Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad det øgede vidensindhold i produkter, processer og services, og uddannelsesmønstret afspejler ønsket om et stadigt højere uddannelsesniveau hos de unge. På arbejdsmarkedet betyder det f.eks. at en række af de ufaglærte jobs forsvinder, og at der modsat opstår en række nye jobområder i forbindelse med IT. I uddannelsessystemet betyder det f.eks. en stigende strøm af elever gennem de gymnasiale uddannelser. Dette betyder, at de beskæftigelsesområder, LO traditionelt dækker, ændres. Den faglærte arbejdskraft er stadig nøglearbejdskraften, men de faglærte skal til stadighed have det kompetenceløft, der sikrer denne position - og der vil samtidig komme medarbejdere med en anden faglig baggrund ind på de samme beskæftigelsesområder. De erhvervsrettede uddannelser - hvor EUD-uddannelserne er det naturlige udgangspunkt - skal sikres en ligeværdig og attraktiv placering i det samlede uddannelsesbillede. Der skal være plads til alle med lyst og evner til at tage en erhvervsfaglig uddannelse såvel som senere at bruge denne uddannelse som fundament for en videreuddannelse - enten i umiddelbar tilknytning til ungdomsuddannelsen eller senere i livet. Det samlede erhvervsrettede uddannelsessystem skal afspejle det fremtidige, fleksible arbejdsmarked. Set fra arbejdsmarkedssynsvinklen vil en bredere vifte af såvel grunduddannelser som senere videreuddannelser føre frem til de samme beskæftigelsesområder. Set fra lønmodtageren vil jobskifte, nye udfordringer, skift mellem arbejde og uddannelse hen over et livsforløb, blive stadig mere almindeligt. Det er ikke alene videreuddannelsesmulighederne, der sikrer dette. Den øgede fokus på videreuddannelse må ikke hindre en
stadig tilpasning og udbygning af efteruddannelsesmuligheder. Efteruddannelser der til stadighed sikrer den enkelte lønmodtager en ajourført kompetence. Fagbevægelsen har som en central opgave at sikre velfungerende, erhvervsrettede videregående uddannelser og et velfungerende videreuddannelsestilbud efter en faglært uddannelse. Fagbevægelsen vil arbejde for, at der er en såvel uddannelsesmæssig som faglig og styringsmæssig sammenhæng mellem viften af tilbud om livslang læring til lønmodtagerne. Finansiering af videreuddannelse. I relation til videreuddannelser i umiddelbar forlængelse af ungdomsuddannelserne mener udvalget, at man skal bevare en ren statslig finansiering af uddannelserne og gode støttemuligheder gennem SU til den, der måtte ønske at deltage i uddannelse. Kun gennem et velfungerende offentligt engagement i uddannelsen er det muligt at bevare et socialt, demokratisk og lighedssøgende uddannelsessystem, der ikke favoriserer unge fra økonomisk bedre stillede miljøer. Når det drejer sig om finansiering af voksenuddannelse er der tale om et væsentlig mere broget billede: - en stor del finansieres via det offentlige, men hvor især lønmodtagerne bidrager via Arbejdsmarkedsfonden (arbejdsmarkedsbidraget) - resten af det offentlige engagement er skattefinancieret, men også her er indkomstskat fra lønmodtagere et meget stort element - yderligere finansieres megen voksenuddannelse af den enkelte via deltagelse i fritidsundervisning o.l. - altså typisk i den ikke formaliserede del af uddannelsessystemet. - en del er finansieret af de enkelte virksomheder gennem enten etablering af intern uddannelse eller køb af uddannelsespladser/ eller frigørelse af medarbejderne i arbejdstiden uden eller kun med delvis lønkompensation
- en del er finansieret gennem aftale/overenskomstregulerede puljer, hvor der også i fremtiden må forventes finansiering gennem kollektive virksomhedsordninger i forbindelse med AUF en I fremtiden vil forholdet mellem disse forskellige kilder til finansiering ændre sig og deres indbyrdes forhold afhænger af hvilke voksenuddannelsesområder, der er tale om. Fagbevægelsen vil arbejde for at der sikres: gratis og fri adgang til alle uddannelsesaktiviteter op til og med fuldført ungdomsuddannelses/gennemført eududdannelses-niveau. et tilstrækkeligt udbud af offentlig finansieret videreuddannelse, så alle har mulighed for at deltage. et stærkt offentligt engagement i finansiering af videreuddannelsesmulighederne og at evt. yderligere finansiering skaffes via kollektive aftaler. adgang for lønmodtagere, der ikke ønsker videreuddannelse, der er i overensstemmelse med den nuværende arbejdsplads interesser, for ingen eller en meget lille egen investering og ret til deltagelse i arbejdstiden. Rådgivning og styring. På de videregående uddannelsesniveauer spiller Undervisningsministeriets sikring af de fagligt-professionelle niveauer en afgørende rolle. Derfor kan arbejdsmarkedets parter ikke få samme afgørende indflydelse som f.eks. i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Traditionelt har rådgivningen på de videregående uddannelser dog forholdt sig alt for snævert til disse fagligt-professionelle forhold og ikke inddraget overvejelser over de færdiguddannedes forhold på arbejdsmarkedet. Det har bl.a. hængt sammen med at de fleste videregående uddannelser tidligere har haft relativt snævre, oftest offentlige, arbejdsmarkeder, hvor der har været et sammenfald mellem professionsinteressen og arbejdsmarkedsplaceringen. LO mener, at
arbejdsmarkedet ændrer sig, og at der skal skabes større og mere dynamisk samspil mellem arbejdsmarked og uddannelsessystem også på de videregående niveauer. UDVALGET mener derfor, at arbejdsmarkedets parter skal have øget indflydelse på de videregående uddannelser - primært på KVU- og MVUniveau. Ved at betragte KVU og MVU som primært erhvervsrettede uddannelser er der behov for at indtænke arbejdsmarkedets parter som deltagere i rådgivning i forhold til Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutioner. Fagbevægelsen mener derfor, at der skal: ske en revision af de eksisterende rådgivningsstrukturer for de erhvervsrettede videregående uddannelser med henblik på at inddrage arbejdsmarkedets parter aktivt i rådgivningen. udarbejdes retningslinier for hvorledes de uddannelsesinstitutioner, der udbyder disse uddannelser, inddrager arbejdsmarkedets parter i et aktivt samarbejde. Adgang til videregående uddannelse. Videregående uddannelse betyder i denne sammenhæng både en videregående uddannelse (dvs. KVU, MVU eller LVU), der bygger ovenpå en afsluttet ungdomsuddannelse og en videreuddannelse senere i arbejdslivet (dvs. en VVU - den videregående voksenuddannelse - og Diplomuddannelser ovenpå henholdsvis en faglært eller en KVU uddannelse). Uanset om der er tale om en uddannelse umiddelbart efter ungdomsuddannelsen eller senere i videreuddannelsessystemet for voksne, skal der være et tilbud til alle med lyst og evner. Fagbevægelsen vil arbejde for, at der skal : være kapacitet på KVU og MVU uddannelserne til at give alle med lyst og evner en sådan uddannelse. være mulighed for alle voksne med de nødvendige forudsætninger for at deltage i VVU og Diplomuddannelser - evt. via fjernundervisning.
være et tilbud om gratis rådgivning, vejledning og kompetenceafklaring i forhold til at bruge uddannelsestilbuddene. sikres økonomiske rammer så deltagelse ikke udelukkes af økonomiske årsager (dvs. loft over deltagerbetalingen og fortsat SVU) i forbindelse med såvel ordinære uddannelser som videreuddannelses-systemet for voksne. De videregående uddannelser - samlet set. Der er gennem de sidste års reformer ved at tegne sig et sammenhængende billede af de videregående uddannelser. Der er sket en samling af de ordinære uddannelser indenfor henholdsvis KVU-, MVU- og LVU-områderne og der er etableret et Videreuddannelsessystem for Voksne, der opererer med niveauer, der signalerer parallelitet - VVU, Diplom og Master. Denne samling i grupperinger og i en mere entydig struktur har været en stor fordel. Udvalget mener dog, at der set i forhold til den fremtidige udvikling såvel på arbejdsmarked som i uddannelsessystem, er behov for at se på den nuværende skelnen mellem MVU og KVU. For udvalget er der ingen tvivl om, at den begyndende udjævning af skellet mellem en adgang via en faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse vil fortsætte - i takt med at de unge kan lave påbygning på en faglig uddannelse og at de erhvervsgymnasiale uddannelser styrkes. I første omgang har KVU erne den dobbelte adgangsvej - og i takt med udbygningen af relevante faglige uddannelser indenfor f.eks. social og sundhedsområdet må MVU-uddannelserne også forventes i øget omfang at rekruttere fra de faglige uddannelser. Såvel KVU-uddannelser som MVU-uddannelser bør være praktisk orienterede. Derfor spiller praktik og praktiske erfaringer en stor rolle i forbindelse med begge typer uddannelser - derfor bør det også være muligt indenfor samme ramme at arbejde med forskellige typer af praktik og forskellig placering af praktiktiden. Kravene til at udbyde en MVU-uddannelse og en KVU-uddannelse vil også nærme sig hinanden. Forskellene bygger idag på at MVU-uddannelsesfeltet i høj grad retter sig mod et andet beskæftigelsesfelt (her tænkes især på det pædagogisk, sociale og sundhedsmæssige felt) end KVU-uddannelserne, og hvor der er fælles beskæftigelsesområder (f.eks. det merkantile og tekni-
ske), vil der blive behov for at samarbejde de to uddannelsestyper. Fagbevægelsen ønsker at: arbejde frem imod en klarere deling i det videregående uddannelsessystem - en erhvervsrettet del, der samler KVU og MVU-uddannelserne i en model, og en akademisk orienteret del, LVU-uddannelserne. Meritordninger og brobygning skal sikre overgangene mellem de to retninger. samle MVU- og KVU-lovgivningen - og den tilhørende institutionslovgivning - i et lovgivningskompleks, samtidig med at man bevarer de eksisterende MVU- og KVU-uddannelser særlige styrker og profiler, og derfor opererer med en fleksibel ramme for f.eks. uddannelseslængder og placering af praktikperioder. De enkelte uddannelsesområder. I forbindelse med de enkelte uddannelsesområder er der følgende hovedproblemstillinger: VVU VVU en skal kunne fungere som et værktøj for faglærte grupper til at fastholde eksisterende eller at kunne gå ind i nye beskæftigelsesområder. Udvalget finder derfor, at VVU-niveauet er vigtigt i en uddannelsespolitisk sammenhæng, fordi det sikrer en adgang ind i det efterfølgende niveau i VFV, og fordi det på sigt kan komme til at sikre nogle af de faglærtes beskæftigelsesområder. Udvalget mener, at VVU- uddannelsen skal være med til at sikre en stor del af medlemmerne en sammenhæng og et perspektiv på deres videreuddannelse, deres kompetenceløft. Derfor er den væsentligste opgave nu at give de medlemmer, der bruger videreuddannelsessystemet, bedre betingelser - primært i form af anerkendelse af deres udviklings- og uddannelsesaktiviteter, men også i form af et mere gennemskueligt og velfungerende støttesystem. Fagbevægelsen vil arbejde for at VVU en udvikles til et system:
der er fleksibelt, kvalitetspræget, sammenhængende og tilgængeligt og sikrer en landsdækkende kompetence på et højt fagligt (KVU-)niveau. der fra start af indarbejdes -nomuddannelserne der bidrager med relevante videreuddannelsesmulighederne for faglærte, og hvor der knyttes direkte an til deltagerne erhvervserfaringer, såvel på det private som det offentlige arbejdsmarked. KVU KVU-uddannelserne er lige blevet reformeret og den største opgave i de kommende år er at sikre indfrielse af reformens intentioner. Der skal ske en kvalitetssikring af uddannelserne, og indholdet og strukturen i uddannelserne skal løbende udvikles og justeres. Arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt, og det skal derfor løbende vurderes, om der er de rette KVU-uddannelser, eller om der skal etableres nye/ nedlægges forældede. Endelig skal man i takt med EUD-reformens faktiske gennemslag på skolerne justere adgangsveje og sammenhænge så en optimal forbindelse til de grundlæggende niveauer bevares og styrkes. MVU MVU-uddannelserne er også midt i gennemførslen af en reform på baggrund af et nyt lovgrundlag. For fagbevægelsen er det vigtigt at sikre, at MVU erne kan få professionsbachelorstatus på baggrund af den praksisorienterede uddannelse, således at unødig akademisering af disse uddannelser undgås. Strukturen på og placeringen af praktikdele i disse uddannelser er forskellig, og der skal til stadighed vurderes hvordan praktikken kan bidrage til det bedst mulige samspil mellem de teoretiske og de praktiske dele af MVU-uddannelserne. Også disse uddannelser skal tilpasses med hensyn til nye adgangsveje, når EUD-reformen slår igennem. LVU
Der er afgørende, at der sikres smidige meritovergange mellem relevante KVU er og MVU er og de længerevarende videregående uddannelser (LVU). Diplom (og master) Diplomuddannelserne skal udvikles til et reelt videreuddannelsestilbud til alle KVU og MVU områderne. Diplom (og master) skal tilrettelægges så de knytter an til erfaringer fra og behov på de enkelte arbejdsmarkedsområder. Udvalget ønsker en ligeværdig udbygning af diplom (og master) på områder såvel til den private som til den offentlige sektor. Fagbevægelsen vil arbejde for: at de enkelte videregående uddannelsesområder løbende udvikles i sammenhæng med arbejdsmarkedets behov og de erhvervsrettede uddannelser, hvor det er relevant. Uddannelsesinstitutionerne. LO ønsker at sikre de videregående uddannelser og videreuddannelsernes tætte sammenhæng til erhvervsskolerne. På MVU-området har LO derfor støttet tankerne bag dannelsen af CVU er, og derfor har LO spillet ud med en model for Erhvervsakademier, som overbygninger på erhvervsskoler. En model der betyder, at Erhvervsakademierne matcher kravene til såvel kvaliteten i KVU-uddannelser som et kommende VVU- og Diplomudbud. Det kræver lærerkræfter, forskningstilknytning og udviklingsorientering, parallelt til det, der i dag er beskrevet i loven om CVU (Centre for Videregående Uddannelse). Fagbevægelsen finder det vigtigt: at erhvervsskolesektoren udvikler sig sådan, at der blandt erhvervsskolerne er skoler, der har direkte tilknytning til de videregående niveauer og som kan være omdrejningspunkt for f.eks. forskningstilknytning til erhvervsskolesektoren. at se akademierne i sammenhæng med en erhvervsudviklingsstrategi, hvor fagbevægelsen er enig i dk. 21 s målsætning om etablering af regionale videnscentre, der bl.a. kan være den regionale indgangsvej til forskningsmiljøer og videregående uddannelsesmuligheder.
at sikre de erhvervsrettede, videregående uddannelsesaktiviteter i en ramme, hvor man også på institutionsniveau har gode og rodfæstede erfaringer med partsindflydelsen. Det videre arbejde. Med vedtagelse af dette forslag vil fagbevægelsen have grundlaget for en forstærket indsats indenfor såvel videreuddannelse af faglærte mfl. og videregående uddannelser som sådan. Med udarbejdelsen af forslaget har LO s udvalg om videreuddannelse umiddelbart opfyldt den væsentligste arbejdsopgave i sit kommissorium. Da der forestår et større arbejde med at få implementeret strategien, herunder igangsat arbejdet såvel i en række nye områder for LO (som f.eks. MVU-rådet) som i hele Videreuddannelsessystemet for Voksne (VfV) indstilles det, at udvalget fortsætter sit arbejde i et år mere.