NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

Relaterede dokumenter
Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Psykiatri- og misbrugspolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicap politik [Indsæt billede]

EN BY MED PLADS TIL ALLE

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

en by med plads til alle

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Politik for socialt udsatte borgere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

H a n d i c a p p o l i t i k

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

UDSATTEPOLITIK

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Plan for det psykosociale område

Bilag 1: Udkast til ny Udsattepolitik Forord. (Bemærk at forord formuleres i forlængelse af høringsprocessen) Hvem er udsat?

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

SAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

EN NY SOCIALSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

INDSATS FOR UDSATTE 1

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Strategi Voksne indenfor psykiatriområdet

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Seniorpolitik 2017 og frem

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udkast til ny handicappolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

UDSATTEPOLITIK

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Det gode og aktive hverdagsliv

Forebyggende hjemmebesøg

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

Transkript:

SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige kommunale tilbud, der er beskrevet i kommunens overordnede politikker på velfærdsområdet. Formålet med socialpolitikken er derfor, at den skal supplere handicappolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, sundhedspolitikken, ungdomspolitikken og ældrepolitikken. Socialpolitikken skal således være med til at sikre, at borgere i en socialt udsat position kan profitere af indsatserne på de nævnte politikområder. Med udgangspunkt i den overordnede målgruppedefinition omfatter socialpolitikken følgende hovedgrupper af borgere: Hjemløse, ensomme/socialt isolerede, borgere med misbrug, borgere der lever i økonomisk fattigdom og/eller har store gældsproblemer, prostituerede, voldsofre, traumatiserede borgere i krise, borgere der har oplevet et alvorligt tab og er i sorg, kriminelle i resocialiseringsforløb og borgere der har været gennem svær skilsmisse eller oplever svære samlivsproblemer. Derudover er pårørende generelt set en målgruppe for socialpolitikken. Indsatser, der er rettet direkte mod udsatte børn og unge, indgår i Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvorfor tilbud til denne målgruppe ikke behandles særskilt i socialpolitikken. Indsatserne med afsæt i socialpolitikken har imidlertid også stor betydning for de børn og unge, der lever i familier med fx misbrugsproblemer og økonomisk fattigdom. Ligeledes er indsatser til borgere på psykiatriområdet ikke omfattet af socialpolitikken, da disse er omfattet af kommunens handicappolitik. Indsatserne i socialpolitikken og handicappolitikken skal imidlertid ses i en tæt sammenhæng, idet der er en gruppe borgere med alvorlige dobbeltdiagnoser. I forbindelse med udarbejdelse af socialpolitikken har Norddjurs Kommune inddraget borgere og en lang række af de aktører, som arbejder med de tilbud, der er rettet mod socialpolitikkens målgruppe. Socialpolitikken er opbygget omkring en overordnet vision og et værdigrundlag samt følgende fem temaer: misbrug, fattigdom, hjemløshed, vold og overgreb samt ensomhed.

Socialpolitikkens målgruppe Borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige tilbud. Socialpolitikkens vision Norddjurs Kommune ønsker dels at hjælpe borgere i en udsat position og dels at forebygge, at borgere kommer i en udsat position, så de derved får mulighed for at tage ansvar for eget liv.

VISION I den overordnede vision for Norddjurs Kommune er et af fire overordnede temaer Alle med. Det fremgår heraf, at der i Norddjurs Kommune skal være fokus på fællesskaber, rummelighed, medborgerskab og relationer mellem mennesker. Det er derfor vigtigt, at der er plads til forskellighed og mangfoldighed, så alle kan skabe deres eget liv inden for de fælles rammer. Norddjurs Kommune ønsker derfor, dels at hjælpe borgere i en udsat position og dels at forebygge, at borgere kommer i en udsat position, så de derved får mulighed for at tage ansvar for eget liv. På tidspunkter, hvor en borger ikke formår at tage ejerskab for eget liv, skal der støttes op om borgeren. Udsatte borgere i Norddjurs Kommune skal således opleve, at de får mulighed for at blive en del af fællesskaberne i Norddjurs Kommune. En tidlig opsporing er afgørende for at kunne forebygge, at borgere bliver udsatte. Herudover er det vigtigt, at indsatserne skal være sammenhængende, målrettede og helhedsorienterede, så der er fokus på hele borgerens livssituation. Et trygt fundament i borgerens liv er grundlæggende for, at denne kan tage ansvar for og mestre eget liv, og derved være i stand til at gribe de mange tilbud og muligheder, der eksisterer. Et professionelt, empatisk og insisterende møde med borgeren giver den understøttende hjælp og rådgivning en større effekt. Et aktivt medborgerskab, civilsamfundets og det omkringliggende samfunds rolle er afgørende for at kunne forebygge og løse udfordringerne i forhold til socialt udsatte. Der skal være fælles opmærksomhed på socialt udsathed og på at påvirke holdningsændringer, så eventuelle tabubelagte områder gøres synlige og løses i fællesskab.

VÆRDIER FOR ARBEJDET MED SOCIALPOLITIKKEN Norddjurs Kommunes socialpolitik skal bygge på følgende overordnede værdier: Respekt og værdighed - i mødet med kommunale indsatser skal borgerne opleve, at der skal være respekt om andre menneskers ret til egne værdier, meninger og erfaringer. Borgerne skal opleve, at der i sagsbehandlingen og den aktive indsats skal udvises respekt for den enkelte og dermed respekt for forskellighed. Det medfører, at der skal gives mere individuelle indsatser for at kunne give borgerne lige muligheder. Indflydelse og medbestemmelse - borgerne skal opleve sig set, hørt og forstået, som den man er. Borgerne skal gives mulighed for at tage ansvar for eget liv, og borgerne skal mødes med forventninger i den fælles relation. Mestring og fokus på borgernes egne ressourcer - det skaber værdi for borgerne at kunne klare ting selv eller i fællesskab med andre. Med understøttende tiltag skal borgernes ressourcer udvikles og styrkes, så de bliver i stand til at tage ansvar i eget liv, og deres ressourcer derved anvendes bedst muligt. Socialpolitik - et fælles ansvar - i arbejdet med at realisere socialpolitikkens vision er det en forudsætning, at politikken er et fælles anliggende i Norddjurs Kommune. Det betyder, at der i indsatserne udover borgeren selv skal indtænkes pårørende, foreninger, boligorganisationer, lokalsamfund, virksomheder og regionale tilbud i arbejdet. Norddjurs Kommune vil således i fællesskab med andre aktører sikre, at borgerne klarer så meget i eget liv som muligt, men samtidig også sikre, at der er de rette tilbud tilstede i de tilfælde, hvor borgeren har behov for hjælp til at komme ud af en udsat position.

MISBRUG Misbrug har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for misbrugeren og de pårørende. Et misbrug opstår sjældent pludseligt, men udvikler sig over tid. Til forebyggelse og afhjælpning af misbrug er den tidlige opsporing helt essentiel. Og ved at se det hele menneske i dialogen om og i behandlingen af misbrug, skal der skabes en tryghed, der får alle nuancer med og derved skaber effektfulde indsatser. Derudover er det afgørende, at tabuer og berøringsangst omkring misbrugsproblematikker nedbringes. Fokusområder I den tidlige og forebyggende indsats skal borgerne blandt andet opleve, at pårørende og kommunen reagerer hurtigt på advarselssignaler hos mennesker med misbrug. Desuden skal unge borgere opleve, at Norddjurs Kommune har stærke, sunde ungemiljøer, hvor rusmidler ikke er lettilgængelige. Når borgere har et misbrug, skal de opleve, at kommunen samarbejder med dem om at løse misbrugsudfordringerne ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Der skal således være særlig fokus på: At alle tilbud inden for misbrug og psykiatri ses i en sammenhæng, så borgeren oplever en samlet og helhedsorienteret indsats. At anvende evidensbasserede behandlingsmetoder, der også sikrer borgerens fysiske og psykiske sundhed under perioden med misbrug med henblik på, at borgeren kan fastholde arbejde, uddannelse og livskvalitet samt få mulighed for at vende tilbage til et velfungerende liv uden misbrug. At både borgerens netværk og pårørende er en del af de forebyggende og behandlende indsatser. At højne informationsniveauet blandt unge om risikoen ved misbrug samt at vise vejen til sunde miljøer, hvor de får hjælp til at vælge uddannelse og job samt generelt at skabe en meningsfuld hverdag. At forebygge, at borgere med misbrug begår kriminalitet eller prostituerer sig for at løse akutte økonomiske problemer og for at tjene penge til rusmidler.

FATTIGDOM Flere borgere oplever ufrivilligt og over længere tid at have dårlige levevilkår på grund af manglende økonomiske ressourcer. Samtidig kan den oplevede fattigdom have en række afledte konsekvenser, som f.eks., at borgerne ikke træffer sunde valg, fravælger medicin samt besøg hos familie og venner. Borgernes økonomiske situation har betydning for deres sociale liv, hvorfor det bliver vanskeligere at vende tilbage til et liv i fællesskaber, hvis man igennem længere tid har oplevet fattigdom. Særligt børn i fattigdom rammes hårdt af ikke at have de samme muligheder for at være sammen med og indgå i aktiviteter på lige fod med andre børn. Økonomisk tryghed er et grundlæggende fundament for at kunne være aktør i eget liv samt en afgørende faktor for at bryde den negative sociale arv. Fokusområder Borgerne skal opleve, at de får hjælp og rådgivning til at kunne overskue deres økonomiske situation og derved opnå et trygt økonomisk fundament for deres liv. Samtidig skal borgerne opleve, at de kan få støtte til at håndtere fattigdommens eventuelle følgevirkninger såsom ensomhed og helbredsmæssige udfordringer. Der skal således være særlig fokus på: At hjælpe borgerne til at sikre eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed opnå en indtægt, der kan sikre bedre levevilkår. At skabe bedre muligheder for at modtage økonomisk rådgivning i kommunen samtidig med, at økonomisk rådgivning i højere grad integreres på tværs af de forskellige kommunale indsatser og tilbud. At Norddjurs Kommune i samarbejde med borgere og foreningsliv understøtter et stærkt socialt netværk for borgere og familier i fattigdom, så de ikke mister kontakten til samfundslivet. At øge oplysningen omkring privatøkonomi for unge - f.eks. i folkeskolen. At etablere et tæt og proaktivt samarbejde mellem kommune og boligforeninger, så udsættelser fra boliger forebygges, og der sikres et udbud af boliger med en husleje, som borgere med en lav indtægt kan betale.

HJEMLØSHED Hjemløshed er en kompleks udfordring, der ikke kun handler om at mangle tag over hovedet. Hjemløshed er ofte knyttet til en række problemstillinger, som komplicerer det at finde og fastholde en bolig. Det kan dreje sig om misbrug, psykisk sygdom, økonomiske udfordringer, skilsmisser, kriminalitet og manglende socialt netværk. Særlige forhold og pludseligt opståede hændelser kan vanskeliggøre borgeres mulighed for at have og fastholde en bolig. For at forebygge og afhjælpe disse udfordringer skal borgere, der er hjemløse, mødes i øjenhøjde og ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så de reelle årsager til hjemløsheden klarlægges. Desuden skal forebyggelse og opsøgende arbejde medvirke til, at borgerne støttes så tidligt som muligt og gerne inden boligen mistes. Fokusområder Den forebyggende indsats skal styrkes, så borgerne oplever, at de kan opnå en helhedsorienteret hjælp og støtte til løsning af de udfordringer, der er årsag til deres boligsituation. Ligeledes skal der være et mangfoldigt og rummeligt udbud af boliger i Norddjurs Kommune, så alle borgere kan have et hjem. Der skal således være særlig fokus på: At være aktivt opsøgende og vedholdende i forhold til borgere, der oplever hjemløshed eller er i fare herfor. At tilbyde en mere fleksibel åben rådgivning herunder økonomisk rådgivning og rådgivning om fastholdelse af bolig mv. - hvor åbningstid og lokalitet er tilpasset borgernes særlige behov. At afdække, hvad der har været den udløsende årsag til, at en borger oplever hjemløshed. At etablere et tæt og proaktivt samarbejde mellem kommune og boligforeninger, så udsættelser af boliger forebygges, og der sikres et udbud af boliger med en husleje, som borgere med en lav indtægt kan betale. At udvikle tilbud om særlige rummelige boliger.

VOLD & OVERGREB Alle har ret til et liv uden vold og overgreb. Det skal være socialt uacceptabelt at udsætte andre for vold eller overgreb. Vold og overgreb kan finde sted i både parforhold, familier og andre nære relationer og kan have forskellige former. Emnet er ofte tabubelagt, så det kan være vanskeligt at tale om for mange børn, unge og voksne. Det er derfor afgørende, at tabuer og berøringsangst for emnet nedbrydes, så der skabes en opfattelse af, at det ikke er socialt acceptabelt at udøve vold og overgreb. Desuden kan en synliggørelse af eksisterende tilbud til voldramte og personer, der har været udsat for overgreb, være med til, at disse borgere får hjælp og kan komme til at leve et så normalt liv som muligt igen. Fokusområder Borgerne i Norddjurs Kommune skal opleve, at det ikke er socialt acceptabelt at udøve vold og overgreb overfor andre borgere. Desuden skal kommunens ansatte være særligt opmærksomme på borgere, der har været udsat for vold eller overgreb. Endelig skal borgerne ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de selv udsættes for eller har kendskab til andre, der udsættes for vold og overgreb. Der skal således være særlig fokus på: At få skabt større oplysning om emnet og samtidig få igangsat en bearbejdning af holdninger og værdier, så borgerne i Norddjurs Kommune er bevidste om deres pligt til at videregive viden om vold og overgreb til relevante myndigheder. At kommunens medarbejdere er opmærksomme på mistrivsel og faresignaler hos børn, unge og voksne. At borgere i Norddjurs Kommune har kendskab til den åbne og anonyme rådgivning, der er i kommunen. At Norddjurs Kommune indgår i en tættere dialog med andre eksterne samarbejdspartnere som f.eks. boligforeninger omkring emnet.

ENSOMHED For mange mennesker er ensomhed et alvorligt problem. Det at indgå i et fællesskab handler ikke blot om at have noget til fælles. Det indebærer i langt højere grad at være fælles om noget enten med familien eller med venner og kolleger. Det skal skabes og kræver et fælles forum. Alle borgere i Norddjurs Kommune skal have muligheden for at kunne vælge fællesskaber til og dermed føle sig som en del af et fællesskab. Ensomhed skal bl.a. forebygges ved at synliggøre allerede eksisterende fællesskaber og sikre tilgængelige fællesskaber, som giver mening for den enkelte. Fokusområder Borgerne i Norddjurs Kommune skal opleve, at kommunen er med til at udvikle deres kompetencer til at indgå i sociale relationer, og at der i dette arbejde også er fokus på afhjælpning af barrierer som f.eks. mentale udfordringer, misbrug eller andre forhold, der skal løses, for at den enkelte borger kan indgå i fællesskaber. Der skal således være særlig fokus på: At gøre civilsamfundet mere aktivt, herunder også inddrage unge i arbejdet, så forebyggelse af ensomhed bliver set som et fælles problem og et fælles ansvar. At understøtte og synliggøre arbejdet i kommunale tilbud omkring skabelsen af gode fælles oplevelser for borgerne. At motivere borgerne til aktivt at indgå i fællesskaber og benytte sig af støttegrupper og kontaktsteder for at forebygge ensomhed og isolation. At der for nye borgere i Norddjurs Kommune sikres en invitation og introduktion til de mange fællesskaber, som borgerne kan være en del af. At der aktivt gøres brug af muligheder og ressourcer hos pårørende og netværk efter borgernes ønsker og behov.

NORDDJURS KOMMUNE Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Mail: norddjurs@norddjurs.dk Norddjurs Kommune SOCIALPOLITIK april 2016 Billeder: Colourbox