejl. Så ville jeg i hvert fald personligt indimellem rende ind i ganske alvorlige problemer. Problemet her er bare, at der danner sig et mønster omkring den politiske ordfører for Socialdemokraterne og de spørgsmål, vi har stillet her i dag, er sådan set også et symptom på det, nemlig at regeringen siger ét under ministeransvar, men at man så har en politisk ordfører, som i den offentlige debat i realiteten siger noget helt andet. Jeg vil bare spørge ministeren, om ikke ministeren er enig i, at hvis der er en systematik i, og hvis det er en generel tendens, at man siger ét i de svar, man giver til Folketingets medlemmer, og at man så i den offentlige debat i virkeligheden siger noget helt andet, ja, så har man et problem. Er ministeren ikke enig i det? Kl. 13:18 Kl. 13:18 Jeg tror ikke, at den socialdemokratiske ordførers ordvalg i den her sammenhæng skal ses som en generel tendens, men som et indlæg i en politisk debat. Og jeg synes, vi for ofte glemmer det substantielle indhold i den her flygtningediskussion, for det kommer til at lyde så nemt, synes jeg, når jeg overhører den, nemlig som om man bare kan stramme eller man kan lade være med at stramme. Det er jo en uhyre kompleks situation, vi befinder os i, for mennesker flygter ikke for sjov, og det er klart, at med Islamisk Stat, der i deres egen forståelse er på et korstog igennem Mellemøsten, og som slår mennesker ihjel, voldtager piger og ønsker at indføre et kalifat, som mange mennesker heldigvis vælger fra og derfor flygter, ja, så er vi i en situation, hvor mange mennesker har behov for beskyttelse. Omvendt skal vi også kunne klare opgaven i Danmark, og det er det balancepunkt, vi skal finde og efterstræbe, og i virkeligheden er det jo den diskussion, der er den interessante: Hvor er det balancepunkt, og hvordan hjælper vi så i Folketinget hinanden til at finde den rigtige lovgivning? I forhold til hvor komplekst problemet er, ville jeg sådan ønske, at det var det, vi kunne bruge vores energi på at finde, for det er svært. Kl. 13:19 Hr. Martin Geertsen. Kl. 13:19 Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Altså, var jeg selv offer for Islamisk Stat i de områder, hvor de huserer, så ville jeg også tage benene på nakken ret hurtigt. Derfor er det her jo væsentlige spørgsmål, og vi bruger for det skal vi meget tid i Folketingssalen og i alle mulige andre sammenhænge på at diskutere, hvordan vi kan finde den balance, som ministeren selv nævner. Men netop derfor er det vel væsentligt, at vi har et fælles grundlag at diskutere på,
6 Onsdag den 15. april 2015 (S 1030) altså at man ikke siger ét i et svar til Folketinget og så i virkeligheden i den offentlige debat har et helt andet udgangspunkt og kommer med noget helt andet end de svar, der kommer fra ministrene. Er ministeren ikke enig i, at det også er væsentligt, at vi debatterer på et fælles grundlag, netop fordi debatten er så væsentlig? Kl. 13:20 Kl. 13:20 Jo, det er en rigtig god idé, at vi har et fælles grundlag at stå på. Det har vi forhåbentlig også al den stund, at der jo i forbindelse med vedtagelsen af det lovforslag, der er til diskussion her, blev stillet ganske mange spørgsmål fra Folketinget, som alle sammen er besvaret. Jeg kan ikke huske, hvor mange samråd jeg var i, men det var i hvert fald et par stykker, og der var ganske megen debat i forskellige sammenhænge. Derved skulle der jo gerne være etableret både det vidensgrundlag og det faktuelle grundlag i øvrigt, der skal til, for at vi kan have diskussionen. Men alt det ændrer jo ikke på, at det, vi nok i fællesskab skal passe på med at foregøgle danskerne, er, at der er nogen lette løsninger på en problemstilling, der er så væsentlig i sin karakter og i sin natur, fordi vi har at gøre med mennesker, der er på flugt fra en terrororganisation, vi i øvrigt selv gør alt, hvad vi kan, for at bekæmpe. Kl. 13:21 Hr. Karsten Lauritzen for afsluttende spørgsmål. Kl. 13:21 Karsten Lauritzen (V): Tak. Jeg vil da også gerne være den første til at kvittere for en god og grundig lovbehandling i forbindelse med L 72. Det, der førte til, at Venstre stemte for, var, at vi fik nogle svar og også nogle ærlige svar, og det vil jeg da gerne kvittere for. Det, vi så synes er lidt uheldigt nu, er, at regeringen ikke er helt ærlig om, hvad det her lovforslag så har betydet, og der er altså forskel på det, ministeren siger her i Folketingssalen, og så det, den socialdemokratiske ordfører har sagt. Der efterspørger vi sådan set bare en ærlighed, og det ærlige svar er, at regeringen ikke har ændret på, om man kan få asyl i Danmark, med den her stramning. Man har hverken indskrænket eller udvidet kravene til at opnå beskyttelse i Danmark, og det forstår vi ikke hvorfor regeringen ikke bare siger ærligt i stedet for at sende sin politiske ordfører i byen med et helt andet budskab. Kl. 13:22 Kl. 13:22 Jeg synes bestemt, Venstre har en del af æren for en meget grundig lovbehandling i forbindelse med vedtagelsen af det her lovforslag, for det var ikke mindst Venstre, der stillede mange spørgsmål. Det vil jeg gerne takke for. Og så vil jeg sige, at jeg hele vejen igennem har sagt, at hvis man er individuelt forfulgt og derfor har et beskyttelsesbehov, har man samme adgang til asyl i Danmark, som man har haft også under tidligere borgerlige regeringer. Det følger af vores internationale forpligtelser, men mon ikke også de fleste vil mene, at det følger af vores menneskelige forpligtelser, at hvis borgere er individuelt forfulgt, så kan de nyde beskyttelse i vores land. Så er der en anden gruppe flygtninge, som har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov. De bestemmelser vedrørende det har der ikke været tidligere i vores lovgivning, de er indført nu, og det er jeg sådan set glad for opbakningen fra Folketinget til. Kl. 13:22 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:22 Spm. nr. S 1030 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Martin Geertsen (V)): Mener ministeren, at reglerne om midlertidig beskyttelse, der blev vedtaget med lovforslag nr. L 72, har haft den ønskede effekt efter lovens ikrafttræden? Kl. 13:22 Karsten Lauritzen (V): Tak. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at reglerne om midlertidig beskyttelse, der blev vedtaget med lovforslag nr. L 72, har haft den ønskede effekt efter lovens ikrafttræden? Kl. 13:23 Justitsministeren. Kl. 13:23 Det kommer til at ligge lidt i forlængelse af det spørgsmål, vi lige har været igennem, og derfor skal jeg ikke gentage alt, hvad jeg sagde, men blot lige gentage, at vi har strammet asylreglerne, og at vi har gjort det, fordi vi ønsker at finde det rette balancepunkt, og i øvrigt lige understrege, at de stramninger jo ikke kun gælder syriske asylansøgere. Når jeg bliver spurgt om, om lovforslaget har haft den ønskede effekt, må jeg gentage, hvad jeg har sagt mange gange: Det er grundlæggende ikke muligt at forudse udviklingen i antallet af asylansøgere, heller ikke sammensætningen. Det skyldes selvfølgelig, at der er en lang række faktorer, der kan påvirke det, og at vi i bund og grund ikke kan forudse, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til hinanden. Derfor har jeg konsekvent afholdt mig fra at forudse eller forsøge at gætte, hvor mange asylansøgere der vil blive omfattet af de nye regler, eller hvilken virkning de nye regler vil kunne få for indrejsetallet. Hr. Karsten Lauritzen har også på skrift bedt om oplysninger om, hvor mange personer der indtil nu er blevet omfattet af den nye midlertidige beskyttelsestatus. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden fra den 20. februar til den 9. april i indeværende år har meddelt i alt 1.606 opholdstilladelser efter udlændingelovens 7. Og de fordeler sig sådan, at 1.313 har opnået konventionsstatus, at 234 har opnået beskyttelsesstatus efter stk. 2, og at 59 asylansøgere har opnået midlertidig beskyttelse. Af de 59 personer, der blev meddelt midlertidig beskyttelsesstatus, var 26 syriske statsborgere og 33 statsløse. De 59 personer svarer til 4 pct. af det samlede antal asylansøgere, som i perioden er meddelt opholdstilladelse, og til ca. 23 pct. af de i alt 255 asylansøgere fra Syrien og statsløse, som er meddelt beskyttelsesstatus efter 7, stk. 2 eller stk. 3. Hvor stor en effekt stramningen af asylreglerne har medført i forhold til indrejsetallet, kan vi jo ikke sige noget bestemt om, men det,
Onsdag den 15. april 2015 (S 1030) 7 vi i hvert fald kan sige, er, at vi kan konstatere, at antallet af registrerede asylansøgere er faldet meget betydeligt, siden regeringen offentliggjorde stramningen af asylreglerne i september, for siden antallet af asylansøgere toppede tilbage i september 2014 med 3.150 asylansøgere, er antallet faldet til 440 i 2015, svarende til et fald på ca. 86 pct. Kl. 13:25 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:25 Karsten Lauritzen (V): Tak for det svar. Det er jeg rigtig glad for. Det er jo et, vi har efterspurgt i lang tid, og det er også derfor, vi har stillet spørgsmålet hernede i Folketingssalen. Så jeg vil gerne kvittere for det svar. Grunden til, at vi har interesseret os for det fra Venstres side, har jo været, at den nuværende justitsminister, som jeg i øvrigt synes på mange områder gør det ganske udmærket, også bedre end sin forgænger på nogle områder, jo dog ligesom forgængerne har givet indtryk af, at vi strammer reglerne. Det har ministeren også sagt i et svar på et decideret spørgsmål, altså at vi strammer reglerne på asylområdet. Jeg tror sågar, at regeringen har indrykket store busannoncer om, at man strammer reglerne og stiller flere krav til indvandrere og har givet indtryk af, at nu løser man op for det her problem med asyltilstrømningen til Danmark. Derfor har vi så spurgt om det. Der er det her lovforslag, som Venstre har stemt for, og vi sagde, at det stemmer vi for, fordi det er en lille stramning, men dog et kirurgisk indgreb men hvor mange er så omfattet af det? Jeg er glad for, at vi har det svar nu, for det svar er jo, hvis jeg hører det, justitsministeren siger, korrekt, at 59 ud af 1.606 er omfattet. Det er sådan omkring 3½-4 pct. Så regeringens stramning af reglerne, som man kan læse om på busskure og busser, rammer så 3½-4 pct. Jeg må sige, at det synes jeg ikke er voldsomt imponerende. Det bekræfter mig i hvert fald i, at det, vi i Venstre sagde, da vi behandlede lovforslaget, nemlig at det var en meget, meget lille gruppe og en meget, meget lille mikrostramning, er korrekt. Jeg vil bare takke ministeren for at gøre opmærksom på, at det altså desværre kun er meget, meget få, der i virkeligheden er ramt af de her ændrede regler, som regeringen har gjort til et helt afgørende punkt i sin asylpolitik og nu fører valgkamp på. Jeg vil godt spørge justitsministeren igen, om hun ikke kan bekræfte, at det kun er 3½-4 pct. af de ansøgninger, der er behandlet nu, som har medført et andet opholdsgrundlag, end de ellers ville have, som altså er berørt af den såkaldte stramning, regeringen har lavet. Kl. 13:27 Kl. 13:27 Jeg tror nok, at hvis man skal foretage en fuldstændig analyse af det her, i det omfang det lader sig gøre, skal man kigge på to spørgsmål. Man skal se på, hvor mange der har fået meddelt opholdstilladelse og efter hvilke bestemmelser. Det er det, der vedrører de 4 pct. Men den anden side af den her mønt, så at sige, eller diskussion er jo hele indrejsetallet, fordi vi jo, som vi har diskuteret i Folketingssalen tidligere, godt ved, at nogle af de menneskesmuglere, som arbejder ude på det internationale marked, er opmærksomme på, hvilke diskussioner der er i de enkelte lande, og hvilke regler der er. Det, vi samtidig kan konstatere, er jo et ret, må man sige, stort fald i indrejsetallet, og det tror jeg bare skal med for at have det fuldstændige billede, i det omfang vi har det for nærværende. Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:28 Kl. 13:28 Karsten Lauritzen (V): Tak. Jamen de menneskesmuglere finder da ud af de her tal. Altså, man kan jo ikke give indtryk af, at vi laver en stor stramning og så regne med, at det slår igennem. De undersøger jo tingene, og de finder ud af, at det her asylstramningsfatamorgana, som regeringen har tegnet et billede af, i virkeligheden rammer meget, meget få. Jeg bliver nødt til at sige til justitsministeren og jeg vil høre, om hun ikke kan bekræfte det at hvis man skal lave en ærlig sammenligning for at se, om det har haft nogen effekt, må man kigge på indrejsetallet de første 2 måneder af 2015 kontra de første 2 måneder af 2014. Det er de kendte tal. Hvis man sammenligner de to tal, er der faktisk sket en stigning. Kan ministeren ikke bekræfte det? Der er flere, der er rejst ind i januar og februar måned og har søgt om asyl i Danmark i 2015, end der var i 2014. Kan ministeren ikke bekræfte, at det forholder sig sådan? Kl. 13:29 Kl. 13:29 Nu har jeg ikke januartallene med, men jeg tror, der sker et fald, hvis man sammenligner februar med februar, men det er marginalt. Så jeg tror ikke, at det er det, man skal hæfte sin argumentation op på fra nogens side, hverken spørgeren eller jeg som svarer. Men det, man kan gøre, er jo noget andet. Man kan jo se på, hvordan udviklingen er i de nabolande, vi normalvis sammenligner os med. Hvis vi tager Norge, er der sket et fald på 59 pct. Sverige har et fald på 60 pct. Og vi ligger altså på 86 pct. Hvis vi kigger på Tyskland, er der sket en stigning på 33 pct. Så der er i hvert fald nogle bevægelser herude, som er interessante. Derfor vil jeg igen sige, at jeg tror, man både skal se på opholdsgrundlaget hvem der tildeles det og på, hvordan det ser ud med indrejsetallet. Kl. 13:30 Så er det hr. Martin Geertsen som medspørger. Kl. 13:30 Jeg synes i virkeligheden, at den her debat er ret vild. Jeg håber, der er mange, der sidder og følger med i den, for det er sådan set første gang, at vi får bare et fingerpeg, i retning af hvor meget den her såkaldte stramning egentlig har betydet. Kan ministeren ikke svare på, om ministeren synes, at de 59 personer, som er ramt af den her stramning, man har indført, kan modsvares af den kæmpemæssige kampagne, som Socialdemokraterne formentlig har postet millioner og atter millioner af kroner i? Den har i hvert fald i det københavnske bybillede givet indtryk af, at man her har haft at gøre med en voldsom stramning. Synes ministeren, at 59 personer, svarende til 4 pct., kan bære den kæmpemæssige kampagne, som Socialdemokraterne har kørende i det københavnske bybillede? Kl. 13:31 Justitsministeren.
8 Onsdag den 15. april 2015 (S 1039) Kl. 13:31 Først vil jeg sige, at jeg da håber, kampagnen er nået længere ud end kun til København. Det er ikke sikkert, spørgeren har været uden for København, men der er jo også et land uden for Storkøbenhavn, og der håber jeg også man får mulighed for at se den socialdemokratiske kampagne. Så vil sige to ting derudover. For det første har vi hele vejen igennem sagt, at hvis man er individuelt forfulgt, vil man ikke blive omfattet af de nye regler. Og som det ser ud lige nu, er hovedparten af dem, der meddeles et asylgrundlag, individuelt forfulgte. Derfor kan man jo regne ud, at det tal ikke vil ændre sig meget. For det andet er det samtidig vigtigt at sige, at lige nu ser vi først og fremmest mange asylansøgere fra Syrien, hvoraf mange er individuelt forfulgte, fordi de er militærnægtere. Men reglerne her skal gælde på asylområdet i det hele taget, og hvis man tænker et par år tilbage, vil man jo huske, at vi eksempelvis havde en situation i Somalia, hvor forholdene ændrede sig på en sådan måde, at man sådan set godt kunne sende folk tilbage. Men da havde vi ikke en lovgivning, der skabte rammerne for, at det kunne lade sig gøre. Derfor skulle de her regler jo sådan set også gerne have en effekt, både hvad angår indrejsetallet det er svært at konkludere på det men også i forhold til fremtidige asylsituationer. Derfor skal man nok passe på med ikke kun at måle det i den aktuelle situation, som især er afledt af forholdene i Syrien. Kl. 13:32 Hr. Martin Geertsen. Kl. 13:32 Grunden til, at jeg ikke har været uden for det storkøbenhavnske område her på det seneste, er, at jeg har været så frygtelig nervøs for, at ministerens statsminister skulle udskrive valg, og da jeg er opstillet herinde, er jeg så blevet her i byen. Jeg tvivler ikke på, at der er kampagne over hele landet. Nu var det sådan set ikke den lange udredning, jeg var ude efter. Jeg spurgte sådan helt enkelt ind til, om ministeren mener, at de 4 pct. eller 59 personer som er virkningen af regeringens stramning vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, kan bære den kæmpemæssige milliondyre kampagne, som Socialdemokraterne har sat i værk i København og uden for København. Kl. 13:33 Kl. 13:33 Altså, jeg vil sige, at hvis spørgeren er nervøs for ikke at kunne nå tilbage til København i tide, hvis der udskrives et valg, så vil jeg da opfordre Venstre til at støtte Togfonden DK, så vi får en hurtigere togdrift, så også spørgeren kan komme tilbage. Så vil jeg sige, at jeg jo synes, man skal se på området under et. Statsministeren annoncerede i sin nytårstale, netop fulgt op af et konkret politisk udspil, bl.a. fra beskæftigelsesministeren, at vi i fremtiden ville stille nogle større krav også til vores flygtninge, hvad angår beskæftigelse, hvilket dermed ville give et positivt bidrag til vores arbejdsmarked. Jeg tror, det er uhyre vigtigt, for et er, hvor mange der kommer hertil; men noget andet er jo, hvad det er for en politik, vi fører, når folk så er her. Og der vil jeg da langt hellere have, at flygtninge bidrager og går på arbejde, end at de eksempelvis bliver overladt til passiv kontanthjælp. Kl. 13:34 Så er det hr. Karsten Lauritzen for sit afrundende spørgsmål. Kl. 13:34 Karsten Lauritzen (V): Tak. Jeg vil da sige, både til min gode kollega hr. Martin Geertsen og til justitsministeren, at der er dejligt uden for hovedstadsområdet, særlig i det nordjyske, og der ved jeg at ministeren også har sine rødder. Men det, vi diskuterer her i dag, er som sagt som spørgsmålet lyder om reglerne i regeringens stort anlagte stramning omkring midlertidig beskyttelse så har haft den ønskede effekt. Og der vil jeg kvittere for, at ministeren har sagt, at omkring 4 pct., altså 59 ud af 1.606, er blevet berørt, og at man tilsyneladende ikke kan spore et fald i indrejsetallet, hvis man sammenligner de første 2 måneder af 2014 med de først 2 måneder af 2015. Det store spørgsmål til justitsministeren er så: Ønsker regeringen at gøre noget yderligere, eller mener man faktisk fortsat, at det lovforslag, man har fremsat, den mikrostramning, man har foretaget, og det asylstrammerfatamorgana, man har stillet op, er nok til at begrænse den asyltilstrømning til Danmark, som i 2015 kommer til at koste danske borgere over 9,2 mia. kr.? Kl. 13:35 Kl. 13:35 Det kunne være, vi i fællesskab skulle tage hr. Martin Geertsen med en tur til Nordjylland, så han kunne se, hvor dejligt der er, og så kunne vi måske på samme tidspunkt besøge nogle af alle dem, der arbejder med det her i virkelighedens verden. For der bliver gjort et utrolig stort stykke arbejde, bl.a. i Nordjylland, for faktisk at få tingene til at fungere i virkelighedens verden. Jeg vil igen opfordre Venstre til at forholde sig til udviklingen, både hvad angår opholdsgrundlag, men selvfølgelig også i forhold til indrejsetallet, hvor man jo altså kan konstatere, at der er et stort fald i Danmark, også sammenlignet med vores nabolande. Jeg har det sådan med asylreglerne, at dem skal vi hele tiden have et kritisk øje på, og jeg afviser bestemt ikke, at der også i fremtiden vil være behov for ændringer. Men det her er altså det, der er vores svar. Kl. 13:36 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Peter Skaarup. Kl. 13:36 Spm. nr. S 1039 4) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF): Hvad er ministerens holdning til, at politiet rundtom i landet ikke har tid til at se på dagligdags kriminalitet på grund af beredskabet i kølvandet på terrorangrebet i København? Kl. 13:36 Peter Skaarup (DF): Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at politiet rundtom i landet ikke har tid til at se på daglig-
Onsdag den 15. april 2015 (S 1039) 9 dags kriminalitet på grund af beredskabet i kølvandet på terrorangrebet i København? Kl. 13:36 Justitsministeren. Kl. 13:36 Nu må jeg sige, at jeg altså tager fløjlshandskerne en lille smule af. For det er da utroligt, at man skal få det spørgsmål fra et parti, der er med til at forhale processen om vedtagelsen af det aktstykke, der skal sikre dansk politi flere penge i kølvandet på terrorangrebet i København. For hvad er situationen lige nu i Folketinget? Situationen er den, at vi fra regeringens side har fremsat et aktstykke, hvor vi ønsker Folketingets opbakning til to ting: For det første at der afsættes flere penge til at sikre vores jødiske mindretals sikkerhed og tryghed i hverdagen omkring vores jødiske lokaliteter, og for det andet at der bliver afsat flere penge både til vores efterretningstjeneste og til politiets almindelige beredskab. Oppositionen i Folketinget kan ikke finde ud af at få stemt for det aktstykke. Man forsinker processen, og nu skal vi også have debatten i Folketingssalen. Og alt imens man foretager den form for julelege her på Christiansborg, går tiden, og dansk politi mangler de penge, som vi kunne afsætte i fællesskab. Derfor vil min opfordring selv om det er spændende med en diskussion om dansk politi i kølvandet på terrorangrebet være: Lad os nu få afsat de penge, så dansk politi kan fortsætte det høje beredskab og vi i øvrigt kan beskytte vores danske jøder på en ordentlig måde. Kl. 13:37 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:37 Peter Skaarup (DF): Tak for det. Jeg synes egentlig ikke, ministeren svarer på mit spørgsmål, og det er egentlig det, jeg er ude efter her under debatten i dag. Mit spørgsmål går på, hvad det er, der er regeringens holdning, ministerens holdning, til, at politiet rundtomkring i landet ikke har tid til at se på dagligdags kriminalitet på grund af terrorangrebet i København. Det er det afgørende spørgsmål. For borgere rundtomkring i landet kan jo godt undre sig over, at politistationerne i øjeblikket bliver tømt for folk, der frem til den 1. september skal være i København og arbejde her på grund af terrorangrebet. Det er jo ikke sådan at forstå, at vi i Dansk Folkeparti ikke ønsker, at der skal være politi i København i den forbindelse. Selvfølgelig skal der det, det er helt nødvendigt. Men spørgsmålet er bare: Hvad gør vi for at undgå, at det går ud over det øvrige politi rundtomkring i landet, som jo lider under, at man mangler folk? Altså, det eneste, som jeg har forstået det ikke rykker ved, er antallet af fotovogne, de nye fotovogne; de fungerer stadig væk rundtomkring i landet. Men det er sådan, at man nedlægger indbrudsgrupper, altså nogle, der prøver på at optrevle kriminelle netværk i forbindelse med indbrud. Man har færre betjente til at kunne opklare voldskriminalitet. Derfor er mit spørgsmål til justitsministeren: Hvor mange betjente har man egentlig flyttet fra de sjællandske politikredse og Fyn til København i den her forbindelse? Og hvor lang tid kan vi regne med, at det er den situation, vi har? Og hvad vil regeringen gøre for at sikre, at man får lappet de huller, det jo selvfølgelig giver udeomkring i politikredsene i forhold til det arbejde, jeg nævner, altså opklaring af indbrud, hjælp ved voldsforbrydelser og jo også hjælp til ofrene, som bliver udsat for vold i det daglige? Det synes jeg er vigtige spørgsmål, som jeg egentlig forventer at justitsministeren kan svare på her i Folketinget, for det tror jeg at rigtig mange borgere interesserer sig for. Kl. 13:39 Justitsministeren. Kl. 13:39 Jamen når spørgeren starter med at spørge, hvordan jeg som justitsminister vil sikre, at det ikke går unødigt ud over dansk politis øvrige opgaver, at der har været et terrorangreb, så er det korte svar: Stem dog for det aktstykke. Du har en justitsminister og det er ikke du sagt til spørgeren, men som en mere generel term, og derfor tror jeg godt, jeg må bruge ordet som på regeringens vegne har lagt et aktstykke frem med ønske om flere penge til dansk politi, så vi kan klare den store opgave. Stem dog for det. Det er jo det korte svar. Hvis man gerne vil sikre, at der er penge nok til et beredskab hos dansk politi og i øvrigt til at sikre det jødiske mindretals sikkerhed, så skal man stemme for det aktstykke. Det er det korte svar, og det vil jeg gerne opfordre Dansk Folkeparti til at få gjort hurtigst muligt, sådan at vi kan få frigjort ressourcerne til både beredskabet og vores jøder det tror jeg egentlig også at de forventer af os. Kl. 13:40 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:40 Peter Skaarup (DF): Jeg er sikker på, at politiet havde fået de ressourcer, hvis det var Dansk Folkeparti, der bestemte. Sagen er, at det, regeringen har lagt frem, jo slet ikke er holdbart. Det dækker ovehovedet ikke politiet ind i forhold til den overarbejdspukkel, der bliver opsparet, og i forhold til de ting, der er nødvendige skydeøvelser og andet der skal opprioriteres. Og det er jo det, vi har diskussionen om i forhold til aktstykket: Om der er penge nok. Men det her spørgsmål, jeg stiller, handler jo i virkeligheden om noget helt andet, nemlig hvad hvad man, uanset om der er penge eller ej, gør for at lukke de hulle. Hvad gør man for at hjælpe borgerne rundtomkring i de politikredse, der må afgive betjente til København? Det skal jo ske uanset hvad. Og det er der, jeg spørger justitsministeren, og jeg får ikke noget svar på det: Hvad vil justitsministeren gøre for at hjælpe de politikredse i forhold den kriminalitet, der ikke bliver opklaret, fordi justitsministeren ikke foretager sig noget? Kl. 13:41 Justitsministeren. Kl. 13:41 Betyder det, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme nej til det aktstykke? Betyder det, at Dansk Folkeparti i dag meddeler de danske jøder, at man ikke kan få lov til at sikre synagogen og Carolineskolen? Betyder det, at Dansk Folkeparti i dag siger, at der ikke skal afsættes flere penge til dansk politi? Det er jo en absurd diskussion, vi har. Selvfølgelig har det konsekvenser for hele landet, når der sker et terrorangreb. Vi skal bruge så mange politifolk og har gjort det i en periode, at, ja, det vil have nogle konsekvenser.