Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning 1
* For at kunne prioritere klimaindsatsen er hvert af kommunens 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) opdelt i kloakoplande/ prioriteringsområder. Inden for hvert kloakopland er der beregnet en teoretisk risikoværdi for skadevoldende oversvømmelser. Risikoværdien er bestemt ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelser på terræn med de værdier på bygninger og anlæg, der kan gå tabt. Risikoværdien er målt i mio. kr. pr. år. Risikokortet (retningsliniekort 7.6.A) viser hvilke kloakoplande, der har størst risikoværdi for skadevoldende oversvømmelser. Jo mørkere farve desto større risikoværdi. Tallene på kortet viser den prioriterede rækkefølge for klimasikring af de enkelte kloakoplande. Prioriteringsområder* 7.6.1 Prioriteringsområderne på risikokortet (retningslinjekort 7.6.A) gennemgås i den fastlagte rækkefølge med henblik på at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelser, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge beredskabet i forbindelse med skybrud. 7.6.2 Inden for prioriteringsområderne skal renovering af veje, byfornyelse og etablering af befæstede arealer i videst muligt omfang ske under hensyntagen til at mindske afledningen af overfladevand til kloakkerne samt i overensstemmelse med principperne i Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Overskudsvand 7.6.3 Der kan ske lokal håndtering eller forsinkelse af regnvand på udvalgte vejog stiarealer samt grønne arealer ved skybrud. 7.6.4 Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå som et rekreativt element i byens rum samt øge naturindholdet i byområderne. 7.6.5 Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til robuste områder, hvor vandet ikke påvirker værdifulde naturområder, vandområder eller grundvand negativt. ** For de 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) er der udarbejdet oversvømmelseskort, hvor kloaksystemets funktion er medregnet. Kortene viser, hvor der sandsynligvis vil være skadevoldende vand på over 20 cm på terræn, når kloaksystemets kapacitet er overskredet. Oversvømmelseskortet er udfærdiget for regnhændelser, der statistisk forekommer med intervaller på 5, 10, 20. 50 og 100 år. Byudvikling 7.6.6 Ved byudvikling skal håndtering af vand på terræn i forbindelse med ekstremregn indarbejdes som en del af planlægningen for områderne. 7.6.7 Ved planlægning for byfortætning skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes. Alternativt skal der etableres foranstaltninger, som sikrer, at risikoen for oversvømmelser ikke øges. Bæredygtigt byggeri 7.6.8 Der gælder særlige bestemmelser for anvendelsen af nye lokalplanområder og til bebyggelse, anlæg og beliggenhed i oversvømmelsestruede områder**. Se retningslinier i afsnit 7.1 Bæredygtigt byggeri. Områder der muligvis vil være oversvømmelsestruede efter beregnede regnhændelse fremgår af retningsliniekort 7.6.B, 7.6.C, 7.6. D og 7.6.E. 2
Endrup Danstrup 41 Veksebo Langerød 2 Toelt Sørup 19 38 22 45 3 28 32 5 6 30 35 Fredensborg 36 4 Søholm Langstrup Nybo Humlebæk 44 26 27 Dageløkke Gl. Humlebæk 13 1 24 10 11 Sletten 43 Grønholt Lønholt Hesselrød Nivå 33 25 12 15 42 37 40 23 39 34 Vejenbrød 29 Kirkelte Karlebo Avderød Kokkedal 8 Brønsholm Fredtofte 17 16 9 Gunderød 20 31 18 14 7 21 Mikkelborg 7.6.A Risikokort med prioritering af kloakoplande retningsliniekort 1: 80000 Signaturforklaring O - 5,3 mio kr/år 5,3-10,6 mio kr/år 10,6-15,9 mio kr/år 15,9-21,2 mio kr/år 21,2-26,5 mio kr/år 3
7.6.B Oversvømmelseskort Fredensborg retningsliniekort 1: 20000 Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 4
7.6.C Oversvømmelseskort Humlebæk retningsliniekort 1: 20000 Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 5
7.6.D Oversvømmelseskort Nivå retningsliniekort 1: 20000 Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 6
7.6.E Oversvømmelseskort Kokkedal retningsliniekort 1: 20000 Signaturforklaring 5 års regn 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 7
REDEGØRELSE Nuværende forhold Forventede klimaændringer Klimaændringerne betyder, at det danske klima fremover vil ændre sig. Generelt bliver det varmere og vådere. Der vil være flere hedebølger, færre frostdage og nedbørsmønstret vil ændre sig, så den samlede årlige nedbørsmængde vil stige. Nedbørsfordelingen over året ændres, så somrene vil blive tørre og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge. Samtidig forventes havstigninger i størrelsesordenen 0,8 m i 2100, ligesom grundvandsstanden vil ændre sig mange steder. Samlet set får klimaændringerne stor indflydelse på vores samfund og kræver særlig indsats overfor afløbssystemerne, hvis det nuværende niveau for afledning af vand skal opretholdes og de øgede regnmængder skal håndteres. Handlingsplan for klimasikring Fredensborg Kommune begyndte allerede tilbage i 2010 sin klimatilpasningsindsats som følge af oversvømmelserne ved Usserød Å. Regeringen udgav i 2012 Handlingsplan for klimasikring af Danmark, og som en del af denne plan blev alle kommuner pålagt at udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanen skal ifølge aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indarbejdes direkte i eller være et tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014-2017 indgår i opfyldelsen af regeringens handlingsplan, men er samtidig en videreførelse af den indsats, der allerede er gjort i kommunen. Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014-2017 kan ses på www.fredensborg.dk Hidtidig klimatilpasningsindsats Fredensborg Kommune har allerede igangsat og gennemført en række initiativer og projekter for at håndtere risikoen for oversvømmelser. Især har to markante projekter været medvirkende til at bringe Fredensborg Kommune i front i forhold til klimatilpasning, nemlig EU Life projektet om udvikling af det tværkommunale samarbejde omkring Usserød Å samt Klimaprojekt Kokkedal, hvor overskudsvand bruges som et aktiv i byfornyelsen. Se mere i Klimatilpasningsplan 2014-2017. Ud over Life projektet og Klimaprojekt Kokkedal har kommunen bl.a. igangsat et kystsikringsprojekt ved Gl. Strandvej i Humlebæk for at sikre husene og vejen mod havvandsstigning og erosion. Desuden arbejdes der med afledning af regnvand til strandhaverne, så regnvandet ikke belaster regnvandsledningerne i området. Kommunen har haft fokus på at øge afvandingssystemernes kapacitet for afledning af vand og på at undgå overløb af spildevand fra kloakkerne. Endvidere har private husstande siden 2011 kunnet få tilbagebetalt op til 40 % af deres tilslutningsbidrag til kloak, hvis de i fælleskloakerede områder håndterer regnvand på egen grund. 8
REDEGØRELSE Kommunen har haft fokus på lokal håndtering af regnvand ved opførelse af den nye skole i Fredensborg, Vilhelmsro Skole. Således er regnvand og forsinkelsesbassiner blevet en integreret del af udearealerne og bruges til undervisningsformål. Endelig arbejder kommunen med udarbejdelse af detaljerede beredskabsplaner for oversvømmelser for hele kommunen. For området Usserød Å foregår dette i samarbejde med nabokommunerne. Klimatilpasning i planlægningen Byrådet har i Spildevandsplan 2011 og Klima og Energistrategi mod 2020 fastsat nogle overordnede mål om at forebygge og mindske skaderne ved at håndtere regnvandet og lede regnvand uden om kloaksystemet, hvor det er muligt. Endvidere indgår klimatilpasning i kommuneplanens hovedstruktur og som retningslinier i bl.a. afsnit 7.1 Bæredygtigt byggeri, hvor der som udgangspunkt stilles krav til anvendelsen af nye lokalplanområder og til bebyggelse og anlæg, samt til de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. Overordnet konklusion af risikokortlægningen Risikokortlægningen af kommunens 4 bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) har overordnet vist, at Fredensborg Kommune med de hidtidige tiltag er kommet langt med klimatilpasningen, og at der allerede er taget hånd om de områder, hvor risikoen for oversvømmelser var størst som f.eks. området Jellerød tæt på Usserød Å. Endvidere har kortlægningen vist, at der tilsyneladende ikke er problemer i forhold til kommunens store kulturinstitutioner som Fredensborg Slot, Louisianna eller Nivågaardsamlingen. Det samme er tilfældet for tekniske anlæg som f.eks. benzinstationer og veje. Desuden er erhvervsområderne i kommunen umiddelbart ikke berørt. Risikokortlægningen er behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor nødvendigt med nærmere undersøgelser og et større vidensgrundlag for at få kortlagt den konkrete risiko for oversvømmelser førend der kan drages præcise konklusioner om behovet for indsats. Formål med retningslinierne Det generelle sigte med retningslinierne er at forebygge negative samfundsmæssige konsekvenser ved øgede og mere intensive regnmængder som følge af forventede klimaændringer. Samtidig er formålet, at klimatilpasningsindsatsen sker ud fra en prioriteret rækkefølge på baggrund af konkret viden om risiko for oversvømmelse i de enkelte kloakoplande/ prioriteringsområder. Den videre planlægning Prioriteringsområderne på risikokortet gennemgås i den fastlagte rækkefølge med henblik på at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelse, fastlægge prioriteringen af kloakrenoveringen og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge beredskabet i forbindelse med skybrud. Andre myndigheder Regeringen har besluttet, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan i 2013. Klimatilpasningsplanen skal som minimum indeholde en overordnet risikokortlægning, en beskrivelse af kommunens indsats. Miljøministeriet leverer kort til en overordnet screening af sandsynlighed for oversvømmelse. 9
REDEGØRELSE Lovgrundlag Planlovens 11a Miljøvurdering Der er foretaget en miljøscreening af kommuneplantillæg nr. 3 - Klimatilpasning - til Kommuneplan 2013. Det er vurderet, at kommuneplantillægget ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor er det besluttet ikke at foretage en egentlig miljøvurdering. Der kan klages over beslutningen om ikke at foretage en miljøvurdering. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen skal sendes til Plan og Miljø, Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal eller Plan@fredensborg.dk senest den XXXX 2014. Eventuelle klager vil blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Vejledning om klage og gebyr kan findes på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk/ vejledninger. 10