8370 Krigens Folkeret. Studiehæfte 1 + 2

8370 Krigens Folkeret Studiehæfte 1 + 2 HVS 8370-001-21/22 SEP 2013

Reglernes historiske oprindelse Fra tidernes morgen har der været krig mand og mand i mellem, måske om retten til gode jagtområder eller i søgen efter en mage. Krig fortsatte også, da man begyndte at samle sig i større flokke og er fortsat lige til dags dato. Fra tidernes morgen har der næppe været regler. Men allerede den persiske konge Xerxes (år 583 før vores tidsregning) gav ordre om at skåne indbyggerne og bygningerne i Babylon, da han indtog byen. Pleje og omsorg for de sårede og syge kan dateres til 1113. Dette år blev Johanitter-ordenen oprettet. Ud over at være en kæmpende ridderorden, helligede ordenen sig pleje af og omsorg for syge og sårede. Johanitter-ordenen, som også er kendt under navnet Malteser-ordenen eller Hospitalsridderne, fik i 1187 tilladelse til at pleje syge og sårede efter slaget om Jerusalem. Det første teoretiske grundlag for krigens love blev skabt af Hollænderen Hugo Grotius. Han udgav i 1625 værket De jure belli et pacis ; på dansk "Om Krigens og Fredens ret". Denne bog og de oplysningsfilosofiske strømninger, der var i det 17. Århundrede, dannede baggrund for, at de følgende krige blev mere regelrette. I 1859 blev der udkæmpet et meget blodigt slag ved Solferino i Italien mellem på den ene side Østrig-Ungarn og på den anden side Sardinien og Frankrig. Antallet af syge og sårede, der døde uden at blive tilset af en læge, var ganske uacceptabelt. Schweizeren Henri Dunant oplevede slaget, og hans bog Erindinger fra Solferino dannede baggrund for etableringen af Røde Kors. I 1864 blev de første konventioner vedtaget i Genève, hvor Røde Kors siden har haft sit hovedsæde. 2

De vigtigste regler, konventioner m.m. De skrevne regler findes blandt andet i: 1907 Haag Konventionen IV Landkrigsreglementet. 1949 Genevekonvention I Vilkår for sårede og syge til lands. 1949 Genevekonvention II Vilkår for sårede og syge til søs. 1949 Genevekonvention III Behandling af krigsfanger. 1949 Genevekonvention IV Beskyttelse af civile personer. 1954 Haager-konventionen af 14. maj 1954 Beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. 1977 Tillægsprotokol til Beskyttelse af ofre i Genevekonventioner ne I, internationale væbnede konflikter. 1977 Tillægsprotokol til Beskyttelse af ofre i ikke inter- Genevekonventionerne II, nationale væbnede konflikter. Den fulde ordlyd af konventionerne kan findes på www.retsinfo.dk eller kan lånes på det lokale UMAK. Derudover findes "tekstsamlingen Humanitær folkeret, udgivet af Regeringens Røde Korsudvalg, 1985 (ny opdateret udgave 2003)" på nedenstående links: http://www.um.dk/da/servicemenu/publikationer/udenrigspolitik/tekstsamlingomhumanitaerfolkeretundervaebnedekonflikter.htm http://drk.dk/roede+kors+internationalt/krig/udgivelser+om+folkeret 3

Hvorfor skal jeg overholde Krigens Folkeret? Det er med Krigens Folkeret som med alle andre love: Du skal overholde dem, idet Danmark har tiltrådt konventionerne og har lovet at efterleve dem. Danmark har også tiltrådt konvention om den internationale straffedomstol, der kan tage sager op, hvis det enkelte land ikke straffeforfølger borgere, som har overtrådt konventionerne. I de fleste krige i nyere tid bliver Krigens Folkeret efterlevet af de fleste involverede. Når Krigens Folkeret er blevet overtrådt, bliver de skyldige eftersøgt i hele verden og sendt til retsforfølgelse ved den respektive straffedomstol. Se f.eks. The International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia (ICTY) i Haag, Holland 4

Soldatens grundprincipper 1. Overhold Krigens Folkeret - påtal brud herpå og rapportér til din overordnede. Overholdelse af Krigens Folkeret er en vigtig del i at gøre en umenneskelig krig bare en lille smule mere menneskelig. Overholder du ikke selv Krigens Folkeret, kan du heller ikke forvente, at fjenden vil gøre det. Overholder du ikke Krigens Folkeret, vil du kunne blive straffet. Ved grove overtrædelser kan du blive straffet som krigsforbryder. Overtræder du Krigens Folkeret, vil du blive stillet personligt til regnskab. Du kan ikke dække dig ind under, at du bare har pareret ordre - hvis denne ordre er ulovlig. Konstaterer du overtrædelse, skal du påtale dette for at forsøge at hindre brud på Krigens Folkeret. Kan du ikke forhindre overtrædelse, skal du rapportere brud på Krigens Folkeret til din overordnede. 2. Angrib kun militære mål Du må kun angribe militære mål. Militære mål er genstande, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion. Samtidig skal fuldstændig eller delvis ødelæggelse, erobring eller neutralisering af genstanden udgøre en klar militær fordel. Du må ikke angribe civile genstande, som ikke bruges til støtte for militære operationer. 3. Ødelæg ikke mere, end din opgave kræver. Du må kun anvende den magt, der er nødvendig for at du kan løse din opgave. 4. Det er tilladt at bruge krigslist, men forbudt at bruge svig. Du må bruge krigslist for at vildlede fjenden. Krigslisten må ikke krænke de folkeretslige regler. Krigslist kan være: Sløring Fælder Skinmanøvrer Villedende oplysninger 5

Svig og perfidi er betegnelsen for det forhold, at en part foretager handlinger, som har til hensigt at give en modstander opfattelsen af, at der foreligger en situation, hvor der er krav på beskyttelse efter folkeretten, f.eks. overraskelsesangreb efter en gensidig aftale om våbenhvile, eller anvendelse af et sanitetskøretøj til transport af ammunition til andre end det bevæbnede sanitetspersonel. Svig eller perfidi er også at foregive at være beskyttet af tegn, kendemærker eller uniformer. Det kan være: Røde Kors-mærket eller andre mærker for organisationen De Forenede Nationer Neutrale stater Anvendelse af fjendens uniformer m.m. i kamp 5. Internationale beskyttelsestegn skal respekteres. Røde Kors-mærket. Røde Kors er kendemærket for de væbnede styrkers sanitetstjeneste. Nogle lande har anerkendt andre mærker, og disse skal respekteres på samme vis. Disse mærker er: 6 Røde Kors Røde Halvmåne Røde Krystal Røde Løve m. sol Hospitals- og sikkerhedszoner. Hospitaler og samlingssteder for syge og sårede skal skånes. Hospitals- og sikkerhedszoner må ikke angribes. Personel, der opholder sig i en hospitals- og sikkerhedszone, må hverken i eller uden for zonen udføre arbejde, der har direkte tilknytning til krigsoperationer eller fremstilling af krigsmaterial. Det gælder, uanset i hvilken egenskab de opholder sig i zonen. Parlamentærflag. En parlamentær er en person, der under en kamp anvender et hvidt flag for at forhandle med fjenden. Det civile beredskab. Værker og anlæg, der rummer farlig kræfter. Kulturelle bygninger og genstande, af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv, kan være markeret med et diagonaltdelt våbenskjold i blåt og hvidt, tilspidset nederst.

Vær opmærksom på, at visse kulturelle bygninger, som ikke er af betydning for alle folkeslag, kan være afmærket med et mærke, som den part i konflikten, der ønsker at beskytte bygningerne, selv har bestemt. Dette mærke skal være meddelt den anden part. Alle de nævnte bygninger og genstande skal skånes, men kan dog miste denne beskyttelse. 6. Behandl civile og krigsfanger humant Der skal skelnes imellem civilbefolkning og militært personel. Militære operationer må kun rettes mod militært personel, og civile personer, der tager direkte del i fjentlighederne. Civilbefolkningen eller individuelle civile må ikke gøres til genstand for angreb. Det er forbudt, at foretage voldshandlinger eller fremsætte trusler om vold med det formål, at sprede rædsel blandt civilbefolkningen. Civilbefolkningen skal beskyttes mod farer ved krigshandlinger. Civilbefolkningen må ikke angribes. Beskyttelsen gælder ikke for civile, der tager direkte del i kampen. Det er forbudt at dræbe eller såre fjender, der er ude af stand til at forsvare sig, eller som har overgivet sig. Det er forbudt at angribe en person, som er ukampdygtig ("hors de combat"), eller som bør anerkendes som sådan. Man er ukampdygtig, hvis man: er i fjendens varetægt, klart giver udtryk for, at man vil overgive sig, er bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig og derfor ikke kan forsvare sig. Det er dog en forudsætning, at vedkommende afstår fra enhver fjendtlig handling og ikke forsøger at flygte. 7. Saml og behandl sårede Personer, der ikke deltager direkte i fjendtligheder skal, behandles humant. Det gælder også personer, der er gjort ukampdygtige. Alle syge, sårede og skibbrudne skal respekteres og beskyttes. Det gælder, uanset om de har taget del i kampen eller ej. Man må heller ikke forulempe eller skade personer, der plejer eller har plejet syge og sårede. Reglerne gælder, uanset om der er tale om egne eller fjendens styrker. 7

8. Angrib ikke sanitetspersonel, udstyr eller faciliteter. Sanitetspersonel, der udelukkende er beskæftiget med behandling af sårede m.m., skal respekteres og beskyttes. Militært sanitetspersonel skal ligeledes respekteres, når de udfører disse pligter. Dvs. at gruppens sygehjælper er beskyttet, når han udfører sine sanitetspligter. 9. Gør ikke skade på fjender, som overgiver sig eller tages til fange. Afvæbn dem og overgiv dem til din overordnede. De har rettigheder. Du må ikke dræbe eller såre fjender, der er ude af stand til at forsvare sig p.g.a. sygdom, sår, eller som har overgivet sig. Personer, der ikke deltager direkte i kamp, skal behandles humant. Det gælder også dem, der har nedlagt våbnene (overgivet sig) Fjender, som overgiver sig eller tages til fange skal afvæbnes og må kun fratages våben, militær udrustning og militære dokumenter. Tilfangetagne fjender må ikke fratages følgende: Private ejendele og genstande. Hjelme, CBRN-masker og lignende genstande, beregnet til personlig beskyttelse. Ejendele og genstande, der anvendes til beklædning eller bespisning, selvom disse tilhører den militære udrustning. Identitetspapirer. Kendetegn på grad og nationalitet, dekorationer og genstande, som overvejende har personlig værdi. Fjender, som overgiver sig eller tages til fange, må kun fratages pengebeløb efter ordre fra en officer og kun mod kvittering. 10. Respektér privat ejendomsret. Det er forbudt at plyndre. Du må ikke angribe civil ejendom. Du må ikke ødelægge fjendens private ejendom. Du må ikke angribe byer, landsbyer, boliger eller bygninger, som ikke forsvares. Civilforsvarsorganisationer og disses personel skal respekteres og beskyttes. 8

Krigsfangetjeneste I dette kapitel vil vi gå mere i dybden med det, der vedrører forhold som krigsfange. Vi vil komme ind på følgende: 1. Tilfangetagelsen a. Hvordan bliver man krigsfange? b. Status som krigsfange, hvem og hvordan? c. Hvad må der tages fra krigsfangen? d. Hvad må/skal han fortælle? e. Hvor skal krigsfangen anbringes? 2. Fangenskabet a. Kost b. Logi c. Sanitetstjeneste d. Arbejde e. Religion f. Flugt g. Særlige forhold for kvinder 3. Løsladelsen a. Hvornår skal krigsfanger løslades? 4. Huskeliste for krigsfangetjeneste Indledning I enhver krigsfangelejr skal III Genèvekonvention, som indeholder bestemmelserne om behandling af krigsfanger, være opslået på steder, hvor krigsfangerne kan læse den på deres eget sprog. Følgende er ikke tænkt som en fuldstændig beskrivelse af alle forhold vedr. krigsfangetjenesten. Herom bør man læse i konventionerne. Men formålet er at give læseren et vist kendskab til, hvordan han skal behandle personer, som tages til fange. Men skal man altid tage krigsfanger? Hvad skal f.eks. patruljen, der sniger sig ind bag fjendens linier, gøre ved de personer, som overgiver sig til patruljen (til illustration af situationen, se f.eks. filmen Saving private Ryan )? 9

For det første er det forbudt at skyde (henrette) en person, som har overgivet sig, han er det, man kalder for hors de combat d.v.s ukamdygtig. For det andet vil det være umuligt at tage fangen med pga. risikoen for, at han afslører patruljen. For at patruljen kan gennemføre opgaven, er det derfor nødvendigt og lovligt at binde krigsfangen og skjule ham på et sted, hvor han ikke udsættes for fare. Hvis krigsfangen efterlades, skal patruljen sikre sig, at krigsfangen kan findes af enten egne eller af fjendens styrker, inden han risikerer at dø af sult eller lignende. I det følgende bruges et par gange udtrykket tilbageholdelsmagten. Det betyder den stat, der tilbageholder krigsfangen. Tilfangetagelsen a. Hvordan bliver man krigsfange? Hvis en person klart har givet udtryk for, at hans hensigt er at overgive sig, f.eks. ved at han kaster sine våben fra sig og rækker hænderne i vejret, eller hvis en person er blevet gjort bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom og derfor er ude af stand til at forsvare sig, så må han ikke angribes, men skal tages som krigsfange, når han afstår fra fjendtlige handlinger og ikke forsøger at flygte. Det er ikke den enkeltperson eller militære enhed, som har taget en person til fange, som må bestemme, hvad der skal ske med krigsfangen. Det er den pågældende stat, som har kompetencen. Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant og skal beskyttes mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger f.eks. fingerede henrettelser, ydmygelser og offentlighedens nysgerrighed. Desuden skal krigsfangens person og ære respekteres. b. Status som krigsfange, hvem og hvordan? En krigsfange har nogle særlige rettigheder, som andre typer af fanger sædvanligvis ikke har. Derfor har det betydning for en person, om han får status som krigsfange eller ikke. 10

Ifølge III Genève-konvention kan bl.a. følgende personer få status som krigsfanger: Medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker, herunder hører Hjemmeværnet. Organiserede modstandsbevægelser, der står under en ansvarlig leders kommando, som bærer et fast kendetegn, der er synligt på afstand, som bærer våbnene åbenlyst, og som udfører deres operationer i overensstemmelse med Krigens Folkeret og sædvaner. Personer, der er bemyndiget til at følge de væbnede styrker uden at være medlem heraf, det kan f.eks. være krigskorrespondenter, har ret til samme behandling som krigsfanger. Skulle der være tvivl om, hvorvidt en person, som har foretaget en krigshandling, og som er taget til fange, skal have status som krigsfange, må spørgsmålet afgøres af en kompetent domstol. Indtil afgørelsen skal personen behandles, som om han havde status som krigsfange. c. Hvad må der tages fra krigsfangen? Når personen tages til fange, er der regler for, hvad man må tage fra ham. Krigsfanger må beholde alle private ejendele og genstande beregnet til eget brug, herunder hjelm, CBRN-maske og andre beskyttelsesgenstande, beklædningsgenstande og genstande beregnet til bespisning, men ikke våben, militær udrustning og militære dokumenter. Militær udrustning er genstande, som ikke er til eget brug f.eks. funktionsudrustning som kikkert, vekselpibe, ammunitions-tasker og rensesæt o.l. Det er ligegyldigt, om udrustningen består af udleveret materiel eller er soldatens private ejendom, fx. et kompas eller en kikkert. Afgørende for, om det kan fratages, er, om krigsfangen vil kunne anvende den til skade for modstanderen eller bruge den under flugtforsøg (f.eks. et kompas). Kendetegn på grad og nationalitet, dekorationer og genstande, som overvejende har personlig eller affektionsværdi, må ikke fratages krigsfanger. Krigsfangen skal beholde sit ID-kort. Har han mistet det, skal tilbageholdelsesmagten udlevere et nyt. 11

Pengebeløb må kun fratages efter ordre fra en officer og efter indførelse af beløbets størrelse og nærmere oplysning om ejeren i en særlig protokol og mod udlevering af specificeret kvittering. Værdigenstande må kun fratages af sikkerhedsgrunde og efter samme fremgangsmåde som for pengebeløb. d. Hvad skal og hvad må han fortælle? En krigsfange har kun pligt til at oplyse efternavn, fornavne, grad og fødselsdato, samt militært tjenestenummer. ID-kort skal på forlangende forevises. Han overtræder ikke krigens folkeret, hvis han fortæller mere, men muligvis nok nationale, militære forskrifter fra sit eget land, og risikerer derfor at blive straffet, når han kommer hjem. Der må ikke anvendes tortur eller anden form for tvang for at få krigsfangen til at fortælle mere end det lige nævnte. Af hensyn til det internationale Røde Kors (ICRC) eftersøgningsregister må krigsfangen til ICRC oplyse fødested og fødselsdato, den magt, hvortil han hører, faderens fornavn og moderens pigenavn, navn og adresse på den person, der skal underrettes, samt den adresse, hvortil breve til krigsfangen kan sendes. e. Hvor skal krigsfangen anbringes? Krigsfanger skal evakueres til lejre i områder, der ligger så langt fra kampzonen, at krigsfangerne er uden for fare. Indtil dette er muligt, må krigsfangen ikke unødigt udsættes for fare. Fangenskabet a. Kost Krigsfangen har krav på vederlagsfri kost. Levnedsmiddelrationerne skal være af en størrelse, kvalitet og sammensætning, som er tilstrækkelige til, at krigsfangen vil kunne opretholde en forsvarlig sundhedstilstand. Drikkevand skal være tilgængeligt i tilstrækkelig mængde. 12

b. Logi Krigsfanger skal indkvarteres under forhold, der er lige så gode, som de forhold tilbageholdelsesmagtens styrker indkvarteres under. c. Sanitetstjeneste Som krigsfange har man krav på vederlagsfrit at få den lægebehandling, som er nødvendig evt. af egne sanitetsfolk. Mindst én gang om måneden skal krigsfanger tilses af en læge. Sanitetspersonel, som tages til fange, har ikke krigsfangestatus, men de skal behandles på mindst samme måde og gerne bedre. d. Arbejde Fysisk egnede krigsfanger kan sættes til at arbejde med henblik på at opretholde en forsvarlig legemlig og åndelig sundhedstilstand. Egnetheden skal bedømmes mindst én gang om måneden af en læge. Angående arbejdets karakter skal der tages hensyn til krigsfangens alder, køn, grad og fysiske anlæg. Underofficerer, dvs. korporaler og befalingsmænd af sergentgruppen, kan kun beordres til at føre opsyn, mens officerer eller dermed ligestillede personer under ingen omstændigheder må tvinges til at arbejde. Arbejdet må ikke have militær karakter eller militært formål. Arbejdet må ikke være af usund eller farlig art, medmindre krigsfangen har meldt sig frivilligt hertil. Arbejdsvilkår, beskyttelse, sikkerhed, tid og pauser må ikke være ringere end for statsborgere i tilbageholdelseslandet, der er beskæftiget med tilsvarende arbejde. For arbejdet skal krigsfangen have en rimelig løn. e. Religion Krigsfanger er berettiget til at udøve deres religion på betingelse af, at de overholder de af de militære myndigheder fastsatte rutinemæssige discipinærbestemmelser. Feltpræster, der tages til fange, kan frit udøve deres gerning blandt krigsfangerne. 13

f. Flugt For selve det at flygte må der kun straffes med disciplinærmidler, men for handlinger i forbindelse med flugten f.eks. vold mod liv eller legeme kan der straffes med frihedsstraffe eller dødsstraf. Overtrædelser, der begås af krigsfangen med det formål at gøre det lettere for ham at gennemføre sin flugt, og som ikke indebærer anvendelse af vold mod liv eller legeme, men f.eks. krænkelse af offentlig ejendom, tyveri, dokumentfalsk eller benyttelse af civilt tøj, kan kun begrunde disciplinærstraf. Når der kun må straffes med disciplinarmidler for det at flygte, er det, fordi man anser det for en soldats pligt at forsøge at flygte fra krigsfangenskab. g. Særlige forhold for kvindelige krigsfanger Kvindelige krigsfanger har hverken dårligere eller bedre rettigheder end mandlige. Dog skal de behandles med skyldigt hensyn til deres køn, f.eks. skal soverum og sanitære indretninger i krigsfangelejre være kønsadskilte. Kvindelige krigsfanger, der afsoner en disciplinærstraf eller anden straf, skal anbringes adskilt fra mandlige krigsfanger og skal stå under umiddelbart opsyn af kvinder. Løsladelsen a. Hvornår skal krigsfangen løslades? Krigsfanger skal, så snart det er muligt efter fjendtlighedernes ophør, frigives og hjemsendes. 14

Huskeliste for krigsfangetjeneste 1. Krigsfanger er under statens beskyttelse. 2. Krigsfangers rettigheder kan ikke fratages eller begrænses. 3. Krigsfanger skal behandles humant. 4. Krigsfanger må ikke udsættes for medicinske forsøg. 5. Krigsfanger skal beskyttes mod vold, krænkelser, ydmygelser og offentlighedens nysgerrighed. 6. Krigsfanger har ret til fri kost og logi, og fri lægebehandling. 7. Krigsfanger må ikke udsættes for repressalier. 8. Krigsfanger skal beskyttes mod krigshandlinger og brud på Krigens Folkeret. 15

Beskyttelse af krigens ofre Sårede, syge og skibbrudne Sårede og syge er personer, som har opgivet at kæmpe. De skal derfor beskyttes, men hvem er de? Ifølge Tillægsprotokol I er der følgende definition: Hvad er en såret og syg person: Sårede og syge personer, hvad enten de er militære eller civile, som på grund af traume, sygdom eller anden fysisk eller psykisk forstyrrelse eller handicap har behov for lægehjælp eller behandling, og som afstår fra fjendtlige handlinger. Disse udtryk dækker også barselspatienter, nyfødte og andre personer, som måtte have behov for øjeblikkelig lægehjælp eller behandling, såsom svagelige eller gravide kvinder, og som afstår fra fjendtlige handlinger. Skibbrudne er personer, hvad enten de er militære eller civile, som er i nød på havet eller i andre farvande på grund af en ulykke, som rammer dem eller det skib eller det fly, som de har været om bord i, og som afstår fra fjendtlige handlinger. Disse personer skal, forudsat de stadig afholder sig fra fjendtlige handlinger, fortsat betragtes som skibbrudne under deres redning, indtil de opnår en anden status ifølge Konventionerne eller denne Protokol. Det skal yderligere bemærkes, at besætningsmedlemmer, som springer ud med faldskærm fra et fly, som er ved at styrte ned, og som heller ikke aktivt deltager i kampen, også er beskyttede. Er der derimod tale om luftbårne tropper, der springer ud, må de gerne bekæmpes, mens de er i luften. Deres faldskærme skal ikke betragtes som et redningsmiddel, men som et transportmiddel. Der findes således rimeligt klare regler for, hvem der er sårede og syge personer. Det må antages, at den enkelte soldat ved brug af sin sunde fornuft og med disse definitioner in mente er i stand til at identificere de sårede og syge og derfor undlader at bekæmpe ovennævnte personer eller styrker. 16

Sanitetspersonel Sanitetspersonel anses ikke for at udgøre en del af de kæmpende styrker. De må gerne være bevæbnet med håndvåben til forsvar af sig selv såvel som af de sårede. Sanitetspersonel skal forstås meget bredt, idet det foruden personer som læger, sygeplejersker/sygehjælpere, bårebærere og evt. tandlægepersonel, også omfatter, hvad der naturligt hører til en sanitetsenhed eller sanitetsanlæg f.eks. administrativt personel, chauffører og kokke m.fl. Alle former for præster, inden for enhver religion, anses også for at være at ligestillet med sanitetspersoner. De skal dog bære et særligt identitetskort og et Røde Kors-armbind. Såfremt sanitetspersonel bliver taget til fange, er der alene tale om en tilbageholdelse, der kun må opretholdes, så længe der er behov for deres sanitetsmæssige eller gejstlige bistand. Når den funktion er ophørt, skal de sendes tilbage. For særligt interesserede kan der henvises til Beredskabsstyrelsens hæfte Sundhedspersonalets rettigheder og pligter under væbnede konflikter (1999). Beskyttelsen af sanitetspersonel kan bortfalde, såfremt man aktivt deltager i kampen eller de afledte handlinger, der gør, at man kan føre krig. Handlinger, der gør, at man kan mister status som sanitetspersonel: Transport af ammunition, våben, forplejning eller drivmiddel, som ikke er til egen sanitetsenheds forbrug. Efterretningsmæssig virke. Det skal også bemærkes, at følgende handlinger ikke kan anses at være til skade for fjenden: At man bærer lette, personlige våben. At en anden enhed, ikke sanitetsenhed, er vagter omkring sanitetsenheden. At der evt. findes våben fra de sårede, som ikke er sendt videre i systemet, f.eks. tunge våben. At der befinder sig medlemmer af egen enhed på området enten for at søge læge hjælp eller f.eks. chefen kommer på kontrolbesøg. 17

Parlamentærer En parlamentær er en forhandler, som er sendt frem på kamppladsen for at afholde møde, f.eks. om udveksling af sårede, fanger eller andet. For at være parlamentær skal man bære et hvidt flag. Et hvidt flag er ikke altid ensbetydende med overgivelse. En sådan parlamentær må ikke beskydes under sin vej frem og tilbage, eller mens der evt. føres forhandlinger. Det skal dog bemærkes, at man ingen pligt har til at tage imod eller at tage en parlamentær ind i stillingsområdet. Det er således tilladt at give en parlamentær bind for øjnene, mens man fører ham gennem stillingsområdet. Redningsberedskabet Personel fra Redningsberedskabet nyder samme beskyttelse som sanitetspersonel og må ikke angribes. De er afmærket med et særligt mærke. De har også et særligt ID-kort. Dansk politi Medlemmer af dansk politi er at betragte som civile, så længe de ikke aktivt deltager i krigshandlingerne. Civile Civile har man forsøgt at give den bedst mulige beskyttelse mod krigens virkninger med 4. Genèvekonvention og Tillægsprotokol I". Meningen er, at de skal kunne leve så uforstyrret som muligt. De må derfor ikke deltage i kamphandlinger. Beskyttelsen bygger på tre grundlæggende principper: Diskriminationsprincippet. Det er en pligt at skelne mellem civile og militære mål. Militære operationer må kun rettes mod militære mål. Men en civil vogn, som transporterer forsyninger til de væbnede styrker er at betragte som et lovligt militært mål og må derfor bekæmpes. Proportionalitetsprincippet. Hvis tab og skader på civile og civil ejendom betydeligt overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel, må et angreb ikke gennemføres. 18

Mindstemiddelprincippet. Man skal altid vælge den løsning, der vil give mindst mulige risiko for tab og skader for civilbefolkningen. Afsluttende skal det bemærkes, at det ikke er tilladt at: Tage gidsler. Foretage formålsløse ødelæggelser af privat ejendom. Udsætte nogen for kollektiv afstraffelse eller repressalier. Ødelægge ting som er nødvendige for befolkningens eksistens f.eks. ødelæggelse af fødevarelager, vandværker m.m. Udsætte civilbefolkningen for tyveri. Tvinge eller true civile til at give oplysninger eller til at udføre arbejde, Der skal udvises særlig respekt over for civile syge og sårede, kvinder i almindelighed og børn under 15 år. Sanitetsmateriel og -anlæg Alt sanitetsmateriel, køretøjer og anlæg er ligeledes beskyttet og må kun anvendes til pleje af de syge og sårede. Dette gælder også, såfremt materiellet eller anlægget falder i fjendens hænder. Ligeledes må sanitetsudstyr, man eventuelt ikke kan medtage, ikke ødelægges. Beskyttelsen kan også her mistes, såfremt man benytter det pågældende sanitetsudstyr i kampen, eller hvis sanitetsgruppen er placeret sammen med andre af egne kæmpende enheder, således at fjenden opfatter enheden som en del af kampenhederne. Sanitetetsmateriel bør derfor altid placeres i en rimelig afstand til et militært mål. Sanitetskøretøjer skal være forsynet med et Røde Kors-kendemærke, eller andre efter førnnævnte særlige forskrifter. Det er dog tilladt at tildække eller sløre sanitetskøretøjer. Det kan imidlertid have den konsekvens, at når fjenden ikke klart og tydeligt kan se, at der er tale om et beskyttet køretøj, er det et lovligt mål. Hospitalsskibe og redningsfartøjer nyder særlig beskyttelse og kan ikke gøres til genstand for opbringelse eller beslaglægges. Se yderligere hele konventions teksten, 2. Genèvekonvention Kapitel III. 19

Ambulancefly er også beskyttede, såfremt en lang række forhold er aftalt mellem de krigsførende parter, og aftalerne er på plads, inden der flyves. Se yderligere hele konventionsteksten, 2. Genèvekonvention Artikel 39. Beskyttelse af værker og anlæg, der rummer farlige kræfter Værker og anlæg, der rummer farlige kræfter må ikke angribes. De vil være markerede, se bagsiden af FKO-folder, (FKO 713-1), og skulle dette ikke være tilfældet, må de stadig ikke angribes. Beskyttelsesmærke for farlige anlæg Beskyttelse af kulturelle genstande og steder, hvor gudsdyrkelse finder sted Disse steder må ikke gøres til genstand for angreb eller benyttes til støtte for en militær indsats. Hospitals- og sikkerhedszoner Det kan aftales, at der etableres særlige zoner, hvor sårede og syge kan beskyttes mod krigens virkninger. De er særligt markeret, se bagsiden af FKO-folder, (FKO 713-1). Demilitariserede zoner Der findes ikke et autoriseret mærke, der markerer, at der er tale om en demilitariseret zone. Det skal aftales parterne imellem, og den part, som har kontrollen med området, skal opsætte markeringen. 20

Mål, stillinger, genstande, personer, våben og ammunition Hvilke mål må angribes? Kun militære mål må angribes. Militære mål er genstande, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering udgør en klar militær fordel. Militære mål er personer, som deltager i kamphandlingerne, og som tilhører en part i en konflikt. Vilkårlige angreb er forbudt. Vilkårlige angreb er angreb, hvor både militære mål og civile genstande/personer angribes, og hvor de civile tab betydeligt vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel (se I Genèveprotokol, Artikel 51). Du må ikke angribe civile genstande, som ikke bruges til støtte for militære operationer. Hvilke mål må ikke angribes? Sanitetsenheder og indretninger Sanitetstjenestens indretninger og enheder må ikke angribes. Hospitals- og sikkerhedszoner Hospitaler og samlingssteder for syge og sårede, såfremt de ikke samtidig anvendes til militært formål. Hospitals- og sikkerhedszoner må ikke angribes. Personel, der opholder sig i en hospitals- og sikkerhedszone, må hverken i eller uden for zonen udføre arbejde, der har direkte tilknytning til krigsoperationer eller fremstilling af krigsmateriel. Det gælder, uanset i hvilken egenskab de opholder sig i zonen. Beskyttelsesmærke for hospitals- og sikkerhedszone Sanitetstransporter Transporter af sårede og syge eller sanitetsudstyr må ikke angribes. 21

Det gælder også for sanitetsluftfartøjer. Det vil sige luftfartøjer, som udelukkende anvendes til evakuering af sårede og syge og til transport af sanitært personel og udstyr. Hospitalsskibe Militære hospitalsskibe må under ingen omstændigheder angribes. Hospitalsskibe er skibe, der er bygget eller udrustet udelukkende med henblik på at bistå, pleje eller transportere syge, sårede og skibbrudne. Sygelukafer om bord på krigsskibe må så vidt muligt ikke angribes, hvis der er kamp om bord på krigsskibe. Kulturelle bygninger og genstande af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv Som hovedregel må kulturelle bygninger og genstande af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv ikke må bruges til formål, der vil kune udsætte dem for ødelæggelse eller skade. Det samme gælder deres umiddelbare omgivelser eller indretninger, som er i brug for at beskytte bygningerne eller genstandene. Desuden skal man afholde sig fra enhver fjentlig handling rettet mod disse bygninger og genstande. Undtagelse må dog gøres, når det er bydende militært nødvendigt. Bygninger kan f.eks. være: Bygninger, der anvendes til gudstjeneste eller gudsdyrkelse, Bygninger, der anvendes til kunst, Bygninger, der anvendes til videnskab, Bygninger, der anvendes til velfærd, Mindesmærker. Genstande kan f.eks. være: Kunstværker, Bøger Disse bygninger og genstande kan være forsynet med et kendemærke, så de lettere kan genkendes. Dette mærke har form af et diagonaldelt våbenskjold i blåt og hvidt, tilspidset nederst. Skjoldet skal have et kvadratisk felt i kongeblåt, hvis ene hjørne danner spidsen på skjoldet og over kva- 22

dratet en trekant i kongeblåt, mens felterne på begge sider udgør to hvide trekanter. Selvom en bygning ikke er af afgørende betydning for alle folke-slags kulturarv, kan der være et krav om at beskytte den mod kamphandlinger. Under belejring og bombardementer skal alle nødvendige forholdsregler tages for så vidt muligt at skåne bygninger, der anvendes til gudstjeneste, kunst, videnskab, eller velgørenhed samt historiske mindesmærker. Dette gælder dog kun, såfremt disse bygninger og mindesværker ikke benyttes til militært formål. Disse bygninger m.m. kan være afmærket med et synligt kendetegn. Hvordan det ser ud, bestemmer den part i konflikten, som ønsker at beskytte bygningerne selv, men det skal meddeles den anden part. Civile personer og genstande Civile personer og genstande må ikke angribes - heller ikke selv om der er kombattanter blandt dem. Dette er hovedreglen, men såfremt den militære fordel er af en tilstrækkelig størrelse, må kombattanterne godt angribes med civile tab til følge (se proportionalitetsprincippet s. 29). Civilbefolkningen og individuelle civile må ikke angribes. Et vilkårligt angreb, hvor man ikke skelner mellem militære mål og civile personer, er forbudt. Det er forbudt at angribe byer, landsbyer, boliger eller bygninger, som ikke forsvares. Civilforsvarsorganisationer og disses personel skal respekteres og beskyttes. Civile hospitaler Civile hospitaler må under ingen omstændigheder angribes. Men hvis hospitalet anvendes til udførelseelse af handlinger til skade for modstanderen, ophører beskyttelsen, og de må angribes, efter at man, så vidt det er muligt, har givet en advarsel. 23

Genstande, som er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse. Genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse, må ikke angribes. Det kan være: Fødevarer Landbrugsområder Afgrøder Husdyrbestande Drikkevandsinstallationer og forsyninger Overrislingsanlæg. Det er ligeledes forbudt at ødelægge, fjerne eller ubrugeliggøre disse. Det naturlige miljø Det naturlige miljø skal skånes. Værker og anlæg, der rummer farlige kræfter Man må ikke angribe værker eller anlæg, der rummer farlige kræfter, så som: Dæmninger Diger Kernekraftværker. Militære mål i nærheden af disse værker eller anlæg må heller ikke angribes, hvis der derved opstår fare for disse anlæg. Disse værker eller anlæg må heller ikke angribes, selv om de er militære mål, hvis et sådant angreb kan forårsage skade på værkerne, og der derved opstår fare for, at de farlige kræfter kan slippe ud. Hvilke steder må man ikke anvende som stillingsområde? Alle steder, som ikke må angribes jf. ovenfor, må heller ikke anvendes som stillingsområder. Hvilke personer må angribes? Alle fjendens såkaldte kombattanter må angribes. En kombattant er en krigsdeltager. Alle, der tager direkte del i fjendtlighederne, må derfor angribes. 24

For at få status som kombattant, og dermed have ret til at deltage i kamphandlingerne, skal man være medlem af en af de stridende parters væbnede styrker. Disse styrker er alle organiserede væbnede styrker, grupper og enheder, som er under en kommando, der over for den stridende part er ansvarlig for de underordnedes handlemåde. Være medlem af de organiserede væbnede styrker. Stå under kommando af en person, der er ansvarlig for sine undergivne. Kunne skelnes fra civilbefolkningen, ved at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand. Bære våben åbenlyst både under et angreb og under forberedelse af et angreb. Udføre deres operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner. Hvilke personer må ikke angribes? Ukampdygtige Det er forbudt at angribe en person, som er ukampdygtig, eller som bør anerkendes som sådan. Man er ukampdygtig, hvis man: Er i fjendens varetægt. Klart giver udtryk for, at man vil overgive sig. Er bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig på grund af sår eller sygdom og derfor ikke kan forsvare sig. Det er dog en forudsætning, at vedkommende afstår fra enhver fjendtlig handling og ikke forsøger at flygte Syge, sårede og skibbrudne Personer, der ikke deltager i fjendtlighederne, skal behandles humant. Det gælder også personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom og sår. Alle syge, sårede og skibbrudne skal respekteres og beskyttes. Det gælder, uanset om de har taget del i kampen eller ej. Man må heller ikke forulempe eller skade personer, der har plejet syge og sårede. 25

Personel, der overgiver sig Det er forbudt at dræbe og såre fjender, der er ude af stand til at forsvare sig, eller som har overgivet sig. Man må ikke uretmæssigt anvende: Parlamentærflag Fjendens nationalflag Militære kendetegn og uniformer Genèvekonventionens kendemærker. Personer, der ikke deltager i kampen, skal behandles humant. Det gælder også dem, der har nedlagt våbnene (overgivet sig). Gejstlige Feltpræster og ligestillede fra andre religioner skal respekteres og beskyttes. Sanitetspersonel Sanitetspersonel, der udelukkende er beskæftiget med behandling af sårede m.m., skal respekteres og beskyttes. Militært sanitetspersonel skal ligeledes respekteres, når de udfører deres pligter. Civile Der skal skelnes imellem civilbefolkningen og militært personel. Militære operationer må kun rettes imod militært personel og andre personer, der deltager direkte i stridighederne. Et angreb må ikke gennemføres, hvis der er civile i målområdet. Finder man under angrebet ud af, at der er civile i området, skal angrebet standses. Dette er hovedreglen, men såfremt den militære fordel er af en tilstrækkelig størrelse, må det militære mål godt angribes med civile tab til følge. Civilbefolkningen skal beskyttes imod farer ved krigshandlinger. Civilbefolkningen må ikke angribes. Beskyttelsen gælder ikke for civile, der tager direkte del i kampen. Våben og ammunition Det er forbudt at anvende våben og ammunition, der medfører unødig lidelse. 26

Det er forbudt at anvende bløde projektiler, der udfolder sig eller fladtrykkes i det menneskelige legeme. De såkaldte dum-dum projektiler falder ind under denne kategori. Det gør jagtammunition også. Her dækker patronkappen ikke hele patronen. Inden for de kalibre af håndvåben, som hjemmeværnet anvender, er det derfor kun tilladt at anvende fuldkappet ammunition, hvilket betyder en udvendig kappe af hårdt metal. 27

Studiehæfte 2 I dette studiehæfte går vi mere i dybden med de områder, som vi anser for de vigtigste inden for Krigens Folkeret, tidligere benævnt krigens love. Befalingshavendes ansvar Som befalinghavende har du et særskilt ansvar for, at dine folk overholder Krigens Folkeret. Dette kan opdeles i følgende punkter: At en handling finder sted. At dine folk undlader at gøre, hvad der skal gøres, f.eks. at hjælpe en såret fjende. Du kan blive gjort ansvarlig for, hvad dine folk foretager sig eller undlader at foretager sig, hvis det skyldes manglende: Indgriben mod, hvad dine folk foretager sig Kontrol med, hvad der sker Rapportering af skete hændelser Ofølgning på allerede givne instrukser Uddannelse og vejledning fra din side Sidst og ikke mindst har du som leder en selvstændig pligt til at kende og forstå de vigtigste regler om Krigens Folkeret, hvilket blandt andet fremgår af den militære straffelovs 36. 36. Den, som under væbnet konflikt forsætligt misbruger eller ikke respekterer kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge, straffes med fængsel indtil på livstid. Stk. 2. På tilsvarende måde straffes den, der forsætligt bruger krigsmiddel eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret. 28

Forbudte våben og ulovlige krigsmetoder Selv i krig er der begrænsninger for, hvilke våben der må benyttes. Der er ikke ubegrænset ret til at vælge våben og metoder. Følgende våben er tilladt at bruge: Våben og ammunition udleveret af Hjemmeværnet. Brandmidler, napalm, eller hvad der kan træde i stedet f.eks. en molotov cocktail, er tilladt mod militære mål. Ligeledes er de nye bomber, der benytter brændstof som udspredes i en tynd tåge og derefter antændes med den konsekvens, at det giver en enorm trykbølge, tilladt (Fuel-air explosives). Det er tilladt at bruge retningsbestemt sprængladninger, såfremt udløsningen af ladningen sker, efter at man klart har identificeret modstanderen. Det betyder, at sektorminer/claymore-miner er tilladte. Brugen af fragmenteringsvåben f.eks. en håndgranat er tilladt, såfremt fragmenterne er til at finde i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler. Følgende våben er ikke tilladte: Brugen af DUM-DUM kugler, projektiler, der ikke har en fuld og forsvarlig kappe på. Det kan f.eks. være projektiler til jagt de mangler normalt inddækning af spidsen af projektilet eller almindelig fuldskarp ammunition, hvor man har skåret et eller flere riller i spidsen af projektilet. Personelminer er det forbudt at anvende. (Det er tilladt at anvende panserminer). Brugen af dræbende, kvæstende, irriterende eller passiviserende gas. Det er heller ikke tilladt at benytte tåregas i krig, da tåregas hører med til krigsgasserne. Brugen af biologiske våben. Brugen af gift i enhver form. Det er ikke tilladt at benytte laservåben, som giver permanent blindhed. Det er forbudt at benytte våben, der giver permanente skader på naturen. Ulovlige krigsmetoder Følgende handlinger er forbudte: At benytte civile som skjold. 29

At benytte et parlamentærflag uretmæssigt (hvidt flag). At benytte uniformer tilhørende fjenden under kamp. At give ordre om, at der ikke må være overlevende. At benytte eller true med straf for forseelser, som man ikke har begået. At plyndre, herunder også evt. fanger (du må ikke tage trofæer). Mord, tortur og korporlig afstraffelse. Ydmygende og vanærende behandling, tvungen prostitution eller enhver form for overgreb. Det er ikke tilladt at tage billeder eller videooptagelser m.h.p. offentliggørelse, hvor man kan genkende den enkelte fange. Samarbejde mellem militær og civile (CIMIC) Civile har i krig ret til at opsamle eller modtage syge og sårede og pleje dem. Det betyder, at en syg eller såret person, som man ikke kan aflevere ved egen sanitetsenhed, kan afleveres til f.eks. et civilt hospital, læge eller anden kyndig. Læger m.fl. kan naturligvis forlange, at de syge eller sårede soldater er ubevæbnede. De civile ændrer ikke status til at blive lovlige militære mål, ved at de hjælper syge og sårede. De skal selvfølgelig tage imod ven som fjende og behandle dem ens; ingen voldshandlinger eller plyndringer mod fjendtlige soldater. Følgende handlinger er tilladt for civile og beredskabsstyrelsen: Civile og Beredskabsstyrelsen må gerne deltage i civile opgaver under militær ledelse f.eks. slukke en brand i en bygning. Civile og Beredskabsstyrelsen må gerne engang imellem hjælpe tilskadekommet og ukampdygtigt militært personel. Militæret personel må godt handle i civile butikker. Der må godt være en forbindelsesofficer fra forsvaret i Beredsskabsstyrelsens kommandocentral. Følgende handlinger vil bringe de civiles status i fare: Medvirken til at udbygge en kampstilling, f.eks. at den lokale landmand el. entreprenør bruger sine gravemaskiner til at udbygge en stilling. Enhver handling, der er med til direkte at støtte kampen. 30

Det skal bemærkes, at de civile ved at hjælpe egne militære enheder bliver et lovligt angrebsmål. De må derfor ikke tvinges til at udføre den slags arbejde; det skal ske frivilligt. Vedkommende kan ikke straffes for at hjælpe egne enheder. Men hjælper vedkommende fjenden mod egen stat, er det en strafbar handling. 31

Krigslist, spionage, opklaring, svig og perfidi Hvad er krigslist? Krigslist er handlinger, som har til hensigt at vildlede en modstander eller få denne til at handle uforsigtigt. Handlingerne må ikke indebære en overtrædelse af Krigens Folkeret, da der i så fald kan være tale om svig (perfidi). Eksempler på krigslist kan være: Brug af sløring (camouflage), Fælder, Skinmanøvrer, Skinanlæg, Vildledende oplysninger, Brug af modstanderens tegn og signaler, Det klassiske eksempel på krigslist er Den trojanske Hest : Under grækernes belejring af Troja byggede Odysseus en stor hul træhest. I sit indre rummede den et antal krigere. Trojanerne blev lokket til at erobre hesten, som de førte ind i byen som et krigstrofæ. Om natten krøb de græske krigere ud af hesten, indtog og brændte byen. Et mere moderne eksempel: Umiddelbart forud for de allieredes landgang i Normandiet d. 6. Juni 1944 nedkastede man en hel del dukker i faldskærme i området omkring Pas de Calais. Formålet var at få tyskerne til at tro, at invasionsstranden var beliggende i dette område. Det er også krigslist, hvis en ubåd, der bliver angrebet med dybdebomber, slipper olie ud for at foregive, at den er ramt. Hvad er svig og perfidi? Svig og perfidi er betegnelsen for det forhold, at en part foretager handlinger, som har til hensigt at give en modstander opfattelsen af, at der foreligger en situation, hvor der er krav på beskyttelse efter folkeretten, f.eks. overraskelsesangreb efter en gensidig aftale om våbenhvile eller anvendelse af et sanitetskøretøj til transport af ammunition til andre end det bevæbnede sanitetspersonel. 32

Det er ulovligt under kamphandlinger at benytte flag, militære kendemærker eller uniformer, der tilhører modparten. Det er derimod lovligt, hvis en flygtende krigsfange ifører sig en af modpartens uniformer for lettere at kunne gennemføre flugten. Det er dog væsentligt, at krigsfangen ikke anvender uniformen i forbindelse med kamp. Det er også forbudt at anvende uniformer tilhørende neutrale nationer eller nationer, der ikke deltager i konflikten. Det er også forbudt at misbruge parlamentærflag. Hvad er spionage? Det er lovligt at anvende spioner for at tilvejebringe oplysninger om fjenden, men spionen løber en personlig risiko. Betegnelsen spion må kun anvendes på en person, der opfylder de tre nedenstående betingelser: Arbejder hemmeligt under falsk påskud. Arbejder på fjendens område eller på et område besat af fjenden. Fremskaffer eller forsøger at fremskaffe militære oplysninger. Spioner, der tages på fersk gerning, må ikke straffes af enheden, der har taget ham til fange, men skal stilles for en domstol. En soldat i civil, som bærer sit våben synligt, er ikke en spion. En soldat i civil på en hemmelig militærmission inde på fjendens område uden våben, er en spion. Hvad er opklaring? Soldater i uniform, som trænger ind på fjendens område for at søge oplysninger, er ikke spioner, men soldater med opklaringsopgave. Hvis opklaringsfolk tages til fange, skal de betragtes som krigsfanger. Sabotage Sabotage er en lovlig krigshandling. Soldater, der bevæbnede og i uniform, trænger ind bag fjendens linier for at 33

foretage sabotage mod lovligt mål, foretager en lovlig krigshandling. Hvis de bliver taget til fange, skal de betragtes som krigsfanger på samme måde, som hvis de var blevet taget til fange i åben kamp. Hvis soldaterne derimod har rettet deres sabotage mod et ulovligt mål eller f.eks. har dræbt civile for at undgå opdagelse, kan de som krigsfanger blive stillet for en domstol og draget til ansvar. 34

Hjemmeværnsskolen Vesterhavsvej 302, Nymindegab 6830 Nr. Nebel Tlf: 76 52 34 56 E-mail: hvs@hjv.dk www.hjv.dk