Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin



Relaterede dokumenter
Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik på Humlebæk lille Skole

Fagplan for matematik

Fagplan for faget matematik

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

MATEMATIK. Formål for faget

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Formål for faget Matematik

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Evaluering af matematik undervisning

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Undervisningsplan for matematik

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Årsplan for 7. klasse, matematik

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

MATEMATIK. Formål for faget

Matematik. Læseplan og formål:

Fagplan for Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematik. Matematiske kompetencer

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan for matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Fælles Mål. Faghæfte 12. Matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Eleverne skal lære at:

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan for matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for 5. klasse, matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

It i Fælles mål Matematik

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Matematik. Matematiske kompetencer

Fagplan for Matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Emne Tema Materialer

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Årsplan for matematik i 4. klasse

Målsætning og Undervisningsplaner For Matematik

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Årsplan for matematik i 1. klasse

Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne bruges på grund af ophavsret.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for matematik i 3. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Matematik - undervisningsplan

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 6. Klasse

UVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb klassetrin

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Matematik på Viby Friskole

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Indholds- og årsplan matematik

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Transkript:

Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige erfaringer ved at deltage i forskellige aktiviteter. Gennem samarbejdet skal eleverne have mulighed for at erkende fællesskabets betydning for tilegnelsen af faget. Hverdagserfaringer og de erfaringer, eleverne får i skolen, er fortsat udgangspunktet for undervisningen. Eleverne udvikler forståelse af matematikken og dens tilblivelse gennem deres selvstændige medvirken ved opbygningen af de faglige begreber. På skolen vægtes kombinationen af dansk som andetsprog i faget matematik, idet alle elever på skolen er tosprogede. Det primære formål med det er, at styrke elevernes faglige sprog til mundtlige fremlæggelser og problemløsningsopgaver. Da matematik har sig eget sprogregister, stræbes der på at øve eleverne i at formulere sig matematisk sammenhængende mundtligt og skriftligt i forskellige genre beskrivende, analyserende, kommenterende, vurderende, kommunikerede, argumenterende og at bruge hverdagssproget i samspil med matematikkens sprog.

1. forløb (1.-3. klassetrin) Forventninger ved skolestart: Eleverne kan nogle af tallene både mundtlig og skriftlig, idet undervisning bygger på deres forudsætninger. De har kendskab til nogle matematiske udtryk som de kan have tilegnet sig fra deres dagligdag. Arbejde med tal og algebra: Vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge Kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen Indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber Behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer Opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter. Arbejde med geometri: Arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. For at forberede en senere beskæftigelse med et alment målingsbegreb, skal der arbejdes med indledende aktiviteter som måling af afstand, højde flade, rum og vægt. Undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren. Geometriske figurer inddrages i undervisningen som leg. Tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser. Arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning Undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri. Der skal indgå bygning af modeller og gengivelse af virkeligheden ved tegning. I den forbindelse inddrages geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold. Her kan der samarbejdes med fx krea læreren.

Matematik i anvendelse: Elevernes dagligdag inddrages i undervisningen. - Børnene vænnes til at arbejde selvstændig med tal og deres selvtillid styrkes. Edb inddrages fra begyndelsen Kuglerammer mv. bruges til at give børnene en forståelse af arbejde med tal. Der bygges videre på børnenes forskellige faglige erfaringer, ved at deltage i lege, spil og undersøgelser på skolen og i dens omgivelser. På denne måde skal den intuitive matematik forståelse, som eleverne betjener sig af udvikle sig gradvist til matematiske begrebsdannelse. Der arbejdes med meningsfyldte sammenhænge med indsamling og ordning af ting efter form, størrelse og andre egenskaber. Antal, rækkefølge og størrelse knyttet til aktuelle at forholde. Enkle diagrammer anvendes til at beskrive iagttagelser og undersøgelser. Kommunikation og problemløsning: For at gøre undervisning mest kommunikativt, bestræbes der på at lade eleverne arbejde i par eller gruppe. Have mulighed for at udvikle deres egen metode/algoritme. Mulighed for at eksperimenter. De nødvendige redskaber skal være til rådighed. Lave egne plancher til klassen inden for emneområdet. Evt. ordlister kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre

2. forløb (4.- 6. klassetrin) Arbejde med tal og algebra: Eleverne skal være i stand til at kende: Udbygning af talforståelsen i et samspil mellem hovedregning, herunder overslagsregning. Positionssystemet Undersøgelser af sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter Udvidelse af de naturlige tal til de hele tals område Tallenes ordning og tallinjen Koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning Ligheder og uligheder Decimaltal, brøker og procent Variable som pladsholdere for tal Brug af lommeregner og computer Arbejde med geometri: Eleverne skal være i stand til at kende: Tegning, måling og beregning Beskrivelse og tolkning af figurer tegnet i et plan som en arbejdstegning Isometrisk tegning Indledende iagttagelser vedrørende perspektivtegning Forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billede Måling og beregning af omkreds, flade og rum Metoder til bestemmelse af areal ud fra geometriske iagttagelser, fx at eleverne ræsonnerer sig til, at arealet af en trekant er halvdelen af en tilsvarende firkants areal De grundlæggende geometriske begreber Brug af computer Matematik i anvendelse: Forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Procentberegning fx ved udsalg Benytte regningsarter i forskellige sammenhæng Hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen

Indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber Tabeller og diagrammer Sandsynlighed Brug af computer Kommunikation og problemløsning: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning Læse matematiske kontekster, hvor der arbejdes med forståelsen af teksten. Evt. evne til at omformuler en problemløsningskontekst ved vanskeligheder. Indsigt i anvendelse af en formelsamling. Opstille hypoteser kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed at anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 3. forløb (7. 9. klasse) Arbejde med tal og algebra: Eleverne skal være i stand til at kende: Tallenes historiske udvikling De fire regnearter, tallenes ordning, tallinjen, rationale og reelle tal Sammenhæng mellem brøk, decimaltal og procent Variable, formler og talfølger Koordinatsystemet, funktioner, hyperbler, parabler, ligning, ulighed og grafisk løsning. Bruge lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal

kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procentbegrebet regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder Løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder. Arbejde med geometri: Eleverne skal være i stand til at kende: Enkle figurer i plan og rum, omkreds, areal og rumfang forskellige geometriske figurers egenskaber og anvendelse fremstille tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum kende og anvende målestoksforhold, Ligedannethed og kongruens Udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde med enkle geometriske beviser computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. Matematik i anvendelse:

Bruge matematik ved indkøb, transport, bolig, løn og skat vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren kende det statistiske sandsynlighedsbegreb benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold Anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde. Kommunikation og problemløsning: Undersøgelser, eksperimenter og hypoteser Valg af metode og model Par samarbejde med henblik på mundtlig eksamen forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises

benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm Veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.