DANSK SHETLAND SHEEPDOG KLUB Indkalder hermed til Ordinær Generalforsamling Lørdag d. 11. april 2015, kl. 11.00 på Danhostel Fredericia (Fredericia Vandrerhjem), Vester Ringvej 98, 7000 Fredericia Dagsorden : 1. Valg af Dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Formandens beretning til godkendelse, herunder beretninger fra diverse udvalg. 4. Lydigheds afdelingens beretning 5. Kassererens fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed 6. Forslag fra medlemmer og bestyrelse 7. Bekendtgørelse af valg til bestyrelse og revision 8. Eventuelt. Forslag fra medlemmer: Forslag 1: Forslag til lovændring af 10 stk. 6 i henhold til 13 om lovændring: Til varetagelse af dele af bestyrelsens arbejdsområder er bestyrelsen bemyndiget til at nedsætte udvalg, bestående af et hensigtsmæssigt antal af klubbens medlemmer. Undtaget herfra er sundhedsudvalget bestående af 3 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for en to årig periode, 2 på lige år og 1 på ulige år. Bestyrelsen udpeger af sin midte kontaktpersoner til disse udvalg. Begrundelse: Alle medlemmer får mulighed for indflydelse på sammensætningen af et relativt vigtigt udvalg, sundhedsudvalget, i modsætning til i dag, hvor det alene er op til bestyrelsen at sammensætte sundhedsudvalget. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Bestyrelsens kommentar: Kan ikke anbefales og må forventes ikke at kunne godkendes af DKK, da det fratager bestyrelsen ansvaret for racen sundhed. Det vil give problemer med DKK, da deres kontakt til specialklubberne KUN er bestyrelsen. Det er til hver tid lovligt at stille op, eller opfordre andre til at stille op, som frivillig til et eller flere udvalg.evt Kan man stille op (eller stille kandidat op ) til bestyrelsen.
Forslag 2: Forslag til ændring af klubbens avlsanbefalinger, 3: Nuværende tekst: Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være målt af en autoriseret eksteriørdommer til at være inden for racens idealmål ( 37 cm. for hanner og 36 cm for tæver det skulle være rettet til 35,5 cm.). Foreslås ændret til: Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good. Begrundelse: Den nuværende tekst er i direkte strid med klubbens formålsparagraf 3 stk. 3, der siger, at det er klubbens formål at arbejde for ansvarsbevidst opdræt, racens forædling i henhold til FCIstandarden, samt for dens opdragelse (lydighed), udbredelse og anvendelse. Hermed menes, at blot fordi hundens højde måles til at være inden for racens ideal mål, så er det ikke ensbetydende med, at hunden ikke kan være behæftet med en del af de for racen uønskede fejl. Anerkender man alene udstillingspræmierede avlsdyr, bør de mest graverende fejl på en hund afspejle sig i en ringe præmiering og dermed ikke en avls godkendelse. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens kommentar : det er endeligt op til DKK (Fra DKK s avlsanbefalinger ) 3. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good, eller være målt af en autoriseret eksteriørdommer til at være inden for racens idealmål (37 cm. for hanner og 35,5 cm. for tæver +/- 2,5 cm.) Generalforsamlingen kan ikke alene ændre avlsanbefalingerne. Overholdelse af avlsanbefalingerne medfører en påskrift på stambøgerne og ændringer vil derfor kræve genforhandling af avlsrestriktioner og -anbefalinger med DKK. Forslag 3: Forslag til lovændring af 11 stk. 12 i henhold til 13 om lovændring: Det foreslås, at det på generalforsamlingen udfærdigede skriftlige referat oplæses og godkendes på generalforsamlingen med det samme. Begrundelse: Man undgår fejl og mangler i referatet, og med den lette adgang til it pc bør det ikke skulle tage klubbens dirigent op til 1 måned efter generalforsamlingen at godkende og underskrive referatet. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens kommentar : Efter opfattelse urealistisk grundet de til tider vidtløftige diskussioner der kan opstå - medmindre man ønsker at forlænge generalforsamlingen med den tid det tager at aflytte optagelsen af GF, opsummere det skete og få det godkendt af dirigenten. Kan ikke anbefales. DSSK 11 stk. 12. Der tages referat af forhandlingerne på generalforsamlingen. Et på dette grundlag udfærdiget skriftligt referat, hovedsagelig omhandlende vedtagelserne skal senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse være godkendt og underskrevet af dirigenten, hvorefter det indsættes i klubbens forhandlingsprotokol. 13. Kortfattet beslutningsreferat og regnskabets hovedtal bringes i klubbladet snarest muligt Forslag 4:
Forslag til ændring af bestyrelsens kommentarer til dagsorden for generalforsamlingen: Bestyrelsen medsender ikke fremover deres kommentarer til medlemmernes indsendte forslag m.m. sammen med dagsorden til generalforsamlingen. Begrundelse: I henhold til klubbens love samt god skik og brug giver det ikke et ordentligt demokratisk grundlag for en god debat, afstemning m.v. Det er først på generalforsamlingen, diverse punkter på dagsordenen bliver behandlet. Forslagsstillere er: DSSK-medlemmer Anni Birgitte Nielsen, Tove Jeppesen og Gunvor Jenner Jensen. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens kommentar : Hvis forslags stiller må begrunde deres forslag i indkaldelsen, bør betyrelsen også have mulighed for give deres mening til kende, Uanset om de er enige eller uenige med forslags stillerne. DSSK 11 stk. 5. Senest 10 dage før generalforsamlingen udsendes den endelige dagsorden sammen med de indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen, og præsentationer af de foreslåede kandidater til valgene. Dagsordenen med forslag offentliggøres senest 14 dage før generalforsamlingen på klubbens hjemmeside. Der står ikke at bestyrelsen ikke må kommentere på forslagene Forslag 5 : Forslag til ændring af regler vedr. hvalpeliste: 3 Klubbens Formål stk. 3 afsnit f: Udarbejdelse af hvalpeliste. Slettes: På generalforsamlingen 27.4.2014 blev det enstemmigt vedtaget, at hvalpe efter forældredyr, hvor begge har CEA, ikke kan optages på DSSK s hvalpeliste. Denne regel træder ikraft 1.7.2014.Desuden blev avlsanbefalingen, at det anbefales IKKE at foretage parring af forældredyr, hvor begge har øjensygdommen CEA. Det blev pålagt sundhedsudvalg og bestyrelse at arbejde for at få denne anbefaling med i de avlsanbefalinger vi har med DKK. Slettes: Alle avlsanbefalinger fra DSSK Begrundelse: Regler for hvalpeliste skal ikke kunne udelukke medlemmers hvalpe, hvis de er avlet i overensstemmelse med DKK s avlsrestriktioner ved stambogsføring. Hvalpelisten er en service for alle medlemmer og ikke kun en del af medlemmerne. Slettes: Rubrikken på hvalpelistens annoncer: DKK s opdrætteruddannelse. Begrundelse.: At avle og sælge hvalpe skal ikke kunne blåstemples med opdrætter/hundeholderuddannelse, hvis det er tilfældet skal man også skrive stillingsbetegnelse på opdrætteren. Det er ikke et krav fra DKK for at stambogsføre og sælge hvalpe med DKK stambog at man har hundeholder/opdrætteruddannelse, har man et gammelt kennelmærke skal man ikke have en hundeholde/opdrætterruddannelse hvis man ikke avler mere end 2 kuld om året. Hundeholder/opdrætteruddannelse har ikke noget med seriøst opdræt at gøre. Forslagsstillere er: DSSK-medlem Anni Birgitte Nielsen og Gunvor Jenner Jensen -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens kommenter: hvis der lukkes for krav til overholdelse af anbefalinger på hvalpelisten, så vil der åbnes for kuld efter ikke-udstillede forældredyr Forslag 6:
Vi kunne godt tænke os at det var obligatorisk at for at kunne udstille på klubbens udstillinger, skal man skal være medlem af sheltieklubben. Idet vi mener, at ved ikke at betale for et medlemskab til klubben, men stadig vil gøre brug af vores udstillinger kører man på frihjul og derved ikke er med til at betale de faktiske omkostninger ved en udstilling. Forslags stiller Niels Larsen Anja Holmgren (Kennel Team Jappes) --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bestyrelsens kommentar: I klubbens overenskomst med DKK 11 afsnit 4 står der: Ret til at udstille har alle medlemmer af spicialklubben, DKK eller udenlandske spicialklubber tilsluttet FCI. Klubben afgør, om også ikke-medlemmer af klubberne kan udstille. Anmeldelsesgebyr skal følge det for DKK til enhver tid gældene gebyr.
PRÆSENTATION AF KANDIDATER TIL BESTYRELSESVALGET Jeg er årgang 1956, er gift med Karin og har en datter Christine. Vi fik vores første Sheltie en Blue Merle i familien i 1988. Det blev til flere Sheltier som årene gik, endnu en Blue Merle, så en Tricolour, så en Zobel og i 1997 købte vi vores Kennel-Mærke Ahl s og opdrættede vores første kuld Sheltiehvalpe. Vores niveau af kuld er holdt på 1 2 og har få gange været 3 kuld. Det er for os optimalt med 1 2 kuld om året, det giver os tid og overskud til at gør vores bedste for de nye små, der skal videre ud i livet. Vi har dyrket Udstilling, Lydighed, Agility og nu også Rallylydighed med vores hunde igennem årene. Det er blevet til Champions i alle discipliner, også i Rallylydighed. Jeg vil i klubben arbejde for at Sheltien forbliver en Køn/Smuk, sund og arbejdsivrig hund, der udstråler glæde ved livet. Mvh. Ivan Ahl Nielsen -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg hedder Ernst Holmgren, er 43 år, er gift og har 3 børn, og bor lidt syd for Køge Vi har haft kennel siden 2010 og fik vores første sheltie i 2009, og det er nu blevet til 4 stk.. Jeg har igennem de sidste 14 år, været aktiv leder hos Kfum-spejderne i Sædder, og har i den forbindelse også afholdt en del kurser for spejder. Til dagligt arbejder jeg med alle former for elektronisk sikring, i form af brandanlæg, tyverialarmer, video overvågning mm. Jeg vil i klubben arbejde for at Sheltien, forbliver en sund og dejlig hund Mv. Ernst Holmgren PRÆSENTATION AF KANDIDATER TIL VALG TIL REVISIONEN : Kandidat til posten som revisor Anne Kristensen Opstillet af bestyrelsen. Da der ikke er flere kandidater end der skal vælges, er vedkommende valgt uden afstemning. Dette gælder både for kandidater til bestyrelse og revision.
Rutebeskrivelse: Danhostel Fredericia (Fredericia Vandrerhjem), Vester Ringvej 98, 7000 Fredericia Overfor Dronning Margrethehallerne ligger en del sportshaller m.m. samt et par hoteller. Kør ind af indkørslen mod Hotel Kronprinds Frederik, men fortsæt af indkørslen mellem Sportshallerne og Hotel Kronprinds Frederik (skilt mod Vandrerhjemmet) og i kommner til P- pladsen ved Danhostellet (vandrerhjemmet). Fra Fyn: Drej af ved afkørsel 59 og kør af A28 til skiltet for Hotel Kronprinds Frederik ses på højre side kort før Dronning Margrethe-hallerne. Nordfra: Drej af ved Vejle Syd og følg den "gamle" landevej mod Fredericia. Umiddelbart efter Dronning Margrethe-hallerne ses skiltet for Hotel Kronprinds Frederik på venstre side.