for Løgumkloster Sogn



Relaterede dokumenter
KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Bryndum og Vester Nebel kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Referat af menighedsrådsmøde.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Torslunde Sogn & Kirke

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

KOMMENDE ARRANGEMENTER

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Konfirmand i Mølholm kirke

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Carl Nielsen

BAUNEPOSTEN. April & maj

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

KvongPosten November 2018

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Nyhedsbrev. august september oktober

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

udfordrer kristne fællesskaber

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Punkt Indhold Kommentar Hvem? Referat Opfølgning. 1 Indledning Indledning og traktør HP Sang af Emil Larsen: Foran mig er en vej.

På sporet af julen og Grundtvig

juli august september

Tro og ritualer i Folkekirken

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Konfirmand i Mølholm kirke

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Konfirmand i Nexø Kirke

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Køng Svinø Kirkeblad

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Nyhedsbrev. uge

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Menighedsrådsmøde den

januar / februar 2013

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

S C T. M O R T E N S S O G N

for Løgumkloster Sogn

Arrangementer Vinteren

Sdr. Vium Nyt. Nr. 276 Sdr. Vium Sogneforeningen december 2014 / januar Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

November ÅRGANG

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Referat Menighedsrådsmøde den

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Transkript:

for Løgumkloster Sogn 15 december 2014 - januar - februar - marts 2015

Forsidebillede Nyt fra menighedsrådet I de kommende numre af kirkebladet vil forsidebilledet være fra kirkens indre eller af det nye inventar. Det første billede er et kalkmaleri, som er placeret i skibets vestlige hvælv. Der er desværre ikke skrevet meget om kalkmaleriet, som ikke engang er nævnt Nationalmuseets kirkeværk, men konservator Ornella Scarpa, som for nylig har konserveret maleriet, daterer det tilbage til 1270-1280. En anden specialist på kirkeområdet er Jens Kris - tian Krarup, som gætter på, at ansigtet er malet for morskabs skyld af en af de håndværkere, der har været med til at udsmykke hvælvene med kalkmalerier. Ansigtet har derefter været kalket over, fordi det ikke var beregnet til at skulle ses. Det er jo også malet lidt skævt for hvælvbuens midte og hører overhovedet ikke tematisk til kirkens øvrige kalkmalede dekorationer. Det kan også være, at ansigtet skulle være et selvportræt af en munk. Der findes adskillige eksempler på, at håndværkere har moret sig tilsvarende andre steder, f.eks. i Vordingborg Kirke. Alfa og omega, som er malet ved siden af ansigtet, ved vi, er første og sidste bogstav i det græske alfabet. I Johannes Åbenbaring bruges formlen»jeg er Alfa og Omega«tre steder som betegnelse for, at Gud er alt omfattende. Sammenstillingen af de to bogstaver findes allerede i tidlig kristen kunst. Povl Søndergaard Menighedsrådet har siden sidste kirkeblad afholdt 3 ordinære møder, den 5. august, den 11. september og den 8. oktober. Dette er et uddrag af de løbende referater fra menighedsrådet, som stadig kan ses i deres fulde omfang på kirkens hjemmeside. Fra formanden: Aftalen med Refugiet om brug af Havesalen til gudstjenester er forlænget for resten af renoveringsperioden pga. Højskolens lukning. Salget ved auktionen over inventar / kirkebænke indbragte 29.650 kr. 1. Verdenskrigs udbrud blev markeret ved klokkeringning kl. 11.00 til 11.30 den 1/8 og markeret ved Gudstjenesten d. 3/8. Løgumkloster Kirke er med i»vejkirke ordningen«, som vil blive opdateret til også at omfatte»cykelkirke«fra næste år. Det blev besluttet at melde sig ind i den nye ordning. Der vil blive orienteret mere herom når ordningen træder i kraft. Formanden har deltaget i et værdifuldt ERFA møde. ERFA møder er møder, hvor forskellige faggrupper inden for et provsti mødes på tværs af sognene, for at udveksle erfaringer og diskutere faglige problematikker. Således afholder bl.a. også organister ERFA møder, og nu ligeledes menighedsrådsformænd. Økonomi: På menighedsrådsmødet den 8. oktober var det helt centrale dagsordenspunkt økonomien. Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2014 blev forelagt og gennemgået. Det reviderede regnskab for 2013 og revisionsprotokollen blev fremlagt og underskrevet på mødet. 2

De af provstiet krævede reduktioner i budgettet for 2015 blev tilrettet. Fra kirkeværgen: Stormskaden på kirkemuren forudsætter specialfremstillede sten, hvorfor reparationen har trukket ud. Den vil først blive færdiggjort i foråret 2015. Afventningen af de specialfremstillede mursten har forsinket projektet, således at tiden nu ikke er hensigtsmæssig til udendørs murerarbejde. Kirken og kirkegården har haft besøg af arbejdstilsynet den 25.09.14. Sogneaktiviteter: 9 familier har tilmeldt sig babysalmesang, og konfirmandundervisningen er kommet godt i gang. Indtil videre har kirkemusikskolen overtaget funktionen som bønholdere om tirsdagen, til erstatning for højskolen. Der planlægges engelsksproget adventsgudstjeneste for de syriske asyl - ansøgere og andre interes - serede. Alle er velkomne. Juleafslutninger er planlagt således: Dagplejerne den 18. december kl. 9.30 i Havesalen på Refugiet Børnehaverne den 19. december kl. 10.00 i Havesalen på Refugiet Distriktskolen, den 22. december kl. 9.00 9.45 og 10.30 på skolen. Lindevang den 23. december kl. 14.30. Juleaftensgudstjeneste er i år i Klosterhallen kl. 16.00 Fra udvalgene: Diakoniudvalg: Vågetjenesten er kommet godt i gang igen. Der er udarbejdet en revideret målsætning, og tjenesten har allerede været i funktion. Kontaktpersonerne er: Sognepræsten, Mette Rosenberg, Kirsten Christensen. Valg udvalget: Ved det afholdte møde efter deadline for indlevering af valglister, kunne udvalget konstatere, at der skal afholdes afstemningsvalg til menighedsrådet den 11. november 2014, idet der er indkommet to lister, med tilsammen 15 kandidater til menighedsrådet. Der skal vælges 7. Det drejer sig om den sidste toårs periode i den forsøgs ordning, som det tidligere menighedsråd tilsluttede sig. Valghandlingen foregår i Forsamlingshuset. Kirkebladet: Menighedsrådet har besluttet at ændre på antallet af årlige numre. Frem - tidige udgivelsesdatoer for Kirkebladet bliver derfor: november, marts og august. Ordningen begynder marts 2015. Renoveringen af kirken: Ifølge arkitektens løbende orienteringer til menighedsrådet, skrider interi - ørprojektet planmæssigt frem. Stiftsøvrigheden har endelig godkendt delprojektet vedr. kirkens indgangsdør - som i klostertiden var munkenes dødedør - samt den af kunstner Per Kirkeby udarbejdede tympanon, som er partiet over døren, som i dag ikke er udsmykket, hvilket er usædvanligt. Selve døren vil fremstå meget tæt på den nuværende dørs udformning. Samtidig vil den blive sænket for at lette adgangen til kirkerummet ikke mindst af hensyn til gangbesværede og kørestolsbrugere. Endvidere er der hermed tale om en tilbageføring til dørens oprindelige placering, i niveau med gulvet i kirken. Peter Langberg 3

Vestslesvigs vartegn 4 Alle er enige om, at Klosterkirken er et enestående byggeri. Det var det ikke mindre set med datidens øjne. For cisterciensermunkene og håndværkerne opførte nemlig kirken i et helt nyt byggemateriale, teglsten brændt af ler, sandsynligvis fra området ved Teglgård, få kilometer nordvest for byen, og mørtel, fremstillet af strandskaller fra kyststrækningen ved Ballum! Fascinerende er det også at tænke på, at klosterkirken indgår i striben af middelalderlige cistercienserkirker i Europa, som alle går tilbage til moderklosteret i Citeaux i Burgund (Østfrankrig) fra år 1098. Herfra grundlagde cis - terciensermunkene de 4 datterklostre i Burgund, som sammen med Citeaux blev stamklostrene for alle ordenens senere klostre. Ordenen bredte sig med stor hast. Allerede kort før den berømteste af alle cirsterciensermunke, abbeden og teologen Bernard af Clairvaux s død, i 1153, var der omkring 350 klostre overalt i Europa. Et af klostrene, som Bernard selv grundlagde, er det endnu intakte Fontenay i Burgund. Det blev sammen med cistercienserkirken i Jouy, sydøst for Paris, direkte inspirationskilde for vores klosterkirke, sådan som den fremstår i dag. Løgumkloster kirke er således en integreret del af den europæiske kulturarv. Og samtidig er den byens levende sognekirke! Nu har restaureringen af Løgumkloster kirke været i gang det meste af et år. En sådan proces gennemløber forskellige synlige faser. Nedtagning af det meste af inventaret i kirkerummet, opstilling af stilladser, tilbageføring af inventaret, dog med det væsentlige nota bene, at meget af det genindsatte inventar vil være nyt, f.eks. kirkebænke, knæfald, lysekroner og udvidet orgel med ændret facade og en ny vindeltrappe. Dertil kommer hvidtning og nyt varmeanlæg. Også uden for kirkerummet vil der være en markant, synlig forandring, nemlig at hovedindgangen i nord, den såkaldte»dødeport«, etableres med en niveaufri adgang og en Løgumkloster kirke er således en integreret del af den europæiske kulturarv. Og samtidig er den byens levende sognekirke!

udsmykket tympanon over døren af Per Kirkeby. For alle der har internet-adgang kan restaureringen i alle dens faser og detaljer nærstuderes på www.loegumkloster-kirke.dk/interioerprojekt /plancher.aspx. Det er en kæmpe gave til Løgumkloster sogn, at denne restaurering er blevet bevilget og kan finansieres, først og fremmest ved fondsmidler. Klosterkirken har gennem de sidste 200 år undergået tre større restaureringer, den første i 1844-45, den næste i årene 1913-26, afbrudt af 1. Verdenskrig og nu den seneste, 2014-15. Det er ikke reglen i andre lande og kirkesamfund, at der kan gennemføres så omfattende reno veringer. Og når så tilmed den igangværende renovering sigter på, at det oprindelige kirkerum i endnu højere grad kommer til sin ret gennem de nye installationer, så er der grund til glæde og taknemmelighed. Jeg er også overbevist om, at gudstjeneste- og musiklivet i kirken vil kunne blive beriget af de nye muligheder, som renoveringen giver os. Og det er jo og bliver vor kirkes fortsatte og vigtigste eksistensberettigelse: at være et sted hvor sognets beboere kan samles til lovprisning af Gud. Med Jens Rosendals ord, som han skrev i en salme i anledning af kirkens 800 års jubilæum og som daværende organist Peter Møller skrev melodi til: Tak, at huset her blev bygget som en sang om Paradis, som et skaberglimt nedrykket i vort lavlands tågedis. Kom og bo her! Alt du kan, livets Gud og skabermand. Sten Haarløv Helligtrekongers fest Nu nærmer julehøjtiden sig med hastige skridt og snart har vi første søndag i advent. Flere har spurgt, hvad nu? Kirken er lukket, bliver der ingen Helligtrekongers fest i 2015? Jo, det gør der, menighedsrådet har besluttet at invitere borgere over 70 år som bor i Løgumkloster sogn til Helligtrekongers fest. I år vil festen begynde med Helligtrekongers gudstjeneste i Refugiets Havesal kl. 16.30 ved sognepræst Sten Haarløv, Spejderne vil bringe invitationerne ud før 1. søndag i advent. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet i Refugiets spisesal, hvor der er middag og hyggeligt samvær. Efter middagen er der fællessang og et lokalt underholdningsindslag. En festlig og fornøjelig eftermiddag / aften, som slutter ca. kl. 20.00 Opbakningen er stor til Helligtrekongers festen, så hvis man har fået invitationen og ønsker at deltage så meld dig til. Der er 120 pladser pr. aften. Der vil også i år være en egen betaling på 50 kr. for alle der deltager. Har man ikke modtaget invitationen, kontakt venligst kirken på 22 17 62 40. Hjertelig velkommen. Kirsten Christensen Diakoniformand 5

Tak for tiden Tak for turen Jeg har efter nøje og lange overvejelser valgt at stoppe i menighedsrådet, og den 11. november blev allersidste gang en opgave kaldte. Det har været en meget spændende tid, hvor der har været mulighed for at have indflydelse på kirkens liv og vækst. Der har været rigtig mange ting der skulle tages stilling til, men alt er altid foregået i en god tone, så det har været dejligt at arbejde med de forskellige områder, præsteansættelser, kirkereno - vering m.v. I lang tid har det været næstsidste gang og så blev det til sidste gang, der skulle laves en opgave, og den 11. november blev sidste gang, hvor en opgave kaldte. Jeg vil gerne takke alle samarbejdspartnere for et rigtig godt samarbejde. Jeg vil gerne takke arkitekten for rigtig godt samarbejde i styregruppen. Jeg vil gerne takke hele personalet for venlighed og imødekommenhed, dèr går man aldrig forgæves. Jeg vil gerne takke menighedsrådet for rigtig godt samarbejde i årenes løb. Jeg vil gerne takke alle i menigheden, for alle venlige bemærkninger. Jeg vil ønske alle held og lykke i tiden, der kommer, og der kommer jo altid nye og spændende opgaver at tage vare på. De bedste hilsner Marianne Christiansen Den 30. november, 1. søndag i advent, er det 34 år siden, jeg blev valgt ind i Løgumkloster menighedsråd. Løgumkloster Kirke var netop overgået fra at være ejet af staten til menighedsrådet. Jeg blev straks valgt til kirkeværge, og det første år var jeg samtidig føl ved kordegn Jørgen Sørensen som aspirant til kassererjobbet. Herefter har jeg i alle årene været kirkeværge og kasserer. I perioder har jeg også været kontaktperson til personalet. Herudover har jeg været medlem af Tønder Provstiudvalg og formand i en periode samt i mange år medlem af det, der i dag hedder Stiftsrådet for Ribe Stift, ligeledes her har jeg været formand i en periode. Det har været nogle spændende år, men også med meget arbejde. Måske lidt for meget, når man også havde et job at skulle passe, men det er gået. Det er klart, at det er gået ud over familielivet, bare spørg mine børn og hustru. Et tilbageblik over årene: Været med til 4 præstevalg, men arbejdet under 5 præster; 2 bispevalg. Af andre større ændringer kan nævnes: Graverfaciliteterne udbygget. Da jeg tiltrådte, var frokostrummet for graveren i redskabshuset i det bagerste hjørne af bygningen bag nogle lærredssække. Redskaberne tilhørte graveren, og han fik selv pengene for vedligeholdelse af gravstederne. Dette er nu ændret, så maski- 6

nerne tilhører kirken, og det er menighedsrådet, der opretter og modtager pengene for vedligeholdelse af gravstederne. Det hedder heller ikke mere graver, men kirkegårdsleder, dette er bestemt fra højere sted. Dengang var det graveren og hans hustru, der passede både kirkegården og kirken. Om sommeren havde de en mand som medhjælp. Nu er der 3 mand og en ekstra, når der skal lægges gran på gravstederne. Hertil kommer 2 kirketjenere og to organister. Det udbyggede graverhus blev jævnet med jorden, og der blev bygget to huse i stedet. Et til redskaber og et til personalet og kontor for kirkegårdslederen. Kapellet er blevet renoveret, og ved siden af det er der opført en ny bygning med depot og toiletter. Der er tilkøbt og anlagt en ny afdeling med vandsten til kirkegården. Den er ikke indviet endnu, og om den bliver det, står hen i det uvisse. Kirkens tårn har fået en gennemgribende renovering. Den var rådden inde bag beklædningen. Herudover har der været mange vedligeholdelsesarbejder på kirkebygningen. Og nu er vi så i gang med den helt store renovering af kirken indvendig. Det bliver desværre ikke færdigt i min tid, som det ellers var planlagt til. Præstegården er blevet renoveret flere gange, og konfirmandbygningen er blevet udvidet med køkken, toilet, depot og garage. Det var lidt om, hvad der er sket i de 34 år. Tiden er nu kommet, hvor der skal nye kræfter til. Så jeg siger tak for turen og ønsker det nye menighedsråd god arbejdslyst. Paul Anton Martinussen Menighedsplejen - besøgsven Er for alle, der føler sig ensomme, eller som har brug for en besøgsven at tale med. Besøgsvennen kommer på besøg hver 14. dag, hvor hun/han er klar til samtale, gå en tur, følges ad til et kirkeligt arrangement, læse avis, synge mm. Kontakt Mette Rosenberg, tlf. 61 33 99 72 eller Kirsten Louise Christensen, tlf. 22 34 44 78. Vågetjenesten Løgumkloster menigheds vågetjeneste har været samlet og er klar. Har nogen i sognet brug for hjælp til vågning i hjemmet eller på Lindevang, så er vi klar. 9 frivillige er klar til at våge. Vågetjenesten har været i funktion. Og har pårørende brug for at sove lidt om natten, så er vågetjenesten klar. Døgnet rundt. Er der brug for vågning kan Sognepræst Sten Haarløv kontaktes 74 74 47 47 Koordinator Mette Rosenberg 61 33 99 72. Koordinator Kirsten Christensen 22 34 44 78 Kirsten Christensen Diakoniformand Der er udformet en lille folder om Menighedsplejen og Vågetjenesten. Den ligger forskellige relevante steder i byen

Babysalmesang fordi børnene skal have det bedste! Vores salmeskat er ikke kun en enestående kulturarv, men at synge salmer i fælleskab er også hjertesprog og nærvær til glæde for store og små Juleaften Ring gerne, hvis I har brug for videre information. Vi vil gerne bede om tilmelding per telefon: Else Nielsen, tlf. 74 74 44 89 Renate Osterholz, tlf. 21 76 57 03 Sognepræst Sten Haarløv tlf. 74 74 47 47 eller mail locusdeibabysalmesang@gmail.com Juleaftensgudstjenesten fejres i år i Klosterhallen. Kom og oplev en anderledes julegudstjeneste, hvor der er plads til hele sognet på én gang. Gudstjenesten er kl. 16.00, og der holdes kun denne gudstjeneste! Nyt hold starter i februar 2015 Det er med stor forventningsglæde, vi inviterer de helt små babyer fra 2 til ca. 10 måneder, sammen med deres forældre til 8 gange salmerytmik, leg og hygge i den smukke gamle Kapitelsal ved Løgumkloster Kirke. Følg skiltningen»turistindgang«. Det vil foregå onsdage fra kl. 10 til ca. 12. Først vil der være 3 kvarter med sang, bevægelse og nærvær, hvor alle sanserne tages i brug. Det sker under kyndig ledelse af kirkesangerne Else Nielsen og Renate Osterholz. Bagefter slapper vi af og nyder en let frokost og ikke mindst hyggeligt samvær. Tilbuddet (undervisning og frokost) er gratis, og deltagere fra den tyske menighed og fra andre sogne er hjertelig velkomne. Forløbet starter onsdag den 4. februar. Sidste gang bliver onsdag 25. marts Arrangør er Løgumkloster Menighedsråd Personalet 8

»Herren velsigne og forbavse dig«- glimt fra efterårets babysalmesang Nu har vi gjort det igen sunget salmer og børnesange, leget, danset, tændt lys for børnene, bedt Fadervor, hygget og spist sammen. Babysalmesang er nærvær, god tid, højtid, undren og smil. Det er at røre sig og at røres. Der er plads til de stille og til dem med krudt i. Fordi vi er sammen om noget. Som en deltager så smukt sagde:»sammenholdet betyder noget«. De gamle salmer med deres smukke melodier og poetiske sprog er slidstærke og tåler de mange gentagelser, børnene har brug for. Genkendeligheden er det trygge rum, børnene kan gå på opdagelse i, og hov der er da noget der lyder helt anderledes i dag, selv om det er»sov sødt barnlille«, som vi alle kender som»vuggemelodi«. Ja, vores organist er med i dag og akkompagnerer på flyglet. Da får sangen vinger og børnenes øjne bliver store af undren. Var det ikke Knud Hansen (præst og højskoleforstander), der kunne finde på at sige:»herren velsigne og forbavse dig«og han kendte ikke engang til babysalmesangen, for den var ikke opfundet på hans tid. Det er ikke kun børnene, der forbavses. Det gør også de voksne, når de oplever, hvordan lille Mads, der deltager for anden sæson, fra at være en glad modtager, der lå på ryggen på madrassen i foråret nu er blevet en særdeles aktiv deltager, der hele tiden finder på nye måder, at vise begejstring på. Tak til alle små og store for jeres trofaste engagement og de gode timer, vi havde sammen til kirkens personale og menighedsråd, der gav os de bedste rammer og har været flinke til at kigge ind og hilse på os til Herdis, der kom for at være sammen med os en stund, synge alle salmerne udenad, give en hånd, når de små skulle vugges i klæde og bare øse af»oldemor overskud«det var prikken over i et. Else Nielsen & Renate Osterholz 9

Kom, Guds lys Kom, Guds lys, og tænd os an, kristenhed og hedningland, lys igennen verdens nat, vinterkold og gudsforladt. Gud af Gud og lys af lys, skabningen i dig forny s, du bli r en af jordens små, und ret, ingen kan forstå. Jesus, du vort kød og blod, himmeriget du forlod, du, der havde Gud til far, blev det barn, Maria bar. Fra din Fader gik du ud, vendte atter hjem til Gud. Du var barn fra først til sidst, værgeløs mod vold og list. Fra din Faders højre hånd kom du, vejledt af hans Ånd. Da til helved du fór ned, lyste dér Guds herlighed. Hvor du er, bli r stedet stort, bli r Guds hus og himlens port. Krybben står i strålekrans, overgår selv solens glans. I den dybe adventsnat, vinterkold og gudsforladt, bygger du af sang og bøn dig en trone stjerneskøn. Nat til sidst bli r højlys dag, sang og bøn hvert åndedrag. Lovsyng, hjerte, mund og hånd Fader, Søn og Helligånd! Johannes Johansen, 1983/1985 Gendigtning af: Nun komm der heyden Heyland, Martin Luther 1523. 10 Klosteraften i Dormitoriet Onsdag den 21. januar kl. 19.30 Værdier og dannelse i dagens Danmark Den tidligere biskop over Ribe stift, Elisabeth Dons Christensen, sætter spot på værdier og dannelse i dagens Danmark. Med den nye folkeskolereform har emnet fået fornyet aktualitet. Er der nogle fælles danske værdier, vi skal værne om? Er det en myte, at vi lever i en historieløs tid? Hvad kan man gøre for at skabe mere sammenhængs - kraft i et samfund, hvor flere kulturer skal leve sammen? Elisabeth Dons Christensen giver sit bud på, hvordan hun ser det danske samfund udvikle sig i fremtiden, og hvilke værdier, hun mener, er vigtige at slås for. Elisabeth Dons Christensen var 2011-13 formand for den af Folke - tinget nedsatte Værdikommission. Onsdag den 18. marts kl. 19.30 Carl Nielsens liv og musik Carl Nielsen er den største og mest elskede danske komponist nogensinde. Han skrev to livfulde operaer og seks storslåede symfonier, og han komponerede melodier til så mange sange og salmer, at han er nummer 1 på listen over komponister i Højskolesangbogen. Den 9. juni 2015 fejrer man over hele Danmark 150 året for hans fødsel. Peter Dürrfeld, der netop har udgivet bogen»den lille Carl Nielsen«, fortæller i dette foredrag om hans liv og musik. Peter Dürrfeld er forfatter og oversætter. Desuden har han siden 1980 været skakredaktør på dagbladet Information og siden 2010 musikanmelder ved Kristeligt Dagblad.

Filmaften:»Die andere Heimat«Menighedsrådet inviterer i biografen torsdag den 19. februar kl. 19.30. Billetterne koster kun 50 kr. ved indgangen. Menighedsrådet giver en forfriskning i forbindelse med filmen. Denne gang viser vi en film af den store, gamle tyske instruktør Edgar Reitz, som også stod bag den flerårige, meget sete TV-serie»Heimat«. Overskriften over filmen kunne være»væk fra det hele, længsel efter eventyret«. Flugt fra hjemstavnen, emigration og længsel efter bedre tilværelse findes til alle tider, men det er også et aktuelt emne, endda her i Løgumkloster, der har taget imod mange syriske flygtninge. "Die andere Heimat" giver et andet eksempel på længslen efter noget andet og bedre end det, der kendes til hverdag. Filmen foregår i en tysk landsby i midten af 1800-tallet. Det er i de»onde gamle dage«, hvor der var sygdom, overtro, hårdt arbejde, tæsk og skrappe sociale normer om ret og uret, sult - eller måske tørt brød og tykmælk som daglig kost. Vi møder smeden og hans børn, der har hver deres længsler. Den yngste, Jakob Simon, elsker at læse om Den Nye Verden (Amerika) og drømme sig langt bort fra sin forarmede og triste hjemstavn. En dag kommer en mand til byen for at finde folk, der vil rejse til»et andet hjem«, Brasilien! Nu er chancen kommet - hvem vil, hvem tør? Filmen er meget lang og i sort-hvid, men den bliver fortalt så nærgående og følelsesfuldt, at man rives med. For hånden på hjertet: hvem har ikke selv tænkt på muligheden for at bryde ud af de sædvanlige rammer og opsøge eventyret? Det er forresten også et tema, der gennemspilles gang på gang i Biblen, hvor vi læser om personer, der bestemt ikke var rodfæstede, men var på vej mod noget andet og bedre, f.eks. det forjættede land eller Guds rige. Tænk f.eks. på Abraham, Moses, Jesus og Paulus... Finn Rosenberg Koncerter Lørdag den 29. november kl. 20.00 Adventskoncert Løgumkloster Vokalensemble Dorthe Bille Glæsel, dirigent Poul Skjølstrup Larsen, orgel Fri entré Søndag den 7. december kl. 16.00 Julekoncert Søren og Simon Schelling, sang, Joost Schelling, harpe Arr. Løgumkloster Refugium Entré kr. 80,- Mandag den 22. december kl. 19.30 Julekoncert Klosterkoret Hans Christian Hein, dirigent Fri entré Søndag den 28. december kl. 20.00 Tre kvarters festligjulemusik Dennis Bang Fick og Poul Skjølstrup Larsen, orgel, cembalo og flygel Fri entré

Fastelavnsfest Fastelavn ligger i år på søndag den 15. februar 2015. Gudstjenesten er kl. 10 og holdes i Refugiets Havesal. Vi synger salmer, som også børnene kan synge med på. Som altid er børnene velkomne til at komme udklædte og gå med i optog, når gudstjenesten begynder. Efter gudstjenesten slår vi traditionen tro katten af tønden i glasgangen. Og selvfølgelig by des der også på fastelavnsboller og sodavand, kaffe eller te! Teologisk Læsekreds vinteren 2014/15 Lars Sandbeck:»Afsked med almagten et bidrag til det kristne gudsbillede«, Anis 2014 En anstødssten i den kristne tro har altid været Guds almagt. For hvis Gud er almægtig og god, hvorfor er der så alverdens ondskab og lidelser i verden? Forfatteren og teologen Lars Sandbeck fører ind i den nyeste debat om emnet og belyser almagtstanken i den kristne tradition. Hans pointe er, at det er på høje tid at sige farvel til tanken om Guds almagt. Men han understreger samtidig, at dette ikke betyder en afsked med den kristne tro. Sandbecks bog er skrevet i et letforståeligt sprog, også for ikke teologer, og bogen sætter fokus på et evigt aktuelt emne. Første mødegang er tirsdag den 16. december kl. 19.30-21 i Konfirmandstuen, Storegade 7. Her aftaler vi datoer for de kommende aftener. Vel mødt! Sten Haarløv 12

Genåbning af Løgumkloster Kirke den 29. marts 2015 Renoveringen af Løgumkloster kirke går planmæssigt og er nu så langt i processen at det forventes, at kalkningsarbejdet i kirkens hvælvinger kan afsluttes i begyndelsen af december, og stilladset nedtages. VVS og el-installationer forventes afsluttet i slutningen af december. Fra januar og frem til den 29. marts lægges bænkegulve og de nye bænke opsættes; trapper til henholdsvis orgel og prædikestol monteres. Lysekroner ophænges, og derud - over skal det resterende»gamle«inventar finde sin plads igen. I starten af marts måned påbegyndes opsætning af det nye orgel, men orglet vil ikke være færdigt til genindvielsen. Løgumkloster Kirke gen - indvies for sognet den 29. marts med en festguds - tjeneste, som biskop Elof Westergaard, Ribe Stift, sognepræst Sten Haarløv og den tyske sognepræst Mat - t hias Alpen står for. De blå og grønne spejdere samt Forsvarsbrødrene og Dansk - sindede Sønderjyske Krigsdeltagere deltager med faner. Vi vil gerne opfordre alle i byen til denne dag at hejse flaget. Efter festgudstjenesten er menighedsrådet vært med en forfriskning og kransekage fra byens bager til alle. Det bliver en festlig dag! Orglet vil - som nævnt - ikke være helt færdigt til den 29. marts; bland andet derfor er der planlagt en festgudstjeneste den 14. juni, med biskop Elof Wes - tergaard og sognepræst Sten Haarløv. Denne festgudstjeneste er samtidig en tak til de fonde, som har gjort det muligt at gennemføre den store renovering. Der vil i næste nummer af kirkebladet være en uddybelse af denne gudstjeneste og festugen. Ugen, som følger efter den 14. juni, vil byde på et rent overflødighedshorn af musikalske oplevelser for alle aldre. Endeligt program i næste nummer af kirkebladet. Det særlige udvalg for genindvielsen Kong Frederiks IX S Klokkespil Kong Frederiks IX`s klokkespil har 49 klokker; de mange klokker og det fornemme navn gør det til Nordens største kongelige klokkespil. De 49 klokker er støbt i Holland af støberiet Petit & Fritsen, og klokkespillet er indviet af Dronning Margrethe II d. 19. august 1973. Klokkespillets koncerter varetages af stadsklokkenisten Ann-Kirstine Christiansen. Faste spilletider hverdage: 8.15, 11.45, 15.15, 16.15, 18.15, 21.00. Søndage: (9.15, 9.50,) 15.15, 16.15, 18.15, og 21.00. Kommende koncerter på klokkespillet: 30. november 2014, kl. 14.30-15.15. 25. december 2014, kl. 14.30-15.15. Læs mere på: http: www.royalcarillon.dk 13

Præstegårdsaftener i foråret 2015 Vi gentager de sidste års hyggelige dansk-tyske præstegårdsaftener i foråret 2015. Der vil være både fortælling og oplæsning, ligesom vi igen vil synge sange og salmer på dansk og tysk. Undervejs bydes på et godt traktement. Præstegårdsaftenerne afholdes på skift i præstegårdene. Alle er velkomne. Den første aften tirsdag den 24. februar i den danske præstegård, Storegade 7, og tirsdag den 24. marts i den tyske præstegård, Garvergade 14. Begge aftner kl. 19.30. Alle er velkomne. På godt gensyn. Venlige hilsener Matthias Alpen og Sten Haarløv Invitation til minikonfirmander ved Løgumkloster Kirke Vi glæder os til at kunne hilse på nye minikonfirmander den 18. februar 2015. Der går invitation ud til skolernes 3. klasser i januar måned. Vi håber på, at mange har lyst til at være med ligesom sidste år. Hvad laver vi? Vi hører de gode historier fra Bibelen, beder Fadervor, synger nye og gamle salmer. Vi har det sjovt sammen, leger, tegner og maler og bygger kirker af skotøjsæsker. Og så skal vi selvfølgelig også på opdagelse i kirken, når den åbner igen til marts. Og sidst men ikke mindst tager vi i foråret på busudflugt og picnic her er forældrene meget velkomne hvor vi besøger og får rundvisning i en af de gamle landsbykirker her i området. Alle børn i 3. klasserne er velkomne. Undervisningen er gratis. Tilmelding til locusdei@gmail.com eller til Sten Haarløv, sognepræst, på steha@km.dk eller på tlf. 74 74 47 47 Hvor? Undervisningen foregår i Konfirmandstuen ved Præstegården, Storegade 7. Børnene bliver hentet den før - ste dag fra skolerne. Hver gang serveres en sund og varieret frokost! Hvornår? Første gang er onsdag den 18. februar kl. 14.30-16.30, derefter de følgende 8-10 onsdage, samme tid og sted. Vi glæder os til at se jer! Dennis, Renate, Anna, Peter og Sten 14

Lige nu i kirken Der er stor aktivitet rundt i landet med at fabrikere bænke, orgel, lamper, trapper og meget andet, som inden den 29. marts 2014 skal indarbejdes i Løgumkloster Kirke. Fotografen har været på besøg ved tre af de store leverandører. Besøg deres hjemmesider, og se hvad de arbejder med. Man kan også besøge vores hjemmeside www.loegumkloster-kirke, og se flere billeder af renoveringen under menupunktet»interiørprojekt«. www.henrikgroth.dk www.marcussen-son.dk www.okholm-lighting.dk Ved menighedsrådsvalget den 11. november 2014 var stemmeprocenten 33,34 Valgt blev: Britta Larsen Elsemarie Lind Dam-Jensen Svend Egelund Rasmussen Kirsten Louise Christensen Peter Langberg Anne Marie Brodersen Lone Muus Ved redaktionens slutning havde det nye menighedsråd endnu ikke konstitueret sig Følg med på www.loegumkloster-kirke.dk 15

Konfirmationer 2015 i Løgumkloster kirke Distriktsskolen Løgumkloster Anne Cecilie Ahrenkiel Philip Dixen Lee Eggert Emma Erichsen Hansen Tobias Hansen Thue Warncke Heisel Signe Larsen Lasota Daniel Trumpf Nielsen Sara Nissen Magnus Olsen Benjamin Kielsgaard Pedersen Mette Petersen Per Leonard van den Heuvel Camilla Bech Zimmermann Mike Ringheim Blenstrup Nielsen Maja Mikkelsen Andreasen Heidi Hansen Katrine Scheelke Kevin Saarikivi Wagner Marcus Clifford Sembler Cecilie Rindom-Andersen Jesper Westergaard Esben Fromsejer Kjærgaard Martin Andresen Jonas Gregersen Juul Michael Hattesen Dünnweber Karsten Walz Jensen Kasper Behrens Mathiesen Rasmus Bendesen Jannick Andersen Bare rolig! Når konfirmationerne nærmer sig, er stilladserne væk. Og kirken er klar til at modtage årets konfirmander, familier og venner! Som det allerede meddelt, er datoen for Distriktsskolens konfirmation den 1. maj kl. 10.00 og for Friskolens konfirmation den 1. maj kl. 12.00. Der arrangereres konfirmandforældreaften for Distriktsskolens forældre tirsdag den 27. januar kl. 19.00-21.00 i konfirmandstuen. Og torsdag den 29. januar kl. 19.00-21.00 for Friskolens konfirmandforældre. Her bydes på et lille traktement, jeg fortæller om konfirmandundervisningen, og vi vil selvfølgelig også tale om den forestående konfirmation, praktiske spørgsmål m.v. Nærmere invitationer følger i begyndelsen af januar. Sten Haarløv Friskolen, Løgumkloster Sofie Attermann Lange Fredrik Corydon Wichmann Andreas Ellemann Broe Magnus Fredensborg Mie Kragelund Elisabeth Skau Emil Nissen Daniel Michelsen Peter Svane-Christiansen Nå sådan ser urværket over hvælvet ud!

Udstillinger i Dormitoriet og Glasgangen Pigen ved vinduet Faramary Fallah (Zaber) 1. nov. 15. dec. www.nemashon.dk Faramary Fallah, mest kendt i Løgumkloster som»pizza-manden«zaber. Født 1959 i det grønne Mazandaran ved de romantiske bølger på Det Kaspiske Havs kyst, og under de fascinerende og blide Alborz bjerge. Fra en tidlig alder var jeg tiltrukket af maling og kalligrafi. Jeg afsluttede min skolegang i Iran, og arbejdede som kalligraf og kunstner indtil jeg som 25-årig kom til Danmark. Jeg har endvidere studeret grafik og illustration på en kunsthøjskole. Hvert eneste maleri jeg maler, er en kamp mellem mig og maleriet, hvor jeg ikke altid ved, om det er mig eller maleriet, der vinder. I hvert enkelt billede forsøger jeg at tackle dét med lyset. Lyset er maleriets sjæl. Lys er liv. Jeg elsker at udtrykke skønheden, harmonien og livet af denne verden i mine malerier. Jeg tror, kunst forener mennesker over grænser og har gjort det siden tidernes begyndelse. Udstillingen»Byzans Europas Gyldne Rige 330-1453«Kan ses i klosterets glasgang fra onsdag 3. december til midten af januar 2015 Byzans blev med kejser Konstantin det romerske riges nye hovedstad og blev siden udgangspunktet for den ortodokse katolske kirke, sådan som vi i sær kender den på Balkan og i Rusland. Men også andre dele af den kristne kirke blev stærkt påvirket af Byzans, og man finder overalt spor, der dokumenterer den store indflydelse herfra. Byzans var et overflødighedshorn af forfinet og kostbar kultur, som riget formidlede til de mange nye folkeslag, der siden slutning af oldtiden strømmede ind over Middelhavsområdet. En stor civilisation, som siden i nogen grad gik i glemmebogen i det vestlige Europa. Kulturen har fået ny aktualitet ved det moderne Europas åbning mod øst. Der er meget at lære af et storriges historie, som var Europas hovedhjørnesten gennem mere end 1100 år. Udstillingen er udarbejdet af Den Danske Nationalkomité for Byzantinske Studier med støtte fra Folmer Wisti Fonden. Den har siden 2010 bl.a. været vist på Nyborg Strand og i domkirkerne i Odense og Ribe, hvorfra den kommer til Løgumkloster. Så langt øjet rækker 27. marts - 31. maj 2015 Den første udstilling i Dormitoriet i 2015 er med Hanne Skyum Denne udstilling vil hovedsagelig bestå af Unika farvetræsnit samt trærelieffer med titlen»så langt øjet rækker«. Mere omtale i næste nummer af kirkebladet og på www.loegumkloster-kirke.dk 17

LØGUMKLOSTER KIRKE, ADMINISTRATION Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 52 40 Mobil 22 17 62 40 locusdei@gmail.com www.loegumkloster-kirke.dk SOGNEPRÆST (KBF) Sten Haarløv, Storegade 7 Tlf. 74 74 47 47 Træffes bedst tirsdag - fredag mellem 9-11 samt efter aftale steha@km.dk Fridag: Mandag KIRKETJENER Povl Søndergaard Tlf. 22 17 62 40 povl@post8.tele.dk Fridag: Mandag ORGANISTER Poul Skjølstrup Larsen Tlf. 40 68 21 44 skjoelstrup@gmail.com Fridag: Mandag Dennis Bang Fick Tlf. 23 43 31 72 organist.mail@gmail.com Fridag: Torsdag KIRKESANGER Else Nielsen Fridag: Mandag MENIGHEDSRÅDS- FORMAND Kirkeværge / Kasserer Kontaktperson Sekretær Se hjemmeside eller Digeposten PRÆSTESEKRETÆR: Birgit Rode Træffes mandag og torsdag kl. 8.30-12.30. Tlf. 74 75 21 34 bir@km.dk KIRKEGÅRDSLEDER Christian Hansen Tlf. 74 74 52 43 Mobil 40 84 24 94 lgkl.kirkegaard@gmail.com LØGUMKLOSTER SOGNS menighedspleje Kirsten L. Christensen. Tlf. 22 34 44 78 REDAKTIONSUDVALG Sten Haarløv Svend Egelund Rasmussen Peter Langberg Povl Søndergaard (ktj. red.) MENIGHEDSRÅDET VED LØGUMKLOSTER KIRKE Britta Larsen Elsemarie Lind Dam-Jensen Svend Egelund Rasmussen Kirsten Louise Christensen Peter Langberg Anne Marie Brodersen Lone Muus NORDSCHLESWIGSCHE GEMEINDE Pastor: Matthias Alpen Garvergade 14, 6240 Løgumkloster 74 74 33 33 luegumkloster@kirche.dk www.kirche.dk FOTOS: Lone Stidsen Povl Søndergaard Poul Skjølstrup Larsen 18

Kirkelige handlinger Dåb Anmeldes til sognepræsten senest 4 uger før dåben. Barnet navngives til kommunen forud for dåben. Barnets fødsel-/navneattest, forældres dåbsattester og vielsesattest medbringes. Navne og adresser på 2-5 faddere oplyses i forbindelse med dåbssamtalen med sognepræsten. For at være fadder skal man være døbt og mindst 13 år gammel. Vielser Aftales med sognepræsten i god tid inden vielsen skal foregå. Der medbringes dåbsattest og en prøvelsesattest, udstedt af kommunen tidligst 4 måneder før vielsen, som afleveres til sognepræsten sammen med navne og adresser på to vidner. Kirketjener kontaktes med hensyn til pyntning og det praktiske i kirken. Begravelser/bisættelser Dødsfald anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Begravelseshandlingen og tidspunktet aftales med Sognepræsten på begravelsesstedet. Dåbs- og vielsesattest anvendes til udfærdigelse af dødsanmeldelse. Kirketjener og kirkegårdsleder kontaktes med hensyn til ringning og det praktiske i kirken og på kirkegården. Fotografering/ videooptagelse Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før eller efter gudstjenesten, og ved vielse ved ind- og udgang. Kirkebil til alle ældre og dårligt gående. Man ringer selv til AP-Taxi tlf. 74 74 32 43 senest dagen før. Aftensang i kirken Hverdage kl. 1730 ledes af repræsentant fra: mandag: Byen tirsdag: Kirkemusikskolen torsdag: Refugiet fredag: IM/LM lørdag: Menighedsrådet. Onsdag altergang 1. onsdag: Sognepræsten 2. onsdag: Sognepræsten 3. onsdag: Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter 4. onsdag: FUV 5. onsdag: Sognepræsten 19

Gudstjenesteliste 30. november kl. 10.00 1. søndag i advent - Højmesse Det nye kirkeår fejres med gløgg i Glasgangen. 7. december kl. 10.00 2. søndag i advent - Højmesse 7. december kl. 14.00 2. søndag i advent - Tysk Gudstjeneste v. Matthias Alpen 14. december kl. 10.00 3. søndag i advent - Højmesse v. Heine Holmgaard 17. december kl. 10.00 i Kapitelsalen Juleafslutningsgudstjeneste med den Tyske Børnehave v. Matthias Alpen 18. december kl. 09.30 i Havesalen på Refugiet Juleafslutningsgudstjeneste med dagplejerne kommunal og privat 19. december kl. 10.00 i Havesalen på Refugiet Juleafslutningsgudstjeneste med børnehaverne 21. december kl. 10.00 4. søndag i advent - De Ni Læsninger & Matthias Alpen 22. december kl. 09.00 / 09.45 / 10.30 på Distriktsskolen Juleafslutningsgudstjeneste med alle børnene på Distriktsskolen 23. december kl. 14.30 Juleaftensgudstjeneste på Lindevang www.loegumkloster-kirke.dk 24. december kl. 16.00 i Klosterhallen Juleaftensgudstjeneste 25. december kl. 10.00 - Højmesse Juledag 26. december kl. 10.00 - Højmesse 2. Juledag 28. december kl. 10.00 - Højmesse Julesøndag 1. januar 2015 kl. 10.00 - Højmesse Nytårsdag 3. januar kl. 16.30 Helligtrekongers gudstjeneste 4. januar kl. 10.00 - Højmesse Helligtrekongers søndag Kirkekaffe 4. januar kl. 14.00 Tysk Gudstjeneste 2. So. n. Christfest v. Günther Barten 4. januar kl. 16.30 Helligtrekongers gudstjeneste 11. januar kl. 10.00 - Højmesse 1. søndag efter Helligtrekonger 18. januar kl. 10.00 - Højmesse 2. søndag efter Helligtrekonger v. Hans Iversen 25. januar kl. 10.00 - Højmesse Sidste søndag efter Helligtrekonger 1. februar kl. 10.00 - Højmesse søndag septuagesima Kirkekaffe Hver onsdag kl. 17.30 NADVERGUDSTJENESTE 1. februar kl. 14.00 Tysk Gudstjeneste 4. So. n. Epiphanias v. Matthias Alpen 8. februar kl. 10.00 - Højmesse søndag seksagesima 15. februar kl. 10.00 - Højmesse Fastelavns søndag Kirkekaffe & tøndeslagning 22. februar kl. 10.00 - Højmesse 1. søndag i fasten v. Steen Tygesen 1. marts kl. 10.00 - Højmesse 2. søndag i fasten Kirkekaffe 1. marts kl. 14.00 Tysk Gudstjeneste Estomihi (Sonntag v.d. Passionszeit) v. Matthias Alpen 8. marts kl. 10.00 - Højmesse 3. søndag i fasten 15. marts kl. 10.00 - Højmesse Midfastesøndag 22. marts kl. 10.00 - Højmesse Mariæ bebudelses dag v. Leise Christensen 29. marts kl. 10.00 Festgudstjeneste - Genindvielse Palmesøndag v. biskop Elof Westergaard, Matthias Alpen og Sten Haarløv Frem til genindvielsen af Løgumkloster Kirke den 29. marts afvikles alle højmesserne i Havesalen på Refugiet De tyske gudstjenester afvikles i Kapitelsalen Kalender se omtale inde i bladet Lørdag den 29. november kl. 20.00 Koncert Søndag den 7. december kl. 16.00 Koncert Torsdag den 4. december kl. 10.15 Gudstjeneste på Klosterparken Tirsdag den 9. december kl. 19.30 Læsekreds Mandag den 22. december kl. 19.30 Koncert Tirsdag den 23. december kl. 14.30 Julegudstjeneste på Lindevang Onsdag den 24. december kl. 16.00 Julegudstjeneste i Klosterhallen Søndag den 28. december kl. 20.00 Koncert Lørdag den 3. januar kl. 16.30 Helligtrekongers fest Søndag den 4. januar kl. 16.30 Helligtrekongers fest Onsdag den 21. januar kl. 19.30 Klosteraften Torsdag den 29. januar kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang Onsdag den 4. februar onsdag den 25. marts Babysalmesang Torsdag den 5. februar kl. 10.15 Gudstjeneste på Klosterparken Søndag den 15. februar kl. 10.00 Fastelavn Onsdag den 18. februar kl. 14.30 Minikonfirmand start Torsdag den 19. februar kl. 19.30 Biografaften Tirsdag den 24. februar kl. 19.30 Præstegårdsaften Torsdag den 26. februar kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Bent Oluf Damm Onsdag den 18. marts kl. 19.30 Klosteraften Tirsdag den 24. marts kl. 19.30 Præstegårdsaften Torsdag den 26. marts kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang Søndag den 29. marts kl. 10.00 Festgudstjeneste genåbning Kommende menighedsrådsmøder. Se www.loegumkloster-kirke.dk Tinglev Bogtrykkeri - 74 64 40 38