1 22 12 LEDER 5 Et styrket erhverv til fremtidens udfordringer Lars Storr-Hansen Kort og Godt 24 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Agim / Øens Murerfirma A /S 33 Vækst og forretningsudvikling er noget, man siger tak til 13 fru Jørgensen Gamle håndværksteknikker på Skovalleen i Bagsværd. og byggematerialer Da hun skulle have istandsat 34 husets Skærpede tagterrasse, konkurrenceregler også i byggeriet genopfindes i Den Gamle By hun organiserede håndværkere. Ud over en ordentlig istandsættelse var det med til at sikre Agim en Den Gamle By i Århus er i fuld gang med at opføre et nyt kvarter fra ads. Det siger Agim, 1974 Dansk Byggeri, 3F og resten af det danske samfund tak for. SERVICESTOF 16 Efterårets arrangementer i Dansk Byggeris regioner 35 Paragraffer 18 Danske byggefag i verdensklasse Måneders intens træning og fire benhårde konkurrencedage har 37 Nyt fra Kursus & Udvikling båret frugt for den 22-årige murermester Mathias Nielsen. Han vandt sølv ved WorldSkills 2013 39 Produktnyheder 20 En tempofyldt særopgave 41 Navne Et besøg på Roskilde Festival, hvor kloakfolkene arbejder på højtryk 43 Kalender inden åbning k.dk BRANCHEN I FOKUS 6 Kvinder i malerfaget I 1893 blev den første danske kvindelige håndværker uddannet og i 1910 blev den første kvinde malermester. Meget er sket siden især i malerbranchen 8 En kongelig entreprise i det svenske Royale rammer er dagligdagen for et hold danske stenhuggere, der renoverer facaden på Stockholm Slot. Projektet er Sveriges hidtil største renoveringsprojekt og er sat til at vare 25 år 12 Projekt parrer snedkerlærlinge og designere 22 Vi siger tak til boligejerne Dansk Byggeri og 3F har sammen lavet en kampagne, der skal skabe flere lærepladser til danske unge 23 Gratis materiale om Byg Garanti Fagligt 28 Virksomhedsfusion femdoblede omsætning til tocifret millionbeløb 29 Opfindelse hjælper håndværkere mod nedslidning 30 Efterskole kvalificerer unge til erhvervsuddannelserne 32 Online styring af resurser giver bedre bundlinje beslutter sig for INDKØBSNYT 45 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler indhold 11. årgang nr. 3, august 2013 august 2013 Fokus på uddannelse magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Danske byggefag i verdensklasse 2 Projekt parrer snedkerlærlinge og designere 2 Efterskole kvalificerer unge til erhvervsuddannelser 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition 2 Arbejdsmiljø Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Aske Muff, Anja Binderup, Frederik Marker Hansen, Marie Holm Mathiasen, Mogens Hjelm, Anette Sørensen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk Oplag 9.300, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: Kvinder i malerfaget på Rigshospitalet i København, fotograf: Ricky John Molloy 3
Medlemsrabat hos Statoil - det betaler sig! Statoil leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder og vi leverer faktisk i dag mere end 20% af Danmarks olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor arbejder vi også målrettet for at beskytte miljøet, øge sikkerheden og samtidig være den bedste leverandør af energi produkter til din virksomhed. Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på servicestationerne, men også på fyringsolie, smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt adgang til vores mange serviceydelser. Udnyt dine medlemsfordele, læs mere om aftalen på www.danskbyggeri.dk/statoil eller ring på 72 16 00 01 - det betaler sig! www.statoil.dk
Lars storr-hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Et styrket erhverv til fremtidens udfordringer. Et af efterårets helt store politiske samtaleemner bliver som ventet reformen af erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne har de seneste år været præget af faldende ansøgertal og højt frafald. Der er ingen tvivl om, at vi skal have givet erhvervsuddannelserne et løft og hævet anseelsen blandt de unge. Alt for mange unge vælger i dag en gymnasial uddannelse. Vi skal forbedre byggeriets image og sørge for, at det igen bliver prestigefyldt at blive tømrer eller murer også hos de bogligt stærke unge. Vi hilser derfor statsministerens nye forslag om at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne velkomment. Vi er glade for, at der nu fra politisk side er bred forståelse for, at det at gennemføre en erhvervsuddannelse kræver dygtige og målrettede unge, der ved, hvad de vil. De unge, der i de kommende år uddannes fra landets erhvervsskoler skal bære byggefagenes faglige stolthed videre. De skal om få år være drivkraften, der gør, at Danmark kan klare sig på et konkurrencepræget marked. "Vi skal forbedre byggeriets image og sørge for, at det igen bliver prestigefyldt at blive tømrer eller murer - også hos de bogligt stærke unge" - Lars Storr-Hansen Vi skal vise, at erhvervsuddannelserne også uddanner vindere, som ønsker at læse videre eller starte egen virksomhed. Sådan styrker vi erhvervsuddannelserne, og sådan skaber vi det bedste grundlag for, at fremtidens arbejdskraft uddannes til at være i topklasse. I Byggeriet fortæller vi i dette nummer om en efterskole, der målrettet hjælper eleverne til at stå stærkere, når de søger ind på en erhvervsuddannelse og efterfølgende søger læreplads. Skolen føler sig forpligtet til at uddanne motiverede og dygtige elever og ikke mindst få de unges øjne op for, at erhvervsuddannelserne også er udfordrende og kvalificerende uddannelser. God læselyst. 2 www.danskbyggeri.dk 5
Kvinder i malerfaget I 1893 blev den første danske kvindelige håndværker uddannet, og i 1910 blev den første kvinde malermester. Meget er sket siden især i malerbranchen. I dag er der cirka lige så mange kvinder som mænd på maleruddannelsen, og malerbranchen er det fag i byggeriet, hvor der er suverænt flest kvinder. Men hvordan er det at arbejde i en historisk mandsdomineret byggebranche? Byggeriet har mødt tre kvinder, der fortæller om deres oplevelser i malerfaget Af MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY Forrest ses Linda Schuwendt og bagerst Helle Johannessen og Simone Egebjerg. Både Helle, Linda og Simone er enige om, at det er hyggeligt at gå sammen med andre kvinder, men at de nogle gange også godt kan savne nogle mænd. - Der er meget gang i mændene og deres jargon, men det er mest fordi, at den forskellighed, der nu engang er i kønnene er sund for arbejdsmiljøet, fortæller Linda Schuwendt 6
% - Jeg blev maler, fordi jeg godt kan lide, at man afleverer et færdigt produkt, hvor ens arbejde rent visuelt er meget tydeligt. En elektriker laver el inde i væggen, og når han eller hun er færdig, kommer der en murer og murer det hele til. Malerens arbejde bliver ved med at være synligt, og det er derfor nemt at få feedback fra mesteren eller kunden, siger Helle Johannessen fra malerfirmaet Eskildsen A/S. Tre malere med forskellige stillinger fra malerfirmaet Eskildsen A/S sidder rundt om bordet i et materialerum i Rigshospitalets kælder, hvor de i øjeblikket arbejder. En konduktør, en mellemleder og en lærling. Alle er de kvinder, og af forskellige årsager har de valgt malerbranchen. Men de er enige om, at man skal kunne tåle, at en spade bliver kaldt en spade, hvis man skal være kvinde i en mandsdomineret branche. Helle Johannessen faldt for det visuelle og kreative arbejde, der er i malerfaget. Linda Schuwendt ville gerne have været kunstmaler, men blev gravid og var nødt til at finde et job, der gav sikre penge. Og lærling Simone Egeberg troede først, hun skulle være mekaniker, derefter tømrer og fandt så efterfølgende sin hylde og sit drømmejob som maler. - Det er hyggeligt at gå sammen med andre kvinder, men nogle gange kan man også godt savne nogle mænd. Der er gang i mændene, og deres jargon er sjov, men det er mest fordi, at den forskellighed, der nu engang er blandt kønnene, er sund for arbejdsmiljøet og giver en god dynamik i arbejdsdagen, siger Linda Schuwendt, der både har gået i rene kvindehold, som den eneste kvinde og i blandede hold. Hun har været i branchen længe og kender til de vilkår, som kvindelige malere i gamle dage arbejdede under: - Den første danske kvindelige maler var på en opgave på Hovedbanegården i København for omkring hundrede år siden. Der var mange, der kiggede lidt, da hun troppede op, fordi hun var kvinde. Faktisk havde de få kvindelige håndværkere, som valgte at rejse ud i Europa, afsavede kohorn i bukserne, som de brugte som en slags tragt, når de skulle tisse, og på den måde kunne de skjule deres køn. Dengang agerede de få kvindelige malere helst som mænd. En god blanding af mænd og kvinder At en god blanding af kønnene på arbejdspladsen giver et stærkt sammenhold og en hel masse fordele, er alle tre enige i. - Der er ikke noget, der skal være 100 % sort eller 100 % hvidt. Det er ikke for sjov, at yin og yang blev opfundet. Det hele skal ned i malerspanden og blandes godt og grundigt. Så en god blanding af mænd og kvinder på en arbejdsplads er det optimale i mine øjne, smiler Helle Johannessen. Hun valgte malerfaget, fordi servicedelen tiltaler hende rigtig meget. Hun elsker, at hun kan få lov til at være kreativ og synes, at det er fedt, at det færdige resultat er tydeligt og let at vurdere. I dag deler hun arbejdstiden op i malerarbejde og de ansvars- og arbejdsopgaver, som jobbet som konduktør giver hende. Men det er ikke altid lige let af have en høj stilling som kvinde i branchen. - Jeg oplever stadig modstand og følelsen af at skulle bevise mit værd over for mandlige medarbejdere og kolleger. Jeg er nok lidt en kvinde i en mandestilling. Det kræver, at man virkelig tror på sig selv, hvis man skal holde ud at retfærdiggøre sin forfremmelse og sit arbejde hele tiden, siger Helle Johannessen. Den hårde tone er ikke på vej ud Selvom der kommer flere og flere kvinder i malerbranchen og en smule flere i byggebranchen generelt, tyder det dog ikke på, at de nøgne damer i skurvognene og den lumre humor er ved at uddø på de danske byggepladser. - Tonen er ikke så hård blandt os kvindelige malere. Men når vi går sammen med fx mandlige tømrere, kan vi sagtens mærke, at de ikke normalt arbejder tæt sammen med kvinder. Det er da ikke en sjældenhed, at de råber "go' røv!" efter en eller prøver at lave sjov, siger Simone Egeberg og fortsætter: - Jeg tror helt sikkert, at man skal kunne tåle en rå tone. Men jeg tror også, at de fleste piger, der vælger en uddannelse inden for byggebranchen, er nogle typer, der er lidt hårdføre, og som godt kan lide at tale lige ud af posen. Det er piger, der ikke er så sarte. 2 www.malereskildsen.dk Kvinder i byggeriet En undersøgelse lavet af det Nationale forskningscenter for Velfærd i 2009 om det at være kvinde i malerfaget, viser, at de udfordringer og oplevelser som Helle, Linda og Simone har, er gennemgående for kvindelige malere. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at kvinderne oplever en rå tone på byggepladsen og en flirtende opmærksomhed fra mænd. Blandt andet derfor klæder mange kvindelige malere sig knapt så feminint, når de er på arbejde. 7
Stockholm Slot er Nordeuropas største slot og fungerer i dag som den svenske kongefamilies officielle residens. Facaden har et samlet areal på ca. 30.000 m², hvor godt en tredjedel har store problemer. Stenene sprækker med fare for at løsne sig. Derfor er store dele af facaden dækket med net, der skal forhindre personskader En kongelig entreprise i det svenske Tredje generation af Gladsaxe Ny Stenhuggeri A/S har fundet en niche, der gør, at de udelukkende beskæftiger sig med bygningsrestaurering. Virksomhedens ekspertise på området har gjort, at de har fået til opgave at facaderenovere Stockholm Slot. Projektet er Sveriges største renoveringsprojekt i nyere tid og er sat til at vare 25 år Tekst og foto METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk. Der er tryk på bag de store afskærmninger, som er sat op for, at håndværkere i mange meters højde kan arbejde effektivt og uforstyrret uden at komme i nærheden af de tusindvis af turister, der dagligt besøger det svenske kongeslot. De royale rammer er dagligdagen for et hold stenhuggere fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri A/S, der står for facaderenoveringen i anden etape af de i alt 22 etaper, som det store renoveringsarbejde af Stockholm Slot tidsmæssigt er sat til. Prisen for projektet lyder ifølge den svenske stat på 500 millioner svenske kroner. Slottet i Stockholm er Nordeuropas største slot og et af barokkens helt store værker i Europa. Opførslen af slottet blev påbegyndt i slutningen af 1600-tallet, da Sverige var en af Europas stormagter. Slottet var landets centrum og det repræsentative ansigt udadtil og fungerer i dag stadig som den svenske konges officielle residens. Facaden er smukt og dekorativt udført i gotlandsk sandsten og har et samlet areal på ca. 30.000 m². Men godt en tredjedel har store problemer. Nogle af stenene sprækker i takt med, at de jernankre, som holder murerne sammen, ruster. Og mange af dekorationerne er forvitrede på grund af forurening og vejr og vind, hvilket gør, at de sprækker og løsner sig. De danske stenhuggere reparerer slottets facade, som består af sandsten. På slottet har man indset, at det ikke længere er nok at konservere og lappe. Men ingen svenske virksomheder kan udføre opgaven, derfor har blandt andre Gladsaxe Ny Stenhuggeri fået del i den. - I Sverige har de nogle andre traditioner end os. Man har i højere grad konser- 8
Slottets balustrader er dækket af relieffer, der alle skal restaureres. En stukkatør har derfor lavet en afstøbning af hvert eneste relief og herefter en gipsmodel til at hugge efter, så hvert eneste relief bliver unikt. Sådan gør man i Sverige, hvor man i Danmark er mere fortrolig med præcise kopier lavet efter afstøbninger % Her ses, hvordan de såkaldte volutkonsoller forvitrer på grund af forurening, vejr og vind. På slottet har man indset, at man ikke længere kan nøjes med lappeløsninger. Fordi ingen svenske virksomheder kan udføre opgaven, er bl.a. danske virksomheder kommet til Restaureringen af Stockholm Slot er Sveriges største renoveringsprojekt i nyere tid, og er sat til at vare 25 år fordelt på 22 etaper. Prisen for projektet lyder ifølge den svenske stat på 500 mio. svenske kroner veret stenene og ikke skiftet så meget ud. Derfor har svenskerne ikke udviklet samme restaureringskompetencer, som vi har i Danmark. Vi har nemlig tradition for det modsatte, vi skifter mere ud og konserverer ikke så meget, siger stenhuggermester Peter Michael Jensen fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri. Projektbeskrivelsen er vigtig Kontrakten lyder i første omgang på tre år, og hvis alt går som det skal, er muligheden for at fortsætte på projektet, ifølge Peter Michael Jensen, nok ikke fjern. Der var flere virksomheder, der bød på opgaven, men Gladsaxe Ny Stenhuggeri var grundigt forberedte, og det har betalt sig af. - Vi valgte at indgå et konsortium med Raadvad Stenhuggeri for sammen at stå stærke nok til at kunne byde på opgaven. Vi har efterfølgende sammen dannet et nyt firma, Stenhuggeriet Norden ApS, som står for opgaven i Stockholm. Anden etape blev udbudt som en fagentreprise, og sammen skulle vi byde på tre parametre; pris, kompetencer/referencer og en samlet projektløsning. Det var ikke prisen, vi vandt på, for der var tyske firmaer, der var billigere. Men det viser, at projektbeskrivelse og kompetencer må have været i orden, smiler Peter Michael Jensen. En arbejdsplads i royale omgivelser midt i Stockholm lyder for de fleste som noget ud over det sædvanlige, men der er ingen tvivl om, at det for de involverede virksomheder er en opgave, der kræver seriøs planlægning og i den grad styr på logistikken. FOrtsætter side 10 9
Alle sten hugges og bearbejdes på værkstedet i Danmark, inden de sendes med fragt til Stockholm, hvor kollegerne fra Gladsaxe Ny Stenhuggeri varetager monteringsarbejdet på slottet i samarbejde med Raadvad Stenhuggeri Fortsat fra side 9 Gladsaxe Ny Stenhuggeri har fire mand fast gående på slottet i Stockholm og fire til seks mand på værkstederne i Herlev og Raadvad derhjemme, der hugger stenene til fra ny og sender dem af sted til Stockholm. På værkstederne i København er der bedre faciliteter, hvor stenhuggerne bedre kan forberede stenene. Det er for svært at gøre på den forholdsvis begrænsede byggeplads på slottet. God forberedelse betaler sig Med så stor en opgave på fremmed jord er det nødvendigt at sætte sig ind i mange nye regler og ikke mindst kulturelle skikke og forskelle. Men Gladsaxe Ny Stenhuggeri har forberedt sig godt til opgaven. - Vi har indledningsvist brugt en del tid og penge hos en advokat for at sikre, at vi ikke træder ved siden af, når det gælder reglerne. Vi har også været i kontakt med Dansk Byggeris internationale afdeling, for det giver tryghed med professionel sparring, når man vælger at udfolde sig på et nyt marked i et andet land, som man ikke kender, siger Peter Michael Jensen og fortsætter: - Rent kulturelt har det hjulpet os meget, at en af vores medarbejdere oprindeligt er svensk. Det har vist sig at være guld værd i forhold til samarbejdet med de svenske parter, fordi han i mange situationer kan se og forstå tingene fra to sider, fordi han har et ben i både dansk og svensk kultur. Udfordringer på udebane Gladsaxe Ny Stenhuggeri er vant til større renoveringsprojekter - de stod også for fa- 10
- en eksportvejledning til danske bygge-, entreprenør- og anlægsvirksomheder Sverigesvejledning. Marts 2011 2011, Dansk Byggeri, KPMG AB, Maqs Advokatbyrå Sverigesvejledning. KB. Det forbudt Marts helt eller 2011 delvist 2011, at Dansk mangfoldiggøre Byggeri, KPMG indholdet AB, Maqs i denne Advokatbyrå publikation KB. 1 Det er forbudt helt eller delvist at mangfoldiggøre indholdet i denne publikation uden tilladelse fra Dansk Byggeri, KPMG AB, Maqs Advokatbyrå KB. Mange af de gamle jernankre, som holder slotsmurerne sammen, er med tiden blevet så rustne, at de har udvidet sig, så stenene omkring er sprækket. Det har givet revner i murværket. Derfor fjerner man de oprindelige sten og søjler, tager de rustne ankre ud og erstatter dem med nye af rustfrit stål. Herefter repareres revnerne og enkelte sten skiftes Stenhuggermester Peter Michael Jensen gennemgår et par detaljer med stenhuggersvend Niclas Johansson Dansk Byggeri sverigesvejledning Sverigesvejledning Sverige er et attraktivt marked for danske byggeog anlægsvirksomheder og også det mest åbne, da der er færre administrative byrder end i Norge og Tyskland. Alligevel er der en række forhold, som danske virksomheder bør undersøge for at undgå ubehagelige overraskelser. Det gælder fx reglerne om skat, social sikring og moms. Men det behøver ikke at være kompliceret, hvis virksomhederne sætter sig godt ind i tingene på forhånd. Dansk Byggeris Sverigesvejledning opdateres løbende og er lavet specifikt til bygge- og anlægsbranchen. Vejledningen giver overblik over de vigtigste ting, som virksomheder skal forholde sig til og linker videre til myndigheder, rådgivere og portaler, hvor man kan søge mere information. Find vejledningen på danskbyggeri.dk/udland. caderenoveringen på Chr. 7 s palæ på Amalienborg Slot i København. Men i Sverige har den svenske stat, som er bygherren, haft særlige ønsker, der har givet udfordringer ikke mindst kulturelt. Fx har valget af sandstenstype været anderledes end i Danmark, hvor man har tradition for at udskifte gotlandssandsten til en tysk sandsten. - Men det Svenske Fastighetsverk, som står for restaureringen heroppe, har valgt at bruge en schweizisk sandsten, som visuelt ligner den oprindelige sten, for at slottet ikke skal få for mange farver, når restaureringen er færdig. Her var jeg nødt til at gå lidt på kompromis med mine egne præferencer og holdninger. Vi er vant til at bruge den tyske sten, og jeg mener ikke, at det gør noget, at man kan se, at restaureringsfolkene har været her. Men her var den svenske bygherres holdning anderledes end min, så vi måtte tilpasse os. En anden forskel fra det danske er, at så mange sten som muligt nyhugges og restaureres på traditionel vis, for det giver et bedre resultat end ved maskinel bearbejdning. Ingen af stenene er derfor ens - hver eneste sten er forskellig, når det gælder størrelse, form, farve, montering og overflade. - Det er en spændende udfordring for os at få lov til at prøve kræfter med nogle andre arbejdsmetoder end dem, vi er vant til. Svenskerne vil have, at man skal kunne se, at det er mennesker, der står bag arbejdet. I Danmark er man mere fortrolig med præcise kopier lavet efter afstøbninger, siger Peter Michael Jensen, der allerede nu har skrevet under på kontrakten til tredje og fjerde etape af det store renoveringsprojekt. 2 www.gns-as.dk 11
Projekt parrer snedkerlærlinge og designere Et unikt forløb på KTS i Rødovre parrer snedker- og møbelpolstrerlærlinge med danske designere og flytter grænser for, hvad en erhvervsskole beskæftiger sig med. Det giver synlighed til små fag som fx møbelpolstrerfaget Tekst og foto MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk - Der er mange andre forløb på erhvervsskolerne, hvor konkurrence er hovedelementet. Det har vi helt valgt at undgå i Skud på Stammen. Her handler det om at blive færdig i fælles flok, og det er mit indtryk, at konkurrence slet ikke tænder eleverne i den her sammenhæng. Det er mere det at få lov til at være med til at udvikle unikke produkter, siger Torkel Milling og fortsætter: - Vi har faktisk set, at designere har udviklet stærke venskaber med elever og efterfølgende har samarbejdet og hjulpet dem med andre projekter. Et unikt indblik i processerne - Den første dag i forløbet mødes eleverne og skal i fællesskab blive enige om, hvem der skal have hvilke opgaver. Lidt ligesom når en pave skal vælges det kan tage tid, smiler Torkel Milling. To af de 28 elever behøver dog ikke på demokratisk vis få tildelt en opgave. Tobias Kollerup og Louise Vesti Nielsen er de eneste møbelpolstrerlærlinge, der er med i projektet, og skal derfor være med på 7-8 af projekterne, som alle skal polstres. - Som møbelpolstrer er det her en unik mulighed for at få et indblik i alle processerne, der ligger forud for vores arbejde. Og det er virkelig fedt. Vi er så heldige, at vi kommer til at være med på 7-8 af projekterne, fordi de skal polstres. Der er en hel masse, vi skal have koordineret med de andre elever og designere, så ikke alt skal laves i sidste øjeblik det lærer vi også meget af, siger Tobias Kollerup. Her mødes designeren til venstre og to snedkerlærlinge og to møbelpolstrerlærlinge om en model for, hvordan de næste fire ugers arbejde skal udarte sig. Til højre i billedet ses de to møbelpolstrerlærlinge Tobias Kollerup og Louise Vesti Nielsen. - Designudvikling bliver først godt, når designeren og møbelhåndværkeren indgår i et tæt samarbejde. Sådan siger inspektør på Københavns Tekniske Skole (KTS) Ole Rømer, og derfor har skolen udviklet projektet Skud på Stammen, hvor de kaster lys på dansk møbelhåndværk. Skud på Stammen er et projekt, hvor snedker- og møbelpolstrerlærlinge i tæt samarbejde med en række toneangivende danske designere fremstiller prototyper på design af møbler. Og det er ifølge Torkel Milling, der er tovholder på projektet, noget, der giver helt unikke oplevelser og faglighed til eleverne. - Forløbet giver eleverne en ekstra dimension til deres uddannelse og faglighed, fordi det tilbyder så meget ekstra til uddannelsen, siger Torkel Milling. Derfor er lærlingene også glædeligt vendt tilbage til skolebænken fra deres praktik for at bruge fire uger af sommerferien på at deltage i Skud på Stammen. Ingen konkurrence Der er ingen konkurrence i forløbet, og det er der en helt særlig grund til. Det skal være fedt at arbejde med træ Torkel Milling har sin helt egen intension med forløbet. - Jeg håber, jeg kan smitte eleverne med glæden ved at være snedker. Det skal gerne være sådan, at eleverne får følelsen af, at det er fedt at være snedker og arbejde med træ, siger Torkel Milling og fortsætter: - Og så er det vigtigt, at de kommende håndværkere lærer at fortælle de gode historier om deres fag, så vi får fokus på de positive historier fra byggebranchen. Det skal eleverne bidrage til og på den måde være med til at skabe et bedre image for hele branchen for det er noget, vi er nødt til at gøre i fællesskab, siger Torkel Milling. Projektet løber i fire uger hen over sommeren og bliver til efteråret udstillet på Trapholt Museum i Kolding og på Københavns Tekniske Skole på Frederiksberg i forbindelse med Kulturnatten. 2 12
Gamle håndværksteknikker og byggematerialer genopfindes i Den Gamle By Den Gamle By i Århus er i fuld gang med at opføre et nyt kvarter fra 1974. Folk fra museet har været rundt i landet for at finde historiske bygninger, der passer ind i bydelen. Det har betydet, at håndværkerne på projektet har måttet genopfinde gamle håndværksmetoder for ned til mindste detalje at kunne skabe en tro kopi af et hjørnehus fra Helsingør Tekst og foto MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk $ Her ses baggården med overvejende grønne vinduer. Helt til venstre ses dog et nyere vindue, som skiller sig markant ud fra de andre. Det giver en fornemmelse af, hvor mange forandringer og reparationer huset har været igennem i løbet af de sidste 100 år. Det viser også, at man gennem tiderne har prioriteret forskelligt, når det gælder funktionalitet og æstetik Fortsætter side 14 13
Fortsat fra side 13 Herover ses hjørnehuset i Helsingør, som det har stået siden 1898 og herunder det hus, som nu står færdigt i Den Gamle By i Aarhus, som en tro kopi 14
. I Den Gamle By i Århus er et hold håndværkere netop blevet færdige med at opføre en rekonstruktion af et over 100 år gammelt hjørnehus, der står på hjørnet af Skt. Anna Gade og Kongensgade i Helsingør. Bygningen er fordelt på tre etager, og her kan man blandt andet besøge et konditori, en gynækologpraksis og et kollektiv alle som de så ud i 1974. For at kopien af Helsingør-huset kunne blive så autentisk som muligt, har Den Gamle By været nødt til at genoptage en række gamle håndværksteknikker, som ellers for længst er gået i glemmebogen. Museets arkitekter og tømrere har blandt andet undersøgt, hvordan man lavede tømmersamlinger tilbage i år 1900, så fx bjælkelaget kunne blive afbundet historisk korrekt. Tilsvarende har murerne skullet genopdage udformninger og metoder, der ikke længere er i brug. - Murerfaget har som sådan ikke forandret sig de sidste mange år. Derfor er metoderne stort set de samme. Selve opmuringen af bygningen har været den samme som i dag, men alligevel har der været forskelle, siger Freddy Pedersen, der er formand i Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S og fortsætter: - Vi har fx måttet mure i knas, hvilket vil sige, at vinduerne er muret i under opmuringen. Der er altså ingen fuger mellem rammen og murværket og derfor ikke noget, der forhindrer kold luft i at fyge ind. Men dengang var der jo hverken noget der hed energikrav eller isolering, som vi kender i dag. Sålbænken, der går ud under vindueskarmen og kan lede vand væk i regnvejr, er støbt på stedet, hvilket er meget atypisk, men tro mod originalen og de ældre metoder. Derudover er muren lavet af massivt murværk, som er helt uhørt i dag, hvor vi både har facademur, isolering og bagmur. - I det her hus er der muret kompakt. Det vil sige, at det hele er murværk. Man kendte ikke til hulmure og slet ikke til den form for isolering, som vi har i dag. Det begyndte man først med i årene efter, at huset i Helsingør blev bygget, siger Freddy Pedersen. Byggeri med tydelige ombygninger Ideen har ikke været at bygge huset op, så Helsingør-huset får blandt andet: 2 En enlig, kvindelig skoleinspektørs lejlighed 2 En lejlighed tilhørende en kernefamilie 2 Et kollektiv med fire unge politisk engagerede århusianske unge 2 En gynækologisk klinik 2 En bagerforretning 2 Et konditori med serveringslokale Huset opføres som en del af Havnegade-projektet fra 1974, der er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Huset stod færdigt den 20. juni. Udover hjørnehuset fra Helsingør er der desuden: 2 Et baggårdshus fra Horsens med blikken-slagerværksted 2 Et hus fra København, hvor blandt andet det legendariske Aarhus-værtshus Bent J skal ligge 2 Et hus fra Viborg med seks forskellige lejligheder anno 1974 det lignede det, der blev bygget i Helsingør i 1898. Alle tidens ombygninger skulle selvfølgelig med, så det fuldstændigt kom til at ligne huset, som det så ud i 1974. Derfor er der fx forskellige mursten omkring et vindue, der gennem tiden er blevet udskiftet. - Dengang har man ikke været så omhyggelig med at finde præcis den samme type mursten og den samme farve. Det er tydeligt på det originale hus og derfor også på huset her i Den Gamle By, siger Freddy Pedersen. Dekorative rygfuger For murerkyndige og andre interesserede vil et hurtigt kig på husets facade afsløre dekorative rygfugninger, der ikke er nær så udbredte længere. Rygfugen så man fra slutningen af 1200-tallet og frem. Man har desuden brugt hydraulisk kalk i stedet for cement. Hydraulisk kalk er bindemidlet i mørtlen og blev brugt, fordi man dengang ikke brugte cement i samme omfang som i dag. - Mørtlen med hydraulisk kalk er mere diffusionsåben og mere åndbar og det sikrer, at fugt og kondens ikke ophober sig mellem mur og isolering. Den er desuden dyrere end cement. I dag bruger man ikke længere rygfuger, i stedet udfører man skrabefuger, hvor man skraber massen lige mellem murstenene. Desuden er rygfuger dobbelt så dyre og dermed et udtryk for velstand, siger Freddy Pedersen. En once in a Life-opgave Freddy Pedersen har nydt at dykke tilbage i tiden og arbejde med de gamle materialer og metoder. Især afvekslingen fra funktionsmørtelen til den ældre type med hydraulisk kalk, der ellers i dag kun bruges til renovering af kirker og slotte, har været spændende og forfriskende. - Hele projektet er utroligt spændende og har været en stor udfordring. Derfor håndplukkede vi også de bedste murere og lærlinge til opgaven. Det er en once in a life-opgave, og derfor var det også vigtigt for mig, at lærlingene fik lov til at være med inde over, siger Freddy Pedersen og fortsætter: - Faktisk var det vores yngste lærling, Emil, der lagde den første sten. Og det var endda en af hans første dage som lærling. Huset åbnede d. 20. juni 2013 og er det første af hele det nye Havnegade-projekt, der står endeligt færdigt i 2015. 2 www.mmt-hadsten.dk Rygfuger er et sjældnere og sjældnere syn på danske huse. Man murer ikke rigtig længere med den type fuger, fordi man i dag bare skraber mørtlen, så fugerne bliver glatte og lige 15
Efterårets arrangementer i Dansk Byggeris regioner Dansk Byggeris 12 regioner er i fuld gang med planlægningen af efterårets generalforsamlinger. Flere steder er der politik på dagsordenen i form af særlige temamøder om kommunale, regionale og landspolitiske emner med betydning for bygge- og anlægsbranchen Af STEEN HØYGAARD, sth@danskbyggeri.dk Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri Generalforsamling med middag og fest Fredag den 25.10.2013 Generalforsamling Region Nordjylland, Dronninglund Slot Kim Valentin, adm. direktør, Finanshuset Fredensborg Nordjylland Søren Dahl Café Hack Fredag den 8.11.2013 Generalforsamling Region Midt- og Vestjylland, Østergaards Hotel, Herning Østjylland Generalforsamling Med middag Fredag den 1.11.2013 Generalforsamling Region Østjylland, Kystvejens Hotel, Grenå Torsdag den 24.10.2013 Generalforsamling Region Nordsjælland og Region Hovedstaden, Kolle Kolle, Værløse Generalforsamling med middag og fest Midt- og Vestjylland Nordsjælland Fredag den 4.10.2013 Generalforsamling Region Sydjylland og Region Fyn, Comwell Kellers Park, Børkop Fyn Hovedstaden Vestsjælland Østsjælland Sydsjælland Michael H. Nielsen og monopolet Sydjylland Lolland-Falster Lune Carlsen Fredag den 25.10.2013 Generalforsamling Region Lolland-Falster, Maribo Søpark Generalforsamling med middag og fest 16
. I Nordjylland har man i år valgt at holde generalforsamling med tilhørende fest på Dronninglund Slot. Der vil også være debatmøde, hvor nordjyske folketingspolitikere og Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- Hansen vil debattere forskellige politiske emner. Ordstyreren vil være Per Jensen fra TV2 Nord. I modsætning til sidste år sluttes der i år festligt af med en aften med musik og underholdning. - Vi håber at se rigtig mange medlemmer i år. Det er vigtigt, at medlemmerne oplever kollegialt samvær og forhåbentlig kommer Claus Hjort Frederiksen Tidl. finansminister Fredag den 22.11.2013 Generalforsamling Region Sydsjælland, Region Vestsjælland og Region Østsjælland, Scandic Ringsted Winnie Grosbøll (S), borgmester Bornholm Tirsdag den 8.10.2013 Generalforsamling Region Bornholm, Radisson Blu Fredensborg, Rønne hjem med nye input, siger Knud Kristensen, formand for Dansk Byggeri Nordjylland. Besøg fra Café Hack I det midt-vestjyske holdes generalforsamlingen på Østergaards Hotel i Herning. Indledningsvist vil der være frokostbuffet, og om eftermiddagen vil der være foredrag med Søren Dahl fra Café Hack. Herefter er der rundtur for ledsagerne i Herning og omegn, mens medlemmerne holder generalforsamling og valgmøder. Om aftenen vil der være fest med musik, dans og underholdning, inden der sluttes af med natmad. - Vi plejer at være omkring 200 deltagere ved festen om aftenen, og det er jeg sikker på, at vi også bliver i år. Programmet er spændende, og mon ikke Søren Dahl, som mange af os hører i radioen søndag formiddag, vil trække mange til Herning, siger Niels Hansen, formand for Region Midt og Vestjylland. Horsens og Hedensted er med i Østjylland I Østjylland har regionsbestyrelsen besluttet, at stedet for generalforsamlingerne skal variere fra gang til gang, og man er i år kommet til Djursland og Kysthotellet. Først vil der være møde i Lokalforeningernes Uddannelsesfond, hvorefter der vil være valgmøder, generalforsamling og ledsagerarrangement. Formand for Region Østjylland Michael Ancher ser frem til, at arrangementet denne gang sluttes festligt af: - Selvom medlemmerne sidste år mødte talstærkt op, var der mange, der savnede festen. I år har vi råd til at invitere medlemmer og ledsagere til en god eftermiddag og ikke mindst aften. Det bliver første gang, at vores medlemmer fra Horsens og Hedensted skal med. Og mon ikke vi får lejlighed til at synge vores nye regionssang i løbet af aftenen? Politik og røverhistorier I Sydjylland fortsætter den gode tradition med et fælles arrangement med Region Fyn, som i år vil foregå på Comwell Kellers Park i Børkop. Stedet og dets faciliteter giver mulighed for wellness og spa for deltagerne. Der vil være et fælles arrangement, "Michael & Monopolet", hvor lokale folketingspolitikere vil deltage samt ledsagerarrangement om eftermiddagen, mens medlemmerne får den årlige beretning og gennemfører valghandlingen. - Det er tredje gang, at vi holder et fælles arrangement med sydjyderne. Vi har drøftet tilbagemeldingerne fra sidste år og besluttet i år at holde et ledsagerarrangement samt at skære ned på underholdningen om aftenen. "Lune Carlsen" vil sammen med sin datter Stephanie give os et par numre med Gasolin og Kim Larsen krydret med røverhistorier, siger Claus Larsen, formand for Region Fyn. Fælles arrangement på Sjælland På Sjælland holder de tre sjællandske regioner igen i år et fælles arrangement på Hotel Scandic i Ringsted. - Vi har gode erfaringer med, at medlemmerne fra de tre regioner bruger en dag sammen, hvor de kan netværke. I år får vi i øvrigt besøg af pokerspilleren Pernille Ravn, som blandt andet vil fortælle om, hvordan man modstår pres, bruger kropssproget til egen fordel og om, hvordan man går efter sine drømme og får succes, siger formand for Region Vestsjælland Albert Christiansen. Levende musik og dans På Lolland-Falster inviterer man efter generalforsamlingen ligesom sidste år til middag. Det bliver på Hotel Maribo Søpark og efter den formelle del, vil der om aftenen være dans og levende musik. - Der plejer at være stor opbakning fra medlemmerne, og det regner vi også med, at der vil være i år, siger Lennarth Kobbernagel, formand for regionen. Fælles arrangement på KolleKolle Dansk Byggeri Hovedstaden og Nordsjælland holder fælles arrangement på KolleKolle i Værløse. Her får man besøg af blandt andre tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, særlig erhvervsrådgiver for Københavns overborgmester, Leif Bech Fallesen, adm. direktør i Finanshuset Fredensborg Kim Valentin samt Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Formændene for de to regioner Jørgen Simonsen og Per Engsø Larsen glæder sig begge til en god debat: - Vi får nogle spændende debattører på programmet, og mon ikke vores medlemmer vil være parate til at tage bolden op om eftermiddagen? Dialog og status På Bornholm vil årsmøde og generalforsamling i år være på Hotel Fredensborg i Rønne. Her lægges der blandt andet op til erhvervspolitisk valgmøde som optakt til kommunalvalget. Panelet vil bestå af borgmester Winnie Grosbøll (S), 1. viceborgmester Steen Colberg Jensen (V) og gruppeformænd for partierne i kommunalbestyrelsen. Arrangementet afsluttes med valgflæsk ad libitum. - Der sker meget på Bornholm, og vi har efterhånden fået en god dialog med vores politikere, selvom de ikke altid gør, som vi synes, de bør. Det bliver en god anledning til at få gjort status og ikke mindst kigge fremad for branchen, siger formand for Region Bornholm, Jens Koefoed, der glæder sig til debatten. Dansk Byggeris generalforsamlinger i regionerne omfatter altid bestyrelsernes beretninger samt valg til Dansk Byggeris repræsentantskab. I forbindelse med generalforsamlingerne indkaldes der de fleste steder til særlige valgmøder for Træ- og Murersektionens medlemmer, hvor der vælges repræsentanter til de to sektioners generalforsamlinger i foråret 2014. 2 www.danskbyggeri.dk/regioner 17
Danske byggefag i Måneders intens træning og fire benhårde konkurrencedage har båret frugt for den 22-årige murermester Mathias Nielsen fra Mejrup ved Holsebro. Han vandt sølv ved WorldSkills 2013 erhvervsuddannelsernes verdensmesterskab Af SIDSE FRICH THYGESEN, sft@danskbyggeri.dk, foto www.flickr.com/photos/worldskills og Michelle Hansen Før konkurrencen har 22-årige Mathias Nielsen, der er selvstændig murermester fra Mejrup ved Holstebro, haft måneder med fokuseret træning. Først vandt han en regional konkurrence og dernæst danmarksmesterskabet. Konkurrencen i Leipzig var hård, hvilket blot gjorde glæden over medaljen endnu mere fortjent 18
verdensklasse. Mere end 100.000 m² i Leipzig Trade Fair and Exhibition Centre var i starten af juli fyldt med 1000 unge mennesker fra 53 forskellige lande, der konkurrerede i verdensmesterskabet i håndværk. Fra frisører til konditorer, blomsterbindere til anlægsgartnere og ikke mindst byggefagene møbelsnedker, tømrer, flisemurer, murer, maler og bygningssnedker var repræsenteret. Fem store haller var hver dag fyldt med tilskuere. Skoleelever, journalister, politikere og interesserede besøgende heppede på deres landsmænd, og stemningen kunne bedst sammenlignes med en landskamp. Konkurrenceområderne var fyldt med flag, og overalt hang der plakater med udtryk som "skillionaire" og "Skillerinstinct". Stemningen var optimal, og atmosfæren var tæt af konkurrencestemning. Mathias Nielsen, der er 22 år og selvstændig murermester fra Mejrup ved Holstebro, kunne søndag gå på medaljeskamlen og få hængt en flot sølvmedalje om halsen. Mathias Nielsen er medlem af Dansk Byggeris Murersektion og uddannet på murerskolen Herningsholm i Herning. Før konkurrencen i Leipzig har Mathias Nielsen trænet fokuseret i månedsvis, vundet først en regional konkurrence og dernæst danmarksmesterskabet. Konkurrencen var hård, med deltagere fra Korea til Canada, hvilket blot gjorde glæden over medaljen endnu mere fortjent. Både for Mathias som vinder men også for de danske erhvervsuddannelser. Rollemodeller for andre unge - De danske deltagere har klaret sig helt exceptionelt flot. Der er ingen tvivl om, at de er dygtige rollemodeller for andre unge og med til at vise, at de danske erhvervsuddannelser i den grad har noget at tilbyde også til de elever, der gerne vil have nogle ekstra udfordringer, siger uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen og fortsætter: - Der er altid grund til at være stolt, når Danmark udmærker sig internationalt - også på håndværk og snilde. Det er et bevis for, at vores erhvervsuddannelser virker, og at der er dygtige unge, der vælger en uddannelse, hvor hænder og hoved skal samarbejde. I Leipzig så 205.000 besøgende, at dygtige unge på Danmarks vegne udmærkede sig. Det er god markedsføring af både Danmark, dansk håndværk og vores uddannelsessystem. Sølv, bronze og hæderspræmier Det blev udover Mathias Nielsens sølvmedalje for murerne også til en bronzemedalje til den danske autolakerer Mathias Bliksted Vigsøe Frimor fra Frøstrup, der til daglig arbejder hos 3N Lakering A/S i Thisted. Han blev samtidig kåret som den bedste dansker ved konkurrencen. - Jeg havde slet ikke regnet med at få en medalje. Faktisk troede jeg, at jeg lå langt uden for medaljerækken. Så det er meget overraskende for mig at kunne rejse hjem med en bronzemedalje, siger en glad Mathias Bliksted Vigsøe Frimor. Der var også flotte præmier til flisemurer Søren Hvidberg Henriksen fra Murerfirma Kaj Mølbjerg A/S, møbelsnedker Rune Voldum fra Jönsson A/S og tømrer Tobias Skov Pedersen fra N.A. Nielsen & Søn A/S, der alle gjorde sig fortjente til en flot Medallion of Excellence, som er en hædersbevisning til de deltagere, der opnår mere end 500 point i konkurrencen. 2 Worldskills WorldSkills er den største uddannelsesbegivenhed i verden og finder sted hvert andet år. 205.000 besøgende og 1000 unge deltagere fra 53 lande var en del af WorldSkills 2013, der løb af stablen den 2-7. juli i Leipzig i Tyskland. Det danske hold på 17 deltagere var fordelt på forskellige fag. Murermester Mathias Nielsen og autolakerer Mathias Bliksted Vigsøe Frimor vandt henholdsvis sølv og bronze i deres fag. Derudover vandt Danmark ni Medallion of Excellence. WorldSkills 2015 finder sted i Sao Paolo, Brasilien. Møbelsnedker Rune Voldum (her til DM Skills 2013) fik "Medallion for Excellence" ved World Skills 2013. Samme udmærkelse fik flisemurer Søren Hvidberg Henriksen og tømrer Tobias Skov Pedersen 19
Det er ikke første gang, at Leon Hansen graver vandledninger ned på Roskilde Festival. Han graver lynhurtigt en 15-20 meter rende, lægger rør i og dækker den til igen. I alt graver PH Entreprenøren op imod 500 render, hvor der efterfølgende lægges kloakledninger ned, som derefter dækkes til En tempofyldt særopgave Når Dyrskuepladsen i Roskilde hvert år forvandles til nordens største musikfestival, indtager omkring 130.000 festglade mennesker pladsen, hvor en stor del af dem flytter ind for en uges tid Tekst og foto MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk. De fleste ved, at når musikken spiller, og folk glemmer tid og sted, skylles der en hel del øl indenbords. Og når øllet ryger ind, skal det som bekendt også ud igen på et tidspunkt. På Roskilde Festival betyder det rigtig mange toiletter, placeret på et stort område. Virksomheden PH Entreprenøren Aps har den særlige kloakentreprise på festivalen. - Hvert år ved denne tid er vi i fuldt sving på Roskilde Festival. Madboderne skal have vand i hanerne, og kloak- og toiletfaciliteterne skal fungere. Og skulle der komme et ordentligt regnskyl, så skal vandmasserne pumpes væk. Det er en spændende opgave med masser af udfordringer, hvor man skal holde flere bolde i luften og hovedet koldt, siger Leon Hansen fra PH Entreprenøren. Arbejder på højtryk i perioden Leon og hans medarbejdere arbejder på højtryk op til festivalens åbning. De graver op imod 500 render, hvor der efterfølgende lægges kloakledninger ned, som derefter dækkes til. Her skal de ligge i halvanden uges tid, mens 130.000 mennesker går rundt oven på det omfattende net af kloakrør, der leder spildevand væk fra pladsen og ned til rensningsanlægget i Roskilde. - Det bliver ikke flot på den her måde, men rørene skal jo op igen om en uge, så Det er nærmest umuligt at arbejde, når der er begyndt at komme folk ind på pladsen, både fordi der ikke er plads og fordi sikkerheden spiller ind. Derfor arbejder Leon og hans medarbejdere på højtryk op til festivalens åbning 20
I brønden, som Leon Hansen og hans virksomhed har ansvaret for, vælter vandet ned 24 timer i døgnet, fra festivalen åbner til den lukker. Her sidder der, udover reservepumper i tilfælde af, at den ene pumpe sætter ud, en fire tommer slampumpe, der filtrerer og kværner alt, der skal videre ud i kloaksystemet det vigtigste er, at det fungerer og holder under hele festivalen. Og det gør det på den her måde, siger Leon Hansen, der lynhurtigt graver en 15-20 meter rende, lægger rør i og dækker den til igen. Det er tydeligvis ikke første gang, at Leon Hansen graver vandledninger ned på festivalen. Fire tommer slampumpe kværner øldåser Godt 30.000 mennesker arbejder frivilligt på Roskilde Festival mange af dem i boder, der har rindende vand og derfor afleder en hel masse spildevand, som skal føres væk fra festivalområdet og ud i store permanente kloaker. Her bliver spildevandet ledt ind til rensningsanlægget i Roskilde, der i den grad er på overarbejde under festivalen. I brønden, som Leon Hansen og hans virksomhed har ansvaret for, vælter vandet ned 24 timer i døgnet, fra festivalen åbner til den lukker. Her sidder der, udover reservepumper i tilfælde af, at den ene pumpe sætter ud, en fire tommer slampumpe, der filtrerer og kværner alt, der skal videre ud i kloaksystemet. - Den kværner simpelthen alt, hvad der ikke bare kan rende direkte igennem. Selv øldåser kan den ødelægge, så de kan komme hen til rensningsanlægget og blive sorteret fra. Derfor er det meget vigtigt, at der bliver kigget til pumpen et par gange dagligt, for hvis der ikke løber nok vand igennem, kan vi risikere at papir og lignende sætter sig fast og stopper afløbet til, siger Leon Hansen. Skrækscenariet PH Entreprenøren nåede at blive færdige til tiden, hvilket Leon Hansen er glad for. Det var nemlig en af hans største bekymringer ved dette års festival. - Der er deadline på pladsen torsdag kl. 17.00. Der åbner pladsen, og tusindvis af mennesker strømmer ind og skal købe mad og øl i boderne og bruge toiletterne. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver færdige til tiden, siger Leon Hansen. Han fortæller, at det nærmest er umuligt at arbejde, når der er begyndt at komme folk ind på pladsen. Især fordi det hverken er nemt eller sikkert at køre med gravemaskinen og grave render mellem tusindvis af fulde og festglade mennesker. Desuden skal det hele også spille fra starten, så gæsterne får den bedste oplevelse. En særlig opgave Kloakentreprisen er speciel i forhold til de opgaver, som PH Entreprenøren ellers beskæftiger sig med. Det er den fordi, der er så mange forskellige folk, der skal samarbejde og koordinere deres arbejde på kryds og tværs i løbet af en meget kort tidsperiode. - Det er en udfordring at grave så meget ned, som hurtigt skal kunne tages op igen men samtidig skal være virkelig holdbart og funktionelt, når så mange mennesker skal bruge det og ikke mindst færdes omkring det, slutter Leon Hansen. 2 www.kloak.info www.roskilde-festival.dk Toilettyper Der er tre typer toiletter på Roskilde festivalen. Træk og slip, toiletvogne med sug, som man kender fra fly og tog, og de helt traditionelle festival-toiletbåse, der skal tømmes på traditionel vis. På de store campingområder, der ligger rundt om selve festivalpladsen, er der kun de gammeldags toiletter, men planen er, at der også skal være træk og slip toiletter. - Dog muligvis hvor man skal betale for at benytte dem, siger Leon Hansen. 21
Vi siger til boligejerne Når boligejere vælger organiserede håndværkere, er de med til at sikre, at virksomheden kan ansætte en lærling. I september siger danske lærlinge, Dansk Byggeri og 3F endnu en gang tak til boligejerne i en ny reklamerunde Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Agim / Øens Murerfirma A /S Henning / LM Huse A /S Agim siger tak til fru Jørgensen på Skovalleen i Bagsværd. Da hun skulle have istandsat husets tagterrasse, valgte hun organiserede håndværkere. Ud over en ordentlig istandsættelse var det med til at sikre Agim en læreplads. Det siger Agim, Dansk Byggeri, 3F og resten af det danske samfund tak for. Henning siger tak til familien Bambjerg på Mølhøjvej i Esbjerg. Da familien skulle have bygget et nyt parcelhus, valgte de organiserede håndværkere. Ud over et godt resultat var det med til at sikre Henning en læreplads. Det siger Henning, Dansk Byggeri, 3F og resten af det danske samfund tak for. vi sigertak.dk vi sigertak.dk Det er ikke modeller, men rigtige lærlinge fra branchen, der er med i kampagnen. De og deres praktikvirksomhed har sagt ja til at deltage for at støtte det gode formål at skabe flere lærepladser Thorbjørn / Logik & Co. Thorbjørn siger tak til familien Keck på Hans Jensens Vej i Hellerup. Da familien skulle have skiftet husets vinduer, valgte de organiserede håndværkere. Ud over en ordentlig istandsættelse var det med til at sikre Thorbjørn en læreplads. Det siger Thorbjørn, Dansk Byggeri, 3F og resten af det danske samfund tak for. vi sigertak.dk. I bygge- og anlægsbranchen er mere end 2.000 unge lige nu på udkig efter en virksomhed, hvor de kan komme i lære. Dansk Byggeri og 3F er derfor gået sammen om en kampagne, der skal skabe flere lærepladser. Målet med kampagnen er at gøre boligejerne opmærksomme på, hvor stor en betydning deres valg af håndværkere har for antallet af lærepladser i Danmark. Hvis de vælger organiserede håndværkere, er de med til at skabe lærepladser. - Vi har alle et ansvar for at sikre uddannelsesmulighederne for vores unge. Og vi kan alle gøre en forskel. Ikke direkte men i forhold til de valg, vi træffer, når vi fx vælger, hvilken byggevirksomhed, der skal stå for ombygningen af vores hus eller istandsætte vores terrasse. I sidste ende har det en betydning antallet af lærepladser, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl. De fleste boligejere vælger organiserede håndværkere, når de skal bygge om eller til, og er derved med til at sikre de unge en læreplads. Det får de nu tak for. Men der er stadig stor mangel på lærepladser i Danmark. - Med kampagnen vil vi gerne have endnu flere boligejere til at "vælge rigtigt". For de unge handler en læreplads om at få en god uddannelse. Men det har også stor betydning for samfundet, at der bliver oprettet tilstrækkeligt med lærepladser. Ellers risikerer vi, at der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, siger Steen Boesen, uddannelseskonsulent i 3F. Dansk Byggeri og 3F arbejder målrettet på at skaffe lærepladser i bygge- og anlægsbranchen. Lige nu er 10.500 lærlinge i gang med en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg. 2 www.visigertak.dk 22