Lægeforeningens etiske regler

Transkript

1 Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser. Lægeforeningens etiske regler 1. Formål De etiske regler for læger skal tjene til at styrke god lægegerning og et tillidsfuldt samarbejde mellem læger og patienter. En læge kan ikke påtage sig arbejdsopgaver, som strider mod reglerne. 2. Omhu og samvittighedsfuldhed En læge er i sin gerning forpligtet til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed. En læge skal endvidere støtte den syge såvel som den raske i omsorgen for eget helbred. En læge skal udøve sin gerning omhyggeligt og samvittighedsfuldt og efter evne lindre smerte og hjælpe den syge med at genvinde sit helbred. En læge skal i udøvelsen af sin gerning under alle forhold respektere sine patienters værdighed og personlige integritet. 3. Forsvarlig lægevirksomhed En læge må ved undersøgelse og behandling af en patient kun gøre brug af metoder og midler, som forsvarlig lægevirksomhed tilsiger. 4. Information og samtykke En patient har ret til fuld information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder m.v. samt ret til på grundlag af denne information at afgøre, om han eller hun vil acceptere eller frabede sig en given behandling.

2 Lægen skal altid indleve sig bedst muligt i patientens samlede psykiske, sociale og somatiske situation og nøje overveje, i hvilken ånd informationen skal gives. Lægen bør således aldrig påtvinge en patient information, som denne åbenlyst ikke ønsker. 10. Lægelig uafhængighed, habilitet mv. En læge bør i sin lægelige virksomhed sikre sig uafhængighed af uvedkommende interesser og bindinger, der vil kunne påvirke lægens bedømmelser og handlinger. Lægen bør herunder sikre, at uafhængigheden er synlig og fremstår som troværdig. Endvidere bør lægen drage omsorg for, at der er størst mulig åbenhed om de bedømmelser og handlinger, lægen foretager 15. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved deltagelse i den offentlige debat. 16. Forbud mod deltagelse i tortur og nedværdigende behandling En læge må hverken aktivt eller passivt medvirke i procedurer eller aktiviteter, der indebærer inhuman, nedværdigende eller grusom behandling af mennesker. 24. Ikrafttræden Nærværende regler træder i kraft med virkning fra offentliggørelsen i Ugeskrift for Læger af Repræsentantskabets vedtagelse. Den Almindelige Danske Lægeforening Sidst opdateret af webmaster, den 18. maj 2006 Internationale regler for lægeetik Vedtaget på Verdenslægeforeningens tredje generalforsamling, London, England, oktober 1949, ændret af den 22. verdenslægeforsamling, Sidney, Australien, august 1968 og den 35. verdenslægeforsamling, Venedig, Italien, oktober 1983 Lægens generelle pligter En læge skal altid udvise størst mulig omhu under udøvelsen af sit fag.

3 En læge, der yder lægebehandling, som kan svække patientens fysiske eller psykiske tilstand, må kun handle i overensstemmelse med patientens interesse. Lægers pligter over for syge En læge har altid pligt til at bevare meneskeliv. Lægers indbyrdes pligter En læge skal behandle sine kolleger, som han ønsker, at de behandler ham. UPS! Ejendommelig pligt Jeg ønsker ikke at behandle mine kolleger på Sydfyn, som de har behandlet mig En læge skal overholde principperne i "Genève-deklarationen", som er vedtaget af Verdenslægeforeningen. Genève-deklarationen Vedtaget på Verdenslægeforeningens anden generalforsamling, Genève, Schweiz, september 1948, ændret af den 22. verdenslægeforsamling, Sydney, Australien, august 1968 og den 35. verdenslægeforsamling, Venedig, Italien, oktober 1983 På det tidspunkt, hvor jeg bliver optaget som medlem af lægestanden: lover jeg højtideligt, at jeg vil vie mit liv til tjeneste for menneskeheden. Jeg vil yde mine lærere den respekt og taknemmelighed, som jeg er dem skyldig. Jeg vil udøve mit kald samvittighedsfuldt og værdigt. Min patients helbred skal altid stå først i mine overvejelser. Jeg vil respektere de hemmeligheder, som bliver mig betroet af min patient, også efter patientens død. Jeg vil, så godt jeg formår, hævde lægestandens ære og ædle traditioner. Mine kolleger skal være mine brødre. Jeg vil ikke tillade, at overvejelser om religion, nationalitet, race, politisk parti eller social klasse stiller sig mellem min pligt og min patient.

4 Jeg vil nære den højeste respekt for menneskets liv fra dets begyndelse, selv under trusler, og jeg vil ikke gøre brug af min lægelige kunnen imod almindelige humanitære principper. Jeg aflægger dette løfte højetideligt, frivilligt og på mit æresord. Hamborg-deklarationen Vedtaget af Verdenslægeforeningens (WMA) Generalforsamling i oktober Præambel På grundlag af en række internationale etiske erklæringer og retningslinier, som lægestanden har tilsluttet sig, forbydes det læger i hele verden at billige, tolerere eller deltage i udøvelsen af tortur eller andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, uanset omstændighederne. Vigtigst blandt disse erklæringer er Verdenslægeforeningens Internationale Etiske Kodeks: Genève-Deklarationen, Tokyo-Deklarationen og Resolutionen imod Lægers Deltagelse i Dødsstraf. Endvidere Det Stående Udvalg for Europæiske Lægers Madrid-Erklæring, Den Nordiske Resolution om Lægers Inddragelse i Dødsstraf, samt Verdenspsykiaterforeningens Hawaii-Deklaration. Ingen af disse deklarationer eller udtalelser nævner imidlertid udtrykkeligt noget om, hvilken beskyttelse der bør ydes læger i tilfælde af, at de presses, opfordres eller beordres til at deltage i tortur eller andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller afstraffelse. Ej heller giver disse deklarationer eller udtalelser udtryk for uforbeholden støtte til, eller en forpligtelse til at beskytte læger, der støder på eller bliver opmærksomme på sådanne fremgangsmåder. Erklæring Verdenslægeforeningen (WMA) gentager og bekræfter herved den organiserede lægestands ansvar for at: tilskynde læger til at leve op til forpligtelserne til at tjene menneskeheden og modstå ethvert pres til at handle i modstrid med de etiske principper, der styrer deres engagement i denne opgave, støtte læger, der kommer ud for vanskeligheder som følge af deres modstand mod et sådant pres, eller som følge af forsøget på at protestere eller agere imod umenneskelige fremgangsmåder af denne art, samt yde støtte og opfordre både andre internationale organisationer og Verdenslægeforeningens nationale medlemsorganisationer (NMA er) til at støtte læger, der kommer ud for vanskeligheder som følge af deres forsøg på at handle i overensstemmelse med standens højeste etiske principper. På baggrund af den fortsatte brug af disse umenneskelige fremgangsmåder i mange lande verden over og de dokumenterede tilfælde af pression mod læger for at få dem til at handle i

5 strid med de etiske principper, som standen har tilsluttet sig, anser WMA det endvidere for nødvendigt at: protestere internationalt mod enhver form for inddragelse af eller pression for at inddrage læger i torturhandlinger eller andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behanding eller afstraffelse, støtte og beskytte samt opfordre de nationale lægeforeninger til at støtte og beskytte læger, der modsætter sig at blive inddraget i sådanne umenneskelige fremgangsmåder, eller som arbejder med at behandle og rehabilitere ofre herfor, samt sikre retten til at opretholde de højeste etiske principper omfattende lægens tavshedspligt, offentliggøre oplysninger og støtte lægers aflæggelse af vidnesbyrd om tortur samt bekendtgøre bevislige tilfælde af forsøg på at inddrage læger i sådanne fremgangsmåder, samt tilskynde nationale lægeforeninger til at opfordre uddannnelsesansvarlige myndigheder til på alle lægeskoler og sygehuse at undervise i og undersøge konsekvenserne af tortur og disses behandling, rehabiliteringen af de overlevende, dokumentationen af tortur og standens beskyttelse som beskrevet i nærværende deklaration