SCANDLINES - DER ER NOGET VED AT SEJLE Der er noget ved at sejle. Der er noget ved at mærke den friske havluft ramme én i ansigtet, mens man skuer ud over horisonten. Der er noget ved at strække benene, når man tager trappen op til en lækker frokost i et spisested med havudsigt. Der er noget ved at ankomme i havnen i et fremmed land - klar til at opleve, udleve og indtage. Der er noget ved at sejle. Denne pressemappe er en præsentation af færgerederiet Scandlines, som hvert år transporterer over 11,1 millioner rejsende på vej på ferie, på forretningsrejse eller på en hurtig udflugt. Pressemappen giver et indblik i nogle af de destinationer, man kan besøge med Scandlines. Samtidig fortæller den om de ting, man kan opleve undervejs på sin rejse med Scandlines, og når man ankommer i havnene i Tyskland i Puttgarden og Rostock. Og så giver pressemappen en lille forsmag på nogle af de begivenheder, der kan opleves i Tyskland i 2015, når bilen og færgen er udgangspunkt for nye eventyr. Velkommen om bord! SJÆLEN MED PÅ REJSEN En rejse med Scandlines er en rejse med fleksibilitet. Bilen kan fyldes helt, og man generer ikke nogen undervejs med sin samtale, sit yndlingsradioprogram eller ungernes fællessang fra bagsædet. Scandlines har mange afgange hver dag, så skulle familien komme lidt sent ud ad døren, er der gode chancer for, at den næste færge kan nås uden stress. På Gedser-Rostock er der afgange hver anden time, mens der på Rødby-Puttgarden er en afgang hver halve time. At rejse med bil og færge giver også mulighed for oplevelser undervejs på turen får man lyst til at slå vejen forbi et interessant slot langs landevejen eller et spændende designeroutlet på vej ind mod storbyen, er der mulighed for det. Og finder man herligheder på rejsen i form af et flot møbel til stuen, smart tøj til skabet eller et godt tilbud på yndlingsvinen i BorderShop, har man pladsen til at tage det med hjem, selvom kufferten måske for længst er fyldt op. Når man rejser med Scandlines, sparer man både tid og kilometer. Og så er færgeoverfarten en kærkommen lejlighed til at få en lille pause og lade ungerne brænde noget af krudtet af, inden turen fortsætter. Tiden om bord kan også bruges på at shoppe parfume, drikkevarer og andre gode varer til fordelagtige priser. For at gøre oplevelsen om bord til ren nydelse har Scandlines indført cateringkoncepter, hvor der er noget for enhver smag. Om bord på færgerne er der Scandlines Buffet all inclusive, hvor man kan spise sig mæt i alverdens lækkerier - fisk, steg, friske salater og dertil nyde læskende drikke og nyde friskbrygget kvalitetskaffe i den afslappende atmosfære med tilhørende havudsigt. Vil man gerne have mere tid til at gå rundt på færgen, handle og stå på dækket og nyde den friske luft, er cafeterierne FoodXpress stedet at gå hen. Her kan man få lige fra den klassiske, velsmagende fiskefilet med pommes frites til en frisk og velsmurt sandwich. FoodXpress har åbent på alle afgange. Scandlines mest populære billettyper er standardbilletten Economy og Economy EXTRA og FLEXbilletten. Economy billetten er gyldig til den bookede afgang og er den billigste billettype. Den skal bookes online 14 dage før afgang og prisen er den samme på Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden. Economy EXTRA er gyldig til den afgang, den er booket til, men også til alle andre afgange den dag, såfremt der er plads, hvis man skulle få behov og lyst til at tage af sted på et andet tidspunkt. FLEX- 1
billetten giver fuld fleksibilitet og garanterer, at der er plads på førstkommende afgang efter rettidig check-in. Billetten kan også anvendes dagen inden og dagen efter den bookede afgang. Og så får man en gratis kildevand eller en varm kop kaffe med i prisen. Det kan være en fordel at undersøge hjemmefra, hvilken rute der er den hurtigste vej til målet sydpå. Er man i tvivl, om man skal rejse via Gedser-Rostock eller Rødby-Puttgarden, kan man med fordel gå ind på Scandlines hjemmeside, taste sin destination ind og få svaret http://www.scandlines.dk/service/routeplanner.aspx MED SCANDLINES MOD TYSKE TOPDESTINATIONER Rejser man med bilen og Scandlines som udgangspunkt, har man en lang række fordele friheden til at gøre stop undervejs, plads til al bagbagen, og ting, men køber undervejs, og ikke mindst ro og god tid til bare at være sammen og hygge sig. Hos Scandlines er oplevelsen i højsædet, og rederiet samarbejder derfor med en række spændende samarbejdspartnere i Tyskland for at kunne tilbyde kunderne det bedste ophold i nabolandet mod syd. Det følgende giver et lille overblik over nogle af Scandlines samarbejdspartnere og særligt interessante destinationer i det tyske. Berlin - den glødende og måske mest cool metropol i Europa. Her udspiller et levende kulturliv sig uanset, om man er til cabaret, teater, udstillinger eller særlige events. Og så gemmer storbyen selvfølgelig på en spændende historie, der vises på Berlins mange museer. Den tyske hovedstad er grøn, som kun få storbyer er, og det indbyder til at tage cyklen med bag på bilen og lade de to hjul føre én gennem den skønne by. Brandenburg - delstaten tæt på Berlin byder på skønne landskaber præget af museer og mindesmærker, der giver indblik i regionens historie. Her er et væld af fine landsbykirker, klostre, museer om teknik og meget andet, som fortæller en hundrede år lang historie om kulturelle og tekniske udviklinger. Dertil er Filmpark Babelsberg et besøg værd for store som små filmelskere. Brandenburg er et oplagt feriemål for børnefamilier, der gerne vil slappe af og få nogle lærerige oplevelser. Mecklenburg-Vorpommern byder på maleriske områder med hvide sandstrande, frodige enge, rolige skove og flere end 2.000 søer. Mecklenburg-Vorpommern er en af Europas mest moderne turistregioner med resorts, hoteller, campingpladser og wellness-centre. Hamborg - regnes med sin maritime charme for en af Tysklands smukkeste byer. "Porten til verden" - som havnebyen ved floden Elben ofte kaldes - tilbyder sine gæster storbyliv med shopping- og kulturoplevelser. Og så er Hamborg et fantastisk sted at dyrke musical-genren - faktisk er byen verdens tredjestørste musicalmetropol. Ostsee Schleswig-Holstein - blid Østersø-charme, sandstrande og hyggelige, traditionelle badebyer. Det er noget af det, Ostsee Schleswig-Holstein har at tilbyde sine gæster. Dertil byder et væld af elegante kursteder sig til for hele familien, hvor der er plads og rum til at slappe af. I de mange historiske byer er der en bred vifte af arkitektoniske stilarter, man kan nyde, og der er mange tilbud for rejsende, der ønsker at dyrke kultur og natur. Læs mere om destinationerne på Scandlines hjemmeside, hvor der også kan hentes inspiration til ferier og miniture www.scandlines.dk. 2
I 2015 samarbejder Scandlines desuden med en lang række aktører på Sydsjælland og Lolland- Falster omkring af fremme fordelene, den region af Danmark har at tilbyde sine gæster. Regionen har fået navnet De Danske Sydhavskyster og dækker over et geografisk område, der har masser at byde på til den danske og svenske børnefamilie vilde dyr i Knuthenborg, badeland i Lalandia, sus og hvin i Bon-Bon Land og selvfølgelig fængende natur og de skønneste strand. En del af oplevelsen er at kombinere opholdet med en shoppingtur til BorderShop i Puttgarden. OPLEVELSESKATALOG TIL TYSKE TOPDESTINATIONER I 2015 har Scandlines budt nogle af Tysklands største turistattraktioner op til dans, og Scandlines passagerer kan fra april tage et oplevelseskatalog med inspirerende tips, tricks og store rabatter med sig fra færgen og videre ud på rejsen i Tyskland. Med det nye oplevelseskatalog bliver ferien i Tyskland endnu mere spændende, fordelagtig og oplevelsesrig. I Scandlines oplevelseskatalog er der fokus på, at der skal være noget for hele familien. Blandt andet har Scandlines et samarbejde med designeroutlet McArthurGlen Outlet Center i Berlin og Neumünster, der bugner af mere end 100 designermærker som Hugo Boss, Lacoste, Converse og mange andre. Scandlines samarbejder også med det skønne Tropical Islands ikke langt fra Berlin, hvor der altid er varme, tropiske tilstande og lækkert, blåt vand uanset, hvad vejrudsigten siger. Desuden sørger Scandlines oplevelseskatalog for, at der er oplevelser med rabat at hente i Tysklands fantastiske forlystelsespark, Hansa Park. Hos Hansa Park åbner der i år en ny attraktion, KÄRNAN, der er svensk inspireret og allerede har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Læs mere om den her www.kärnan.de. Det er også muligt at få gode tilbud på overnatningsmuligheder via oplevelseskataloget, så suset fra rutsjebanen og afslapningen ved det varme vand kan vare længere. Oplevelseskataloget kan hentes på færgerne, tankstationer og rastepladser på Sjælland eller på www.scandlines.dk. BORDERSHOPS Scandlines ejer og driver BorderShops i havnene i Puttgarden og Rostock. Med sine 8.000 kvadratmeter er BorderShop Puttgarden én af verdens største grænsehandelsbutikker og samtidig verdens eneste flydende grænsehandelsbutik. Her findes et bredt sortiment inden for øl, sodavand, konfekture, vin og whisky. Inden for vinsortimentet er der mere end 800 forskellige slags at vælge imellem, og der er mere end 350 forskellige slags whisky på hylderne blandt andet i den lækre whiskylounge. I BorderShop i Puttgarden findes desuden en speciel vinafdeling med kvalitetsvine og kyndige vineksperter, der er klar til at hjælpe kunderne med alt ud i vinens verden, og de tager gerne en hyggelig snak med kunderne. Her er der mulighed for at få hjælp til at sammensætte den helt rigtige vinmenu til middagen og prøvesmage vinen inden køb. BorderShoppen i Rostock havn er på 1.200 kvadratmeter og ligesom i butikken i Puttgarden, er konceptet et bredt sortiment af både internationale og lokale kvalitetsprodukter tilpasset de skandinaviske smagsløg. De to BorderShops har et unikt taste, look and feel -miljø. Det vil sige, at man som kunde ikke bare kan se og røre, men også smage på varerne. Der er altid mere end 50 forskellige og nogle gange helt op til 100 forskellige produkter, man kan smage på i de 8 barmiljøer, BorderShoppen har. 3
Endelig kan man forudbestille sine varer via internettet og afhente dem i BorderShoppen pakket og klar. For et år siden indførte Scandlines en prisgaranti, der betyder, at et udvalg af varer har den billigst mulige pris. Skulle man finde en PrisGaranti-vare til en lavere pris i en af Scandlines konkurrenters danske tilbudsaviser eller internetbutikker, matcher BorderShop prisen på varen. Læs mere om PrisGaranti her www.puttgarden.border-shop.dk/sortiment/prisgaranti. Læs mere om Scandlines BorderShops på www.border-shop.dk. BAG OM SCANDLINES Scandlines blev grundlagt i 1998 efter en sammenlægning af de to største færgerederier i Danmark og Tyskland. På to korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark og Tyskland leverer rederiet en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. I begyndelsen af 2015 solgte rederiet ruten Helsingør-Helsingborg. I 2014 transporterede Scandlines 11,1 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler og 0,7 millioner fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg. Kerneproduktet er individuelle transportløsninger mellem Skandinavien og det europæiske kontinent med en overfartstid på knap to timer på Gedser-Rostock og 45 minutter på Rødby-Puttgarden. Hertil kommer catering på færgerne og detailbutikker om bord og på land. Det vigtigste for Scandlines er, at kunderne kommer hurtigt og trygt frem, men også oplevelsen om bord er et centralt område for rederiet. Tiden på vandet skal være en del af rejsen - en kærkommen pause fra køreturen. Den øverste ledelse i Scandlines består af Søren Poulsgaard Jensen (CEO), Morten Haure-Petersen (CCO) og Per Madsen (CFO). SEJLRUTER Scandlines varetager to væsentlige trafikruter mellem Danmark og Tyskland: Rødby Puttgarden Overfarten betjenes af fire færger: M/F Prins Richard, M/F Prinsesse Benedikte, M/F Schleswig- Holstein og M/F Deutschland. Overfartstiden er 45 minutter, og der afgår en færge hver halve time. Denne velkendte rute mellem Danmark og det europæiske kontinent blev døbt Fugleflugtslinjen, da den åbnede i 1963. M/F Holger Danske sejler desuden særligt gods på ruten. Gedser Rostock Overfarten betjenes af to færger: M/F Prins Joachim og M/F Kronprins Frederik. Afgangsfrekvensen er hver anden time, og overfarten tager cirka to timer. I 2015 forventer Scandlines at indsætte to nye færger på Gedser-Rostock-ruten. Læs mere om Scandlines færger og havne på www.scandlines.dk/om-scandlines/om-scandlinesforside/faerger-og-havne. Læs mere om Scandlines generelt på www.scandlines.dk. 4
VIDSTE DU, AT du kan shoppe for DKK 299 t/r på en shoppingbillet via Rødby-Puttgarden overfarten at du kan tage en 1 dags tur via Gedser-Rostock overfarten til kun DKK 399, gældende hele året? du kan cykle fra Berlin til København på én dag, hvis du skyder genvej med Scandlines færgerute fra Rostock til Gedser?...den gamle togperron ved færgeterminalen i Gedser er fra 1903 og danner kulisse for åbningsscenen i den folkekære tv-serie Matador? Scandlines har BorderShops i både Puttgarden og Rostock?...Scandlines BorderShop i Puttgarden er næsten lige så stor som en international fodboldbane fordelt på fire etager?...scandlines BorderShop i Puttgarden er verdens eneste flydende grænsehandelsbutik?...scandlines får leveret varer til deres BorderShops op til 140 gange på bare én dag?...scandlines BorderShops holder åbent 360 dage om året og fast hver søndag?...bordershop Puttgarden har det bredeste grænsehandelssortiment under samme tag? BorderShop Puttgarden har 800 kvadratmeter kun fyldt med slik og chokolade det er næsten forbudt for børn!...bordershop Puttgarden har et vinsortiment på cirka 800 forskellige vine?...bordershop Puttgarden besøges af over 1 million kunder hvert år?...i BorderShop Puttgarden kan du få råd og vejledning af Scandlines' kyndige vinmedarbejdere, og der er altid mulighed for smagsprøver. 5