DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Relaterede dokumenter
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY


DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Breve fra Knud Nielsen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Byrådssag fortsat

Agronom Johnsens indberetning 1907

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

LAURITS CHRISTIAN APPELS

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Mindegudstjenesten i Askov

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark.No.36/1889

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober St. Hans Hospital for Sindssyge, den 2 den November 1879.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Eleven kan konstruere historiske fortællinger

a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing a Bilag

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Byrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Byrådssag Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Staalbuen teknisk set

Prædiken over Den fortabte Søn

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Sammenligning af drivkræfter

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Ark No 82/1886. Til Veile Byraad.

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Transkript:

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, piease consult www.kb.dk

w /S S V ajihkj-

DET KONGELIGE BIBLIOTEK \ 130021041026 BIB

Pen svenske Pygegymnastik dens Yirkninger. H. C. II. Nagel, Forstander for Institutet for svensk Sygegymnastik. Ved Stranden 6. Kjøbenhavn. T rykt h o s J u lia s B ehrend. 1884.

Sasfiitti for svensk Sygegymnastik og Massage for Herrer, Damer og Børn. Ved S tranden 6. 1. Enhver Patient, der ønsker at gjennemgaa en Kur ved Institutet, anmodes om at medbringe en skriftlig Meddelelse fra sin Læge om den Sygdom, hvorfor Kuren ønskes anvendt. 2. Der bliver ved Kurens Begyndelse anvist enhver Patient en Assistent, der tildeler og leder de Bevægelser, som Patienten ifølge den ham foreskrevne Recept har at udføre; dog bemærkes, at de vigtigste og de mest vanskelige Bevægelser udføres af Forstanderen selv. 3. Damer ydes kvindelig Assistance under Overopsyn af min Hustru, som ligeledes selv udfører de vanskeligste Bevægelser. 4. Det paalægges Patienterne under ingen Omstændighed at foretage nogensomhelst Bevægelse, som ikke er foreskreven, da dette forstyrrer Kurens gavnlige Virkning. 5. Patienten maa ikke holde Veiret og navnlig ikke tale, saa længe en Bevægelse varer, samt bestræbe sig for at udføre enhver Bevægelse saa nøiagtigt som muligt og iøvrigt nøie følge Assistentens Anvisning. Imellem enhver Bevægelse gjøres et Ophold af 2 4 Minuter. 6. Det er skadeligt at foretage sig gymnastiske Bevægelser kort efter et større Maaltid. 7. Paaklædningen maa være let og bekvem; for unge Piger, der benytte diætetisk (Udviklings) Gymnastik er Bluse og Benklæder den hensigtsmæssigste Dragt. 8. Da Antallet af de Bevægelser, som foreskrives, er afpasset efter Tiden, anmodes Patienterne om at indfinde sig i Kursalen paa det bestemte Klokkeslet. 9. Kursalene ere aabne for Herrer hver Søgnedag Kl. 7 11 og 1 4; Søn- og Helligdag 8 10. For Damer fra 11 1. Efter nærmere Aftale med Institutets Forstander ville andre Timer end de ovenanførte kunne erholdes. Ligeledes ville Patienter kunne blive behandlede i deres Hjem og de fornødne Apparater dertil afgivne fra Institutet. 10. Betalingen, der imod Kvittering erlægges forud, er: 3 Maaneders Kur paa 1 Time daglig... 60 Kr. 3 1 hver anden Dag.. 40 J»» 1» daglig... 24 1 1 hver anden Dag.. 15 (Sødskende nyde Moderation.) Adgang til Kursalen i et Aar 1 Time daglig 200 Kr. Anmeldelser modtages og nærmere Oplysninger gives paa den ovenanførte Tid af H. C. N a g e l, Institutets Forstander.

D en saakaldte svenske Sygegymnastik har nu snart gjennem et Par Menneske-Aldere vist sig at være en saare virksom Kurmethode i mange forskjellige Sygdomstilfælde, ligesom den er blevet modtaget som et uvurderligt Gode af dem, der fører et stillesiddende Liv og trænger til Bevægelse. Opfundet og sat i System for omtrent 60 Aar siden af en Svensker ved Navn Ling, fik den hurtig Fodfæste rundt om i Sverig og trængte derfra ud til alle betydeligere Byer i Evropa. Overalt har den som sagt vundet stor Anerkjendelse. Saavel Lægerne som de, der paa deres egen Person har lært dens Virkninger at kjende, roser den som et ypperligt Middel til at bevare Helbredet og til at skaffe Lindring under mangehaande Lidelser. Det er ikke for meget sagt, at den kan enten mildne eller fuldstændig hæve adskillige endog alvorlige Sygdomstilfælde. Og for Rekonvalescenter aabner den ofte den baade korteste og letteste Vej til jat gjen vinde de tabte Kræfter, ligesom den bedst sikkrer dem mod Tilbagefald. Den svenske Sygegymnastik h a r da bestaaet sin Prøve, ogsaa her i Landet. Selv har jeg i omtrent 23 Aar drevet den med stigende Interesse og har atter og atter havt den Glæde at se velsignelsesrige Virkninger af den; i de sidste 16 Aar har den været tilgængelig for Publikum i 3 forskj ellige Instituter. Men naar man betænker, at medens hver By

6 i Sverig med 10 til 12,000 Indbyggere bar sit godt besøgte Jnstitut for svensk Sygegymnastik (Stockholm har hele 8 Institnter), findes der i Kjøbenhavn med dens c. 300,000 Indb. kun 3, ovenikjøbet ikke stærkt frekventerede saadanne Anstalter, vil det strax sees, at den Udbredelse, den svenske Sygegymnastik har faaet her til Lands, staar paa langt nær ikke i Forhold til den Nytte, den har stiftet, og som den kan stifte. Grunden til, at ikke flere har søgt og søger dens Hjælp, ligger formodenlig deri, at Publikum dels ikke har hørt nærmere Tale om den og dels gjør sig urigtige Forestillinger om dens Karakteer. For da om muligt at vække Interesse for den og sprede Kjendskab til den i videre Kredse er det, at disse Linier fremkommer. Det første Spørgsmaal, man vil gjøre, er vel det: hvad svensk Sygegymnastik bestaar i? Hertil knytter sig saa naturligt Spørgsmaalet om, hvilke Virkninger den har, og hvorfor den har de og de Virkninger? Jeg skal søge kort og tydeligt at besvare hvert af disse Spørgsmaal for sig. Imidlertid er det naturligvis saa omtrent umuligt at give blot med Ord en udtømmende Forklaring af en Kurmethode, som maa læmpes og ændres noget efter hvert enkelt mødende Sygdomstilfælde. Der kan her kun blive Tale om at forklare Methoden i dens Hovedtræk, hvorimod jeg tillader mig at opfordre dem, som ønsker mere detaillerede Oplysninger (og særligt da de Herrer Læger) til at aflægge et Besøg i mit Institut, hvor man hver Dag fra 7 11 og 1 4 kan se Methoden praktiseret under dens forskjellige Former. Paa Spørgsmaalet om, hvad svensk Sygegymnastik er vil jeg svare, det er et Indbegreb af visse Bevægelser, som med bestemte Mellemrum

7 udføres enten p aa eller a f den, der gjennemgaar Kuren, idet der udføres en Række systemastisk ordnede og velberegnede passive og aktive Bevægelser og forskjellige Manipulationer paa og med de forskjellige Legemsdele, som befinde sig i sygelig Tilstand. Samtlige Bevægelser udføres, medens Patienten befinder sig staaende, liggende eller siddende; man kjender altsaa her intet til Løb, Spring, Klatring eller lignende, mere voldsommere og anstrengende Øvelser. Snart er Bevægelserne saakaldte passive44, det vil sige, de udføres udelukkende af Assistenten og saaledes uden mindste Anstrengelse for Patienten. Denne bliver f. Ex., medens han selv forholder sig fuldstændig rolig, banket, 4 hakket, 4 klappet 4eller strøget 4 paa det Parti af Legemet hvor Sygdommen befinder sig. Snart er Bevægelserne saakaldte aktive44, det vil sige: Patienten maa selv foretage den og den Drejning med Armen, den og den Strækning af Benet osv. osv. Snart endelig er Bevægelserne halvt passive og halvt aktive: Patienten bøjer f. Ex. sit Knæ op mod Brystet, holder det der og gjør Modstand, naar Assistenten søger at trykke det ned. Disse Exempler tør vel antages at give tilstrækkelig Forklaring, Læseren forstaar uden Tvivl, at der er en hel Del forskjellige Bevægelser i hver Grruppe, samt at der baade anvendes forskjellige, og at de anvendes mod forskjellige Dele af Vedkommendes Legeme, alt efter det Ondes Natur, som søges bekæmpet. Til nu at give en Forestilling om, hvorfor dette Indbegreb af aktive og passive Bevægelser kan virke særlig gavnligt, vil det hjælpe at stille den svenske Sygegymnastik i Modsætning til, hvad man kalder daglig Motion44, og til militær Gymnastik... Enhver ved, at selv stærke Mennesker, som fører et meget

8 stillesiddende Liv, udsætter sig for at sætte deres Helbred overstyr dersopi de ikke skaffe sig Bevægelse. Hvorfor kan de imidlertid ikke med lige saa stor Fordel spadsere eller ride som bruge svensk Sygegymnastik? Nej, fordi ved Spadseren og Ridning er det stadig de samme Muskelpartier, som bringes i Virksomhed; hvorimod den svenske Sygegymnastik styrker alle Legemets Muskler og Nerver, ligesom den gjør Ledene bøjelige og smidige. Det Indbegreb af systematisk ordnede og med Flid beregnede Bevægelser, hvoraf Sygegymnastiken bestaar, har sin Opmærksomhed henvendt paa samtlige Legemsdele og kan f. Ex. ved Manipulationer paa et bestemt Sted af Legemet lede Blodet hen til det Sted og bort f r a et andet Sted osv. osv. Noget lignende gjælder om den svenske Sygegymnastik i Modsætning til den militære Gymnastik; kun den første gaar frem planmæssig og med et nøje afgrændset Maal for Øje. Det er allerede omtalt, at den militære Gymnastiks hurtige, voldsomme og stundom farefulde Bevægelser (som jo desuden altid forudsætter et ungt sundt og kraftigt Legeme) kjender Sygegymnastiken intet til. Ved den retter alt sig efter, hvad Legemet kan taale og kræver, det vil sige: efter den Paagjældendes Alder og Kræfter samt efter den Paagjældendes Sygdom. Jeg har paa mit Institut behandlet 5 Aars Børn og 80 Aars Gamle, Folk, som havde mange, og Rekonvalescenter, som havde saa at sige ingen Kræfter; selvfølgelig har Bevægelserne været forskjelligt afpassede efter saa store Modsætninger. Forudsætningen for Sygegymnastiken er bestandig, at vis^ naturlige Funktioner er hæmmede, og Opgaven er da, at bringe dem tilbage [til deres oprindelige Virksomhed. De Bevægelser, der anvendes i hvert

9 givet Tilfælde, har Erfaringen vist er de virksomste til at bortrydde Hæmningerne netop for denne eller hin Funktion (Fag-Videnskaben vil i de fleste Tilfælde kunne paavise, hvorfor de er det.) Sygegymnastikens Formaal er: at skaffe det syge Legeme eller den syge Legemsdel sin tabte K raft tilbage, at faa det forstyrrede Blodløb at vende tilbage til sine naturlige Baner, at ordne Stofskiftet, at styrke Muskel- og Nervesystemet osv. osv. Allerede naar man en kort Tid har benyttet den, vil man mærke dens gavnlige Indflydelse paa Legemets Funktioner: Appetiten skærpes, Fordøjelsen kommer i Orden, Aandedrættet foregaaer friere, Stivhed eller Slaphed hæves. Herefter følger saa i de fleste Tilfælde Standsning af Sygdomme eller fuldstændig Helbredelse. Som Sygdomme, der er blevet behandlet med Held paa mit Institut, kan jeg nævne: Gigt, Rheumatisme, svækket Fordøjelse, Obstruktion, kronisk Diarrhoe, Hæmorrhoidal-Lidelser, Astma, Hjertebanken, Hypokondri, Søvnløshed, Hysteri, Menstruationsforstyrrelser, Lamhed, Ischias, Apoplexi, Hovedpine, Leversyge, Blegsot, fladt Bryst, Svimmelhed, kolde Hænder og Fødder, Fejl i Skelettets Bygning samt alle Arter af nervøse Lidelser m. m. Dette om Kurens Virkninger! Jeg skal endnu blot tilføje, at vil man have Gavn af at bruge den svenske Sygegymnastik, maa man naturligvis nøjagtigt følge Instistutes Anvisninger, der er baserede paa mangeaarig Erfaring; og man maa ikke afbryde Kuren i Utide, da i saa Fald dens heldige Virkninger kan forspildes. Forøvrigt er denne Art Sygegymnastik jo som sagt saa let og behagelig som vel muligt. Den har endog den Behagelighed, at Patienten ikke behøver at være iført en særlig Dragt, hvorved bl. A.

10 Damerne spares for den Ulejlighed og Tidspilde, der foraarsages af en Omklædning. Men dens største Fortrin er og bliver dog dette, at den kræver ikke Kræfter, den giver Kræfter. Jeg har havt Patienter, der maatte begynde Kuren i deres Hjem, ja i deres Seng, og som paa kort Tid bragte det saa vidt, at de kunde fortsætte den paa Institutet. I saadanne Tilfælde bliver det forstaaeligt, at den svenske Sygegymnastik i en vis Forstand kan virke og virker foryngende. H. C. L. Nagel. Af de mange skriftlige Udtalelser om heldige Kure ved svensk Sygegymnastik, hvoraf jeg er i Besiddelse, skal jeg blot tillade mig at anføre nogle faa:

11 E n Del Patienter, der i Aarenes Løb af mig have været henviste til Hr. Nagels Institut for svensk Gymnastik, ved Stranden Nr. 6, ere dels bievne helbredede, dels væsentlig bedrede, og Alle have de udtalt dem med Tilfredshed over Institutet og dets Bestyrelse. Jeg kan derfor anbefale saavel den svenske Sygegymnastik i Almindelighed som Hr. Nagels Institut i Særdeleshed, og vil tilføie, at denne min Anbefaling støtter sig til hyppige Besøg i Institutet, ved hvilke jeg har overbevist mig om Hr. Nagels omhyggelige Behandling og hans fortrinlige Udførelse deraf paa Grund af et usædvanligt godt Haandelag. Kjøbenhavn, den 4de December 1884. H. S ilfverb erg, Læge, Holmens-Kanal 18. E f te r at jeg i over 2 Aar havde lidt af en meget smertelig Sygdom, og været underkastet forskj ellige større og mindre Operationer, var jeg tilsidst saa afkræftet, at jeg kun med yderste Anstrengelse var i Stand til ved Hjælp af en Stok at gaa nogle Gange frem og tilbage i mine Værelser. Alt hvad jeg brugte for at komme til Kræfter var forgjæves, og da jeg er en Mand paa 71 Aar, opgav jeg Haabet om nogensinde atter at blive rask. Paa denne Tid ankom Direktør Nagel til Lyngby, hvor jeg boer, og oprettede et Institut for svensk Gymnastik; uagtet jeg ikke havde fjerneste Haab om Nytten af denne Kurmethode, besluttede jeg dog at gjøre et Forsøg, og neppe havde jeg brugt samme i 14 Dage, forinden jeg mærkede den mest paa= faldende Forandring til det Bedre, og efter 8 Maaneders Brug befinder jeg mig nu saavel, at jeg daglig kan uden Besvær gaa 2 å 3 Fjerdedelsmil. Enhver, der for 3 Maaneder siden saae mig, falder i største Forundring ved at se mig nu, og jeg selv velsigner denne Kurmethode og Hr. Direktør Nagel for den utrættelige Omhyggelighed han viser ved Behandlingen af sine Patienter. Lyngby, den 21de September 1872. B ache, Krigsraad.

12 E f te r at have været hjemsøgt tvende Gange af Gigtfeber, og som Følge heraf følte hyppige rheumatiske Mindelser, forsøgte jeg for ca. 4 Aar siden ved svensk Sygegymnastik hos Hr. C. Nagel en Lettelse for tilbagevendende Gigtmindelser. Jeg skylder Sandheden at bevidne, at jeg, efter en Vinter at have underkastet mig svensk Gymnastik hos Hr. C. Nagel, ikke mærkede Spor af Gigtmindelser, og vedblev derfor Aar for Aar med svensk Sygegymnastik, og har til Dato ingen Mindelse af Gigt Ligeledes har jeg sporet kjendelig Virkning og Lettelse paa Søvnen og Fordøielses-Processen, og hyppig følt overordentlig Lettelse ved nerveus Hovedpine, saa jeg for mit Vedkommende anseer svensk Sygegymnastik for uundværlig. Efter den Erfaring jeg nu har med Hensyn til svensk Sygegymnastik, anseer jeg samme for meget heldbringende for hele Organismen. Kjøbenhavn i November 1884. Sophus M onies, Grosserer, St. Kjøbmagergade 18, 1. Sal. Kjøbenhavn, d. 2. Decbr. 1884. Hr. Direktør H. C. L. Nagel, her! H v a d jeg til flere af mine Bekjendte oftere har udtalt, vil jeg ogsaa her for Dem gjerne skriftlig bekræfte: at jeg efter i flere Aar nu at have brugt den svenske Sygegymnastik ved Deres Institut, føler et velgjørende, almindeligt Velbefindende, hvorfor jeg fremtidigen saafremt der ikke maatte indtræde hindrende Forhold ikke vil give Afkald paa at bruge den svenske Sygegymnastik. Med Agtelse, ærbødigst Chr. B u rm eister, Maskinfabrikant.

13 Efteraaret 1877, da Medicinen snarere syntes at svække end styrke mit Helbred, fulgte min Læge mig op til Hr. Direktør Nagels Institut for Sygegymnastik, for af ham at tages under Kur. Jeg led af stærk Nervøsitet, feilt Blodomløb, Ischias og Rheumatisme, som aldeles forstyrrede min Nattesøvn og svækkede mig i den Grad, at jeg frygtede for at maatte opgive min Forretning. Efter at jeg en Maanedstid havde benyttet Hr. Nagels Kurmethode, følte jeg mig allerede bedre, og er mit Helbred temmelig regelmæssigt gaaet fremad. Sygegymnastiken hos Hr. Nagel har blandt andet styrket mine Nerver, indvirket betydelig paa mit Blodomløb og befriet mig for Ischias og rheumatiske Smerter; vel kunne disse af og til vise sig, vistnok fordi jeg maa opholde mig endel i fugtige Kjældere; men Hr. Nagel kan i forholdsvis kort Tid faae Bugt med dem, naar han strax koncentrerer Behandlingen paa de svage Punkter. Kort sagt, jeg føler mig helt igjennem raskere og skal med Fornøielse give Enhver, som maatte ønske det, nøiere Oplysninger om Hr. Nagels Kurmethodes gavnlige Indflydelse paa flere af mine Bekjendte og mig. Kjøbenhavn, den 1ste December 1884. T horvald P lu m, Grosserer, Kvæsthusgade 5. U ndertegnede, som benytter svensk Syge-Gymnastik i Hr. Direktør Nagels Institut, har med stigende Tilfredshed iagttaget dens gode Virkninger. At den gymnastiske Behandling er en uendelig Velgjerning for utallige Mennesker, anseer jeg for en uomtvistelig Kjendsgjerning. Selve Behandlingen hos Hr. Nagel er samvittighedsfuld og fortrinlig i alle Retninger. Kjøbenhavn, den 3die December 1884. M oritz G -luckstadt, Grosserer, Fredriksgade Nr. 1.

14 I fire Aar har min Datter lidt af en meget haardnakket Obstruktion, der aldeles ikke lod sig hæve ved den omhyggeligste og stadigste Anvendelse af flere forskjellige: tildels meget stærke Lægemidler. Det er mig derfor en sand Glæde herved at kunne bevidne, at dette langvarige Onde fuldstændigt er blevet afhjulpet ved en Maaneds daglige Benyttelse af Hr. Direktør Nagels svenske Sygegymnastik, saa at min Datter nu er fuldkommen rask. Kjøbenhavn, den 2den Februar 1876. J. F riis, Præst. H øjstæ rede Hr. Nagel! I den korte Tid af fire Uger jeg anvendte til at prøve en Kur hos Dem for min nerveuse Hovedpiue, fandt jeg strax Lindring, og er det min Overbevisning ved at fortsætte endnu fire Uger, vilde jeg have været meget bedre. De eriudre maaske, at en tidligere berammet Rejse var Skyld i Afbrydelsen. Forbindtligst Vintappergaard, den 4de Oktober 1873. C. G uldborg, Frøken. A t min Datter, efter i flere Aar periodisk at have lidt af en Svækkelse i Maven, der enten yttrede sig ved Smærter eller Diarrhoe, i 5 Maaneder i Aaret 1869 havde benyttet Sygegymnastiken under Hr. Direktør Nagel, kan jeg efter Opfordring bevidne, at hun for dette Onde fuldkommen helbrededes. Kjøbenhavn, den 10de Februar 1873. E. L. A. Sveistrup, Kongl. Kapelmusikus.

* 15 E fte r at jeg i Aaret 1872 ved forskjellige Badesteder havde forsøgt Helbredelse for min Sygdom (Ataxie), begyndte jeg ber bjemme en Kur i Forening med svensk Sygegymnastik. I det første halve Aar, da jeg følte Bedring derved, brugte jeg G-ymnastiken 3 Gange daglig, senere 2 Gange, og mi i de sidste 10 Aar bar i eg vedblivende en Gang daglig brugt svensk Gymnastik, og maa indrømme, at denne har været en væsentlig Aarsag til den Fremgang, der bar fundet Sted med mit Helbred. Jeg kan derfor med Glæde udtale, at svensk Sygegymnastik, givet under kyndig Ledelse, af øvet Haand, hvad begge Dele i høi Grad findes hos Hr. Nagel, er et udmærket Middel til at fremme et nedbrudt Helbred. Kjøbenbavn, den 10de December 1884. F erd. H o lm, Yaremægler, Nyhavn 41.

-- I I