Danish University Colleges Klinisk ræsonnering i fysioterapi (KRIF) Præstegaard, Jeanette; Grønlund, Vibeke; Christensen, Lilian; Ørbæk, Nadia; Grønset, Jon; Pedersen, Britt Stævnsbo; Lassen, Dorte Staun Publication date: 2016 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished version (APA): Præstegaard, J., Grønlund, V., Christensen, L., Ørbæk, N., Grønset, J., Pedersen, B. S., & Lassen, D. S. (2016). Klinisk ræsonnering i fysioterapi (KRIF). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 10. Mar. 2017
Klinisk ræsonnering i fysioterapi (KRIF) Fysioterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE CAPITAL (UCC) Teoretiske undervisere: Jeanette Præstegaard, Lilian Christensen og Vibeke Grønlund Kliniske undervisere: Britt Stævnsbo Pedersen, Dorte Staun Lassen, Jon Grønset og Nadia Ørbæk EFTERÅRET 2016 1
Indholdsfortegnelse - Hvad er klinisk ræsonnering i fysioterapi s. 3 - Klinisk ræsonnering gennem uddannelsen s. 3 - Klinisk ræsonnerings guide s. 5 - Skriveskabelon til KRIF s. 11 - Referencer s. 12 - Bilag 1 Pædagogisk bilag til studerende s. 13 - Bilag 2 Inspirationskatalog til kliniske undervisere s. 15 2
Hvad er klinisk ræsonnering i fysioterapi Klinisk ræsonnering er betegnelsen for en kontekstafhængig tanke- og beslutningsproces. Det vil sige, at det er tanker og beslutninger vedrørende undersøgelse, vurdering af undersøgelsesfund, diagnosticering, formulering af interventionsmål og interventionsplan, gennemførelse af interventionen, evaluering og dokumentation af den samlede fysioterapeutiske proces. Betegnelsen klinisk anvendes for at klargøre, at processen foregår i en sundhedsfaglig sammenhæng (kontekst - hospital, kommune, privat praksis, special institution), hvor det er mødet og interaktionen mellem den unikke patient og den fysioterapeutstuderende, det handler om. At ræsonnere betyder at tænke logisk, overveje fornuftigt, reflektere systematisk. Begrebet klinisk ræsonnering implicerer, at begrebet både indeholder såvel evnen til kritisk tænkning som evnen til refleksiv problemløsning (1, 2, 3). På Fysioterapeutuddannelsen UCC knytter vi an til den hypotesegenerende model for Klinisk Ræsonnering i fysioterapi der oprindelig er udviklet af Edwards og Jones i 1995 (1). Nedenstående Kliniske Ræsonneringsguide har til formål at støtte den fysioterapeutstuderende i de ræsonneringsprocesser der løbende er mellem fysioterapeutstuderende og patient. Guiden og de tilhørende bilag er tænkt som inspiration til at kunne generere refleksioner og ræsonnementer og skal ikke ses som en udtømmende liste for hvilke tanker og refleksioner der kan være i fysioterapi. Ligeledes skal guiden ses som et cirkulært dynamisk redskab, der kan understøtte fysioterapeutstuderendes og patienters ræsonneringsprocesser uanset hvor og hvornår de mødes. Den kliniske ræsonneringsguide tager afsæt i Model for Klinisk Ræsonnering i Fysioterapi (KRIF) (1, 2), som implementeres i såvel teori som praksis gennem uddannelsen og guiden knytter an til det brede og positive sundhedsbegreb (4, 5), en bio-psyko-social forståelsesramme (6) og til International Classification and Functioning (ICF) (7) I den teoretiske undervisning vil det faglige indhold i den kliniske ræsonneringsproces blive præsenteret og øvet i praksis på medstuderende. I den kliniske undervisning vil fokus være på at stimulere, formulere og systematisere de fysioterapeutstuderendes ræsonneringsprocesser i relationen med patienten og i samarbejdet med øvrige sundhedsprofessionelle og pårørende. Endvidere øve undersøgelses- og behandlingsinterventioner, evaluering og dokumentation af praksis (8, 9, 10, 11, 12, 13) Klinisk ræsonnering gennem uddannelsen Herunder ses hvordan vi arbejder med at implementere og progrediere den kliniske ræsonneringsproces i fysioterapi. I den teoretiske undervisning (skrevet med almindelig skrift) og den kliniske undervisning (skrevet med kursiv) arbejdes med: 3
1. semester: o Introduktion til den Kliniske ræsonneringsproces, ICF og basal fysioterapi. o Anvende og afprøve brugen af ICF begreber i den kliniske ræsonneringsproces i samspil med patienter. Modul 3: o Der arbejdes struktureret med anvendelse af den kliniske ræsonneringsproces, og KRIF benyttes som ramme for læringsaktivitet 3.2 Modul 4: o ICF og KRIF benyttes til strukturering af såvel planlægning som refleksion ved aktiviteter med borgere, der er fokus på undersøgelseselementet samt forslag til interventioner. o KRIF benyttes som ramme for læringsaktivitet 4.1 Modul 6: o Der arbejdes struktureret med anvendelse af den kliniske ræsonneringsproces, og KRIF benyttes i undervisningen til strukturering af den fysioterapeutiske undersøgelse samt behandlingstiltag. Endvidere bruges KRIF som redskab i arbejdet med pædagogiske cases/prøvecases. Modul 7: o KRIF benyttes i undervisningen til strukturering af den fysioterapeutiske undersøgelse samt behandlingstiltag. o KRIF benyttes i "Klinisk ræsonnering i fysioterapi" (læringsaktivitet 7.1.). Fokus er på at kunne skelne mellem objektive fund og klinisk ræsonnering. Modul 8: o Der arbejdes struktureret med anvendelse af den kliniske ræsonneringsproces, og KRIF benyttes i undervisningen og ved casearbejde, til strukturering af den fysioterapeutiske undersøgelse samt behandlingstiltag. Modul 9: o KRIF benyttes i læringsaktivitet 9.1 og 9.2. Intentionen er at den studerende på begyndende selvstændigt niveau kan arbejde med hele ræsonneringsprocessen fokus er i særdeleshed på beslutningsproces, konklusion og målsætning. Modul 11: o Der arbejdes struktureret med anvendelse af den kliniske ræsonneringsproces, og KRIF anvendes i casearbejde, til strukturering af den fysioterapeutiske undersøgelse og forslag til behandlingstiltag. Modul 12: o KRIF benyttes i læringsaktivitet 12.1 og 12.2. Intentionen er at den studerende selvstændigt kan arbejde med Klinisk ræsonnering i fysioterapi. 4
Den kliniske ræsonneringsguide I nedenstående ræsonneringsguide ses 2 kolonner. Kolonnen til venstre viser indholdselementerne i den fysioterapeutiske proces. Kolonnen til højre beskriver (i almindelig skrift) det faglige indhold for hvert element i ræsonneringsprocessen og (i kursiv) refleksionsfokus samt understøttende hjælpespørgsmål. Klinisk ræsonneringsguide Den fysioterapeutiske proces Baggrundsinformation Patientdata og oplysninger om patienten Tidligere undersøgelser mono- og tværfagligt Klinisk og paraklinisk vurdering Ordination og plan Forforståelse Indholdsbeskrivelse med refleksionsspørgsmål Baggrundsinformation Indhent oplysninger og data om patienten/borgeren/klienten og dennes situation, fra fx journal, henvisning, genoptræningsplan (af hensyn til læsevenligheden benævnes kun patienten i denne guide). Forforståelse Beskriv hvilken viden og erfaring du har med dig ift. at møde patienten, herunder redegør for diagnostiske/differentialdiagnostiske overvejelser og teoretisk viden relevant for rehabiliteringsforløbet. Klinisk ræsonnering Førstehåndsindtryk Mødet med patienten Reflektér over den viden du har om patienten. - Hvilke hypoteser har du på baggrund af ovenstående? Argumentér for dine hypoteser. - Er der nogle oplysninger, du skal være opmærksom på at indhente i anamnesen? - Reflektér over hvordan din forforståelse kan have betydning for dit møde med patienten. Førstehåndsindtryk Beskriv dine umiddelbare observationer af patientens fremtoning (fx stemmeleje, øjenkontakt, kropslige udtryk). 5
Klinisk ræsonnering Reflektér over dit førstehåndsindtryk og dine tankeprocesser. - Hvilke betydninger kan dit førstehåndsindtryk have for den videre proces? - Har du tilføjelser eller ændringer til dine tidligere hypoteser, refleksioner og klinisk ræsonnering? Argumentér kort herfor. - Hvilke overvejelser gør du dig om relevante pædagogiske tilgange til patienten? Anamnese Patientens oplysninger indhentes gennem en fortløbende og dynamisk dialog, der danner basis for undersøgelses- og behandlingsforløbet. Klinisk ræsonnering Anamnese Beskriv patientens oplevelse af og forståelse for egen situation og historie, såvel ressourcer som begrænsninger, på: Deltagelsesniveau Aktivitetsniveau KFA-niveau. Beskriv patientens egen sundhedsopfattelse, og de forestillinger, mål og forventninger patienten har. Spørg også ind til de omgivelsesmæssige og personlige faktorer og betydningen ift. ressourcer og begrænsninger. Reflektér over din viden på baggrund af anamnesen og sammenhold det med dine refleksioner om baggrundsoplysninger, forforståelse og førstehåndsindtrykket. - Hvordan vurderer du nu patientens psykosociale- og fysiske situation samt problemstilling(er), herunder begrænsninger og ressourcer? - Er der nogle røde og/eller gule flag du skal være opmærksom på? - Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig? - Hvilke undersøgelser på aktivitetsniveau er relevante at gå videre med? - Hvilke hypoteser kan du på nuværende tidspunkt be- eller afkræfte? Argumentér herfor. - Giver oplysningerne anledning til at argumentere for nye hypoteser? - Hvordan har din spørgeteknik haft indflydelse på de oplysninger patienten har givet? - Er der behov for at indhente supplerende oplysninger? - Er der andre samarbejdspartnere du har brug for at kontakte? - Hvilken (sundheds)pædagogisk tilgang er hensigtsmæssig? 6
Undersøgelse på aktivitetsniveau Observation Relevante aktiviteter. Aktivitetsundersøgelse Undersøg og beskriv udførelse af relevante funktioner og aktiviteter relateret til diagnosen, patientens situation og kontekst. Observér og beskriv aktiviteten, herunder evnen til at ændre og opretholde kropsstilling, bevægestrategier og balance/postural kontrol i relevante udgangsstillinger, aktiviteter og omgivelser. Eksempelvis: - Bære, flytte og håndtere genstande - Sidde, stå, gå og bevæge sig - Udføre ADL funktioner - Færdes med transportmidler - Funktions test. Klinisk ræsonnering På baggrund af anamnese samt aktivitetsundersøgelse reflektér over og analysér patientens situation og problemstilling i et biopsykosocialt perspektiv. - Giver undersøgelsesfundene på aktivitetsniveau og aktuelle refleksioner anledning til at revidere/opstille nye hypoteser? Argumentér for dine hypoteser. - Hvilke overvejelser har du iht. om hypoteserne kan indsnævres? - Hvordan stemmer dine undersøgelsesfund overens med dine forventninger? - Hvilke overvejelser har du om relevante undersøgelser på KFA niveau? - Hvilke overvejelser har du med udgangspunkt i dialog med patienten om ressourcer og begrænsninger? - og om relationen mellem terapeut og patient? Undersøgelse på KFA niveau Med afsæt i baggrundsoplysninger, anamnese og aktivitetsundersøgelse: - Uddybende undersøgelser. KFA undersøgelse Udvælge, gennemføre og analysere undersøgelser på KFA niveau med henblik på at kunne opstille en fysioterapeutisk diagnose. Eksempelvis: - ganganalysens delelementer - holdningsanalysens delelementer - ledfunktion og bevægelighed - muskelfunktion 7
- balance og koordination - vævsundersøgelse og palpation - respiration - neurologisk us. - kognition og perception. Klinisk ræsonnering Reflektér over og analysér KFA undersøgelsesfund. - Diskutér og argumentér for mulige hypotese(r) - Hvilke hypoteser kan be- eller afkræftes og hvorfor? - Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser kan være relevante? - Overvej hvordan du har inddraget patienten i undersøgelsen? Beslutningsproces Samlet fysioterapeutisk vurdering og diagnosticering. Sammenfat undersøgelsesfund på deltagelses-, aktivitets- og KFA niveau. Diskutér undersøgelsesfund ud fra såvel et fysioterapeutisk som et patient perspektiv, og argumentér med henblik på at stille en fysioterapeutisk diagnose: - Hvordan stemmer fundene overens med din teoretiske viden/sygdomslæren? Har du behov for yderligere videnssøgning? - Hvilke overvejelser har du om årsagssammenhænge og diffentialdiagnostik? - Hvordan forholder du dig kritisk til dine undersøgelser, herunder undersøgelsernes validitet og reliabilitet? Overvej hvilke faktorer der kan påvirke resultatet af dine undersøgelser. - Overvej om der er behov for yderligere undersøgelser for, at kunne stille en fysioterapeutisk diagnose - Hvordan vurderer du patientens indsigt i egen problemstilling(er) og livssituation? - Hvordan vurderer du patientens evne til at indgå i undersøgelsen og det videre forløb? - Hvilken sundhedspædagogisk tilgang vurderer du, at skulle anvende i behandlingen af patienten? - Hvilke overvejelser har du om formidlingen af undersøgelsens resultat til patienten? - Opstil den fysioterapeutiske diagnose. 8
Fælles målsætning Fælles målsætning I samarbejde med patienten opstilles mål i prioriteret rækkefølge på: Deltagelsesniveau Aktivitetsniveau KFA niveau. Målene skal være relateret til de beskrevne problemstillinger, og formuleres på kort og på lang sigt, være specifikke og evaluerbare. Fysioterapeutisk intervention - indhold og plan. Plan for fysioterapeutisk intervention Opstil en prioriteret plan i forhold til målene. Planen skal indeholde konkrete forslag til interventioner og øvelser. Planen skal indeholde både mono- og tværfaglige samt tværsektorielle overvejelser. Planen skal indeholde valg af pædagogisk tilgang og overvejelser om etiske hensyn. Klinisk ræsonnering Reflektér over hvornår og hvordan du bør justere din fysioterapeutiske intervention og målsætning. Er der behov for at supplere med yderligere undersøgelser? Prognose Beskriv prognostiske overvejelser -Hvordan vurderer du patientens prognose? - Hvilken betydning har den valgte sundhedspædagogiske tilgang for patientens prognose? -Hvilken information (videnskabelig litteratur om emnet, statistik, prognostiske test, sygdomslære, træningslære mv.) sammenholdt med patientens situation anvender du til at understøtte din påstand om prognose? 9
Evaluering Evaluering af den fysioterapeutiske intervention. Dokumentation Beskriv hvordan du i samarbejde med patienten vil evaluere den fysioterapeutiske intervention: - Hvordan vil du og patienten evaluere målsætningen for deltagelses-, aktivitets- og KFA niveau? - Overvej: - din sundhedspædagogiske tilgang og samarbejdet, gennem den fysioterapeutiske proces. - din evne til at inddrage patienten. - patientens forståelse af, mulighed og motivation for inddragelse. - hvordan samfundsøkonomiske forhold har betydning for patientens forløb. - hvordan du som fysioterapeut kan påvirke sundhedsudgifterne. Beskriv hvordan og hvor du vil dokumentere din fysioterapeutiske diagnose og intervention. - Overvej hvilke informationer der er vigtige at videregive til samarbejdspartnere, fx patientjournaler, genoptræningsplaner og epikriser. 10
Navn: Modul: KRIF nr.: Pt. s initialer: Diagnose: Kl.uv. kommentar Baggrundsinformation: Forforståelse: Klinisk ræsonnering: Førstehåndsindtryk: Klinisk ræsonnering: Anamnese: Klinisk ræsonnering: Undersøgelse på aktivitetsniveau: Klinisk ræsonnering: Undersøgelse på KFA niveau: Klinisk ræsonnering: Beslutningsproces: Fælles målsætning: Fysioterapeutisk intervention Klinisk ræsonnering: Prognose: Evaluering: Dokumentation: 11
Referencer der har inspireret til udarbejdelse af Klinisk ræsonneringsguide: 1) Higgs J, Jones MA, Loftus S, Christensen N (2008) Clinical Reasoning in the Health Professions. 3 rd edition. Philidelphia: Butterworth Heinemann. 2) Præstegaard J (2010) Klinisk ræsonnering I Fysioterapi. I: Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i Fysioterapi. København: Munksgaard Danmark. 3) Mattingly C, Flemming MH (1994). Clinical Reasoning. Forms of Inquiry in a Therapeutic Practice. Philadelphia F.A. Davis Company. 4) Jensen BB (2016). Kernebegreber i sundhedspædagogik I: Jensen BB, Grønbæk M, Reventlow S. Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. 5) Hansen LS (2016). Inddragelse af borgeren i fysioterapeutisk praksis 2. udgave. I: Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i Fysioterapi. København: Munksgaard Danmark. 6) Scheibel A (2010). Sygdom og sundhed I: Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i Fysioterapi. København: Munksgaard Danmark. 7) WHO (2008) International klassifikation for funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Munksgaard Danmark. 8) Brøbecher H, Mulbjerg U (2005). Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. København: Munksgaard Danmark. 9) Hounsgaard L, Eriksen JJ (2000). Læring i sundhedsvæsenet. København: Gyldendal boghandel. 10) Karlsson B, Oterholt F (2011). Fænomener i faglig vejledning. Frederiksberg: Frydenlund. 11) Kahneman D (2014). At tænke hurtigt og langsomt. København: Lindhardt og Rindhof 12) Ileris K (2015). Læring. 3. udgave. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 13) Swisher LL, Page CG (2005). Professionalism in Physical Therapy. History, practice, & Development. St. Louis, Elsevier Saunders. Part II. 12
Bilag 1 Pædagogisk bilag til studerende Hypotese: Ordet kommer af græsk hypothesis grundlag, forudsætning, af hypo- og thesis det at sætte stille. En hypotese er et udsagn, der fremføres som en antagelse eller formodning snarere end som en påstand, og som ud fra teoretiske forestillinger enten formulerer en formodet sammenhæng mellem kendsgerninger eller en formodet forklaring af noget foreliggende. (Gyldendal Den Store Danske: Den Store Danske) I fysioterapeuters kliniske ræsonneringsproces genereres der konstant hypoteser, som be- eller afkræftes. I nedenstående eksempel vises en mulig måde hvorpå hypoteser genereres bekræftes og afkræftes: Eksempel: Patienten klager over skuldersmerter siden bowlingtur sammen med barnebarnet for to dage siden. Pt beskriver endvidere at det de sidste par dage har været svært at klare ADL funktioner, da næsten alle bevægelser gør ondt. - Min hypotese: Patienten må have overbelastet sin skuldermuskulatur under bowlingen Jeg observerer at patienten går uden medsving af højre arm, giver hånd med venstre og skåner højre OE, da jakken tages af. For at afprøve min hypotese beder jeg på aktivitetsniveau patienten om at udføre enkelte aktive bevægelser - rette på sit hår samt rette på sin krave patienten prøver, men må opgive da det gør meget ondt at få sin arm over skulderhøjde. - Min hypotese er fortsat: Muskulaturen omkring højre skulder er formentlig blevet overbelastet under bowling Jeg beder derfor på KFA niveau patienten om at udføre AROM i alle skulder-leddets retninger. AROM viser sig at være nedsat og smertepræget i alle retninger og den scapulaehumerale rytme brydes ved smerteaccentuering. - Mine hypoteser er nu: o A) Det kan være en overbelastning af de passive strukturer (kapsel, ligamenter) omkring glenohumeralledet eller AC og SC leddet, da disse led alle er involveret i skulderens bevægelser o B) Det kan være en overbelastning af de aktive strukturer omkring glenohumeralledet lille fibersprængning i rotatorcuffen/overbelastning af senemuskelovergangen, senen eller muskelfæster i rotatorcuffens muskler Jeg fortsætter derfor min undersøgelse på KFA niveau. 13
For at be- eller afkræfte min hypotese A udfører jeg PROM + endfeel af glenohumeralledet og accesoriske bevægelser i AC, SC og glenohumeralleddet samt palpation af de pågældende led. PROM er primært nedsat og smertepræget i fleksions- og abduktionsretningen samt adduktion, men de accesoriske bevægelser i glenohumralledet er ia, hvilket kunne tyde på at problematikken skal findes i skulderbæltetsled, da de måske påvirkes/komprimeres ved EOR fleksion, abduktion og adduktion. Jeg foretager derfor accesoriske bevægelser i AC og SC leddet, hvilket giver kendt smerte og patienten er udpræget palpationsøm over disse led. Dele af min hypotese A er hermed bekræftet, da der er tale om overbelastning af strukturerne omkring AC og SC leddet, nok forårsaget af uhensigtsmæssigt træk i disse led under bowling (patienten opleves hypermobil i sine led) For at be- eller afkræfte min hypotese B udfører jeg isometriske kontraktionstest af rotatorcuffens muskler, for at se om det giver kendte smerter og eventuelt nedsat kraft. Test viser egal kraft bilateralt og patienten oplever kun lette diffuse smerter over skulderbæltets led, svarende til AC og SC leddet, og ingen smerter svarende til rotatorcuffens muskler. Min hypotese B kan hermed afkræftes. Min arbejdshypotese og fysioterapeutiske diagnose er hermed overbelastning af strukturerne omkring AC og SC leddet forårsaget af uhensigtsmæssig træk i disse led under patientens bowling sammen med barnebarnet Forberedende spørgsmål til feedbacksituationen med klinisk underviser omkring KRIF: Metareflektér over dine egne tankerækker gennem KRIF processen. Eksempler på spørgsmål du kan stille dig selv: - Hvilke belæg (viden/teorier) baserer du din kliniske ræsonnering på og hvordan? (viden og teorier om fx motorisk kontrol; motivation; læring; anatomi; fysiologi) - Hvordan og hvornår har din forforståelse påvirket din kliniske ræsonneringsproces? - Hvad har voldt dig problemer under den kliniske ræsonneringsproces? o Hvordan kom du videre? - Hvornår og hvordan har du brugt din intuition? - Hvilke aha oplevelser har du haft gennem KRIF-processen? - Hvilke erfaringer tager du med dig fra denne KRIF-proces? - Hvilke værdier har været vigtige igennem din KRIF proces? 14
Bilag 2 - Inspirationskatalog til kliniske undervisere Formål: Give idéer til pædagogiske metoder/midler, der kan facilitere de studerendes arbejde med KRIF-processen Pædagogisk metode/middel: Eksempler på: Spørgsmål Anvendelsesaspekt Rammesætning Formidle de aktuelle forventninger og fokusområder til de studerende i den aktuelle kontekst. Skabe refleksion over ovenstående. Kontekstafhængige åbne HV-spørgsmål Hypotesearbejde under KRIF processen Konkret formidling om opstilling af hypoteser (induktion). Hvordan be- og afkræfter man en hypotese (deduktion). Alle valg skal kunne referere tilbage til relevante oplysninger på tidligere niveauer i KRIF. Arbejde med og reflektere over hypotesers be- og afkræftelse ved hjælp af post-it lapper, der hænges op på væg. Benyt evt. eksempel fra bilag 1 Grønne post-it: Den studerende skriver herpå og argumenterer for, hvad der sandsynliggør den/de aktuelle hypotese(r) Pink post-it: Den studerende skriver herpå og argumenterer for, hvad der modsiger den/de aktuelle hypotese(r) Den studerende kan arbejde med at tilføje og forkaste hypoteser til KRIF en er færdig Eks på spørgsmål: Hvorfor vælges aktuelle hypotese til/fra Hvilke oplysninger, testresultater, diagnoser føler du dig lige nu sikker på og hvorfor? Hvilke differentialdiagnoser overvejer du og hvorfor? 15
Hvilke supplerende oplysninger mangler du eventuelt at indhente? Er der eventuelt nogle test der mangler for at kunne be- /afkræfte din hypotese? Er der en viden du mangler at indhente/fordybe dig i, for at kunne be-/afkræfte din hypotese? Arbejde med hypotesedannelse ved klinikker eller i praksissituationer. Hver enkelt studerende tildeles et fokusområde, som observeres under klinikken/praksissituationen. Efterfølgende italesættes og reflekteres der over argumentationskæder og løbende hypotesedannelse. Hver enkelt studerende argumenterer for hypotesedannelse i forhold til deres fokusområder. ICF og KRIF processen Relevant litteratur i forhold til KRIF processen De studerende præsenterer mundtligt patienten/borgerens problemstilling samt mål og plan ud fra ICF niveauerne (deltagelse, aktivitet og KFA). - Se referencelisten -Kan benyttes dagligt med henblik på overblik for den kliniske underviser om processen for den enkelte patient/borger. -Kan benyttes som den studerendes træning/læringsproces i præsentation af patient/borger både i det daglige og på de længere kliniske forløb for at kunne præsentere patient/borger ved klinisk eksamen. Refleksion over test/undersøgelsesmetoder. Eks på spørgsmål: Er testen en test på aktivitetsniveau eller KFA niveau? Hvad screener testen for? Hvad screener testen ikke for? Er testen relevant til denne patient/borger (niveau, 16
fysiske rammer)? Er der andre test der kunne være lige så velegnede? Er testen valideret til den aktuelle patientgruppe? Hvad gjorde du for at sikre kvaliteten af udførelse og testresultatet? Mundtlig præsentation af KRIF i stikordsform. Refleksion over den fysioterapeutiske funktionsdiagnose En kort afgrænset patient præsentation som struktureres efter KRIF skabelonen. Spørgsmål: - På baggrund af dine undersøgelser, hvilke fysioterapeutiske diagnoser kan du opstille? - Hvad er forskellen på den medicinske- og de(n ) fysioterapeutiske diagnose(r)? De studerende vidensdeler og reflekterer over hinandens patienter og skriftlige KRIF er. Evaluerende interviews som del af KRIF feedback. - Opfordre de studerende til at læse, stille spørgsmål til og reflektere over hinandens KRIF er. - Kan benyttes til at få indblik i den studerendes erfaringer og udfordringer med udarbejdelse af KRIF en. Eks på spørgsmål: Nævn de 3 områder i KRIF en som du har fundet lettest at arbejde med? Nævn de 3 områder i KRIF en som du fundets sværest at arbejde med? Facilitere den studerendes metarefleksion og -kognition om, hvilken viden der har været i spil for at danne den aktuelle forforståelse i KRIF en, samt eventuel revidering af forforståelse. Spørgsmål: - Hvilken viden har du brugt for at danne din forforståelse? Fx: Sundhedspædagogik Sygdomslære Anatomi Fysiologi 17
- Hvor har du hentet den viden du har brugt for at danne din forforståelse? Fx: Litteratursøgning Fagbøger Testresultater Tværfaglig viden Sundhedspædagogiske metoder Facilitere den studerendes refleksion over hvilke(n) læringsteori(er) der kan understøtte/inddrages i valg af pædagogisk tilgang i forhold til aktuelle behandling. Refleksion over patientens/borgerens mulighed for inddragelse i beslutningsprocessen. Spørgsmål: - Hvilke(n) læringsteori(er) mener du kan understøtte dit valg af pædagogisk tilgang i forhold til din patient/borger? - Hvorfor mener du at netop disse læringsteorier er relevante? - Kunne der være andre læringsteorier der kunne være relevante at tage afsæt i? Anvendelse: Dialog om hvilke muligheder patienten/borgeren har for ægte deltagelse. Spørgsmål: - Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til at informere patienten om mulighed for valg af behandlingsstrategier? - Hvilke forudsætninger mener du patienten har for ægte deltagelse? - Hvordan har du inddraget patientens viden om egen tilstand? 18