Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet



Relaterede dokumenter
Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemiteknik) ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Aalborg Universitet,

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen i København

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i Produktionsteknik på Syddansk Universitet

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Mekatronik ved Syddansk Universitet

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Skodsborg Fysioterapiskole, CVU København og Nordsjælland DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi på Syddansk Universitet

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Handels- og Ingeniørhøjskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Opbygning af praktikken

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Vurdering af ikke godkendte uddannelser eller kurser på statslige institutioner

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr.

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr.

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Udkast. Kapitel 1 Formål

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Transkript:

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Indstilling til Undervisningsministeriet 2006

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Indstilling til Undervisningsministeriet 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 87-7958-324-5

Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 2.1 Formål 6 2.2 Organisering 6 2.3 Dokumentation og metode 6 2.4 Om kriterierne 7 2.5 Rapportens opbygning 7 3 Vurdering af kriterieopfyldelse 8 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) 8 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) 10 3.3 Internationalisering (kriterium 25) 15 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) 16 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) 17 3.6 Studerende (kriterium 34) 18 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) 19 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) 20

1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) indstiller at Danmarks Tekniske Universitet får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på diplomingeniøruddannelsen By og Byg (By og Byg.ing) titlen som professionsbachelor. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering af den redegørelse og dokumentation Danmarks Tekniske Universitet har sendt ind i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse, og indtryk fra besøg på institutionen. Ekspertgruppen og EVA har vurderet materialet ud fra de kriterier Undervisningsministeriet har fastlagt for professionsbacheloruddannelser. Hvis Danmarks Tekniske Universitet fortsat vil tildele studerende på diplomingeniøruddannelsen By og Byg titlen som professionsbachelor, skal de sikre at følgende kriterier også opfyldes: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages (kriterium 17). Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv (kriterium 21). Der skal være defineret og beskrevet mål for praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken (kriterium 22). Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted (kriterium 24). Følger Undervisningsministeriet EVA s indstilling, skal Danmarks Tekniske Universitet opfylde kriterierne senest et år fra den dato Undervisningsministeriet fastsætter. EVA vil foretage en revurdering af institutionen som baserer sig på yderligere dokumentation og et eventuelt besøg. Danmarks Tekniske Universitet vil modtage et brev fra ministeriet der indeholder ministeriets afgørelse og skitserer den videre proces. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 5

2 Indledning 2.1 Formål Denne rapport indeholder EVA s akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet, dvs. en vurdering af om uddannelsen opfylder kriterierne for fortsat at tildele studerende titlen som professionsbachelor. Rapporten er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende godkendelse eller betinget godkendelse af uddannelsens tildeling af professionsbachelortitlen. EVA foretager sin vurdering i forhold til 40 kriterier inden for otte områder: profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) struktur og indhold (kriterium 5-24) internationalisering (kriterium 25) organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) undervisere (kriterium 30-33) studerende (kriterium 34) eksamener og prøver (kriterium 35-39) kvalitetssikring (kriterium 40). Kriterierne er defineret af Undervisningsministeriet og fremgår af kapitel 3 om kriterieopfyldelsen. Denne akkreditering er én ud af i alt 28 akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser som EVA gennemfører som en del af sin handlingsplan for 2006. 2.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Direktør, civilingeniør Eilif Svensson, ES-Consult A/S Arkitekt MAA Hans Bruun Nissen, Aalborg Portland Adjunkt, ph.d. Frederik Voetmann Christiansen, Danmarks Farmaceutiske Universitet. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og for at vurdere uddannelsens opfyldelse af de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. Evalueringskonsulent Trine Danø fra EVA har haft ansvaret for projektet. 2.3 Dokumentation og metode Akkrediteringen bygger på institutionens redegørelse med tilhørende dokumentation og på ekspertgruppens og EVA s besøg på institutionen. Disse metodiske elementer er internationalt anerkendte og anvendes i akkrediteringer og evalueringer af de europæiske kvalitetssikringsorganisationer der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsgrundlag som ekspertgruppen og EVA skal vurdere ud fra. Dokumentationsindsamlingen er afsluttet efter besøget på institutionen. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 6

2.4 Om kriterierne Uddannelsen vurderes ud fra at de 40 kriterier som Undervisningsministeriet har fastlagt, skal være opfyldt for at den kan tildele de studerende professionsbachelortitlen. De 40 kriterier er opdelt i tre grupper: regelbundne, centrale og øvrige kriterier. De regelbundne kriterier vedrører bl.a. forhold som uddannelsens længde, struktur og praktikkens varighed. En institution vil automatisk leve op til disse ved blot at følge bekendtgørelsen. De centrale kriterier udspringer af de krav som MVU-loven og professionsbachelorbekendtgørelsen stiller til professionsbachelorniveauet. I disse krav indgår det bl.a. at undervisningens vidensgrundlag skal være karakteriseret ved forskningstilknytning, udviklingsbasering og professionsbasering. I forlængelse heraf har EVA valgt at definere de centrale vurderingskriterier i forhold til uddannelsernes forskningstilknytning, vidensgrundlag, praktik og undervisernes kvalifikationer. De 40 kriterier er fordelt således: Regelbundne kriterier: 1, 2, 5, 7, 10, 11, 18, 34, 35, 36, 38, 39. Centrale kriterier: forsknings- og udviklingsbasering samt uddannelsens vidensgrundlag: 9, 12, 15, 16 praktik: 17, 19, 20, 21 undervisernes kvalifikationer: 31, 32. Øvrige obligatoriske kriterier: 3, 4, 6, 8, 13, 14, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 33, 37, 40. De regelbundne og centrale kriterier tæller mere i den samlede vurdering end de øvrige kriterier. En godkendelse forudsætter som udgangspunkt at samtlige regelbundne og centrale kriterier er opfyldt. Der anlægges dog en helhedsvurdering der kan betyde at uddannelser som mangler at opfylde et enkelt regelbundet eller centralt kriterium, alligevel kan godkendes. Det kan fx dreje sig om tilfælde hvor uddannelsen kan dokumentere at den har sat initiativer i gang der inden for en kortere periode vil medføre at det pågældende kriterium opfyldes. Helhedsvurderingen bygger også på opfyldelsen af de øvrige obligatoriske kriterier. 2.5 Rapportens opbygning Kapitel 3 indeholder en systematisk vurdering af om uddannelsen lever op til de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, begrundes det hvorfor. Ved hvert kriterium angives den dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Der henvises først til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Det betyder at der ikke altid henvises til alle de kilder som institutionen har henvist til i sin redegørelse. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 7

3 Vurdering af kriterieopfyldelse 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1 Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Dokumentation: Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen; Studieplan for diplomingeniøruddannelsen ved DTU, afsnit 5.2; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 3-5. Kriterium 2 I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniøruddannelsen ved DTU, afsnit 5.2; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 3-5. Kriterium 3 Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Dokumentation: Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 3-5 og 10-33; Studieplan for Diplom By og Byg.ing.-uddannelsen beskrivelse af det samlede studieforløb (print fra uddannelsens hjemmeside); Kompetencebeskrivelse for Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), samlet udkast 14-06-2006. Kriterium 4 Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 8

Dokumentation: Studieordning for diplomingeniørstudiet, afsnit 5-7 og 10; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 7. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 9

3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5 Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTS-point (European Credit Transfer System). Dokumentation: Studieordning for diplomingeniørstudiet, afsnit 3; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 7. Kriterium 6 Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniøruddannelsen ved DTU; DTU s uddannelsespolitik, side 14-15; liste over eksterne lektorer. Kriterium 7 Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: Studieordning for diplomingeniørstudiet; Studieplan for diplomingeniøruddannelsen ved DTU, afsnit 5.2; eksamensprojekter/bachelorprojekter, efterår 2005, første hold. Kriterium 8 It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Dokumentation: kursusbeskrivelser (fx CAD, skitsering og 3D-modellering; Systematisk CADprojektering og visualisering; Matematik og matematiske projekter 1 og 2) i diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 10, 13, 15 og 21; Redegørelse akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing., side 8; besøg. Kriterium 9 Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde, blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 10

Dokumentation: BYG.DTU Annual report 2004, side 11-15 og 17-33; BYG.DTU s udviklingsmål og virkemidler 2006-2009, side 2, 9-10 og 13-16. Kriterium 10 Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniørstudiet ved DTU, afsnit 5.2; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 7 og 10-33. Kriterium 11 Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniørstudiet ved DTU, afsnit 5.2; forhåndsgodkendte valgfri kurser; besøg. Kriterium 12 Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: liste over By og Byg.ing.-lærebøger. Kriterium 13 Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Dokumentation: Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 9; forventninger og krav til potentielle praktiksteder; besøg. Kriterium 14 Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 4 og 9; besøg. Kriterium 15 Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 11

Dokumentation: udvalgte kursusbeskrivelser for 2006/2007; besøg. Kriterium 16 I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Dokumentation: liste over By og Byg.ing.-lærebøger; besøg. Kriterium 17 I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: Retningslinjer for praktikanttjenesten for diplomingeniørstuderende på By og Byg.ing. (Architectural Engineering), bilag 25 C; besøg. Begrundelse: Dokumentationen viser at diplomuddannelsen By og Byg midt i praktikperioden afholder en praktikdag hvor de studerende kan udveksle ideer og erfaringer. Men praktikdagen har ikke til formål at inddrage de studerendes erfaringer i undervisningssammenhæng, og selvom der i valgfagene på udannelsens sjette semester er mulighed for at de studerende kan trække på erfaringer fra praktikforløbet, viser dokumentationen ikke at disse erfaringer systematisk inddrages i undervisningen på Danmarks Tekniske Universitet. Kriterium 18 Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Dokumentation: Studieordning for diplomingeniøruddannelsen, afsnit 3 b. Kriterium 19 Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: Retningslinjer for praktikanttjenesten for diplomingeniørstuderende på By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 2; praktikantvejledning, side 3-4; besøg. Kriterium 20 Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniørstudiet ved DTU, afsnit 5.2; praktikantvejledning, side 2 og 6; rapportvejledning, side 5. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 12

Kriterium 21 Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: praktikantvejledning, side 9; Et par tip... (om vejledning af By og Byg.ing.- praktikanter), side 2; Redegørelse akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing., side 14; besøg. Begrundelse: Dokumentationen viser at de studerende på diplomingeniøruddannelsen By og Byg kan modtage besøg af en vejleder fra uddannelsen i praktikperioden, og at vejlederen i den forbindelse også vil tale med repræsentanter for praktikstedet. Endvidere har BYG.DTU (Institut for Byggeri og Anlæg) planer om i fremtiden at gennemføre særlige seminarer for praktikvirksomheder. Der er imidlertid ikke krav om at vejlederen under besøget skal sikre udveksling af viden, færdigheder og værdier. Desuden viste besøget på uddannelsen at der under praktikopholdet typisk er ringe eller ingen kontakt mellem uddannelsen på den ene side og praktikant samt praktiksted på den anden. Kriterium 22 Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: Redegørelse akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing., side 14-15; praktikplan for efteråret 2006; praktikantvejledning, side 2-4. Begrundelse: Dokumentationen viser at Danmarks Tekniske Universitet har sat generelle mål for praktikken på diplomingeniøruddannelsen By og Byg der er specificeret efter de sektorer som de studerende kan komme i praktik i. Dokumentationen viser desuden at uddannelsen forud for at de studerende påbegynder praktikken skal godkende ansættelseskontrakter. Dokumentationen viser imidlertid ikke at Danmarks Tekniske Universitet udarbejder skriftlige planer for hver enkelt studerendes praktikophold, og at planerne definerer mål med og/eller arbejdsopgaver i praktikperioden som er afstemt imellem henholdsvis den studerende, praktikstedet samt diplomingeniøruddannelsen By og Byg. Kriterium 23 Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 28; Retningslinjer for praktikkanttjenesten for diplomingeniørstuderende på By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 3; praktikantvejledning, side 5-7; rapportvejledning, side 4-15. Kriterium 24 Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: forventninger og krav til potentielle praktiksteder; besøg. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 13

Begrundelse: Dokumentationen viser ved krav og forventninger til praktiksteder at Danmarks Tekniske Universitet har forventninger om at praktikstedet udpeger en person der har ansvaret for kontakten med den studerende, og som løbende gennemfører vejledningssamtaler. I planen for praktik på diplomingeniøruddannelsen By og Byg i efterårssemesteret 2006 fremgår det imidlertid ikke at praktiksteder gøres bekendt med disse krav og forventninger. Derimod kan de studerende uddele brochurer der i generelle vendinger beskriver uddannelsen. Af besøget på diplomingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet fremgik det at praktikstederne ikke oplever at der kommunikeres særlige krav og forventninger fra uddannelsens side. Det blev bekræftet af praktikvejlederen der i løbet af sommeren 2006 har lagt dokumenter om krav og forventninger ind på uddannelsens hjemmeside, men som ikke samtidig har sikret at praktikvirksomhederne i indeværende semester er gjort bekendt med dem. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 14

3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25 Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: DTU s strategi 2003-2008, side 11; liste over udenlandske uddannelsesinstitutioner som BYG.DTU samarbejder med om udveksling; besøg. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 15

3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26 Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: vedtægt for Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Universitet; DTU s organisation. Kriterium 27 Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Kriteriet er opfyldt Dokumentation: Redegørelse akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing., side 17. Kriterium 28 Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Dokumentation: DTU s strategi 2003-2008, side 3; BYG.DTU s strategi, side 5 og 7; BYG.DTU s udviklingsmål og virkemidler 2006-2009, side 11-12; etablering af læringsmiljø på DTU; besøg. Kriterium 29 Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Dokumentation: studievejledningen på DTU. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 16

3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30 Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Dokumentation: BYG.DTU s strategi; BYG.DTU s udviklingsmål og virkemidler 2006-2009. Kriterium 31 Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Dokumentation: By og Byg.ing.-undervisere. Kriterium 32 Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Dokumentation: jf. kriterium 31. Kriterium 33 Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Dokumentation: BYG.DTU s udviklingsmål og virkemidler 2006-2009, side 2 og 13-16; besøg. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 17

3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34 Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: Studieordning for diplomingeniøruddannelsen, afsnit 2. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 18

3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35 Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Dokumentation: Studieplan for diplomingeniøruddannelsen ved DTU; Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 33. Kriterium 36 De studerende skal bedømmes individuelt. Dokumentation: bekendtgørelse om prøver og eksamener ved erhvervsrettede uddannelser; Redegørelse akkreditering af diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing., side 22. Kriterium 37 Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: Diplomingeniøruddannelsen By og Byg.ing. (Architectural Engineering), side 10-33; besøg. Kriterium 38 Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Dokumentation: Kursusbasen 2006/2007 (http://www.kurser.dtu.dk/search/search.asp). Kriterium 39 Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Dokumentation: kopi af eksamensbevis. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 19

3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Dokumentation: DTU s udviklingskontrakt 2005; BYG.DTU s udviklingsmål og virkemidler 2006-2009, side 2 og 13; studieledernes opgaver (diplomingeniøruddannelserne); studienævnenes arbejdsopgaver; eksempler på besvarelser af evalueringsskema via CampusNet; besøg. Akkreditering af professionsbacheloruddannelser 20