Sikkerhedspjece Blik- og Rørarbejderforbundet
Pas nu på! Det skal ikke være farligt at gå på arbejde. Derfor er der regler for, hvordan arbejdsmiljøet og sikkerheden skal være på arbejdspladserne. Selv om der er kommet flere hjælpemidler til, er der ikke sket en væsentlig reduktion i antal af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for vore medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet. Forbundet har derfor revideret og genoptrykt denne lille sikkerhedspjece, hvor vi giver dig korte svar på nogle af de spørgsmål, som du måske har i hverdagen ude på arbejdspladsen. Sikkerhedspjece Det betyder selvfølgelig ikke, at du er overladt til dig selv. Det er fortsat din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt. Men hvis du har spørgsmål vedrørende din sikkerhed kan du altid hente hjælp og råd hos din sikkerhedsrepræsentant eller i din kreds. Men selv om der er hjælp at hente, så er du jo stadig den nærmeste til at passe på dig selv. Du har med andre ord også selv et ansvar for, at du kommer hel hjem til din familie. Tænk dig om og lad være med at spille Tarzan. Anvend de bedst egnede hjælpemidler. Og sidst, men ikke mindst: Sig fra, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder de gældende arbejdsmiljøregler og vil have arbejdet udført i strid med reglerne. Tag pjecen med på arbejde og pas på dig selv - du er trods alt den nærmeste! Kurt H. Jakobsen Forbundsformand 2 Blik- og Rørarbejderforbundet
4 Indhold Forord.................................................. 2 Sikkerhedsrepræsentant.................................... 5 Sikkerhedsgruppens arbejdsområde.......................... 6 Arbejdspladsvurdering..................................... 7 Opstart på byggepladsen.................................... 8 Stiger................................................... 9 Stilladser................................................ 10 Personløftere............................................. 11 Tagarbejde............................................... 12 Krybekældre............................................. 13 Byggepladsstøv........................................... 14 Forholdsregler ved asbestarbejde............................. 15 Udendørs asbestarbejde.................................... 16 Kulde og træk............................................ 17 Løft, skub og arbejdsstillinger................................ 18 Sikkerhedsfodtøj.......................................... 19 EL-værktøjer og kabler..................................... 20 Støj..................................................... 22 Stoffer og materialer....................................... 23 Sikkerhed ved alle former for svejsning og skæring mv. i metal..... 24 Skur og velfærd........................................... 25 Velfærd ved skiftende arbejdssteder........................... 26 Arbejdstøj for skorstensfejere................................ 27 Fejning af skorstene....................................... 28 Udfræsning af skorstene.................................... 30 Skorstensfejerstøv......................................... 31 Arbejdsulykker............................................ 32 Sygedagpenge............................................ 34 Forbundets og kredsenes adresser........................... 35 Arbejdstilsynets adresse.................................... 35 Udgivet af Blik- og Rørarbejderforbundet december 2005 Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Grafisk design: Susanne Hamilton Tryk: Hafnia grafisk a/s. Sikkerhedsrepræsentant I virksomheden Når en virksomhed har 10 ansatte eller derover inkl. lærlinge, arbejdsdrenge, arbejdsmænd og kontorpersonale, skal der vælges en sikkerhedsrepræsentant blandt de ansatte. Sikkerhedsrepræsentanten skal senest 4 uger efter valget være tilmeldt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. (Tidligere kaldt 9). På byggepladsen Når den samme arbejdsgiver har 5 ansatte eller derover i beskæftigelse på den samme byggeplads, skal I vælge en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal senest 14 dage efter valget være tilmeldt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter valget. Sikkerhedsrepræsentanten skal deltage i byggepladsens sikkerhedsmøder og være med til at opdatere Plan for Sikkerhed og Sundhed. HUSK! I firmaer under VVS-overenskomsten: Valg af sikkerhedsrepræsentanter skal straks anmeldes til arbejdsgiveren og din kreds. I firmaer under DS Håndværk & Industri overenskomsten: Valg af sikkerhedsrepræsentanter skal anmeldes til forbundet via kredsen. I firmaer under Dansk Industri overenskomsten: Valg af sikkerhedsrepræsentanter skal anmeldes til forbundet via kredsen. Ved deltagelse i arbejdsmiljøkursus betales fuld løn af arbejdsgiveren. Det er altid arbejdsgiverens pligt, at der bliver valgt sikkerhedsrepræsentant. Er du valgt til sikkerhedsrepræsentant og har været på 9-kursus før 1991, skal du gennemgå den nye arbejdsmiljøuddannelse. 5
6 Sikkerhedsgruppens arbejdsområde Sikkerhedsgruppen består af mester, (eller en anden af ham udpeget) og sikkerhedsrepræsentanten. Sikkerhedsgrupper skal oprettes for hver afdeling/arbejdsområde. Sikkerhedsgruppen har følgende arbejdsopgaver: Kontrol af arbejdsforhold og sikkerheds- og sundhedsforholdene. Kontrol af maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidlers korrekte anvendelse. Kontrol af at der gives en effektiv instruktion og oplæring. Påvirke den enkelte medarbejders adfærd. Deltage i undersøgelse af ulykkestilfælde og eventuelle forebyggende aktiviteter. Deltage i udarbejdelsen af APV. Styr på farlige stoffer. Der skal laves brugsanvisninger for alle farlige stoffer, som anvendes. Opsamling af erfaringer. Indflydelse på firmaets indkøb. Sikkerhedsrepræsentanten skal tages med på råd, når der indkøbes f.eks. værktøj, maskiner, servicebiler og andet udstyr. Også når der skal købes arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Indflydelse på firmaets holdning til arbejdsmiljøet. Indflydelse på valg af arbejdsmiljørådgiver. I de firmaer, hvor der er over 20 ansatte skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsgrupperne skal underrette sikkerhedsudvalget om deres arbejde. Det kan ske ved f.eks. at fremsende skriftlige referater fra de aktiviteter, som sikkerhedsgruppen har igangsat. Arbejdspladsvurdering Alle firmaer skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdspladsvurderingen bliver udarbejdet. De ansatte skal inddrages, enten gennem sikkerhedsrepræsentanten eller hvor en sådan ikke findes, den enkelte medarbejder. Sikkerhedsrepræsentanten og/eller medarbejderen skal underskrive arbejdspladsvurderingen, når den er færdig. Der er frihed til selv at vælge metode, dog er det vigtigt, at arbejdspladsvurderingen er skræddersyet til den enkelte virksomhed og dennes arbejdsopgaver. Arbejdspladsvurderingen skal som minimum indeholde: Kortlægning/identifikation af virksomhedens forskellige arbejdsopgaver. Beskrivelse og vurdering af de forskellige arbejdsprocesser. Analyse af sygefravær i firmaet. Årsagsanalyse/prioritering. Udførelse af forbedringer samt kommende vedligeholdelser. Handlingsplan for, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af de forskellige aktiviteter med tidsplaner. Arbejdspladsvurderingen skal løbende revideres, når der sker ændringer i arbejdet/materialer, der kan have betydning for sikkerheden og sundheden på virksomheden og arbejdspladserne. Arbejdspladsvurderingen skal dog under alle omstændigheder mindst revideres hvert 3. år. Virksomhedens APV skal desuden justeres, hvis der er særlige forhold ude på den enkelte byggeplads. Der skal aftales retningslinjer i virksomheden for, hvordan man vil justere APV en til de særlige forhold. 7
Stiger Opstart på byggepladsen På enhver byggeplads skal der være en byggepladsplan, og denne skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er bygherren, der skal sørge for, at der er en byggepladsplan. Planen skal omhandle alt, hvad der foregår på byggepladsens fællesområder, bl.a. en byggepladstegning, en tidsplan og en beskrivelse af farligt arbejde. Skurvogn og velfærdsforanstaltninger skal være på plads og i orden. På pladser med over 5 ansatte fra samme firma skal der vælges en sikkerhedsrepræsentant. Husk at anmelde sikkerhedsrepræsentantens navn til firma og kredsen. Der skal afholdes sikkerhedsmøde mindst 1 gang hver 14. dag på pladser, hvor mindst 2 firmaer tilsammen har over 10 ansatte. Der skal skrives referat fra møderne. Husk det er arbejdsgiverens pligt at instruere i brugen af maskiner og værnemidler. Alle tekniske hjælpemidler skal være forsynet med dansk brugsanvisning. Arbejde fra stiger skal begrænses mest muligt og helst erstattes med stilladser eller lifte. Stiger må kun benyttes til følgende: Arbejde af kortere varighed. Må ikke overstige l/3 af den daglige arbejdstid, den enkelte arbejdsperiode må ikke overstige 30 minutter. Kun til arbejde der kan udføres med én hånd. Stiger må kun anvendes til transport af materialer og værktøj, der er lette og lethåndterlige, og kan bæres med én hånd. Bruges stiger over 5 m skal der være fodmand, hvis stigen ikke fastgøres foroven. Anvendes stiger som adgangsvej, skal de fastgøres. Anvendes stiger som adgangsvej, skal der være håndfæstning ca. 1 m over øverste niveau. Ved arbejde på tage med en hældning på 34 grader eller mere skal der anvendes tagstiger. Tagstiger skal være forsynet med en rygningsbøjle. Stiger må kun bruges til det brugsanvisningen og leverandør oplysningerne angiver på stigen, og skal opfylde kravene i DS/INSTA 650 m.v. Arbejdstilsynets vejledning vedrørende brug af transportable stiger er også gældende for skorstensfejere. 8 9
Stilladser Stilladser skal anvendes til alt arbejde over gulv, hvor varigheden af arbejdet er over l/3 af en arbejdsdag eller hvis arbejdet kræver brug af begge hænder. Stilladser skal overholde følgende grundregler: Stilladser over 2 meters højde skal forsynes med rækværk. (Hånd-, knæ- og fodliste). Facadestilladser skal fastgøres. Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren forsynes med skilte, der oplyser, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter. Stilladser må ikke have en afstand på over 30 cm ind til væggen. Stigestilladser af 60 cm bredde må ikke bruges ved tagarbejde eller ved arbejde, hvor der arbejdes med tunge materialer. Personer, der opstiller, ændrer opstilling af, eller nedtager stilladser over 3 meter, skal have gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at arbejde med den pågældende stilladstype. Ved stilladsarbejde skal manuel håndtering af materialet i videst muligt omfang undgås, og der skal benyttes egnede tekniske hjælpemidler. Ovenstående grundregler gælder både facade- og rullestilladser. Personløftere/lifte anvendes i stor udstrækning inden for vort fag. Personløftere kan være en god erstatning for stiger, og i visse situationer erstatte brugen af stilladser. En række uheld viser, at personløftere kan være farlige, hvis de ikke betjenes eller vedligeholdes rigtigt. Personløftere Følgende skal være overholdt før brugen af personløftere: Dansk brugervejledning skal være til stede. Der skal foretages instruktion inden brug. Personer under 18 år må ikke betjene personløftere. Mindst hver 12. måned skal personløftere til eftersyn, mærkat for sidste eftersyn skal forefindes. Der skal være en journal sammen med personløfteren, som bl.a. oplyser lasten og det antal personer, personløfteren må bære. Bruges personløftere i befærdede områder, skal der etableres effektiv afspærring. Der skal være en person til stede, der ved driftstop kan sænke platformen fra terræn. Det er forbudt at bruge stige eller lignende fra personløfteren. Hvis der er tale om en knækarmslift, skal der anvendes sele. Der må ikke foretages udstigning fra liften, f.eks. til et tag, når liften er oppe. 10 11
Tagarbejde Taghældning under 15 grader Hvor tagkanten er mere end 3,5 m over terræn skal der opsættes rækværk. Ved arbejde ved gavl og 2 m inde på taget skal der altid opsættes gelænder ved tagkant. Taghældning over 15 grader Når tagkanten er mere end 2 m over terræn skal der opsættes faldsikring ved tagfoden, enten skærm på mindst 1 m i højden eller stillads ved tagfoden. På glatte tage skal der altid anvendes tagstiger. Taghældning over 34 grader Hvis taget er mere end 5 meter fra terræn til kip, skal der yderligere etableres en skærm pr. påbegyndt 5 m. Taghældning over 60 grader Stilladset ved tagfoden skal føres med op. Kvisttage Når der udføres arbejde på kvisttage mere end 3,4 m over terræn, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger. Krybekældre Når der udføres arbejde i trange rum som krybekældre, skunkrum eller på lofter, udsættes man for meget kraftige ergonomiske belastninger. Endvidere kan arbejde under disse forhold være psykisk belastende. Derfor skal arbejdet planlægges, og planen skal forefindes i skriftlig form på byggepladsen. Nybyggeri Man må ikke etablere en krybekælder i nybyggeri, som har tekniske installationer m.v. der kræver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, med mindre der er en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m. Man kan dog etablere en ingeniørgang, hvor installationerne kan betjenes ovenfra, f.eks. via aftagelige dæk. Reparations- og vedligeholdelsesarbejde Der skal altid laves en arbejdspladsvurdering, inden arbejdet påbegyndes. APV en skal tage højde for alle de risici, der findes ved arbejdet i krybekælderen, herunder en beredskabs- og evakueringsplan. Den daglige arbejdstid i eksisterende krybekældre skal begrænses. Vurdering heraf foretages i forhold til de faktiske forhold, men der er følgende retningslinjer: Der må ikke arbejdes alene. Der skal udleveres særligt arbejdstøj. Orienterings- og arbejdslys skal være i orden. Der anvendes små vogne til transport af værktøj og materialer samt skammel til egen transport. Der skal være mulighed for at tilkalde hjælp fra telefon eller walkietalkie. Afstanden til adgangssted/flugtvej må ikke overstige 15 meter. Adgangshul skal være mindst 60 x 80 cm. I henhold til Arbejdstilsynets praksis må der ikke arbejdes i krybekælder med lofthøjde under 60 cm. 12 13
14 Byggepladsstøv Byggepladsstøv, der stammer fra beton, mursten, træ, gips, mineraluld mm. er så fint, at det kan trænge ud i lungernes yderste forgreninger med det resultat, at der kan udvikle sig stenlunger, kronisk bronkitis eller lungekræft. Følgende forholdsregler skal iagttages: Støvudvikling skal modvirkes f.eks. ved anvendelse af centralsug eller oversprøjtning med vand. Der skal monteres afsugning på bore- og skæremaskiner. Al rengøring skal foretages med støvsuger med de rigtige mikrofiltre. Almindelige husholdningsstøvsugere må ikke benyttes. Ved anvendelse af støvmasker skal anvendes P2 filtre. Der anbefales P2 filtre med udluftningsventil. Støvfiltermasker må kun anvendes i 3 timer pr. arbejdsdag. Friskluftmasker må kun anvendes i 6 timer pr. arbejdsdag. Forholdsregler ved asbestarbejde Personer beskæftiget med indvendigt nedrivningsarbejde skal have gennemgået en særlig uddannelse på 4 dage. Der skal altid udarbejdes en særlig APV for asbestarbejde, hvis den ikke er en del af en arbejdsplan og hvis I er i tvivl, om der er asbest, skal asbestreglerne følges. Indendørs asbestarbejde Ved indendørs asbestarbejde og vedligeholdelse af asbestholdige materialer skal der udarbejdes en arbejdsplan, som skal indeholde: Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer. Arbejdsstedets adresse. Arbejdsstedets forventede begyndelsestidspunkt og sluttidspunkt. Beskrivelse af arbejdets omfang og arbejdsmetoder. Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale. Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler og hvorledes det sikres, at asbeststøv fjernes fra de beskæftigede, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes. Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette. Angivelse af asbesttype (hvis kendt). Arbejdstilsynet skal have planen, inden arbejdet igangsættes. Følgende sikkerhedsforhold skal overholdes: Der skal bruges åndedrætsværn, minimum halvmaske med filter. Beskyttelsesdragt med hætte og arbejdshandsker. Arbejdsområdet skal afspærres. Skurvogn med adskilt omklædnings- og spiserum. Skiltning med advarsel: "Pas på. Asbestarbejde. Ingen adgang for uvedkommende". Efter arbejdet er udført: Nødvendig rengøring af arbejdsområdet. Støvende asbestaffald inkl. arbejdsdragt indpakkes i svær plastik, der lukkes med tape og markeres med gult bånd mærket asbest. Asbestaffaldet fjernes og afleveres på den plads, der er godkendt af kommunen til at modtage asbestaffald. 15
16 Udendørs asbestarbejde Ved udendørs asbestarbejde og vedligeholdelse af asbestholdige materialer skal der udarbejdes en arbejdsplan, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres således, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for asbestholdigt støv. Ved udendørs arbejde, hvor der er risiko for asbeststøv, f.eks. oprydning efter brand og storm, skal der gives særlig instruktion og oplæring. Ved både ude- og indendørs arbejde har arbejdsgiveren pligt til: At føre en asbestprotokol over arbejdets størrelse og antal personer med navn og cpr. nr. At tilbyde en frivillig helbredsundersøgelse inden arbejdet starter. Personer, der er blevet eksponeret for asbest, skal registreres, og protokol skal opbevares i mindst 40 år af virksomheden. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til det stedlige Arbejdstilsyn. Kuldeogtræk Kulde og træk er medvirkende årsag til mange ødelagte rygge mv. For at forhindre skader er der følgende regler: I vinterhalvåret skal stilladser, råhuse og lignende åbne konstruktioner inddækkes, hvis arbejdet foregår i længere perioder. Ved tagarbejde bør tagetagen overdækkes. Hvis det ikke er muligt at sikre mod kulde og træk på arbejdsstedet, skal arbejdsgiveren levere passende beklædning. Hvor der udføres arbejde på samme sted i længere tid, etableres der på arbejdsgiverens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, såsom etablering af egnet telt eller halvtag, så vejrligspåvirkninger undgås. Bygherren er ansvarlig for, at der udformes projektmateriale under hensyntagen til vejrliget, herunder også vinterforanstaltninger i perioden 1. oktober til 30. april. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at sikkerhedsforanstaltningerne bliver udført. 17
Løft, skub og arbejdsstillinger Tunge løft og ubekvemme arbejdsstillinger er årsag til mange varige rygskader. Det er dog ikke kun løft, der forårsager skader, men også skub, træk og tipning af materialer, når disse udføres med muskelkraft. Sundhedsskadelige løft kan undgås ved en fornuftig planlægning og tilrettelæggelse samt ved brug af egnede hjælpemidler. Rygskader som følge af tunge løft kan nedsættes: Hvis enhåndsløft og løft fra siden undgås. Hvis der er gode pladsforhold til såvel arbejderen som det tekniske hjælpemiddel. Hvis der anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Hvis underlaget er jævnt, ryddeligt, stabilt og skridsikkert. Hvis der er god belysning. Hvis løft i kulde og træk undgås. Hvis tunge løft af materialer undgås ved vandret transport. Hvis materialetransport til etager foregår med hjælp af tekniske hjælpemidler. HUSK! Tunge byggekomponenter skal forsynes med en brugsanvisning fra leverandørens side. Sikkerhedsfodtøj Fodskader er meget udbredt blandt Blik- og Rørs medlemmer på grund af, at vi færdes på byggepladser og håndterer genstande, som ved uheld kan skade foden. Der er også risiko for at træde på skarpe genstande som f.eks. søm. Husk ved valg af sikkerhedssko også at tage ergonomiske hensyn, da du ofte har de samme sko på op til 8 timer pr. dag. Dårligt fodtøj kan give varige rygsmerter. Sikkerhedsfodtøj skal leveres og betales af arbejdsgiveren: Sikkerhedsfodtøj skal være forsynet med beskyttelseståhætte, værnesål og være skridsikre. Sikkerhedsfodtøj skal passe til brugeren. Sikkerhedsfodtøjet skal passe til arbejdets art: Blød og våd bund: Sikkerhedsgummistøvler. Tagarbejde: Sikkerhedsgummisko/sikkerhedssko. Tørt og hårdt terræn: Sikkerhedssko, sikkerhedstræsko eller sikkerhedsstøvler. I DS Håndværk & Industri-overenskomsten samt i Industri-overenskomsten er der fastsat max. priser på sikkerhedsfodtøj. 18 19
EL-værktøjer og kabel Elektrisk håndværktøj, der benyttes jævnligt, skal underkastes et kyndigt eftersyn med jævne mellemrum. Såfremt personen der udfører eftersynet ikke er el-uddannet, skal vedkommende være "instrueret" i opgaven af arbejdsgiveren. For dobbelt isolerede håndværktøjer må der højst gå 6 måneder. Værktøjer, der viser fejl, må ikke bruges. Skal efterses. Værktøjer, der bruges under ugunstige arbejdsforhold, som i våde områder eller under vinterforhold, kan kræves hyppigere efterset. Værktøjet skal mærkes med, hvornår det sidst er blevet efterset. Mærkningen kan være med forskellige farvebrikker, hvor datoen fremgår for sidste eftersyn. Hånd-arm vibrationer Ved udsættelse for kraftige vibrationer i længere tid risikerer man at få "hvide fingre". Hvide fingre viser sig i anfald, når det er koldt, som hvide, kolde og følelsesløse fingre. Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig påvirkning fra vibrationer. Hvis der er tegn herpå, bør man gøre ophold i arbejdet med det vibrerende værktøj, og der bør tages skridt til at dæmpe påvirkningen. Vibrationsbelastningen bør under alle omstændigheder holdes under 3 m/s 2. Det kan ske ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringstiden. Vibrationsbelastning 3 m/s 2 8 timer 4,5 m/s 2 4 timer 6 m/s 2 2 timer 9 m/s 2 1 time 12 m/s 2 30 minutter Tabellen viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 3 m/s 2 ikke skal overskrides. I leverandørens brugsanvisning skal det være oplyst, hvor mange m/s 2 maskinen har. Kabler på byggepladsen skal ophænges: Ved el-installationer på byggepladser over 3 måneders varighed, skal kabler hver 3. måned efterses af en autoriseret EL-installatør. Kabler skal ophænges. Ved ophængning i master skal der være mindst 3 m under kablerne. I bygninger ophænges kabler, så de ikke udsættes for skader og fugt. Der, hvor kabler under vanskelige forhold ikke kan ophænges, skal de afskærmes med kasser eller lignende mod kørende trafik. EL-installationer på byggepladser Byggepladstavler skal placeres så tæt ved arbejdspladsen som muligt. Ved etagebyggeri skal der være tavler på hver etage. Pladsen foran tavleanlæg skal holdes ryddet. Midlertidige el-installationer skal efterses hver 3. måned. Der må kun anvendes kabeltromler/forlængerledninger med jordforbindelse. 20 21
Stoffer og materialer Støj Kraftig støj ødelægger hørecellerne, og skaderne er uoprettelige. Risikoen for høreskader afhænger af støjens styrke og varighed. Støj skal reduceres, hvor den opstår. Høreværn er kun en midlertidig løsning på støjproblemet. Grænseværdien for støj på en arbejdsplads er 85 db(a) målt som et gennemsnit på en arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed ved støjbelastning over 80 db(a) eller ved kraftig impulsstøj. Det gælder også, når andre bygningsarbejdere er støjkilden. Hvilke skader kan støj medføre? Hvornår høreskader opstår er forskelligt fra person til person. Da man ikke på forhånd kan afgøre, hvem der er disponeret for høreskader, er det meget vigtigt at passe på sin hørelse. Ved kraftig støj, hvis spidsværdi overstiger 130-140 db(a) kan hørelsen tage skade selv ved ganske få korte varige påvirkninger og kan bl.a. resultere i tinnitus. Høreskader kan ikke helbredes I tabellen til højre kan du se eksempler på risikoen for høreska- 80 db(a) 0% får en høreskade der, når en person gennem 10 år 85 db(a) 4% får en høreskade har være udsat for en støjbelastning på: 90 db(a) 11% får en høreskade Brugen af opløsningsmidler og hermed muligheden for forgiftning fra stoffer og materialer gennem indånding eller optagelse gennem huden kan give akutte og varige skader, f.eks.: Hjerneskader. Skader på nervesystemet. Leverskader. Nedsat evne til at få børn. Kræft. Der er følgende forholdsregler: Der skal altid bruges det mindst farlige produkt. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at der udarbejdes en APV, når der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Opløsningsmidler skal være forsynet med brugsanvisninger på dansk. Brugsanvisningen skal også indeholde beskyttelsesforanstaltninger, og den skal være på dansk. Opløsningsmidler skal være kodemærket. Arbejdsgiveren skal levere personlige værnemidler. Risikoen for høreskader er størst de første år, man udsættes for støj. 95 db(a) 24% får en høreskade 100 db(a) 42% får en høreskade 22 23
Skur og velfærd Når en byggeplads varer mere end 3 dage eller 6 mandedage, skal der være følgende faciliteter: Ét toilet for hver 15 personer. Ét brusebad for hver 10 personer. Én håndvask for hver 5 personer. Der skal være varmt og koldt vand. To skabe pr. mand. Adskilt spise- og omklædningsrum. Omklædnings- og baderum skal være sammenhængende. Rummet skal kunne opvarmes til 18 grader. Køleskab og mulighed for opvarmning af mad og drikke. Ikke brandbar affaldsspand. 24 Sikkerhed ved alle former for svejsning og skæringmv.imetal Svejsning og skæring i stål samt slibning i tilknytning hertil må kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstilsynet. Det samme gælder for svejsning og skæring i metal, som indebærer udsættelse for røg samt slibning i tilknytning hertil. Uddannelsen skal sikre, at svejserne ikke bliver udsat for den sundhedsrisiko, blandt andet kræft, astma og allergi, som arbejdet kan medføre, hvis de korrekte sikkerhedsforanstaltninger ikke bliver anvendt. Det er videnskabeligt dokumenteret, at de dampe, som udvikles ved bearbejdning af rustfrit stål samt fra svejsning i sort stål, kan være kræftfremkaldende. Det er virksomheden selv, der skal henvende sig til uddannelsesstederne for at melde medarbejderen til uddannelsen. Ved kontakt til skolerne kan man få oplyst, hvor og hvornår kurserne bliver afholdt. 25
26 Velfærd ved skiftende arbejdssteder Arbejdsgiveren skal sørge for, at du på arbejdspladsen eller værkstedet har adgang til: Toilet, håndvask, spiseplads, forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele. Brusebad samt omklædningsrum med adskilt opbevaring af gang- og arbejdstøj samt mulighed for tørring af arbejdstøjet. Indretningsmuligheder udenfor værkstedet: Arbejdsgiveren skal sikre sig, at der er velfærdsfaciliteter til rådighed under arbejdet. Som hovedregel skal velfærdsforanstaltningerne etableres i henhold til nedennævnte: Velfærdsfaciliteterne findes eller etableres på eller i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. De skal være forsvarligt indrettede i egnede lokaler, som er til rådighed under arbejdet. Dette medfører, at hvis der på arbejdsstedet er adgang til allerede etablerede velfærdsfaciliteter, og disse er af en passende hygiejnisk standard, kan velfærdsfaciliteterne etableres på denne måde. Hvis der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet etableres midlertidige velfærdsfaciliteter, skal disse have samme standard som krævet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af skurvogne. Arbejdstøj for skorstensfejere Der skal altid anvendes arbejdstøj, der beskytter mod hudkontakt med sod og yder beskyttelse mod varmepåvirkninger. Ved almindeligt skorstensfejerarbejde: Skal der anvendes skorstensfejeruniform, sokker, undertøj, fodtøj og handsker, der beskytter mod hudkontakt med sod og varmepåvirkninger. Ved indstigningsarbejde: Ved skorstensfejerarbejde, hvor indstigning er nødvendig, skal skorstensfejeruniformen erstattes af en heldragt. Heldragten skal være udformet således, at den tillader tilstrækkelig bevægelighed og være tætsluttende omkring håndled, ankler og hals. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der bliver brugt det rigtige arbejdstøj. Arbejdsgiveren står for rengøring, vedligeholdelse og indkøb af det nødvendige arbejdstøj. Der skal altid anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. 27
Fejning af skorstene Indvendige adgangsveje til skorstenstop skal benyttes i det omfang, det er muligt, og rensning af skorstene skal så vidt muligt foretages fra renselem. På alle steder, hvor skorstensfejeren færdes (f.eks. loft og kælder), skal der være ryddet for generende genstande, og der skal være en passende belysning. Der gælder de samme regler på området, som omtalt i denne pjece under stige, stillads og tagarbejde. Tagarbejde: Ved fejning fra tage på over 34 graders hældning skal der bruges fast monteret tagtrin eller anvendes tagstige. Ved fejning på glatte tage med en hældning på 15 grader skal der altid anvendes tagstige. (Husk til opsætning af tagstige skal man ofte være 2 mand). Fritstående skorstene og andre høje skorstene: Ved fejning af fritstående skorstene og andre høje skorstene skal arbejdet udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette kan gøres ved at anvende faldsikringsseler, som er fastgjort til en glideskinne eller faldsikringstalje. Hvis det ikke er muligt at montere glideskinne eller faldsikringstalje, skal der bruges andet fuldt godkendt faldsikringsudstyr. Loftarbejde: Ved arbejde på loft skal der være stige til loft. Gangbro frem til arbejdsstedet. Fast monteret lys på loftet. Adgangshullet skal være mindst 60 x 80 cm. 28 29
Skorstensfejerstøv Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft. Udfræsning af skorstene Ved udfræsning skal det sikres, at man ikke kan falde ned, og at man ikke kan komme til skade med fræseren. Desuden skal arbejdet udføres i en bekvem stilling, så man ikke belaster arme, ben og ryg. Man må derfor kun fræse, hvis følgende er overholdt: Til sikring mod nedstyrtningsfare skal der anvendes enten personløfter eller stillads. Fræsehoved skal være afskærmet, når den er fri af skorstenen. Boremaskinen skal være forsynet med en dødmandsknap, den må ikke kunne fastlåses. Arbejdet skal udføres af mindst 2 personer. Boremaskinen skal være sikret mod overbelastning, så maskinen går i stå, hvis fræsehovedet sætter sig fast i skorstenen. Der findes to hovedtyper af åndedrætsværn: Luftforsynet åndedrætsværn: Benyttes ved alt arbejde, hvor der skal personlig indstigning til, samt hvor brugen af filtrerende åndedrætsværn overstiger 3 timer på samme arbejdsdag. Filtrerende åndedrætsværn: Benyttes altid ved rensning af skorstene, røgrør, sodudtagning, kedelrensning og lign. Der skal som minimum benyttes P2 filter. Ved ventilationsrensning skal du altid bruge P3 filter. Husk at arbejdsgiveren skal: Anskaffe og betale for åndedrætsværn. Instruere i brugen af åndedrætsværn. Sørge for du bruger åndedrætsværn. Vedligeholde og renholde åndedrætsværn. Er du i tvivl, så brug friskluftforsynet åndedrætsværn. Pas på det røgpulver, der bruges til røgprøvning af skorstene, der er mange sundhedsskadelige stoffer i pulveret. 30 31
Arbejdsulykker Generelt for både ulykker og arbejdsbetingede lidelser er, at de kan forebygges ved at fremme gode holdninger til arbejdsmiljø. Altså - forebyg eventuelle problemer, inden de bliver til ulykker eller sygdomme: Er ulykken sket, ring efter en ambulance, ring 112, kør aldrig selv. Hvis der er vidner, husk at få deres navne og adresser skrevet op. Arbejdsskader, over l dags fravær skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Husk at få en kopi af anmeldelsen. Henvend dig altid til din fagforening, så vi kan være dig behjælpelig ved en eventuel erstatningssag. Det koster dig ikke noget. Vigtig: Det er din egen pligt at sikre dig, at du modtager en bekræftelse fra Arbejdsskadestyrelsen på, at din skade er anmeldt. Hvis du ikke modtager brev fra Arbejdsskadestyrelsen kort tid efter ulykken, så henvend dig OMGÅENDE i din kreds. Arbejdsskadestyrelsen vil som hovedreglen afvise en evt. erstatning, hvis den ikke er anmeldt inden 1 år. Anmeldelsesblanketten består af 4 sider. Én til Arbejdstilsynet, én til Arbejdsskadeforsikringen, én til virksomheden og én til dig selv. Anmeldelsen kan også foregå via "det elektroniske anmeldesystem" (EASY), men også her er det vigtigt, at du tjekker om anmeldelse vitterlig har fundet sted! Altså at du modtager en bekræftelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsbetinget lidelse: Hvis du har mistanke om, at du er blevet syg på grund af dit arbejde, så gå til lægen. Lægen skal anmelde lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Han/hun kan henvise dig til arbejdsmedicinsk klinik. Vigtigt: Det er din egen pligt at få en bekræftelse på, at lægen HAR anmeldt din arbejdsbetingede lidelse. Det finder sted ved at du modtager en henvendelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Når du har modtaget en skrivelse fra Arbejdsskadestyrelsen, skal du kontakte din kreds. Kredsen anmelder så sagen til forbundets lægekonsulent og advokat, der løbende følger sagen, så du altid får den rette behandling. Det koster dig ikke noget, du skal blot underskrive 3 fuldmagter. 1 til advokaten, l til lægen og l til forbundet. HUSK! Vedr. løn under sygdom og tilskadekomst se satserne i overenskomsterne eller kontakt din kreds! 32 33
Sygedagpenge Som nyansat: Lønmodtagere har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de: Har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommen og har været beskæftiget mindst 120 timer. Eller er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt sygdommen ikke var indtrådt. Eller har afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Lønmodtager har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de: Har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Du skal følge de skriftlige regler, der evt. er udleveret af firmaet ved anmeldelse af sygdom. Det er normalt, at sygdom skal anmeldes pr. telefon til arbejdsgiver den første dag, du er syg. Sygdom skal anmeldes pr. telefon til kommunens dagpengekontor den første dag, du er syg. Kommunen sender en anmeldelsesblanket, som skal udfyldes og returneres til dagpengekontoret senest en uge efter første sygedag. Efter 8 ugers ansættelse: Du skal følge de skriftlige regler der evt. er udleveret af firmaet ved anmeldelse af sygdom, hvilket normalt er, at sygdom skal anmeldes pr. telefon til arbejdsgiver den første dag du er syg. Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge de første 2 uger af sygdomsperioden. Trækker sygdommen sig ud over 2 uger, overtager kommunen sygedagpengene, hvorfor arbejdsgiveren fremsender en anmeldelsesblanket, der skal indleveres til kommunens dagpengekontor. HUSK! Vedrørende løn under sygdom og tilskadekomst se satserne i overenskomsterne eller kontakt din kreds! Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42-2650 Hvidovre Telefon 36 38 36 38 Telefax 36 38 36 39 E-mail: forbundet@blikroer.dk www.blikroer.dk Kreds 1 Nordjylland Kreds 2 Vestjylland Kjellerupsgade 22 9000 Ålborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Telefon 98 16 08 66 Telefon 86 61 20 33 Telefax 98 16 34 20 Telefax 86 61 48 97 E-mail: kreds01@blikroer.dk E-mail: kreds02@blikroer.dk Kreds 3 Østjylland Kreds 4 Sydøstjylland Sonnesgade 9 8100 Århus C Ved Anlæget 20, st. 7100 Vejle Telefon 86 12 76 33 Telefon 75 83 78 11 Telefax 86 19 34 60 Telefax 75 83 88 92 E-mail: kreds03@blikroer.dk E-mail: kreds04@blikroer.dk Kreds 5 Sydjylland Kreds 6 Fyn Præstevænget 20 6500 Vojens Cikorievej 3 5220 Odense SØ Telefon 74 54 37 67 Telefon 66 11 42 63 Telefax 74 54 38 98 Telefax 66 12 72 68 E-mail: kreds05@blikroer.dk E-mail: kreds06@blikroer.dk Kreds 7 Sydsjælland Kreds 8 Nordsjælland Købmagergade 17 4700 Næstved Grønnegade 14 4000 Roskilde Telefon 55 73 51 60 Telefon 46 34 00 97 Telefax 55 77 01 28 Telefax 46 34 00 98 E-mail: kreds07@blikroer.dk E-mail: kreds08@blikroer.dk Kreds 9 Bornholm Kreds 10 København Fabriksvej 1 3700 Rønne Lygten 18 2400 København NV Telefon 56 95 14 17 Telefon 35 83 24 22 Telefax 56 95 61 71 Telefax 35 83 24 21 E-mail: kreds09@blikroer.dk E-mail: kreds10@blikroer.dk Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den udøvende myndighed på arbejdsmiljøområdet og skal medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Arbejdstilsynet kontaktes på: Tlf.: 70 12 12 88 Fax: 70 12 12 89 E-mail: at@at.dk www.at.dk 34 35
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42-2650 Hvidovre Telefon 36 38 36 38 Telefax 36 38 36 39 E-mail: forbundet@blikroer.dk www.blikroer.dk