61. møde. Onsdag den 12. marts 2014 (D) 1. ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser m.v.)).

Transkript

1 Onsdag den 12. marts 2014 (D) møde Onsdag den 12. marts 2014 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til finansministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Er det regeringens holdning, at borgernære områder ikke bør konkurrenceudsættes? (Spm. nr. S 1093). 2) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Finder ministeren, at regeringen har lempet udlændingepolitikken siden folketingsvalget i 2011? (Spm. nr. S 1101). 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Agter ministeren frem mod næste valg at ændre lovgivningen således, at udlændingepolitikken lempes i forhold til niveauet i dag? (Spm. nr. S 1102). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Transportministeren (Magnus Heunicke): Lovforslag nr. L 152 (Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. (Bemyndigelse til ændringer af Ringsted Station med dertil hørende anlæg)). Skatteministeren (Morten Østergaard): Lovforslag nr. L 153 (Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love. (Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, One Stop Shop-ordning, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser m.v.)). Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Lovforslag nr. L 154 (Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde). Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Lovforslag nr. L 155 (Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder. (Kønsopdelt lønstatistik). Titlerne på de anmeldte sager vil også fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Vi har en meget kort dagsorden i dag. Det eneste punkt er besvarelse af tre oversendte spørgsmål til ministrene. Det første spørgsmål er til finansministeren af hr. Jan E. Jørgensen. Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Jan E. Jørgensen (V)): Er det regeringens holdning, at borgernære områder ikke bør konkurrenceudsættes? Værsgo. Spørgsmålet lyder: Er det regeringens holdning, at borgernære områder ikke bør konkurrenceudsættes? Kl. 13:01 Kl. 13:01 Ja, og svaret er fuldkommen enkelt: Regeringen har ikke noget ønske om at skubbe balancen, i forhold til hvilke opgaver der løses i hvilket regi i dag i vores offentlige sektor. Vi har derimod og det er sikkert det, spørgsmålet udspringer af et ønske om at sikre, at det, når man benytter sig af konkurrenceudsættelse eller udlicitering af offentligt-privat samarbejde, kært barn har mange navne, så fore-

2 2 Onsdag den 12. marts 2014 (S 1093) går på en måde, som er til størst mulig gavn for borgerne. Og der er desværre eksempler på, at det ikke er tilfældet, og der er også eksempler på det modsatte. Derfor er det relevant at undersøge og blive klogere på, hvornår og hvordan det her fungerer bedst muligt, når redskabet bringes i anvendelse. Jeg er så i øvrigt enormt spændt på, hvordan spørgeren egentlig selv definerer borgernære områder, for efter min viden om, hvordan tingene konkret fungerer i praksis i dag, så er det jo et meget, meget nuanceret billede, der tegner sig. F.eks. varetages ambulancedrift jo i vidt omfang af private aktører, de praktiserende læger er jo også ganske tæt på borgerne, men er ejere af private virksomheder, og store dele af vores sociale indsats varetages af private boinstitutioner eller private aktører, som tager sig af specialiserede opgaver. Så jeg tror, at det her med at trække den type distinktion i praksis er meget, meget vanskeligt, både for spørgeren og for de andre aktører, der har involveret sig i den her debat. Kl. 13:02 Hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 13:02 Tak, og tak for svaret, som jeg tror at jeg er glad for, for jeg hørte det, som at det kan være svært at definere, hvad der er borgernære områder, og hvad der ikke er borgernære områder, men selv efter en tæt definition har i hvert fald finansministeren ikke nogen hellige køer. Altså, der er ikke områder, hvor man på forhånd kan sige, at det er et område, som ikke skal udbydes. Det var i hvert fald sådan, jeg tillod mig at forstå svaret. Jeg vil gerne prøve at uddybe det lidt, for grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er, at man i Frederiksberg Kommune, hvor jeg selv sidder i kommunalbestyrelsen, som led i at få realiseret nogle besparelser på udbud havde en sag oppe for et par uger siden under overskriften: Realisering af planlagte udbudseffekter. Der skulle vi så tage stilling til et udbudskatalog fremlagt af forvaltningen, hvor der bl.a. blev lagt op til at sende et plejecenter, altså det, vi i gamle dage kaldte et plejehjem, i udbud. Der blev lagt op til, at et hjemmeplejedistrikt Frederiksberg Kommune er opdelt i tre distrikter skulle sendes i udbud, og på den lidt længere bane var der planer om at udbyde det samlede plejehjemsområde, yderligere et plejecenter samt de tre svømmehaller, som kommer på Frederiksberg, og i øvrigt også en daginstitution. Så det var de her områder, altså daginstitution, svømmehal, plejehjem, plejecenter, og det fik den effekt, at Socialdemokraterne stemte imod udbudsplanen og fik taget til referat det var den socialdemokratiske viceborgmester, Katrine Lester, og den socialdemokratiske rådmand, Michael Vindfeldt, der tilkendegav det at Socialdemokratiet var imod udbud af den borgernære velfærd. Og så er det selvfølgelig, at jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvem det så egentlig er, der tegner Socialdemokratiet. Er det Socialdemokratiet ude lokalt i kommunerne, som altså mener, at der er nogle områder, vi slet ikke kan diskutere, eller er det Socialdemokratiet i regeringen, som mener, at der ikke er nogen hellige køer, at vi sådan set kan diskutere det hele? Kl. 13:04 Kl. 13:04 Ja, det er så åbenbart bare drilleri og ikke et ønske om at have en reel debat om det her, der ligger til grund for spørgsmålet. Jeg synes da, at det virker helt rimeligt, hvad Socialdemokraterne på Frederiksberg har ment her. Det er jo lige præcis vores holdning, at det må være et lokalt anliggende. Jeg har ikke nogen idé om, at der skulle være nogen vidunderlig, magisk økonomisk effektiv løsning i at gennemføre de forslag, spørgeren har skitseret. Det ville man jo nok skulle vide en hel del mere om i Frederiksberg Kommune, end jeg gør, for at kunne afgøre. Det, vi som regering har gjort, er jo at afskaffe den politik, spørgerens parti stod for, nemlig at der skulle være faste kvantitative mål for, hvor meget der skulle udbydes, uanset om det fungerede godt eller ej. Det har vi afskaffet og i stedet givet friheden til kommunerne, og den udnytter mine partifæller på Frederiksberg, og det synes jeg er ganske, ganske udmærket. Kl. 13:05 Hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 13:05 Det er bestemt ikke udtryk for drilleri. Det er udtryk for et forsøg på at finde ud af, hvad Socialdemokratiets politik egentlig er på det her punkt. For hvis regeringen lægger det ud til kommunerne og siger, at det må kommunerne fuldstændig selv om og det ikke er noget, man overhovedet vil gå ind og blande sig i som regering, så kan man have alle de politikker og alle de ønsker, man måtte have som regering; men det nytter ikke noget, hvis der ude omkring i kommunalbestyrelserne sidder politikere fra Socialdemokratiet, som altså mener på forhånd at kunne sige: Daginstitutioner vil vi slet ikke diskutere, svømmehal vil vi slet ikke diskutere, plejehjem vil vi slet ikke diskutere, hjemmehjælp vil vi slet ikke diskutere. Det er da et problem. Hvad har Socialdemokratiet, hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det problem, at der altså åbenbart sidder i hvert fald på Frederiksberg, formentlig også andre steder politikere, som altså på forhånd siger, at de her områder, borgernær velfærd, som man kalder det, overhovedet ikke kan udbydes? Kl. 13:06 Kl. 13:06 Med al respekt og lige akkurat inden for forretningsordenen vil jeg sige, at mage til vrøvl skal man da lede længe efter. Vi ønsker, at det her i vidt omfang skal være et kommunalt anliggende. Vi har netop afskaffet det, spørgerens parti stod for, nemlig at man uanset sagligheden og det konkrete og det reelle skulle tvinge kommunerne til at have bestemte procenter for, hvor meget der skulle konkurrenceudsættes. Den frihed har vi givet kommunerne, netop fordi vi har et meget klart politisk synspunkt, der hedder, at det her finder sted i ganske vidt omfang; nogle gange fører det til gode resultater, andre gange fører det til, for at sige det mildt, mindre gode resultater. Derfor vil det være forkert centralt fra Christiansborg at diktere, at det skulle finde sted i et bestemt og i øvrigt øget omfang. Det er vores politik, og det rum udnytter mine partifæller på Frederiksberg. Det synes jeg da de gør ganske glimrende, og jeg synes, synspunktet er helt konsistent. Kl. 13:07 Hr. Jan E. Jørgensen, sidste omgang.

3 Onsdag den 12. marts 2014 (S 1101) 3 Kl. 13:07 Altså, jeg er nu ikke sikker på, at finansministeren behøver at lede så frygtelig længe efter vrøvl, der kan matche det, jeg måtte have sagt tidligere. Jeg synes i øvrigt også, det vidner om, at finansministeren er presset, at han føler anledning til at karakterisere det, jeg siger, på den måde. Det synes jeg ærlig talt ikke plejer at være hans stil. Men lad nu det ligge. Det vil altså sige, at regeringen har en politik om, at vi kan inddrive nogle besparelser og få nogle effekter ved at sende ting i udbud, men man har ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Regeringen har tænkt sig at lade kommunerne gøre, som de nu har lyst, og hvis man i kommuner på forhånd, af ideologiske årsager, siger, at der altså bare er visse områder, man nægter at sende i udbud på trods af det, finansministeren startede med at sige, om, at vi jo altså i forvejen har private inde på borgernære områder som ambulancekørsel, læger osv. så siger regeringen: Det er sådan set ikke noget problem. Fair nok, vi går på forhånd ind og freder en meget stor del af den offentlige sektor. Det er godt nok kommunerne, der gør det, men det har man ikke noget problem med. Det synes jeg da ærlig talt er sådan lidt trist, og jeg kan kun konkludere, at regeringen altså åbenbart har nogle holdninger, men man har ikke tænkt sig at gøre så frygtelig meget for at få dem ført ud i livet. Kl. 13:08 Kl. 13:08 Nej, sagen er den omvendte: at borgerlige partier i Folketinget har den ideologiske holdning, at udlicitering og udbud er godt under alle omstændigheder, og jo mere jo bedre. Det er en på forhånd draget konklusion med det virkemiddel, at vi vil kunne spare nogle penge. Erfaringerne viser jo desværre, at billedet er noget mere broget. Derfor har vi så det nuancerede og, synes jeg, begavede synspunkt, at det skal vi ikke drive fremad med den type regulering, der var før regeringsskiftet. Det er derfor, den type regulering er afskaffet. Derfor er præmissen forkert, og holdningen, synes jeg, heller ikke rigtig. Og forsøget på at gøre det til mit problem synes jeg på en eller anden måde er malplaceret. Spørgsmålet er sluttet. Tak til finansministeren. Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen. Spm. nr. S ) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V)): Finder ministeren, at regeringen har lempet udlændingepolitikken siden folketingsvalget i 2011? Værsgo. Tak. Det første spørgsmål lyder: Finder ministeren, at regeringen har lempet udlændingepolitikken siden folketingsvalget i 2011? Tak. Forud for den her regering havde vi en periode i ganske mange år, hvor Danmark havde en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. I den periode tror jeg der var mange, der havde en enig opfattelse af, at vi havde en rimelig stram udlændingepolitik. Det, den nye regering har gjort, er, at vi har fjernet nogle af de værste ting, som VKOflertallet nåede at få gennemført. Det vil sige, at vi har fjernet nogle af de ting, vi syntes var meget urimelige; dem har vi ført tilbage, sådan at vores udlændingeregler i dag svarer til det, vi havde under Fogh Rasmussen i 2010, dvs. før pointsystemet. Vi har genindført 24-årsreglen og fjernet nogle af de urimelige stramninger, der var. Så ja, der er jo sket forandringer, men det betyder bestemt ikke, at grænserne er blevet åbnet. Men der er blevet fjernet nogle af de ting, som vi anså for at være dybt problematiske og meget, meget urimelige, og som altså nåede at komme lige til allersidst i VKO-tiden. Dem har vi fjernet. Kl. 13:10 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:10 Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg synes jo lige så godt, at ministeren kunne sige, det gør ministeren også næsten, at ja, man har lempet på en række områder, hvor man har fundet det rigtigt områder, hvor vi i Venstre har fundet det forkert. Jeg spørger jo af flere forskellige årsager, bl.a. fordi vi ser nogle foruroligende tal, bl.a. en meget kraftig stigning i antallet af familiesammenførte som følge af regeringens lempelser og en meget, meget kraftig stigning i antallet af asylansøgere som følge af ændrede, forbedrede vilkår for asylansøgere lettere adgang til at arbejde, bedre vilkår for at bo. Det er jo noget, der tiltrækker flere asylansøgere, særlig dem, der bliver smuglet af menneskesmuglere. Det fører til, at vi har set en stor tilstrømning til Danmark på de to områder som følge af regeringens politik. Grunden til, at jeg spørger, er også, at Jyllands-Posten her i weekenden har set på, hvordan danskerne har reageret på de lempelser, som regeringen har gennemført, og der viser der sig en klar utryghed i den danske befolkning. Jeg tror, at antallet af folk, der mener, at lovgivningen er for lempelig på området, er fordoblet på 4 år. Jeg vil godt spørge justitsministeren, hvilke overvejelser det giver anledning til i regeringen, i forhold til om det, man gjorde, nu var en rigtig beslutning, eller om ministeren ikke godt kan se, at den meget, meget kraftige stigning i antal asylansøgere og antal familiesammenførte udgør et problem; udgør et integrationsproblem, men også et, kan man sige, økonomisk problem forstået på den måde, at den kraftige stigning i antallet af asylansøgere fører til, at udgifterne til indkvartering og andet er rekordhøje. Man skal faktisk helt tilbage til Nyrupregeringens tid, før man finder, at udgiften var så høj, idet man i gennemsnit bruger lidt over kr. på en asylansøger. Man skal selvfølgelig tage imod dem, der har behov for hjælp. Men vi må sige, at vi i øjeblikket tager imod forholdsvis mange som følge af de ændrede vilkår, som regeringen har gennemført. Kl. 13:12

4 4 Onsdag den 12. marts 2014 (S 1102) Kl. 13:12 Det var rigtig, rigtig mange spørgsmål, der blev tegnet ind på ét. Jeg har 30 sekunder til at svare. Jeg vil gerne sige, at hr. Karsten Lauritzen jo har stillet mig et yderligere spørgsmål, som handler om asyl, så jeg tror, jeg vil vente med at svare på det, der handler om asyl, til det opfølgende spørgsmål. Men til de ting, hr. Karsten Lauritzen når at tegne, vil jeg gerne sige, at det jo simpelt hen ikke passer. Det billede, som hr. Karsten Lauritzen forsøger at tegne, med, at indvandringen til Danmark er eksploderet, er simpelt hen ikke rigtigt. Langt størstedelen af de udlændinge, der flyttede til Danmark i 2013, er mennesker, der kom fra vestlige lande, og langt størstedelen af dem kom for at studere eller arbejde her i landet. Ud af det samlede antal opholdstilladelser udgjorde tilladelser til flygtninge og familiesammenførte kun ca. 15 pct. i Asylansøgerne vil jeg tage i næste runde, men jeg vil altså bare gerne sige, at på familiesammenføringsområdet har vi gjort det, at vi har afskaffet den tidligere regerings pointsystem, fordi vi ikke syntes, det var rimeligt at forskelsbehandle folk på den måde, som man havde nået at få indført under VKO. Men der er altså ikke tale om, at grænserne bare er blevet åbnet. Kl. 13:13 Karsten Lauritzen. Kl. 13:13 Det er jo så ministerens politiske holdning, og den har jeg selvfølgelig respekt for. Men tallene taler deres klare sprog. Der er jo en grund til, at vi har set sådan en kraftig stigning i antallet af familiesammenførte og asylansøgere. Og jeg spørger sådan set, fordi der jo ses en kraftig uro i den danske befolkning både hos dem, der er nydanskere, og dem, der er etniske danskere. Man er bekymret for, hvilken betydning det her får for nogle af de integrationsmæssige problemer, vi har i vores samfund. Derfor vil jeg spørge, om det ikke gør indtryk på ministeren, når man nu i weekenden i Jyllands-Posten kunne læse, at der er sådan et kraftig skred i, hvor urolige folk er for, om der i virkeligheden er styr på integrationen. Kl. 13:14 Ministeren. Kl. 13:14 Jeg vil gerne svare på nogle af de ting, der bliver spurgt om jeg kan ikke svare på alle ting på 30 sekunder. Men jeg vil gerne vente til lige om lidt med asylspørgsmålet, og så sige, at i forhold til de regler, der gjaldt, før den nuværende regering kom til, har vi jo ændret det sådan, at de regler, der er nu, ligner dem fra Og når reglerne således ligner de regler, der var gældende, før vi fik pointsystemet, så er det vel heller ikke overraskende, at tallene fra 2013 ligner tallene fra For der er i virkeligheden bare tale om, at der har været en midlertidig bremse, lige da pointsystemet blev indført. Nu er pointsystemet væk, og så ligner tallene sådan set dem, der var før. Men i øvrigt er der den ekstra hage ved det, at hvis man ser bort fra stigningen i antallet af ansøgninger om familiesammenføringer fra syriske statsborgere og jeg tænker, at ordføreren er klar over, at vi har nogle særlige omstændigheder i Syrien, der gør, at der er mennesker, som får lov til at være i Danmark, fordi de ikke kan sendes tilbage til Syrien så var der faktisk færre familiesammenføringer i 2013 end i Det er bare lige for at tage brodden af den der påstand om, at det vælter ind over grænsen. Der var faktisk færre i 2013 end i 2010, når man tager de syriske statsborgere ud. Hr. Karsten Lauritzen, sidste omgang. Tak. Altså, ministeren kan jo godt komme med forskellige forklaringer, men det er jo et faktum, at man ikke bare har ændret lovgivningen for familiesammenføring, men også en række andre steder. Jeg tror, der er en sammenhæng mellem det og den stigning, der ses i antallet af familiesammenførte. Under alle omstændigheder har man jo lempet i forhold til den lovgivning, der var med pointsystemet. Det kan godt være, den ikke var perfekt, men det var nødvendigt på daværende tidspunkt, og det har regeringen rullet tilbage, og nu ser vi så konsekvenserne. Det, jeg spurgte ministeren om, var sådan set, om det ikke gør indtryk på ministeren, at så mange danskere er bekymret. Men det gør måske ikke indtryk på justitsministeren. Vi må så antage, at knap halvdelen af danskerne tager fejl, når de er urolige for, om der er styr på integrationen under den her regering. Jeg vil gerne sige, at jeg måske tror, der er mange, der ikke har forstået tallene rigtigt. Og jeg tror egentlig, det kan være en pointe for os andre at forklare nærmere, at der altså ikke er tale om, at vi har ændret noget som helst. Nu tager jeg så hul på asyldelen alligevel: For det første har vi ikke ændret et komma i, hvad der skal til for at få asyl i Danmark. På familiesammenføringsområdet har vi ført reglerne tilbage til, hvad de stort set var efter 8 år med Anders Fogh Rasmussen, og da var det altså ikke sådan, at det hverken fra Venstre eller andre hed sig, at det var en slap og sløset udlændingepolitik, vi havde. Tværtimod synes jeg, at den politik, vi fører nu, har en rimelig balance. I den her regering gør vi i modsætning til den foregående rigtig meget for at få integrationen til at fungere. Vi gør meget for at få asylansøgere til at rejse ud, hvis de ikke har ret til at være her. Vi gør meget for at lave udrejseafdelinger i vores fængsler, så vi kan få udvisningsdømte til at komme hjem så hurtigt som overhovedet muligt. Vi har sat ind med en række stramninger, som den tidligere regering ikke var i nærheden af. Det er stramninger, som jeg er rigtig glad for. Og når det kommer til ændringerne på familiesammenføringsområdet, må faktisk sige, at dem er jeg også glad for, for jeg synes, at de fjernede noget af det, der var allermest ubehageligt ved det sidste år af Fogh-tiden Spørgsmålet er sluttet. Der er endnu et spørgsmål til justitsministeren fra hr. Karsten Lauritzen. Spm. nr. S ) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V)):

5 Onsdag den 12. marts 2014 (S 1102) 5 Agter ministeren frem mod næste valg at ændre lovgivningen således, at udlændingepolitikken lempes i forhold til niveauet i dag? Værsgo. Jeg ved godt, ministeren sagde, at spørgsmålet handlede om asyl, men det gør det faktisk ikke. Spørgsmålet lyder: Agter ministeren frem mod næste valg at ændre lovgivningen således, at udlændingepolitikken lempes i forhold til niveauet i dag? Til det er svaret: Nej. Vi har ændret de ting, som vi har skrevet ind i regeringsgrundlaget vi gerne vil ændre, og det er jeg sådan set glad for og tilfreds med. Når vi jo så alligevel nogle gange støder på ting, der kræver, at man også tilpasser det, går jeg som minister ind i det, og det har jeg også bemærket mig at Venstres ordfører gør, og det synes jeg er naturligt og helt fornuftigt. For selv om man har en politik så kan man være uenig i, om den er stram nok eller ej kan man nogle gange stå over for mennesker, som man synes har fået en meget, meget urimelig behandling, eller hvor man bare ikke rigtig kan forstå, at man ikke kan finde en løsning. Det med at finde en løsning kan godt nogle gange være rigtig svært, når det drejer sig om udlændingepolitik, for sandheden er jo, at uanset hvor vi sætter grænsen for, hvem der må få lov til at være her, vil der altid være nogle, der er lige på den anden side, og det er en svær opgave for mig som justitsminister at skulle være den, der står på mål for at sige, at lige præcis ham eller hende må ikke få lov til at være her. Men det er nu engang det, der ligger i ens lod, når man er justitsminister eller at have en ordførerpost i forbindelse med det her område, for når vi ikke går ind for fri indvandring, og det ved jeg jo at hverken Venstre eller regeringen gør, så bliver der nødt til at være nogle grænser. Men regeringen har som sagt gennemført de ændringer, som vi havde sat os for. Vi har ændret pointsystemet, som vi synes var blevet meget, meget forkert, fordi det betød, at der var forskel på, hvor let det var for folk at få deres ægtefælle til Danmark. Jeg synes, det er vigtigt, at man har fokus på, om folk vil integreres, om de vil tilpasse sig, om de kan blive en del af det danske samfund. Jeg synes ikke, det er lige så spændende, hvor fine de var der, hvor de kom fra. Og det er jo en af de ting, som vi i den her regeringstid har lavet om med pointsystemet, sådan at vi ikke går ud og skal have en eller anden bedømmelse på samme måde, som man havde tidligere, hvor det var sådan, at når en dansker havde været i udlandet og var blevet forelsket og havde haft lyst til at indgå ægteskab med en anden fra et andet land, kunne familien så ikke få lov til at slå sig ned i Danmark. Der har vi været inde at ændre nogle ting, og det er jeg sådan set rigtig, rigtig glad for, men vi har ikke yderligere på tapetet. Så skal jeg bare beklage, at jeg fik sagt, at det handlede om asyl, men jeg kan så i hvert fald i de svar, der kommer her, nå at få svaret på det, for også her har Venstres ordfører nemlig taget fejl. Kl. 13:20 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:20 Tak for besvarelsen. Ministeren siger, og jeg tror faktisk, det blev sagt i forbindelse med et tidligere spørgsmål, at det går godt med integrationen, og der må jeg over for ministeren igen beklage det, man kan se af tallene. For deraf ser man, at antallet af asylansøgere og familiesammenføringer eksploderer og er det højeste antal i mange år, og at det så heller ikke statistisk set går godt med integrationen, for der ses ikke nogen nævneværdig fremgang i beskæftigelsesfrekvensen. Kigger man på antallet af udlændinge i Danmark, der begår kriminalitet, så ser man en ting, og det er, at der er sket en kraftig stigning; tre ud af fire af dem, der bliver fremstillet i Københavns Dommervagt, er udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, og det er et stigende tal. Kigger man på udvisningsreglerne, vil man se, at regeringen har gjort det, at den har lempet udvisningsreglerne og har gjort det lettere for kriminelle udlændinge at opholde sig i Danmark. Og sådan er det på en lang række områder, hvor der desværre ikke er sammenhæng mellem det, regeringen siger, regeringens intentioner og det, regeringen gør. Og det ses af tallene, som taler deres helt klare og eget sprog. Grunden til, at jeg spørger om det her med, at man vil lempe niveauet, er jo, at der kan være nogle enkelte steder, der skal justeres, det anerkender vi i Venstre at ministeren har ret i. Sådan er det jo, der er intet, der er statisk. Men f.eks. i forbindelse med at Venstre er kommet med et forslag om Syrienkrigere og har sagt, at man skal se på, om man kan bruge reglerne om administrativ udvisning og derved fjerne deres opholdsgrundlag, har den socialdemokratiske retsordfører fru Trine Bramsen været ude at sige og nu citerer jeg:»der skal altså være en retssag, og der skal være nogle beviser, før vi bare udviser mennesker. Det må ikke bare være på grund af mistanke.«det giver jo mig med mit kendskab til lovgivningen det indtryk, at Socialdemokraterne har planer om at ændre reglerne om administrativ udvisning. Vi laver masser af administrative udvisninger, der er faktisk sket en stigning i antallet, men det er i antallet af udvisninger, der sker uden dom. Og jeg kan ikke forstå det, fru Trine Bramsen siger, som andet, end at Socialdemokraterne har planer om det, og det er derfor, jeg synes, det er et relevant spørgsmål at stille. For på enkelte steder kunne man godt få mistanke om at regeringen overvejer at snige en lempelse eller to ind. Kl. 13:22 Kl. 13:22 Jeg er så glad for, at Venstres ordfører spørger mig, for det giver mig jo lejlighed til meget direkte at sige, at det er der ikke noget om. Det behøver man ikke gå rundt og bekymre sig om det er ikke nogen planer, regeringen har, og det er ikke noget, jeg i øvrigt ville bakke op om. Til den stigning, der har været i antallet af asylansøgere, vil jeg gerne sige, at når der er konflikter i verden, som der jo er lige nu, i særdeleshed omkring Syrien, er det jo ikke mærkeligt, at der er mennesker, som kommer til Danmark og beder om hjælp. Men det er ikke rigtigt, at de strømmer mod Danmark. Det er rigtigt, at der har været en stigning i antallet af asylansøgere, som har søgt mod Danmark, men sammenligner vi med, hvor stor stigningen har været i nogle af vores nabolande, kan vi se, at det slet ikke er sådan, at folk foretrækker at tage mod Danmark. Det synes jeg bare lige jeg vil nævne.

6 6 Onsdag den 12. marts 2014 (S 1102) Antallet af ansøgninger i Tyskland er i det sidste år steget med 70 pct. i Danmark er det steget med 22 pct. Jeg mener, når vores naboland har en så meget større stigning, end vi har, synes jeg ikke, man kan sige, at det er de danske regler, der gør, at flygtninge nødvendigvis helst vil til Danmark. Tværtimod tror jeg, der er nogle, som hellere vil andre steder hen, for der får man lempeligere mulighed for at få opholdsgrundlag i længere tid, allerede når man kommer. Så vil jeg bare sige, at det jo altså heller ikke er noget nyt, at antallet af asylansøgere er steget. Det nåede det også at gøre, da Venstre og Konservative selv sad ved magten, for da var det jo startet i Syrien. Vi må jo forholde os til, at når der er konflikter, er der også mennesker, som har behov for beskyttelse, og de skal have den beskyttelse, men den her regering har ikke ændret et komma i, hvem der i øvrigt får den. Kl. 13:24 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:24 Jo, ministeren har ret. Vi er helt enige om, at man, hvis man har krav på beskyttelse, så skal have det. Men jeg tror, det er 40 pct. af dem, der kommer og søger om asyl i Danmark, der ikke bliver anerkendt som flygtninge, for de er det ikke reelt. De er måske på flugt, men de er på flugt fra fattigdom og andre ting, og det er ikke noget, der giver berettigelse til asyl. Det er mennesker, der har betalt nogle menneskesmuglere en masse penge for at komme til Danmark, og som på den måde bliver udnyttet, og det er det, vi skal undgå. Og det er jo derfor, det er en god idé at have en stram udlændinge- og integrationspolitik. Det er jo rigtigt nok, som ministeren siger, at der er en særlig udfordring, hvad angår Syrien, men der er også sket en stigning, f.eks. når det gælder Hviderusland og en række andre lande. Og det kan i mit hoved bare ikke være andet, end at det er sket som følge af, at regeringen har gjort det lettere at være asylansøger i Danmark, altså at man har givet bedre adgang til at arbejde her, bedre adgang til at uddanne sig her og bedre vilkår i asylcentrene, og det er så resultatet heraf. Og regningen til danskerne er 1 mia. kr. i øgede udgifter. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Til det sidste vil jeg gerne sige: Det er simpelt hen ikke rigtigt. Det er jo rigtigt, det er jeg sådan set enig med hr. Karsten Lauritzen i, at vi, hvis der kommer mennesker hertil, som søger asyl, som dybest set bare er flygtet, fordi de gerne ville have et bedre liv og sådan kan man jo egentlig godt forstå at de har det så ikke kan tage imod dem. Vi bliver nødt til at bruge vores ressourcer på dem, som rent faktisk har et beskyttelsesbehov. Og derfor er det, vi som stat skal gøre, jo, at vi skal få de asylansøgere, som ikke har en berettiget begrundelse for at søge asyl, til at rejse hjem så hurtigt som muligt. Der er den her regering lykkedes med at få fordoblet antallet af mennesker, som vi får til at rejse hjem rigtig hurtigt. Nu nævnte spørgeren Hviderusland. Jeg vil gerne nævne, at der, når det gælder Vestbalkan i det hele taget, har været en stor stigning i antallet af mennesker, som har søgt asyl, hvor det var grundløst, og som vi har fået til at rejse hjem så hurtigt, som det overhovedet var muligt, sådan at vi nu regner med, at vi har fået sat en stopper for det. For vi ved jo godt, at det, når folk er kommet tilbage efter at have fået at vide, at den gik ikke, de blev bare sendt hjem, så måske ikke er lige så spændende for dem at tage til Danmark. Og der er der jo også igen en forskel i forhold til tidligere. For da fik nogle af disse mennesker jo lov til at sidde på asylcentrene i rigtig mange år, med knuste drømme, med psykisk sygdom til følge, med børn, som nåede at vokse op med den ene fod i det danske samfund og i et asylcenter med den anden. Det er en dybt ulykkelig skæbne for alle. Derfor skal vi sørge for at få asylansøgere til at rejse hjem, så hurtigt det kan lade sig gøre, hvis de ikke har et beskyttelsesbehov, så vi kan bruge vores ressourcer på dem, vi rent faktisk skal hjælpe. Kl. 13:26 Så er det hr. Karsten Lauritzen, sidste omgang. Kl. 13:26 Tak for det svar. Jeg glemte i øvrigt at kvittere for ministerens svar før, hvor hun gjorde klart, hvad regeringens og Socialdemokratiets linje er, og man må forstå, at det, som fru Trine Bramsen sagde, ikke er korrekt; man har ikke planer om at fjerne muligheden for administrativ udvisning. Og det er jeg sådan set glad for, for det er et effektivt redskab. Så vil jeg bare sige noget til justitsministeren. Det kan jo lyde meget smukt, når ministeren står og forklarer det her, men når man kigger på tallene, når man kigger den kriminalitet, der bliver begået i vores samfund af asylansøgere, når man kigger på, hvor mange der kommer hertil, så kan man se, at resultatet desværre er et andet end det, som regeringen siger at de godt kunne tænke sig at det var. Altså, faktum er, at der kommer ganske mange familiesammenførte og personer, der søger asyl. Og faktum er også, at en del af dem kommer uberettiget, qua at de ikke anerkendes, og en del af dem kommer altså, fordi regeringen har lempet på vilkårene, på reglerne. Kl. 13:27 Kl. 13:27 Det kan Venstre åbenbart godt lide at sige, men det gør det jo ikke nødvendigvis rigtigt, og jeg håber da, at hr. Karsten Lauritzen nu har lyttet efter, hvad det var for nogle tal, jeg nævnte. Jeg nævnte eksempelvis, at langt størstedelen af de udlændinge, der flyttede til Danmark i 2013, kom fra vestlige lande; langt størstedelen kom for at arbejde og for at studere. Ud af det samlede antal opholdstilladelser, der blev givet i 2013, udgjorde tilladelser til flygtninge og familiesammenførte kun ca. 15 pct. Endelig synes jeg også, at man skal bemærke sig den indsats, som vi i øvrigt gør for at få de kriminelle sendt ud, så hurtigt som det overhovedet er muligt. For jeg tror da, at vi, Venstres ordfører og jeg, er fuldstændig enige om, at man, hvis mennesker kommer hertil med henblik på at ville begå kriminalitet de siger så, at de søger asyl, men det er dybest set ikke det, de er kommet for så skal få dem sendt ud så hurtigt som muligt. Derfor har vi indrettet særlige afdelinger på vores asylcentre, vi har indrettet særlige afdelinger i vores fængsler, vi har lavet et fast track ved vores domstole, så vi hurtigt kan få de folk ud. For vi skal tage imod dem, der har et beskyttelsesbehov, vi skal integrere dem, der har ret til at være her, for det er sådan set også et gode, at folk kan få lov til at få deres ægtefælle til landet, men plattenslagerne skal vi slå hårdt ned på. Men man skal bare ikke tro, at vi, fordi vi har ført reglerne tilbage til, hvad de var under Anders Fogh Rasmussen i 2010, så har givet los, for det har vi ikke.

7 Onsdag den 12. marts 2014 (FM ) 7 Kl. 13:28 Spørgsmålet er sluttet, og tak til justitsministeren. Kl. 13:28 Meddelelser fra formanden Der er ikke mere at foretage i dette mødet. Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 13. marts 2014, kl Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. : Mødet er hævet. (Kl. 13:29).