SPILDEVANDSPLAN Thyholm Kommune

SPILDEVANDSPLAN 2003-2015 Thyholm Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 25.06.2003. Kunde Rådgiver Thyholm Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi as Østergade 1 Klostermarken 12 7790 Thyholm 8800 Viborg Telefon 96 91 91 91 Telefon 87 28 10 00 Fax 96 91 91 90 Fax 87 28 10 01 e-mail thyholm.kom@thyholm.dk e-mail me-vib@hedeselskabet.dk Kontaktperson Klaus Ibsen Sag nr. 223 01 047

Sallingsund Kommune: Spildevandsplan 2002 2012 Projektleder Birgit U. Kristensen bkr@ Kvalitetssikring Peter Poulsen ppo@ Revision nr. 1 Udgivet Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 2

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 6 2 Offentlighed 7 3 Sammendrag 8 3.1 Eksisterende forhold i 2003 - status 8 3.2 Fremtidige forhold i 2015 - plan 8 3.3 Økonomi 10 4 Planlægningsgrundlaget 11 4.1 Lovgrundlag 11 4.2 Udtræden af kloakforsyning 12 4.3 Kommuneplan 12 4.4 Vandindvindingsinteresser 13 5 Recipienter 15 5.1 Søer 15 5.2 Vandløb 15 6 Kloakfornyelsesplan 17 7 Spildevandsanlæg 18 7.1 Generelt 18 7.1.1 Spildevandsanlæg 18 7.1.2 Regnvandsbetingede udløb 19 7.1.3 Udledning af renset spildevand 20 7.1.4 Slambehandling 20 7.1.5 Tømningsordning 21 7.1.6 Udtræden af kloakforsyningen 21 7.2 Kloakerede oplande status og plan 21 7.2.1 Bøhl Sommerhusområde 21 7.2.2 Egebjerg Camping 22 7.2.3 Flovlev 22 7.2.4 Hellerød 22 7.2.5 Hvidbjerg 23 7.2.6 Jegindø By 23 7.2.7 Jegindø Kirkeby 24 7.2.8 Jestrup 25 7.2.9 Lyngs 25 7.2.10 Lyngs - Torpe 25 7.2.11 Odby 26 Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 3

7.2.12 Oddesund Nord 26 7.2.13 Rønhuse 26 7.2.14 Skibdal 26 7.2.15 Søndbjerg 26 7.2.16 Søndbjerg - Serup 27 7.2.17 Tambohuse 27 7.2.18 Uglev 28 8 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 29 8.1 Renseklasse og anlægstype 29 8.2 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 30 8.3 Tidsplan for forbedret rensning 30 8.4 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 31 8.5 Hvad koster et renseanlæg? 32 9 Særlige forhold 34 9.1 Dimensionering af kloakken 34 9.2 Offentlige og private anlæg 34 9.3 Tilslutningsret og -pligt 34 9.4 Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut 35 9.5 Kloakprojekter - detailprojektering 35 9.6 Straf 35 9.7 Revision af planen 36 10 Investeringer i kloakanlæg 37 10.1 Samlet budget for kloakforsyningen 37 10.2 Finansiering 38 10.3 Økonomi 40 Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 4

Bilagsfortegnelse Tekst- og skemabilag: Nr. Emne Farve 1 Forklaring til skemaer for oplande, udløb og renseanlæg Grønne 2 Skema for oplande (status og plan) Gule 3 Skema for udløb (status og plan) Blå 4 Skema for renseanlæg (status og plan) Røde Kortbilag: Nr. Emne Mål 0 Signaturplan - 1 Oversigtskort 1 : 25.000 2 Bøhl 1 : 4.000 3 Egebjerg Camping 1 : 4.000 4 Flovlev 1 : 4.000 5 Hellerød 1 : 4.000 6 Hvidbjerg 1 : 4.000 7 Jegindø By 1 : 4.000 8 Jegindø Kirkeby 1 : 4.000 9 Jestrup 1 : 4.000 10 Lyngs 1 : 4.000 11 Lyngs, Torpe 1 : 4.000 12 Odby 1 : 4.000 13 Oddesund Nord 1 : 4.000 14 Rønhuse 1 : 4.000 15 Skibdal 1 : 4.000 16 Søndbjerg 1 : 4.000 17 Søndbjerg - Serup 1 : 4.000 18 Tambohuse 1 : 4.000 19 Uglev 1 : 4.000 Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 5

1 Indledning Spildevandsplan 2003 2015 for Thyholm Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel de eksisterende anlæg som de planlagte anlæg. Denne plan beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden til og med år 2015. Spildevandsplanen erstatter den hidtil gældende spildevandsplan 1988 1996. Indtil år 2003 har kommunens primære indsats været udbygning af Flovlev Renseanlæg og efterfølgende overpumpning af spildevand fra en del af kommunens øvrige bysamfund. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Der er på baggrund af de faktiske udbygninger fra 1997 til dato, foretaget justeringer i forhold til kommuneplanen. Etablering af transportledning fra Lyngs til Hvidbjerg og efterfølgende nedlægelse af Lyngs renseanlæg. Spildevandskloakering af landsbyerne Flovlev, Nørskov og Hellerød samt etablering af nødvendige transportledninger til eksisterende kloak/ Flovlev renseanlæg. Forbedret rensning af spildevand fra det åbne land. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb, hvor dette måtte være nødvendigt. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kortbilag og skemaer. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Spildevandsplanen er udarbejdet med edb-værktøjer, som gør, at kortbilag, skemaer og tekst er koblet. Til de enkelte oplande og udløb på kortbilagene er koblet en database, hvor oplysninger om de enkelte oplande og udløbs funktioner m.m. er registreret. Oplysningerne i databasen udskrives på skemaer for oplande, udløb og renseanlæg. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 6

2 Offentlighed Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Thyholm Kommune. Derfor har kommunalbestyrelsen udarbejdet følgende forslag til Spildevandsplan 2003 2015 for Thyholm Kommune. Forslaget Spildevandsplan 2003 2015 for Thyholm Kommune skal offentliggøres og udsendes i offentlig høring i mindst en 8 ugers periode. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan sendes samtidig med offentliggørelsen til amtsrådet til orientering. I offentlighedsfasen er det muligt, at kommentere det fremlagte forslag overfor kommunalbestyrelsen. Efterfølgende vil kommunalbestyrelsen behandle kommentarerne, og resultatet af behandlingen vil blive indarbejdet i spildevandsplanen, hvorefter den endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen, hvilket offentliggøres i lokale blade. Den vedtagne spildevandsplan sendes samtidig til amtsrådet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 7

3 Sammendrag 3.1 Eksisterende forhold i 2003 - status I Thyholm Kommune er der ca. 3.700 fastboende indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca. 365 ha i 2003. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 41 ha og separatkloakerede oplande ca. 325 ha. Renseanlæg: Spildevandsrensningen foregår på det centrale kommunale renseanlæg i Flovlev og på det mindre anlæg i Lyngs. Anlægget i Lyngs planlægges nedlagt i 2003. Efterfølgende oversigt viser renseanlæggets type, kapacitet og beregnet middelbelastning. Kapaciteten er angivet af Ringkjøbing Amt i udledningstilladelsen af 30. november 2001. Belastningen er beregnet udfra de målte tilløbsværdier i 2002. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Flovlev MBNDK 6.510 PE 1.742 PE Lyngs MBN 250 PE 187 PE M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation, K = kemisk fosforfjernelse. Tabel 3.1 Offentlige renseanlæg I de ikke-kloakerede landsbyer samt for den spredte bebyggelse afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til grøfter og vandløb. Regnvandsbetingede udløb: I hele kommunen er der følgende udløb fra de offentligt kloakerede områder: Udløbstype Fælleskloak, overløb uden bassin Fælleskloak, overløb med bassin Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin Antal 1 stk. 2 stk. 12 stk. 11 stk. Overløb/udløb i alt 26 stk. Tabel 3.2 Regnvandsbetingede udløb til grøft, vandløb o.l. Kloakfornyelse: Kommunen har i de senere år foretaget en registrering af offentlige kloakledninger. Der er i alt ca. 65 km ledning, der er fordelt således: 11 km fællesledninger 18 km spildevandsledninger 21 km regnvandsledninger 15 km tryk/transportledninger 3.2 Fremtidige forhold i 2015 - plan Indbyggertallet i Thyholm Kommune frem til år 2015 forventes at falde med ca. 100 personer til ca. 3.600 indbyggere. Det forventes, at den samlede mængde spil- Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 8

devand fra husholdninger vil forblive uændret idet det faldende indbyggertal forventes modsvaret af en tilgang af ejendomme tilsluttet den offentlige kloak. Der forventes en vis tilvækst af nye erhvervsvirksomheder i kommunen. Det er ikke muligt at skønne den fremtidige mængde industrispildevand, da nutidig produktion er meget ressourcebesparende og meget individuel for virksomhedstypen. Virksomhedernes vandforbrug vil også være påvirkeligt af ændrede miljøafgifter. Renseanlæg: Spildevandsrensningen vil fortsat ske på kommunens centrale renseanlæg i Flovlev, kaldet Flovlev Renseanlæg. Slammet forventes fortsat behandlet på dette renseanlæg og udbragt på landbrugsjord. Regnvandsudløb fra separatkloak og overløb fra fælleskloak: Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 4 stk. bassiner samt udvidelse af 2 eksisterende bassiner. På et enkelt udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin, planlægges bundfældning og rist. På det eksisterende overløbsbygværk på fælleskloakken i Hvidbjerger der planlagt etableret 1 stk. så kaldt kombi-bassin. Kloakfornyelse: Thyholm Kommune har foretaget TV inspektion af en del af kloakken. Dette materiale er dog ikke benyttet til yderligere vurdering af kloakkens generelle tilstand. Thyholm Kommune vil fortsat TV-inspicere og forny kloakken i det omfang det er nødvendigt. I perioden 2010 til 2020 intensiveres kloakfornyelsesplanlægningen. I overensstemmelse med anerkendt praksis, bliver nyanlæg og kloakledninger som fornys, dimensioneret for overskridelse af kapaciteten gennemsnitligt højest hvert andet år for fællesledninger og hvert år for separate regnvandsledninger. Etablering af nye kloakoplande: I planperioden 2003 2015 forventes det kloakerede opland i kommunen øget fra 365,2 ha i 2003 til maksimalt 426,8 ha i år 2015, hvilket indebærer en mulig tilvækst på 61,6 ha, som dog kun forventes realiseret delvist. I nye byområder etableres kloakanlæg enten som separatsystemer eller med nedsivning på egen grund af regn- og overfladevand på grundejernes foranstaltning. Udledningstilladelse: Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at Ringkjøbing Amt meddeler udledningstilladelse, dvs. at amtet skal godkende udledningssted og -mængder. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 9

3.3 Økonomi For perioden 2003 2015 fremgår de planlagte investeringer til kloakanlæg af den efterfølgende tabel. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Prisniveau er 2003. Hovedområde/år 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013-15 I alt Transportledn. Lyngs - Hvidbjerg 1,10 1,10 Bassiner 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,15 0,45 Kloakering af Flovlev 0,89 0,89 Kloakering af Hellerød 0,62 0,62 Kloakering af Nørskov 0,44 0,44 Opmåling, TV og helbredsanalyse 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,15 0,60 Fornyelse af eksisterende kloak 0,24 0,18 0,18 0,20 0,45 0,45 0,45 0,95 0,95 0,95 2,85 7,85 Anlæg i alt 1,34 1,12 0,23 0,87 0,55 0,99 0,55 1,05 1,05 1,05 3,15 11,94 Drift af renseanlæg og kloakker 1,43 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 3,96 17,27 Forrentning af kloakfond 0,17 0,17 0,14 0,08 0,04 0,00-0,03-0,06-0,06-0,07-0,22 0,17 Anlæg og drift i alt 2,94 2,61 1,69 2,27 1,91 2,31 1,84 2,31 2,31 2,30 6,89 29,21 Tabel 3.3 Planlagte investeringer [mio. kr.] i kloakanlæg Investeringerne, bortset fra udgifter til anlæg af detailkloakker, finansieres alene gennem en indtjening på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Indtjeningen - kaldet vandafledningsbidrag - er i 2003 fastsat til et variabelt bidrag på 21,00 kr. pr. m ³ ekskl. moms. Det faste bidrag er på 0 kr. I 2004 2006 forventes det variable bidrag at stige til ca. 22 kr. pr. m ³ ekskl. moms. I 2009 forventes det variable bidrag at falde til ca. 19 kr. pr. m ³ ekskl. moms. Der er åbnet mulighed for på et tidspunkt at kunne indføre et fast bidrag. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 10

4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak samt, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 personenheder. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998. Bekendtgørelser: Spildevandsafgift (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, 2001. Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. De seneste ændringer af Miljøbeskyttelsesloven og Lov om betalingsregler, indeholder en række nye krav til kommunernes spildevandsplanlægning. Ændringerne angår hovedsagelig nye regler omkring ind- og udtræden af kloakforsyning, samt et nyt lovgrundlag for spildevandsforhold i det åbne land. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 11

4.2 Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og kommunalbestyrelse, at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsanlægget. Det årlige vandafledningsbidrag til anlæg og drift opkræves af ejendomme, der er tilsluttet anlægget og beregnes efter målt vandforbrug. Der er i betalingsvedtægten med ikrafttræden pr. 1. januar 2002 åbnet mulighed for på et tidspunkt at indføre et fast bidrag som en del af det årlige vandafledningsbidrag. De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for kloakforsyningen i Thyholm Kommune, som har haft virkning fra 1. januar 2002. 4.3 Kommuneplan Kommunalbestyrelsen har i august 1997 vedtaget Thyholmplanen 1997-2008. Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Thyholm Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens planer for byudvikling. Byområder med lokalplan er således medtaget i planen. For enkelte områder er der foretaget modifikationer i forhold til udvidelse af kloakoplande, da det på nuværende tidspunkt kan ses at de udvidelser, der blev angivet i 1997 ikke bliver realiseret. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 12

af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2015, men med udgangspunkt i kommuneplanen og rammebestemmelserne udlægges følgende nye kloakoplande og oplandsudvidelser: By Status - 2002 [ha] Plan - 2012 [ha] Udvidelse [ha] Bøhl sommerhusområde 7,6 10,9 3,3 Egebjerg camping 5,3 5,3 Ingen Flovlev 6,7 18,6 11,9 Hellerød 0 5,6 5,6 Hvidbjerg 79,3 93,9 14,6 Jegindø by 21,6 32,8 11,2 Jegindø Kirkeby 9,8 11,3 1,5 Jestrup 5,8 5,8 Ingen Lyngs 9,7 11,1 1,4 Lyngs, Torpe sommerhusområde 23,1 23,1 Ingen Odby 7,7 7,7 Ingen Oddesund nord 48,7 48,7 Ingen Rønhuse sommerhusområde 9,1 9,1 Ingen Skibdal sommerhusområde 20,5 20,5 Ingen Søndbjerg 19 21,6 2,6 Søndbjerg-Serup sommerhusområde 52,3 52,3 Ingen Tambohuse 13,8 19,4 5,6 Uglev 25,2 29,1 3,9 Sum 365,2 426,8 61,6 Tabel 4.1 Kloakerede arealer På grundlag af det hidtidige arealbehov til byudvikling forventes det, at de nævnte nye kloakoplande ikke vil blive realiserede i fuldt omfang i planperioden frem til år 2015. 4.4 Vandindvindingsinteresser Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder, det vil sige Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med Drikkevandsinteresser (OD), fremgår af Ringkjøbing Amts Regionplan. Retningslinjerne for OSD områder er at arealanvendelsen generelt ikke må ændres til en mere grundvandstruende art. Desuden skal aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. I OSD områder henstiller Ringkjøbing Amt til at der kun sker nedsivning af spildevand, under forudsætning af at bunden af nedsivningsanlægget placeres mini- Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 13

mum 2,5 meter over højeste grundvandsstand. Samtidig skal det sikres, at jordbundsforholdene er egnet til nedsivning. Der vil således være behov for, at man i sådanne områder er særlig opmærksom på, om kloakledninger er utætte med udsivning til følge, eller om der finder en tæt nedsivning af spildevand sted. Ringkjøbing Amt henstiller i øvrigt til at ved større renoveringer af kloaknettet, opfordres kommunerne til at prioritere de kloaknet højt som ligger i OSD områder. For Thyholm Kommune gælder det kloakledningerne der ligger indenfor oplandene til samtlige private-fælles vandværker, kaldet Uglev, Lyngs, Søndbjerg, Søndbjerg Strand, Oddesund, Tambohus, Jegindø, Bøhl og Thyholm vandværker. Thyholm Kommunes vandforsyningsstruktur består i hovedtræk af 9 private-fælles vandværker og ca. 150 enkeltindvindingsanlæg. I 1994 blev alle enkeltindvindingsanlæg undersøgt for drikkevandsstandarden, dette gav ikke anledning til væsentlige ændringer i strukturen. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder (OSD) med specifikke beskyttelseskrav. Der er desuden individuel nedsivning, som foregår delvist i de ikke kloakerede mindre landsbyer samt i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, og ikke mindst i sommerhusområderne. Specielt når det gælder fritliggende ejendomme, vil nedsivning af spildevand og regnvand efter nutidige regler være en god løsning, hvis jordbundsforhold og hensynet til grundvandsressourcerne ikke er til hinder herfor. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 14

5 Recipienter Ved en recipient forstås et vandløb, en sø, en fjord eller et havområde, der modtager regnvand eller opspædet spildevand fra et afløbssystem. I Thyholm Kommune er der mange attraktive vandområder, hvilket skyldes den geografiske placering. 5.1 Søer Der er ingen målsatte søer i kommunen. 5.2 Vandløb Tilstanden i kommunens vandløb er baseret på amtets tilsyn med vandløbene, som amtet undersøger mindst én gang over en 4-årig periode. I Thyholm Kommune er der ført tilsyn i 1999 og igen i 2001. Disse tilsyn er benyttet til at foretage udpegningen af vandløb, som ikke lever op til målsætningen og hvor det bl.a. skyldes tilledning af spildevand. I de efterfølgende tabeller er angivet DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). DVFI er et udtryk for vandløbets miljøtilstand på en skala fra 1 til 7. DVFI 1 viser et overordentligt stærkt forurenet vandløb, mens DVFI 7 viser et praktisk taget uforurenet vandløb. For at opfylde målsætningen i A, B1 og B2 vandløb skal DVFI 5, mens DVFI 4 for øvrige vandløb. I Thyholm Kommune er der syv målsatte lokaliteter, der har problemer med at opfylde målsætningen. I den efterfølgende tabel 5.1 er vist de lokaliteter, hvor amtet har konstateret, at målsætningen ikke er overholdt samt årsagen hertil. Målsætningen er IKKE opfyldt Recipient Lokalitet Målsætning DVFI Årsag Gadegårdsgrøft Skibsted Fjord - rørudløb C 3 1, 3, 4 Barslev Bæk Kallerup Kær - tilløb vest B3 8 for Barslev Barslev Bæk Tilløb vest for Barslev B1 4 1, 3, 4 Borregård Bæk Tambosund - udspring B1 4 1, 4 Egebjerg Bæk med tilløb Tambosund - udspring B3 4* 1, 4 fra syd Vandløb ved Sønderbjerg Venø Bugt - udspring B3 (F) 3 1, 5 Strand Serup Å Venø Bugt - Uglev B3 3 1, 4 DVFI: Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Værdien 1 er dårligst og 7 er bedst. B1: Gyde- og opvækstvand for laksefisk B2: Laksefiskevand B3: Karpefiskevand B3 (F) Karpefiskevand (påvirket af okker) C-F: Vandløb med lempet målsætning *"Den målte faunaklasse er ikke dækkende." - Ved indførelsen af DVFI bedømmelsen blev der åbnet mulighed for udover at foretage en almindelig bestemmelse på smådyrsfaunaen også at foretage en faglig bedømmelse af den udtagne prøve, såfremt smådyrsfaunaen ikke er repræsentativ nok i forhold til målsætningen. Tabel 5.1 Vandløb i Thyholm Kommune, hvor målsætningen ikke er opfyldt Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 15

I den efterfølgende tabel 5.2 er angivet forklaring til kolonnen "Årsag". Årsag Beskrivelse 1 Spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger. Sidstnævnte omfatter gårdbidrag og bidraget ved uhensigtsmæssig gylleudbringning 2 Spildevand fra dambrug 3 Spildevand fra renseanlæg og/eller regnvandsbetingede udledninger 4 Dårlige fysiske forhold 5 Okker 6 Manglede vandføring 7 Andet (f.eks. søpåvirket, forgiftning, dårlige passageforhold m.v.) 8 Årsag ukendt Tabel 5.2 Årsag til at målsætning ikke overholdes i recipienterne i tabel 5.1 Tabel 5.1 fortæller, at der er 7 lokaliteter i 6 vandløb, hvor målsætningen ikke overholdes. Ud fra tabel 5.1 ses ligeledes vandløbet Barslev Bæk (B3) ikke kan opfylde målsætningen grundet "Årsag ukendt", dvs. at oplandet til denne recipient ikke får stillet krav om forbedret rensning, idet forureningen ikke skyldes spildevand fra det åbne land. For de øvrige er den manglende opfyldelse af målsætningen en blanding af spildevands-/landbrugspåvirkning, regnbetingede udløb samt dårlige fysiske forhold. Én af årsagerne til manglende opfyldelse af målsætningen er, at vandløbenes fysiske forhold ofte er dårlige. Manglende fysisk variation, sandvandring, tilslamning pga. ringe fald m.m. er eksempler på fysiske forhold, der påvirker bedømmelsen af vandløbet. Derudover er to vandløb påvirket af de regnvandsbetingede udledninger eller udløb fra renseanlæg. For de to recipienter, hvor dette er gældende kan den ene, Gadegårdsgrøft være påvirket af spildevandet fra Lyngs Renseanlæg, som planlægges nedlagt. Barslev Bæk er på denne målestation ikke tilført renset spildevand, hvilket indikerer at regnvandsudledninger er betydningsfulde. Der er således andre muligheder for at højne kvaliteten af vandløbene end ved forbedret rensning af spildevandet i det åbne land, f.eks. ved etablering af bassiner. De fleste vandløb er kommunale eller private, hvor kommunen er vandløbsmyndighed. Forbedring af de fysiske forhold kan finde sted ved restaureringsprojekter, etablering af sandfang, reduktion af udløbsvandføring, etablering af skånsom vedligeholdelse i de kommunale vandløb, samt øget tilsyn med private vandløb. Der findes ikke regulativer for private vandløb, og tilsyn med vedligeholdelsen er dermed vanskelig. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 16

6 Kloakfornyelsesplan En stor del af kloaksystemerne er etableret i perioden midt 70'erne til først i 80'erne. Herudover er der etableret noget først i 50'erne. Den gennemsnitlige alder er ca. 30 år, men varierer meget. Kommunens overordnede målsætning er: Det er Thyholm Kommunes målsætning at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Thyholm Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Opnåelse af Regionplanens målsætning for recipienternes vandkvalitet søges fremmet ved begrænsning af indholdet af forurenende stoffer ved kilden samt ved effektiv rensning før udledning. Desuden søges grundvandskvaliteten sikret ved, løbende fornyelse af kloakken for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres. Baseret på størrelsen af de kloakerede områder, vurderes det, at der er ca. 65 km kloakledninger inkl. transportledninger. Kloakkens genanskaffelsesværdi kan dermed beregnes til ca. 90 mio. kr. ekskl. renseanlæg. For at forvalte disse værdier bedst muligt uden at give brugerne unødvendige gener, skal der ske en løbende vedligeholdelse af kloakken. Til brug for dette skal der laves kloakfornyelsesplanlægning af kloakken. Kloakfornyelsesplanlægning er en helbredsanalyse af kloakken. Den består af en spuling og TV-inspektion af ledningerne, vurdering af ledningernes fysiske tilstand, opmåling af brønde, udarbejdelse af kloakkort, registrering og beregning af oversvømmelser m.m. Resultaterne analyseres, og der udarbejdes en beskrivelse af de anlægsarbejder, som er nødvendige for at kloakkens målsætning kan overholdes samtidig med at driftsudgifterne holdes på et minimum. Omkostningerne ved helbredsanalysen vil være ca. 1,3 mio. kr. som skal afholdes over en 17 års periode. Helbredsanalysen forventes at give anledning til sanering for ca. 13 mio. kr. Disse skal udføres over en periode på ca. 17 år. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 17

7 Spildevandsanlæg 7.1 Generelt 7.1.1 Spildevandsanlæg Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt regn- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse, herunder landbrug. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Thyholm Kommune forestår kommunalbestyrelsen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat spildevandsanlæg, når anlægget ikke er optaget i spildevandsplanen som offentligt. Et privat spildevandsanlæg anlægges og drives af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spilde- og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Overløbsbygværker og bassinanlæg er normalt indrettet med rist og skumskærm til frasortering af de grove partikler og flydende stoffer inden det fortyndede spildevand udledes til recipienten. Ved større nybyggeri/saneringer, hvor hovedkloakken er fællessystem, kan kommunen kræve kloakken udført som separatsystem med henblik på en evt. senere separering af hovedkloakkerne. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spilde- og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til nærmeste egnede recipient. Nyanlæg af kloak sker typisk ved byggemodning og skal i videst muligt omfang udføres som separatsystem. Hvis det er muligt, skal der ske en nedsivning af regnvand på de enkelte grunde. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 18

Beregningsgrundlag: Der er for de offentlige kloakanlæg i Thyholm Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter for forholdene i status og i plansituationen. Indbyggertallet i Thyholm Kommune er p.t. ca. 3.700. Der forventes et fald i indbyggertallet på ca. 100 til ca. 3.600 indbyggere i år 2015. Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Der er udlagt områder på i alt 61,6 ha til nye bydele i planperioden. Placeringen af områderne fremgår af kortbilag 1 til 18 og af tabel 4.1 i afsnit 4.3. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for indsamlingen af de enkelte data og for behandlingen af data. 7.1.2 Regnvandsbetingede udløb Ringkjøbing Amt har administrative retningslinier for dimensionering og udformning af bassiner på de regnvandsbetingede udløb, som er anvendt. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placeringen bliver ændret. Fælleskloak Den væsentligste forurening fra fælleskloakkens overløbsbygværker er en æstetisk forurening med papir o.l. samt aflastning af organisk stof. Nedbrydning af organisk stof kan give anledning til fiskedød pga. det tilhørende iltforbrug samt at målsætningen ikke kan overholdes. Separatkloak Udløb fra separatkloak giver primært skadelige effekter i form af erosion, aflejring af sand og evt. oversvømmelser i/ved vandløb. Ringkjøbing Amt opfordrer derfor kommunerne til at: samtlige overløbsbygværker skal være forsynet med foranstaltninger, der sikrer recipienten mod at slamme til med bundmateriale og vegetation, aflejring af sand, samt synlig forurening med f.eks. papir, flydestoffer eller skum. overløbsbygværker forsynes med udstyr, der kan registrere aflastede vandmængder, eller som minimum registrere hyppighed og varighed i situationer med overløb ved mindre betydende bygværker. uforurenet regnvand fjernes lokalt. Dette giver anledning til følgende retningslinjer: 1. Ved overløb til badevandsområder bør der foretages en vurdering af udledningens konsekvenser for badevandskvaliteten. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 19

2. Udledninger fra overløbsbygværker til B-målsatte vandløb må ikke bevirke uacceptabelt iltsvind eller påvirke vandløbets forureningstilstand i øvrigt. 3. Udledninger fra overløbsbygværker for overfaldevand til vandløb må ikke give gener i form af oversvømmelse eller erosion. 4. I "risikoområder" skal der være mulighed for opsamling af olie og benzin i kloaksystemer i tilfælde af uheld. 5. Samtlige regnvandsudledninger skal være forsynet med foranstaltninger, der sikrer tilbageholdelse af sand. 7.1.3 Udledning af renset spildevand I Thyholm Kommune er der to kommunale renseanlæg med kapacitet større end eller lig 30 p.e. Dette er Lyngs Renseanlæg samt Flovlev Renseanlæg. Der er ingen private renseanlæg over 30 p.e. i kommunen. Rensekrav: Regionplanen angiver særlige renseplaner for nogle områder. Thyholm Kommune berøres heraf i forbindelse med renseplanen for Limfjorden. Heri er angivet at alle anlæg > 1.000 p.e. har skærpede næringssaltkrav, hvilket vil sige udlederkrav på 1 mg/l fosfor og 8 mg/l kvælstof. Dette skærpede næringssaltkrav berører Flovlev Renseanlæg. Renseanlæg Flovlev Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fjernelse af fosfor. Anlæggets godkendte kapacitet er på 6.510 PE i hht. belastningen med organisk stof. Fordelingen mellem husholdningsspildevand og spildevand fra erhverv er ikke opgjort. Det rensede spildevand ledes til Nissum Bredning via en havledning med en udledning ca. 220 meter fra kysten, hvor vanddybden er ca. 2 meter. Lyngs Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af organisk stof samt nitrifikation. Anlæggets godkendte kapacitet er på 250 PE i hht. belastningen med organisk stof. Anlægget belastes udelukkende med husholdningsspildevand. Det rensede spildevand afledes til Gadegårds Grøft i udspringet af vandløbet. Anlægget planlægges nedlagt i slutningen af 2003. 7.1.4 Slambehandling Slammet fra Lyngs Renseanlæg transporteres til Flovlev Renseanlæg, hvor det behandles på anlægget. Behandlingen består af afvanding i en sibåndspresse og tilsætning af kalk, således at slammet er kalkstabiliseret. Slammet udbringes på landbrugsjord. Dette er der ikke planer om at ændre, idet der aldrig har været problemer med kvaliteten af spildevandsslammet. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 20

7.1.5 Tømningsordning Thyholm Kommune indførte i 1988 tvungen tømningsordning af septik/trix tanke for sommerhusområderne Søndbjerg-Serup, Bøhl og Lyngs, Torpe. For alle øvrige ejendomme i kommunen er tilslutning til tømningsordningen frivillig. Kommunen har vedtaget, at ved godkendelse af nye nedsivningsanlæg, skal ejendommen tilsluttes tømningsordningen. På nuværende tidspunkt er ca. 100 ejendomme med i ordningen på denne baggrund. Hvis tømningen ikke foregår regelmæssigt, sker der en uhensigtsmæssig forurening af vandløbene, som i værste fald er årsag til, at målsætningen ikke kan overholdes. Det forventes, at kommunen i løbet af kort tid vil træffe beslutning om ændringer af tømningen, så den kommer til at gælde for hele kommunen. Det vil sandsynligvis reducere forureningen af nogle vandløb, således at målsætningen for disse vil blive overholdt. 7.1.6 Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. Udtræden af kloakforsyningen kan kun ske efter frivillig aftale mellem grundejer og kommune. Grundejeren vil få et nærmere aftalt beløb for sin udtræden, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. 7.2 Kloakerede oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer i alfabetisk orden ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Planlagte afløbsforhold Recipientbelastning 7.2.1 Bøhl Sommerhusområde Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Bøhl Sommerhusområde består udelukkende af nedsivningsanlæg på privat grund. Såvel regn- som spildevand nedsives. Der er ingen offentlige spildevandsanlæg i området, men området er omfattet af en tvungen tømningsordning. Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af sommerhusområdet, hvilket fremgår af kortbilag 2. Der er ingen planer om, at etablere offentlig spildevandsanlæg i området. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 21

7.2.2 Egebjerg Camping Eksisterende afløbsforhold Egebjerg Camping er separatkloakeret med nedsivning af tag- og vejvand. Spildevandet ledes via pumpestation ind på transportledningen til Hvidbjerg. Dette fremgår af kortbilag 3. Der er nødoverløb fra pumpestationen til grøft med udløb til Tambosund. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 5,3 5,3 100 0 100 Tabel 7.1 Oplande og spildevandsbelastning - Egebjerg Camping Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt udvidelser af det kloakerede opland. 7.2.3 Flovlev Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Flovlev består af 3 områder alle med forskellige kloakeringsformer. Et område er separatkloakeret (FL2), et har separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand (FL4), mens det sidste område har nedsivning af såvel regn- og spildevand (FL3). Spildevandet fra de to områder med separatkloak tilsluttes transportledningen fra Hvidbjerg til Flovlev Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 6,7 6,7 22 25 47 Tabel 7.2 Oplande og spildevandsbelastning - Flovlev Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser flere steder i kloakoplandet. Dette fremgår af kortbilag 4. Flovlev by samt ejendomme langs den fremtidige transportledning til Flovlev renseanlæg forventes separatkloakeret med nedsivning af tag- og vejvand. Spildevandet tilsluttes transportledningen fra Hvidbjerg til Flovlev Renseanlæg. Industriområdet planlægges udvidet. Recipientbelastning Ved Flovlev renseanlæg er der et bassin med nødoverløb til Barslev Bæk, der er B3 målsat. På separatkloakken i industriområdet er et bassin med sandfang, hvorfra der sker udløb via åbent vandløb til Barslev Bæk, der her er B1 målsat. Dette bassin planlægges udvidet og forsynet med skumbræt og en afspærringsanordning. 7.2.4 Hellerød Eksisterende afløbsforhold Der er ingen eksisterende offentlig kloaksystem i Hellerød. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 22

Planlagte afløbsforhold Det er planlagt, at Hellerød separatkloakeres med nedsivning af tag- og regnvand. Spildevandet planlægges transporteret til Søndbjerg, hvor det tilsluttes eksisterende kloak. Dette ses på kortbilag 5. 7.2.5 Hvidbjerg Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Hvidbjerg består af såvel fælleskloak som separatkloak. En enkelt ejendom har separat kloak med nedsivning af tagvand. Spildevandet fra oplandet samles og ledes i transportledning til Flovlev Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 40,7 38,6 79,3 1.115 360 1.475 Tabel 7.3 Oplande og spildevandsbelastning - Hvidbjerg Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser af kloakoplandet flere steder. Kloakeringsformen planlægges at være separatkloak. Dette ses af kortbilag 6. Recipientbelastning Der er følgende regnvandsbetingede udløb: Recipient Antal overløbsbygværker Antal regnvandsudløb på fælleskloak fra separatkloak Uden bassin Med bassin Uden bassin Med bassin Barslev Bæk - B1 1 1 1 2 Borregård Bæk - B1 0 0 0 2 I alt 1 1 1 4 Tabel 7.4 Regnvandsbetingede udløb fordelt på type og recipient Umiddelbart før pumpestation, der pumper den samlede spildevandsmængde fra Hvidbjerg med tilførelser fra Jegindø og Tambohuse er placeret et bassin med regulering. Fra dette bassin er der et overløb til Barslev Bæk, der her er B1 målsat. Overfaldsbygværk aflaster fra fælleskloakken og de separatkloakerede oplande mod nord. I forbindelse med overfaldsbygværk planlægges etableret et kombineret spare-/ recipientbassin. Dette kan evt. anlægges sammen med det planlagte bassin på regnvandsledningen. Yderligere planlægges det at udvide regnvandsbassinet til opland HV8 samt anlægge et nyt bassin i opland HV3. Dette ses på korbilag 6. 7.2.6 Jegindø By Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Jegindø By består af to kloakeringsformer. Havneområdet samt den sydlige del af byen er separatkloakeret. Mellem disse to områder er et mindre antal Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 23

ejendomme, som har separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand. Alt spildevand transporteres via Jegindø Kirkeby og Hvidbjerg til Flovlev Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 21,6 21,6 273 0 273 Tabel 7.5 Oplande og spildevandsbelastning - Jegindø By Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser af det kloakerede opland, hvilket fremgår af kortbilag 7. Ejendomme i Nørskov planlægges separatkloakeret med nedsivning af tag- og vejvand. Spildevandet tilsluttes eksisterende kloak i Jegindø By. Recipientbelastning Der er følgende regnvandsbetingede udløb: Recipient Antal regnvandsudløb fra separatkloak Uden bassin Med bassin Kringelkær Grøft 0 1 Kås Bredning - B 0 3 I alt 0 4 Tabel 7.6 Regnvandsbetingede udløb fordelt på type og recipient Ved kloakering af opland JE11, vil der blive etableret endnu et udløb til Kås Bredning. 7.2.7 Jegindø Kirkeby Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Jegindø Kirkeby er overvejende separatkloakeret. Enkelte områder er dog separatkloakeret med nedsivning af tag- og vejvand. Spildevandet graviterer til pumpestation sydøst for Jegindø Kirkeby, hvorfra det pumpes til Hvidbjerg og videre til Flovlev Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 9,8 9,8 100 0 100 Tabel 7.7 Oplande og spildevandsbelastning - Jegindø Kirkeby Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelser af kloakoplandet, hvilket fremgår af kortbilag 8. Recipientbelastning Der er et regnvandsbetinget udløb til Tambosund, som er B målsat. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 24

7.2.8 Jestrup Eksisterende afløbsforhold Området Jestrup har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 9. Der er intet offentligt spildevandsanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.9 Lyngs Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Lyngs består udelukkende af separatkloak. Spildevandet ledes til Lyngs Renseanlæg. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 9,7 9,7 132 0 132 Tabel 7.8 Oplande og spildevandsbelastning - Lyngs Planlagte afløbsforhold Der er planlagt en udvidelse af det kloakerede opland, hvilket fremgår af kortbilag 10. Det planlægges, at spildevand fra Lyngs transporteres til Hvidbjerg og videre til Flovlev Renseanlæg, hvorefter renseanlægget i Lyngs nedlægges. Ejendomme langs den fremtidige transportledning til Hvidbjerg forventes separatkloakeret med nedsivning af tag- og vejvand. Se kortbilag 1 og 10. Recipientbelastning Der er to regnvandsbetingede udløb fra separatkloakken. Fra det nordlige område er der via et bassin afløb til Gadegårdsgrøft, der er C målsat. Fra det sydlige område er der via et bassin afløb til Jestrup Bæk, der ikke er målsat. Det rensede spildevand fra Lyngs Renseanlæg afledes til Gadegårdsgrøft. 7.2.10 Lyngs - Torpe Eksisterende afløbsforhold Området Lyngs - Torpe har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 11. Der er intet offentligt spildevandsanlæg, men området er omfattet af en tvungen tømningsordning. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 25

7.2.11 Odby Eksisterende afløbsforhold Området Odby har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 12. Der er intet offentligt spildevandsanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.12 Oddesund Nord Eksisterende afløbsforhold Området Oddsund Nord har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 13. Der er intet offentligt spildevandsanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.13 Rønhuse Eksisterende afløbsforhold Området Rønhuse har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 14. Der er intet offentligt spildevandsanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.14 Skibdal Eksisterende afløbsforhold Området Skibdal har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 15. Der er intet offentligt spildevandsanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.15 Søndbjerg Eksisterende afløbsforhold Området Søndbjerg er hovedsageligt separatkloakeret. Enkelte ejendomme er separatkloakerede med nedsivning af tag- og vejvand. Spildevandet pumpes til Uglev og videre til Flovlev Renseanlæg. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 26

Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 19,0 19,0 90 100 190 Tabel 7.9 Oplande og spildevandsbelastning - Søndbjerg Planlagte afløbsforhold Der er planlagt en udvidelse af kloakoplandet. Dette ses på kortbilag 16. Recipientbelastning Der er tre regnvandsbetingede udløb i oplandet, der alle går til Serup Å, der er B3 målsat. På udløbet fra SØ2 og SØ3 er der etableret bassin. Etablering af bassiner: Der er planlagt etableret endnu et bassin på udløbet fra opland SØ1. 7.2.16 Søndbjerg - Serup Eksisterende afløbsforhold Sommerhusområdet Søndbjerg - Serup har privat nedsivning af såvel regn- og spildevand. Dette ses på kortbilag 17. Området er drænet så der opnås en tilfredsstillende nedsivning. Der er intet offentligt spildevandsanlæg, men området er omfattet af en tvungen tømningsordning. Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt yderligere eller ændrede afløbsforhold for området. 7.2.17 Tambohuse Eksisterende afløbsforhold Området Tambohuse har separatkloak samt separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 13,8 13,8 142 0 142 Tabel 7.10 Oplande og spildevandsbelastning Tambohuse Spildevandet pumpes til Hvidbjerg, hvorfra det transporteres til Flovlev Renseanlæg. Planlagte afløbsforhold Der er planlagt en udvidelse af kloakoplandet, hvilket ses på kortbilag 18. Recipientbelastning Der er tre regnbetingede udløb i oplandet, der alle har udløb til Tambosund. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 27

7.2.18 Uglev Eksisterende afløbsforhold Området Uglev har udelukkende separatkloak. Spildevandet transporteres til Flovlev Renseanlæg. Dette ses på kortbilag 19. Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt 0,0 25,2 25,2 287 0 287 Tabel 7.11 Oplande og spildevandsbelastning - Uglev Planlagte afløbsforhold Der er planlagt en udvidelse af kloakoplandet med et separatkloakeret område. Recipientbelastning Der er tre regnbetingede udløb i oplandet, der alle har udløb til Serup Å, der er B3 målsat. På udløbet fra UG3 er der et bassin. Regnvandet fra UG2 og UG1 udledes direkte til recipient. Der er planlagt etableret bassin på udløbene fra opland UG1 og UG2. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 28

8 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Ringkjøbing Amt har i regionplan 2001 2013 fastslået, at afledningen af spildevand i det åbne land, giver anledning til at målsætningen i nogle vandløb ikke er overholdt. Vandløbene i Thyholm Kommune fremgår af kortbilag 1. Her er de udpegede recipienter, der ikke har opfyldt målsætningen, angivet med målsætningen i parentes. Afgrænsningen for hvilke ejendomme, der skal undersøges nærmere er baseret på topografiske vandskel. I forbindelse med detailplanlægningen vil oplandsgrænserne til de enkelte recipienter blive endeligt fastlagt. Det er ikke alle ejendomme, der skal have forbedret rensningen, f.eks. vil ejendomme med godkendt nedsivningsanlæg ikke blive berørt. Det skal bemærkes, at ejendomme med ikke-godkendt udledning af spildevand til jordoverfladen vil blive udpeget til at skulle etablere forbedret rensning af spildevand, på baggrund af de uhygiejniske forhold ved udledningen. 8.1 Renseklasse og anlægstype I tabel 8.1 er angivet en oversigt over stofreduktionen i de forskellige renseklasser. Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% Ingen 90% OP 90% 90% Ingen O 90% Ingen Ingen SOP: SO: OP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation Reduktion af organisk stof og fosfor O: Reduktion af organisk stof Tabel 8.1 Krav til stofreduktion i de forskellige renseklasser I tabel 8.2 er angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser. Anlægstype Renseklasse Pilerenseanlæg uden afløb Alle klasser Nedsivningsanlæg Alle klasser Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser Samletank Alle klasser Typegodkendt minirenseanlæg Jf. typegodkendelse Biologisk sandfilteranlæg O og SO Rodzoneanlæg O Tabel 8.2 Anlægstyper og renseklasser Alle ejendomme i Thyholm Kommune i de udpegede oplande skal have et renseanlæg, der lever op til kravene i renseklasse SO. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 29

8.2 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udstedelse af påbud, er der 3 konkrete dokumentationskrav, der skal være opfyldt. 1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det vandløb, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrøms liggende vandløb. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbudet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. 3. Vandløbet, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandløbet ikke er opfyldt. Forureningen skal kunne henføres til bl.a. spildevandsudledninger. For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase, hvor der bl.a. foretages en tilretning af områdegrænserne ud fra kortlægning af drænledninger. Tilretningen af områdegrænserne har især betydning for ejendomme, der ligger tæt på vandskel, og som i dag har afledning til drænledninger. I nogle tilfælde fører drænledningerne spildevandsafledningen på tværs af vandskel, hvilket medfører, at de pågældende ejendomme får det rensekrav, der er relateret til det vandløb, hvortil spildevandsafledningen udledes. I praksis kan det betyde, at enkelte borgere ikke får påbud om forbedret rensning, mens andre får påbud, i forhold til det som fremgår af spildevandsplanen. Punkt 3 er opfyldt gennem amtets Regionplan. 8.3 Tidsplan for forbedret rensning I den efterfølgende tabel 8.3 er angivet den tidsplan kommunen vil følge. Der er angivet tidspunkt for, hvornår kommunen senest vil have foretaget en registrering af afløbsforholdene, og hvornår ejerne senest skal have foretaget forbedret rensning. De angivne tidspunkter er den 31. december i de nævnte årstal. I tabel 8.3 er desuden angivet DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). DVFI er et udtryk for vandløbets miljøtilstand på en skala fra 1 (dårligst) til 7 (bedst). For at opfylde målsætningen i A, B1 og B2 vandløb skal DVFI 5, mens DVFI 4 for øvrige vandløb. Hedeselskabet: Sag nr. 223 01 047 30