Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder regler om forsyningspligt, som indebærer, at enhver har krav på at få leveret en række basale teleydelser over hele landet. TDC er udpeget som forsyningspligtudbyder frem til 31. december 2007. gennemfører i 2006 en analyse af forsyningspligtområdet med henblik på at skabe et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige forsyningspligtregulering fra 1. januar 2008. I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Frist for afgivelse af bemærkninger er den 7. april 2006. Høringssvar bedes sendt til Christina Spang Larsen, cl@itst.dk. Relevant materiale i forhold til høringen kan findes på høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk) og s hjemmeside (www.itst.dk) under punktet >It- og telebranchen >Forsyningspligt >Forsyningspligtanalyse. Høringstemaer En evt. ny forsyningspligtregulering skal kunne have virkning fra 1. januar 2008. Det indebærer, at forsyningspligtreguleringen skal udformes inden for rammerne af den gældende EU-regulering. Det skyldes, at den igangværende review-proces af EU-reguleringen, der omtales nærmere nedenfor, forventes at resultere i nye direktiver, der først træder i kraft i 2009/2010. Selv om forsyningspligtanalysen 2006 således skal munde ud i et grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige forsyningspligtregulering, der ligger inden for rammerne af den gældende EU-regulering, er bemærkninger og bidrag, der rækker ud over den gældende EU-regulering, imidlertid også velkomne. Fremadrettede bemærkninger vil kunne bidrage til at tilvejebringe et grundlag for fastlæggelse af de danske synspunkter i review-processen.
Desuden er det vigtigt, at en kommende udformning af forsyningspligten ikke stiller krav, der hindrer en overgang til NGN-netværk. 1 Den konvergens af tjenester, der følger med et NGN-scenario, skaber måske et behov for at definere hvilke typer af tjenester, der bør være omfattet af forsyningspligten, og ikke mindst om det er tjenester eller infrastrukturløsninger, der bør være omfattet heraf. Høringstema 1: Fastlæggelse af formålet med en forsyningspligtregulering Formålet med den gældende forsyningspligtregulering er i 1, stk. 1, nr. 2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet afgrænset således: at sikre alle slutbrugere, der ønsker dette, adgang til en række grundlæggende forsyningspligtydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser Kommissionen har i sin meddelelse om nyvurdering af forsyningspligtens omfang fastslået følgende kriterier med henblik på at afgøre, hvilke ydelser forsyningspligten skal omfatte: Side 2 Et mindretal af forbrugerne vil blive udstødt, fordi de ikke har råd til tjenester, der benyttes af størstedelen af befolkningen. Inddragelse af disse tjenester under forsyningspligten vil udgøre en nettofordel for alle forbrugere, hvis de ikke udbydes på normale forretningsmæssige betingelser. Høringstema 1: Fastlæggelse af formålet med en forsyningspligtregulering Er der behov for en ændring af forsyningspligtens overordnede formål, som det er fastlagt i reguleringen i dag? Er de kriterier, som Kommissionen har fastslået, hensigtsmæssige også for fastlæggelse af forsyningspligtens omfang i Danmark? Høringstema 2: Fastlæggelse af forsyningspligtens indhold Forsyningspligten omfatter efter gældende lovgivning en almindelig telefonforbindelse, en ISDN2-forbindelse og visse faste kredsløb. Derudover omfatter forsyningspligten også særlige teleydelser til handicappede, radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester samt nummeroplysningstjenester. Forsyningspligtdirektivet stiller i dag krav til, at medlemsstaterne skal sikre slutbrugeres adgang til fastnetadgang, til en udtømmende nummerfortegnelse, til en 1 Next Generation Network, NGN, er betegnelsen for en transparent infrastruktur for it- og telekommunikation baseret på IP-protokoller. NGN udvikles til at understøtte alle former for it- og teletjenester. Se også beskrivelsen af NGN i baggrundsnotatet om NGN til temamøde 4 vedr. i2010 revisionsprocessen den 16. december 2005.
nummeroplysningstjeneste og til betalingstelefoner. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der et udbud af særlige foranstaltninger for handicappede brugere. Direktivet opstiller desuden rammer for prisregulering og kvalitetskrav. Der findes i dag på det danske marked et stort udbud af net og tjenester. Forsyningspligten spiller på den baggrund i dag primært en rolle i forhold til at sikre forsyningen af basal adgang i tilfælde, hvor det ikke er muligt på kommercielt grundlag at få leveret en ydelse til en rimelig pris. Det bør, afhængig af hvilket formål der fastlægges for forsyningspligten, på den baggrund overvejes, hvilke ydelser der bør være omfattet af en fremtidig forsyningspligt. Høringstema 2: Fastlæggelse af forsyningspligtens indhold Bør forsyningspligten i fremtiden alene omfatte adgang til infrastruktur og ikke tjenester? Er der fortsat et behov for, at forsyningspligten omfatter såvel PSTN, ISDN2 samt visse faste kredsløb? Side 3 Er der krav i forsyningspligtreguleringen, der vil stå i vejen for en overgang til NGN? Bør forsyningspligten udvides således, at også andre tjenester, eksempelvis bredbånd, er omfattet heraf? Hvorledes sikres de handicappede bedst muligt i en fremtidig forsyningspligtregulering? Skal der fortsat være forsyningspligt på betalingstelefoner? Bør forsyningspligten fortsat omfatte nummeroplysningstjenester? Bør forsyningspligten omfatte (visse) krav til kvaliteten af forsyningspligtydelser? Høringstema 3: Fastlæggelse af rammerne for en forsyningspligtregulering Der er i den gældende forsyningspligtregulering opstillet rammer for udpegningen af forsyningspligtudbydere og finansiering af forsyningspligten. Forsyningspligtdirektivet opstiller desuden rammer for udpegningen af forsyningspligtudbydere. Rammerne giver mulighed for at udpege flere forsyningspligtudbydere, f.eks. hvor det kunne være relevant i forhold til geografisk dækning eller indholdet af ydelsen. Desuden opstiller direktivet rammer for en eventuel finansiering af forsyningspligten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gældende EU-regulering begrænser mulighederne for en sektorfinansiering af forsyningspligten til de ydelser, der er omfattet af forsyningspligtdirektivet. Det betyder, at det efter de gældende EU-regler ikke er muligt at sektorfinansiere andre bærertjenester end PSTN.
Høringstema 3: Fastlæggelse af rammerne for forsyningspligtreguleringen Hvilke rammer bør der fastlægges for udpegningen forsyningspligtudbydere? Hvilke mekanismer, f.eks. udbud eller auktioner, bør anvendes ved udpegning af forsyningspligtudbydere? Bør udpegninger forsat have en varighed af 10 år? Hvilke rammer bør fastlægges for en eventuel finansiering af forsyningspligten? Regulatoriske rammer Nedenfor følger en kort beskrivelse af den gældende danske forsyningspligtregulering og den regulering, som fremgår af forsyningspligtdirektivet. Derudover beskrives de overordnede konklusioner i Kommissionens meddelelse om forsyningspligtens omfang. Side 4 Den danske forsyningspligtregulering i dag For at sikre at alle i Danmark kan få adgang til basale teleydelser til en overkommelig pris, er der i lov om konkurrence- og forbrugerhold på telemarkedet og i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser fastsat regler om forsyningspligt, herunder at ét selskab har pligt til at levere en telefonforbindelse til alle, der ønsker det. TDC er udpeget til at varetage denne forsyningspligt i Danmark. Forsyningspligten omfatter også særlige teleydelser til handicappede, herunder en PC-baseret teksttelefontjeneste og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste med automatisk gennemstilling til reduceret pris til nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Desuden omfatter forsyningspligten omfatter radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester samt nummeroplysning. Oversigt over ydelser omfattet af forsyningspligten Bærertjenester Basale taletelefonitjenester ISDN2 Faste kredsløb op til 2 Mbits/s Supplerende Handicapydelser tjenester Nummeroplysningstjenester, herunder en nummerfortegnelse Maritim nød- og sikkerhedskommunikation i Danmark og i Grønland
Kravene til de enkelte forsyningspligtydelser fremgår af kapitel 4 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og af bekendtgørelse nr. 1262 af 9. december 2005 om forsyningspligtydelser. fastsætter herudover krav (forsyningspligtvilkår) til forsyningspligtudbyderen (TDC). Der er f.eks. fastsat krav til kvaliteten, herunder ventetid for tilslutning og fejlretning samt svartider for nummeroplysningen. Tidligere fastsatte hvert år maksimalpriser for samtlige ydelser, der er omfattet af TDC's forsyningspligt. På baggrund af en række analyser er det politisk besluttet at ændre prisreguleringen af forsyningspligtydelserne, således at maksimalprisreguleringen i dag er ophævet. Efter 1. januar 2006 er der således ikke længere fastsat regler om prisregulering på forsyningspligtområdet. Den udpegede forsyningspligtudbyder har ret til at få dækket samlede dokumenterede underskud ved udbud af de basale taletelefonitjenester og de supplerende tjenester. Denne finansieringsmekanisme har dog endnu ikke været aktiveret. Side 5 Der gælder også et krav om forsyningspligt i relation til betalingstelefoner. Udbydere af betalingstelefoner har pligt til på anmodning fra en kommunalbestyrelse at etablere og drive udendørs betalingstelefoner. Kommunalbestyrelsen skal dog dække et eventuelt underskud ved driften af betalingstelefoner. Forsyningspligtdirektivet Forsyningspligten er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet). Forsyningspligtdirektivet fastlægger rammerne for et fælles minimumsudbud af basale tjenester i hele EU, herunder hvilke forsyningspligtydelser der om nødvendigt kan underskudsfinansieres via bidrag fra sektoren. Oversigt over bestemmelser om forsyningspligt i direktiv 2002/22 Krav til medlemsstaterne om at sikre udbud af basale tjenester: Sikre udbud af fastnetadgang: Imødekommelse af rimelige anmodninger fra slutbrugere om tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted og adgang til offentligt tilgængelige telefonitjenester på et fast sted. Sikre slutbrugeres adgang til en udtømmende nummerfortegnelse og nummeroplysningstjeneste. Sikre adgang til betalingstelefoner, med mindre disse eller tilsvarende tjenester er bredt tilgængelige. Sikre udbud af særlige foranstaltninger for handicappede brugere. Øvrige proceduremæssige krav m.v.: Rammer for udpegningen af forsyningspligtudbydere Rammer for en eventuel finansiering af forsyningspligten Prisregulering og kvalitetskrav m.v.
Den gældende EU-regulering evalueres p.t. af Kommissionen med henblik på en revision af de gældende regler om forsyningspligt i forsyningspligtdirektivet, som fastlægger et fælles minimumsudbud af basale tjenester i hele EU, herunder hvilke forsyningspligtydelser der om nødvendigt kan underskudsfinansieres via bidrag fra sektoren. Det forventes, at der fremsættes nye direktivforslag m.v. ultimo 2006. En ny EU-regulering forventes dog først at træde i kraft i 2009/2010. Relevante dokumenter vedrørende Kommissionens i2010-review, herunder revisionen af forsyningspligtdirektivet, kan findes på Videnskabsministeriets hjemmeside: www.vtu.dk (Temaer > i2010 Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse ). Kommissionens meddelelse om forsyningspligtens omfang Det gældende forsyningspligtdirektiv indeholder en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen løbende skal nyvurdere forsyningspligtens omfang første gang senest den 25. juli 2005. Kommissionen har gjort dette i en meddelelse, som her omtales nærmere. Side 6 Kommissionens meddelelse tjener to formål: For det første skal den i overensstemmelse med artikel 15 i forsyningspligtdirektivet klarlægge, om det er påkrævet at ændre eller omdefinere forsyningspligtens omfang på grund af den samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske udvikling. For det andet benyttes meddelelsen til at indlede en bredere debat om forsyningspligtpolitikken, især da der, som nævnt ovenfor, i 2006 skal foretages en samlet vurdering af EU-regelpakken om elektronisk kommunikation. I den forbindelse vil forsyningspligtdirektivet blive vurderet i sin helhed. Kriterierne for at udvide forsyningspligtens omfang er i hovedtræk følgende: Et mindretal af forbrugerne vil blive udstødt, fordi de ikke har råd til tjenester, der benyttes af størstedelen af befolkningen. Inddragelse af disse tjenester under forsyningspligten vil udgøre en nettofordel for alle forbrugere, hvis de ikke udbydes på normale forretningsmæssige betingelser. I meddelelsen analyseres det særskilt, om forsyningspligten kan udvides på to områder: Mobiltjenester: Kommissionen konstaterer, at kriterierne ikke er opfyldt. Bredbånd: Kommissionen konstaterer, at kriterierne ikke er opfyldt. Kommissionen anfører i meddelelsen en række mere fremadrettede overvejelser: om forsyningspligt alene bør omfatte adgang til infrastruktur og ikke tjenester, om der stadig skal være forsyningspligt på betalingstelefoner i en verden, hvor næsten alle har mobiltelefoner, om der fortsat skal være forsyningspligt på nummeroplysningstjenester, og
om udviklingen af avancerede tjenester gør det nødvendigt på EU-plan at harmonisere forsyningspligten for handicappede yderligere. Desuden drøftes muligheden for at finansiere forsyningspligten via den almindelige beskatning i stedet for via en sektorfinansiering. Side 7