Nyborg Kirkegårdsudvalg UDVIKLINGSPLAN FOR NYBORG KIRKEGÅRDE FREM MOD ÅR 2050 Marts 2011
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Generelt for alle kirkegårde i Danmark... 3 1.2 Historik... 3 1.3 Udviklingsplan generelt... 4 1.4 Nyborg Kirkegårde... 4 2. Arbejdsgruppens medlemmer og kommissorium... 5 3. Vision for Nyborg kirkegårde år 2050... 5 4. Faktuelle oplysninger om Nyborg Kirkegårde... 7 5. Nyborg Kirkegård... 8 5.1 Beskrivelse af Nyborg Kirkegårds nuværende landskab... 8 5.2 Bevaringsværdig landskabsmæssig kultur... 11 5.3 Udviklingsplan for Nyborg Kirkegård... 11 6. Nyborg Assistenskirkegård... 17 6.1 Beskrivelse af Nyborg Assistenskirkegårds nuværende landskab... 17 6.2 Bevaringsværdig landskabsmæssig kultur... 20 6.3 Udviklingsplan for Nyborg Assistenskirkegård... 20 7. Bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene... 23 8. Økonomi, ressourcer og tidsplan... 23 9. Arbejdsgruppens anbefaling... 24 Litteratur:... 27 Bilag:... 28 Side 2
1. Indledning 1.1 Generelt for alle kirkegårde i Danmark Denne indledning, som giver et hurtigt overblik over kirkegårdenes landskabelige udvikling de sidste ca. 200 år, er baseret på en artikel, Kulturarven og nutidens kirkegård, af landskabsarkitekt Susanne Guldager og vicedirektør Kjell Nilsson i Menighedsrådenes Blad 5.2010. Kirkegårdene er som andre grønne anlæg påvirket af forandringer i samfundet. Det kan være ændringer i begravelsesmønsteret, de skærpede myndighedskrav samt nye vaner og forbrugsmønstre i et multikulturelt og stadig mere sekulariseret samfund, det vil sige, at samfundet frigør sig fra det religiøse grundlag. Der er sket store ændringer i begravelsesmønstret de sidste 50 år. Kistebegravelser er blevet få, flere og flere vælger kremering, og urner nedsættes i anonyme fællesgrave, dette sætter sit præg på kirkegårdene. Det medfører et diffust mønster af spredte enkeltgrave, græs og grus uden sammenhæng og struktur. I den tætte by kan kirkegårdene være/blive populære oaser, i takt med at gravstederne forsvinder og erstattes af græsplæner. Stadig flere kommer for at nyde solen og freden. Men det rejser også etiske spørgsmål om, hvad man kan tillade sig på en kirkegård. Borgernes krav og behov har stigende betydning overalt i samfundet, især når der tales om servicevirksomheder. Dette gælder også på kirkegården, hvor personalet udfører arbejdet på de efterladtes vegne. Kirkegården skal imødekomme brugernes forskellige ønsker og stille valgmuligheder til rådighed. Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning. En udviklingsplan for den enkelte kirkegård er et godt redskab til at sikre dette. 1.2 Historik I Danmark møder vi landsbykirker og kirkegårde overalt. Kirken ligger omgivet af kirkegården med gravarealet som en mosaik af grave i forskellige størrelser. Det er et traditionsbundet anlæg præget af århundreders brug. Kirkens centrale placering og gravenes øst-vestlige orientering er traditioner, der stadig gør sig gældende. Anlæggets opbygning skaber en forudsigelig orden, og den markante afgrænsning beskytter gravfreden. Middelalderens græsklædte kirkegård var for almindelige mennesker. De rige og fornemme blev begravet under kirkegulvet, men dette gav problemer, og i 1805 blev det forbudt. Forandringerne skyldes øget viden om sundhed og sygdom. Fra begyndelsen af 1800-tallet skulle alle uanset stand begraves på en kirkegård. Det betød, at de samfundsgrupper, som tidligere havde haft det privilegium at blive begravet i selve kirkerummet, nu stillede krav til gravstedet på kirkegården. Den græsklædte kirkegård var ikke længere nok. Oplysningstidens nye videnskaber førte også til et ændret syn på døden og et ændret forhold til naturen. Den romantiske have blev et ideal. De nye gravsteder blev beplantet med rosenbuske, lavendler og små træer, som en lille have. Gravstederne blev som haven afgrænset af et gitter eller en sirlig klippet hæk. Side 3
Store fornemme indhegnede gravsteder, som fyldte meget, og mere ydmyge gravsteder lå mellem hinanden og gav et rodet præg, det førte til et behov for regulering. I første halvdel af 1900-tallet blev der udarbejdet reguleringsplaner for mange af de ældre kirkegårde. Fra denne tid stammer bl.a. kirkegårdens stisystemer, der skabte adgang til hver enkelt grav. På grund af pladsproblemer og behov for kirkegårdsudvidelser blev det almindeligt at anlægge assistenskirkegårde, som aflastning for kirkegården ved kirken. I 1900-tallet betød de demografiske ændringer kirkegårdsudvidelser og helt nye kirkegårdsanlæg, der blev formet efter de moderne idealer, der udviklede sig i 1900-tallets midte. På landet betød fraflytningerne fra sognet, at behovet for gravareal kunne tilgodeses inden for den gamle kirkegårds ramme. Omkring 1900 blev ligbrænding tilladt, dette medførte igen afgørende forandringer. Perioden 1945-1965 blev en guldalder for nye kirkegårdsanlæg i Danmark. Mange af anlæggene blev tegnet af landskabsarkitekter og fik et arkitektonisk udtryk. Karakteristisk for den moderne kirkegård er friere former og flere valgmuligheder, hvad angår gravtype. Desuden vinder græsset igen indpas og bidrager til parkpræget. Funktionen skjules bag hække, og mellemrummene mellem gravanlæggene kan opleves ved deres egen værdi. Senere fik den moderne kirkegård et tiltagende naturpræg. Den moderne kirkegård er fleksibel og rummelig. 1.3 Udviklingsplan generelt Udfordringen, i at omforme en gammel kirkegård, hvor der er mange bindinger er, at bevaring og fornyelse skal gå hånd i hånd, så udviklingen kan blive positiv. En udviklingsplan for kirkegården som helhed udarbejdes i stigende grad for at kunne følge en langsigtet strategi i arbejdet med at omlægge og tilpasse kirkegården til nutid og fremtid. Ved udarbejdelse af udviklingsplanen skal der tages hensyn til driften af kirkegården. Kirkeministeriets krav om, at en større andel af driftsudgifterne skal dækkes af brugerne, stiller krav om at fællesarealerne indrettes, så der skal bruges begrænsede ressourcer til pasning af disse. Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere har i 2010 afsluttet et projekt Driftsstyring på kirkegårde med Skov og Landskab som udførende. I projektet er der udviklet redskaber til tydeliggørelse af driftsopgaven, som kan bruges i en dialog om driften, både når kirkegårdslederen og de ansvarlige politikere skal fastsætte driftens mål, og når kirkegårdslederen og personalet skal finde de bedste metoder til at nå målene. Mål og retningslinjer for driften kan fastlægges i en plejeplan for hver enkelt kirkegård. Er kirkegården ikke indrettet hensigtsmæssigt i forhold til brugernes ønsker, det æstetiske udtryk eller de praktiske krav om for eksempel tilgængelighed og gravstedsfordeling, vil en udviklingsplan være et godt redskab. Udviklingsplanen, kan på samme måde som reguleringsplanerne fra 1900-tallets begyndelse bidrage til kirkegårdens fornyelse og langsigtede udvikling. 1.4 Nyborg Kirkegårde Den udvikling der er nævnt ovenfor er også gældende for Nyborg Kirkegårde. Det ændrede begravelsesmønster vil efterlade kirkegårdene i et diffust mønster af spredte grave, hvilket både er funktionelt og æstetisk problematisk, ligesom det er uhensigtsmæssigt rent driftsøkonomisk. Det er derfor påtrængende at træffe nogle overordnede beslutninger for kirkegårdenes langsigtede udvikling. Nærværende rapport indeholder en udviklingsplan for Nyborg Kirkegårde. Planen er udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitekt Charlotte Skibsted mdl. maa. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i kirkegårdenes nuværende indretning og en kortlægning af de bevaringsværdige elementer. Side 4
Planen er udarbejdet for at sikre en udvikling af kirkegårdene til attraktive byparker med gravanlæg som små oaser, hvor de pårørende kan finde fred og plads til fordybelse. 2. Arbejdsgruppens medlemmer og kommissorium Det blev på kirkegårdsudvalgets møde den 17. august 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en udviklingsplan for Nyborg Kirkegårde på det landskabsmæssige område. Der er udarbejdet og af Menighedsrådet den 24. juni 2010 godkendt en rapport vedr. Alternative modeller til den nuværende kirkegårdsdrift ved Nyborg Kirkegårde. Nærværende arbejdsgruppes opgave har været at udarbejde en rapport vedrørende den landskabsmæssige udvikling og forslag til bevarelse af dele af den nuværende landskabsmæssige kultur. Denne udviklingsplan er komplementær til rapporten om kirkegårdsdriften. Arbejdsgruppen har bestået af 5 medlemmer: 3 medlemmer fra Kirkegårdsudvalget, 1 medarbejderrepræsentant samt kirkegårdslederen: Hans Broch-Mikkelsen, formand (Formand for Kirkegårdsudvalget) Anders Beck Larsen, (kirkegårdsleder) René Jensen, (gartner/medarbejderrepræsentant) Bodil Hårbøl, (Kirkegårdsudvalget) Lisbet Slipskjær,(Kirkegårdsudvalget) Opgaven for arbejdsgruppen har bestået i dels at beskrive den nuværende landskabsmæssige kultur på Nyborg kirkegårde hvad er deres særpræg og hvad ønsker vi at bevare og hvilke områder må tilpasses den tid vi lever i. Vi skal så at sige ændre/tilpasse for at bevare det, der er bevaringsværdigt. Der skal være en balance mellem gammelt og nyt. Arbejdsgruppen godkendte på sit 1. møde den 30. august 2010 nedenstående kommissorium. Kirkegårdsudvalgets medlemmer godkendte dette på sit møde den 22. september 2010. Kommissorium for Nyborg Kirkegårde: Arbejdsgruppen skal beskrive den nuværende landskabsmæssige bevaringsværdige kultur Arbejdsgruppen skal komme med forslag til hvorledes den nuværende landskabsmæssige, bevaringsværdige kultur kan indpasses i den moderne kirkegård. Hvorledes forestiller vi os Nyborg Kirkegårde i fremtiden? 3. Vision for Nyborg kirkegårde år 2050 Skuer vi frem mod år 2050 har arbejdsgruppen følgende vision for Nyborg Kirkegårde: Nyborg Kirkegårde indgår i bybilledet som to attraktive byparker med en spændende udformning og beplantning, der giver byens borgere lyst til at bruge kirkegårdene som oaser, hvor der er mulig- Side 5
hed for at trække sig tilbage - nyde stilheden og de smukke rum finde fred til fordybelse. Kirkegårdene vil tiltrække besøgende på grund af deres historiske, kulturelle og landskabelige særkende, og medvirke til at gøre Nyborg til et interessant besøgsmål. Kirkegårdene fremtræder forskelligt. På Nyborg Kirkegård er der forholdsvis mange gravsteder, og kirkegården har et udtryk af en stor have med mange rum. På Nyborg Assistenskirkegård er der forholdsvis langt mellem gravstederne, og kirkegården fremtræder som en stor park med store rum og dominerende beplantninger. Nyborg Kirkegård er fortsat kendetegnet ved sit markante urneanlæg i den gamle voldgrav. Kirkegården har hovedsageligt et haveudtryk, men i den nordlige del af kirkegården bærer den præg af et parkudtryk. De nord-sydgående alléer fremstår som yngre sunde kraftige alléer. Mod øst og vest genfindes allé motivet med mindre dominerende træarter. I kirkegårdens sydvestlige hjørne ses klokkestablen gennem en allé, når man træder ud af kapellet. Klokkestablen står som et vartegn på kirkegården og ses tydeligt, når man bevæger sig gennem Ravelinsvej / Vestergade. Mellem kapellet og indgangen mod Kronprinsensgade er der skabt en plads, hvor de pårørende kan tage afsked med kisten ved bisættelser. Denne plads er forbundet til pladsen ved klokkestablen og udgangen til Vestergade med en sti belagt med uforgængelige materialer. Gravanlæggene er samlet i mindre rum på 300 1000 m 2 med hvert sit karakteristika. Gravanlæggene er indrammet af takshæk/pur og beplantet med en for det enkelte gravanlæg karakteristisk beplantning. Kistebegravelser foregår i afdelingerne 2A, 4 og 5, hvor der er indrettet 5 forskellige gravanlæg. Urnebegravelser foregår enten i det eksisterende urneanlæg i voldgraven, eller i et af de gravanlæg der er indrettet på afdeling 3 og 6. Indretningen af disse rum er forskellig, så det er muligt at imødekomme de forskellige ønsker der er fremkommet til gravstedsformer. Afdeling 1, 2 og 3 er under udvikling til et stemningsfuldt parkområde med forskellige træer og en stor samling af bevaringsværdige gravminder. I afdeling 3 er der anlagt 2 3 mindre gravanlæg for urner i tilknytning til en mindre sø. Kirkegården er mod syd, vest og nordvest omkredset af en lindebeplantning indenfor kampestensmuren. Nyborg Assistenskirkegård er kendetegnet ved en symmetri omkring en akse der går gennem hovedindgangen mod Vestergade. Kirkegården har et parkudtryk og den er kendetegnet ved den lundagtige beplantning af duetræer i græsplænen indenfor hovedindgangen, de store flader af blomsterløg og en dominerende beplantning af rhododendron i området mod Vestergade. Gravanlæggene er indrettet i de to afdelinger med præg af små skove, hvor skovfyr står som overstandere i begge afdelinger. I afdelingen mod øst er det løvfældende træer der dominerer, hvor det er nåletræer i afdelingen mod vest. Plejeniveauet i disse afdelinger er indrettet efter tidens behov, men vil svinge mellem parkudtryk og naturudtryk. Kirkegården er til alle sider afskærmet af en beplantning, der gør, at man oplever en fredfyldt stemning, når man bevæger sig rundt på kirkegården. De bevaringsværdige gravminder står så vidt muligt på deres oprindelige plads. I det omfang det ikke har kunnet lade sig gøre, er de samlet i lapidarier ved hesteskoen på Nyborg Kirkegård eller i det forholdsvis ny anlagte lapidarium på Nyborg Assistenskirkegård. De bevaringsværdige gravminder på begge kirkegårde er beskrevet i en mindre bog, hvor der er indsat rutevejledning og en beskrivelse af de mennesker og den historie der ligger bag de enkelte gravminder. I samme bog er der en beskrivelse af historien bag kirkegårdene. Området, hvor der i dag er gartneri og plantage er solgt fra til anden anvendelse. Side 6
4. Faktuelle oplysninger om Nyborg Kirkegårde Der er i dag to adskilte kirkegårde, Nyborg Kirkegård og Nyborg Assistenskirkegård. Dele af Nyborg Assistenskirkegård vil i dag kunne betegnes som en parkkirkegård. Nyborg Kirkegård Nyborg Assistenskirkegård Tabel 4.1. Kirkegårdsareal, antal gravsteder, urnegrave og vedligeholdelsesaftaler Areal på kirkegårdene: Nyborg Kirkegård: Kirkegårdens areal 30.673 m 2 Fortov 3.537 m 2 Nyborg Assistenskirkegård: Kirkegårdens areal 28.036 m 2 Gårdsplads 1.609 m 2 Fortov 910 m 2 Gartneri 3.859 m 2 Plantage 44.736 m 2 Antal gravsteder og urnegravsteder: I alt 4.068 gravsteder. Heraf er 941 ledige/kan sælges. Aktive gravpladser: 5.276, heraf 3.453 urnepladser og 1.820 kistepladser Vedligeholdelsesaftaler år 2011: Nedenstående er vedligeholdelse af et antal gravsteder: Renholdelse kiste/urne 1.145 Renholdelse urne plæne 1.398 Grandækning ca. 950 Udplantning forår ca. 800 Udplantning sommer ca. 850 Side 7
Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at der de sidste 20 år løbende er sket en tilpasning af personalet til befolkningens ændrede præferencer vedrørende begravelsestyper og omlægning af kirkegårdslandskabet. Der er også sket ændringer i retning af mere mekaniserede arbejdsopgaver. I 1989 var der ansat 18 gartnere +1 kirkegårdsleder, 1 kirkegårdsassistent og 1 overassistent. I 1999 var der ansat 13 gartnere + 1 kirkegårdsleder, 1 kirkegårdsassistent og 1 overassistent. I 2010 var der ansat 9 gartnere + 1 kirkegårdsleder og 1/2 regnskabsfører/overassistent. Gravstedstyper Fordelingen på gravstedstyper i 2009 og 2010 fremgår af nedenstående tabel. Ca. 90 % blev urnebegravet, fordelt med ca. 65 % i plæne med eller uden liggesten eller i fællesplæne. De resterende ca. 10 % blev kistebegravet i eget gravsted bortset fra 2, der i 2009, blev gravsat i plæne. Kun ca. 5 % ønskede at blive begravet på Nyborg Assistenskirkegård (henholdsvis 10 og 14 personer). I hvert af årene 2009 og 2010 har 5 ønsket at få deres aske spredt over havet. Tabel 4.2. Fordeling af kiste- og urnebegravelser på Nyborg kirkegårde i 2009 og 2010 Antal % N. Kirkegård N. Assisten. Årstal 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 KISTEBEGRAVELSER Eget gravsted 16 26 7 12 15 18 1 8 Plæne +/- liggesten 2 0 1 0 0 0 2 0 Fælles plæne 0 0 0 0 0 0 0 0 URNEBEGRAVELSER Eget Gravsted 67 45 29 22 63 41 4 4 Plæne +/- liggesten 74 78 32 38 71 64 3 2 Fælles plæne 72 57 31 28 72 57 0 0 I ALT 231 206 100 100 221 192 10 14 Andelen af kistebegravelser udgjorde 8 % i 2009 og 12 % i 2010. Det er væsentligt under landsgennemsnittet, der var på 23 % i 2010. På landsplan har andelen af kistebegravelser været jævnt faldende fra 28 % i år 2000 til 23 % i år 2010 (http://www.dkl.dk). Forklaring på hvorfor Nyborg har så få kistebegravelser kunne være, at det er en bykirkegård med en geografisk beliggenhed østligt i Danmark. 5. Nyborg Kirkegård 5.1 Beskrivelse af Nyborg Kirkegårds nuværende landskab Nyborg Kirkegård beliggende Kronprinsensgade blev taget i brug i 1818. Den ældste del af kirkegården består af de afdelinger, der støder op til Christianslundsvej. Af et kort fra 1879 fremgår det, at kirkegården er blevet udvidet med 2 afdelinger mod stien langs kirkegårdens østlige side og det Side 8
areal, hvor der i dag er kapel, kontor og mandskabsbygninger. I starten af det tyvende århundrede er hjørnet mod Vestergade og Kronprinsensgade tillagt kirkegården. Urnegården i den tørlagte voldgrav blev taget i brug i 1957. Afdeling 1, 2 og 3 Disse afdelinger er den oprindelige del af kirkegården. Her ligger spredte gravsteder omkranset af thujahæk. Mellem gravstederne er der græsplæne, som er det dominerende element. På afdeling 1,2 og 3 er der mange bevaringsværdige gravsteder. De ligger dels på deres oprindelige plads, og dels er gravminderne placeret omkring bevoksningen. På afdeling 1 og 2 er der i 1969 indrettet en afdeling med urnegravsteder, Afdelingen benævnes afdeling 10. Side 9
Afdeling 2A, 4, 5 og 6 Disse afdelinger er karakteriseret ved gennemgående lige gange, hvor gravstederne ligger side om side med fælles ryg- og sidehæk. Indretningen bærer præg af regelmæssighed og er lavet for at opnå den størst mulige udnyttelse af arealet. Afdeling U6 U6 er anlagt i det nordvestlige hjørne af afdeling 6. Afdelingen består af urnegravsteder, der er anlagt som traditionelle gravsteder, men med en begrænset dybde. Afdeling 7 Urneafdeling, der består dels af skråningerne i urnegården og af hesteskoen. Skråningerne i urnegården er tilplantet med krybende taks, der medvirker til at give et roligt indtryk over urnegården. Hesteskoen er lavet som en lille lund, der er omkredset af et busket, som afskærmer gravrummet fra omverdenen. Gravstederne er anlagt på begge sider af en buksbomhæk, der er placeret som en hestesko. I buskettet er der placeret en samling af de bevaringsværdige gravminder. Afdeling 7 er særdeles populær blandt brugerne. Afdeling 8 Afdeling 8 er en fællesplæne placeret omkring søen i urnegården. Afdeling 9 Afdelingen er plænen i urnegården, hvor det er muligt at erhverve gravsteder med og uden liggesten. Afdeling 9 er udvidet til også at omfatte plæner med liggesten mellem urnegård og allé og ved mindesmærket for enden af alléen. Afdeling 9 især i urnegården er også meget populær blandt brugerne. Afdeling 10 Afdeling 10 er en urneafdeling placeret på den oprindelige afdeling 1 og 2. Urnegravstederne er placeret i yderkanten af firkantede felter tilplantet med buksbom og et solitærtræ i midten. Afdeling 11 Afdelingen er indrettet som en urneafdeling langs Vestergade. Afdelingen er karakteriseret ved at gravminderne er femkantede liggesten, der er placeret i et tæppe af guldjordbær Kirkegårdens indhegning. Kirkegården er mod Vestergade og mod Kronprinsensgade omkredset af en 1 1,5 m høj kampestensmur der er muret det meste af vejen. I det sydvestlige hjørne fremstår muren som muret på begge sider. I det midterste område mellem portene mod Vestergade er der på indersiden jord, som er søgt fastholdt med en stensætning af Nexø-sandsten. Langs muren er der på dette stykke plantet en hæk af buksbom. Mod nordvest er der på indersiden en stensætning af natursten og mellem mur og stensætning er der plantet buksbom. Mod øst er kirkegården afgrænset af en stensætning, der udligner niveauforskellen mellem den tilgrænsende sti og kirkegården. Langs muren er der i 2010 plantet bøgehæk. Mod nord afgrænses kirkegården af en bøgehæk. Plejeniveau. Kirkegården er i dag karakteriseret ved et haveudtryk et præcist kultiveret udtryk. Græsset kan karakteriseres som en prydplæne, hvor græsset er mellem 3 og 6 cm højt, og der accepteres et min- Side 10
dre indslag af anden flora. Hække omkring gravsteder og fælles hække er præcist klippede hække. Busketterne er åbne og hovedsageligt uden bunddækkende beplantning, hvilket kræver regelmæssig lugning. Gangene holdes fri for ukrudt. 5.2 Bevaringsværdig landskabsmæssig kultur Nyborg Kirkegård har et meget specielt gravanlæg med de store urnedale, som ligger centralt på kirkegården. Urnegården med gravsteder i plænen og i den taksbeklædte skråning er et særdeles stemningsfuldt og unikt gravanlæg. Den lille sø med springvandet og skulpturen af Gunner Slot medvirker til at give en helt speciel stemning. Anlægget ønskes bevaret i sin nuværende form. Den forskudte lindeallé, der gennemskærer kirkegården i nord sydlig retning er et andet bevaringsværdigt element. Alléen er plantet, så kirketårnet optræder som point de vue, når man står for enden af den øverste allé og ser mod syd. Gravanlæggene med de gennemgående lige gange, hvor gravstederne ligger side om side med fælles ryg- og sidehæk er karakteristisk for sidste del af 1800 tallet og første halvdel af 1900 tallet. Dette indtryk ønskes bevaret i en begrænset del af kirkegården. Kirkegårdens indramning af kampestensmur og bøgehæk er med til at give et robust præg. 5.3 Udviklingsplan for Nyborg Kirkegård Med det begrænsede antal kistebegravelser, er der fremover behov for, at salg af kistegravsteder henvises til en planlagt afgrænset del af kirkegården. Kirkegårdsudvalget har i 2010 besluttet, at salg af nye kistegravsteder kun kan finde sted i afdeling 2A, 4 og 5. I disse afdelinger er der 750 gravpladser, når de to yderste rækker mod alléen fraregnes, ligesom de gravpladser der anvendes til hæk og karaktertræer. Med en fredningstid på 25 år svarer det til 30 begravelser årligt. Der er i øjeblikket 161 gravpladser, der kan sælges. Det anbefales, at gravpladserne i disse tre afdelinger forbeholdes kistebegravelser. Afdeling 6 er valgt fra til kistebegravelser, da afdelingen er den mest fugtige på kirkegården. Det sydvestlige hjørne, der i dag udgør afdeling 6 skal forbeholdes urneafdelinger. Vest for Hesteskoen er der plads til to urneafdelinger, hvoraf den vestligste syd for den nye plads til klokkestablen kan indrettes inden for de næste tre år. Den mellemste indeholder mange aktive gravsteder, og vil først kunne indrettes om 10 20 år. Side 11
De eksisterende gravanlæg opdeles i mindre rum på maksimalt 1000 m 2. Hermed skabes en venlig og tryg atmosfære i det enkelte gravrum. I hvert gravrum er der plantet et karaktertræ for at give identitet og samling på rummet. De anvendte karaktertræer fremgår af bilag 5. Klokkestabel Det er planlagt, at der skal opføres en klokkestabel på kirkegården, og der er udvalgt en placering i øst-vest aksen fra kapellets hoveddør, direkte mod vest i forlængelse af den eksisterende hovedsti. I dette område er der mange nedlagte gravsteder, og det er muligt at placere klokkestablen på to randfundamenter mellem gravstederne. Der er udarbejdet et skitseforslag af arkitektfirmaet C&W arkitekter, Svendborg. Klokkestablen placeres på to fundamenter med synlig sokkel af granit. Klokkestablen opføres som to parallelle mure i røde blødstrøgne sten, mens tagmateriale, lameller og inddækninger udføres i kobber. Materialevalget afspejler kirkegårdsbygningernes materialevalg og kobbertaget relaterer sig til kobberspiret på kirken. Klokkestablen placeres på et ledigt gravstedsareal, og med tiden etableres en plads, der forbinder de tilstødende hovedstier. Pladsen afgrænses mod randområdet, så pladsen får sit eget rum. Pladsen indrammes af en takskæk, og belægges i første omgang med græs og perlesten. Sidenhen kan der etableres en belægning på pladsen og på de hovedstier, der går mod kapellet og mod indgangen fra Ravelinsvej. Der søges om fondsmidler til delvis finansiering af klokkestablen. Ny sti langs randplantning mod syd Der er i dag en sti langs randplantningen på den sydlige del af kirkegården bag hesteskoen og en del af afdeling 6. Stien giver adgang til nogle af gravstedsgangene på afdeling 6. Stien forlænges i en bue frem mod pladsen for klokkestablen. Mod gravstederne afskærmes stien af en takshæk og mod gadesiden af randplantningen. Fra stien laves indgang til hesteskoen og de nye urnehaver, der på sigt anlægges vest for hesteskoen. Nyplantning af allé Hovedstien mellem kapellet og den nye plads ved klokkestablen markeres med en ny allé beplantning af pyramideavnbøg (Carpinus betulus Fastigiata). Alléen skal sikre den visuelle forbindelse fra kapellet til klokkestablen. Tilsvarende etableres en kort allé fra klokkestablens plads op mod urnegravene i voldanlægget. Hermed opdeles afdeling 6 i tre mindre områder. Pyramideavnbøg er valgt af flere årsager: Den bliver 12-15 m høj, og bliver dermed mindre dominerende end den eksisterende lindealle. Kronen er tæt kegleformet, opretvoksende og regelmæssig. Dermed vil der være et godt udsyn inde i alléen i mange år, og påvirkningen på de omkringliggende gravstedsområder vil være begrænset. Avnbøg er nøjsom og hårdfør. Den tåler byklima og stiller ikke specielle krav til jordbunden. Ved kirkegårdens østlige afgrænsning mod stien bag Martin Rasmussensgade er der plantet en allé af pyramideeg (Quercus robur Fastigiata ). Afdeling 4 og 5 nord for kapellet, der grænser op til denne sti opdeles i 4 gravrum. Stierne mellem den eksisterende lindeallé og den nye pyramideeg- Side 12
allé er også beplantet med Pyramideeg. Dermed bliver pyramideeg det gennemgående allétræ øst for den eksisterende lindeallé. Pyramideeg er valgt af flere årsager: Den bliver 15-20 m høj, og bliver dermed mindre dominerende end den eksisterende lindealle. Kronen er opretvoksende søjleformet, og giver dermed et allé indtryk på en begrænset plads. Pyramideeg er nøjsom og hårdfør. Den tåler byklima og stiller ikke specielle krav til jordbunden. Ved at vælge pyramideavnbøg og pyramideeg i kombination med den eksisterende lind sikres at allé-beplantningen bliver mindst muligt modtagelig for eventuelle skadegører og svampe i fremtiden (jfr. Elmesyge, askesyge og møl i kastanjer). Den eksisterende forskudte lindeallé skal udskiftes inden for de næste 20 30 år. Den øverste allé er på et tidspunkt beskåret kraftigt i toppen, hvilket har svækket træerne. I den nederste allé væltede et af træerne i februar 2011. Dermed blev det muligt at bestemme alderen til ca. 120 år. Alléerne er udtyndet i denne vinter for at begrænse nedfaldet af døde grene og give mere luft i kronen. Samtidig er udsynet i alléerne genetableret. Det er et ønske, at udskyde udskiftningen så længe som muligt, for at den øvrige allé og karaktertræbeplantning kan få en god størrelse inden udskiftningen. Randplantning sydvest Den eksisterende randplantning mod Kronprinsensgade og Ravelinsvej består af mange forskellige stedsegrønne og løvfældende plantearter, hvoraf mange er gravstedsplanter fra kirkegårdenes egen planteskole. Randbeplantningen fremtræder uensartet og har karakter af et højt busket med få bunddækkende planter. Det anbefales at forenkle randplantningen til en gennemgående træart, som visuelt skal fremtræde samlende på kirkegården set fra de omkringliggende gader. Der ønskes en robust art og sort, som fremtræder ensartet, og med en samlet krone, hvor det bliver muligt at se den fremtidige klokkestabel fra gaden, når man bevæger sig ad Vestergade og Ravelinsvej. Dermed får randplantningen en positiv betydning for bymiljøet udenfor kirkegården. Det anbefales, at der anvendes storbladet lind (Tilia plaphyllos) af sorten Ørebro som gennemgående træart i randplantningen. Det er et moderatvoksende træ som bliver 15-20 m højt. Kronen er som ung smal kegleformet, senere mere bredkronet. Træet er robust, hårdfør og meget vindfør, og er velegnet som bytræ. Under træplantningen etableres en beplantning af buske og stauder, som dækker jorden, så der fremover kun skal anvendes begrænset tid til renholdelse. Beplantningen udformes, så den fremstår i flere lag med en prydværdi året igennem. Af bilag 4 ses hvilke planter der påtænkes at indgå i beplantningen. Side 13
Randplantning midt-vest På stykket mellem de to låger mod Vestergade er der en eksisterende buksbomhæk, der gror i jorden mellem kampestensmuren mod gaden og en stensætning af nexø-sandsten. Hækken mistrives, da den ikke kan tåle den kraftige soleksponering, samtidig med at det er forholdsvis tørt. Stensætningen af nexø-sandsten er skredet ud flere steder. Mod afdeling 11, der ligger umiddelbart indenfor holdes jorden af en stensætning. På jorden herover mod stensætningen af nexø-sten, er der plantet krybende taks (Taxus baccata Repandens ), og her står også en række med 6 birketræer. Den eksisterende hæk fjernes og nexø-stensætningen nedtages. For at optage niveauforskellen sættes en ny stensætning midt mellem ydermuren og den eksisterende stensætning. Stensætningen laves, så der er et fald fra ydermuren. Ovenpå plantes en ny dobbeltrækket hæk af bøg (Fagus sylvatica) og som bunddække anvendes fortsat krybende taks. Birketræerne fældes og erstattes af de nye randplantnings - træer, der plantes nedenfor den eksisterende stensætning. De vil gro bedre her og være mere vindstærke. Randplantning nordvest Randplantningen mod Vestergade har samme karakter som randplantningen i det sydvestlige hjørne. Kirkegården afgrænses her af en kampestensmur mod gaden og en stensætning mod kirkegården. Herpå er der plantet en hæk af buskbom. Denne anbefales fjernet og erstattet af en dobbeltrækket hæk af bøg, så der bliver et ensartet gennemgående forløb fra den sydlige låge til det nordlige hjørne. Der anvendes samme randplantnings - træer som i den sydvestlige del, og det påtænkes at trække denne randplantning ind på afdeling 1-2, så den også kommer til at skærme af mod bagsiden af de huse på Christianslundsvej, som støder op mod kirkegårdens nordvestlige hjørne. Under træplantningen etableres en beplantning af buske og stauder, som dækker jorden, så der fremover kun skal anvendes begrænset tid til renholdelse. Beplantningen udformes, så den fremstår i flere lag med en prydværdi året igennem. Af bilag 4 ses hvilke planter der påtænkes at indgå i beplantningen. Indramning af gravanlæg De eksisterende gravanlæg i afdeling 2A, 4, 5 og 6 indrammes af en taksbeplantning. Der anvendes almindelig taks (Taxus baccata) eller Taxus media Farmen eller Taxus media Hillii afhængig af placeringen. Indramningen gennemføres ved at de eksisterende sidehække af thuja mod stierne erstattes af takshække/pur i ca. 1 meters højde. Afdeling 1, 2 og 10 Gravanlægget er en blanding af gamle traditionelle gravsteder og af urnegravsteder anlagt omkring en firkant, der er tilplantet med buksbom og et træ i midten. Nabohusene mod nord har frit udsyn over området. Som nævnt ovenfor kunne dette udsyn begrænses ved at plante storbladet lind ind på området mod nord, så indramningen bliver den samme som mod Ve- Side 14
stergade. Afdelingen er i øvrigt karakteriseret af et stort bøgetræ og et tulipantræ. De øvrige træer, der er plantet i midten af urnepladserne er af forskellig art. Det foreslås, at der plantes duetræer (Davidia involucrata), hvor der er brug for nyplantning. Det vil på sigt samle gravrummet og give et stemningsfyldt gravrum. Det vil også give lidt mere skygge til buksbomplantningen, der i dag lider under for meget soleksponering. Anlægget trænger til en opstramning. Det kan derfor blive nødvendigt at begrænse nysalg i afdeling 10 i løbet af en 3 5 årig periode. I den vestlige ende mod randplantningen er der en sti, som ender blindt. Denne foreslås fjernet og erstattet af græs. Ligeledes foreslås det, at den nordlige sti langs hækken mod Christianslundsvej fjernes og erstattes med græs. Afdeling 2A Det anbefales, at lade gravstedsrækkerne mod syd afslutte af en taksbeplantning, der udligner de uregelmæssigheder, der i dag findes, da gravstederne ikke er vinkelrette med hovedstien langs den nordlige urnedal. Taksen plantes og klippes, så der bliver en fast bredde på stien. Langs stien plantes pyramideavnbøg som allé træ for at styrke adskillelsen mellem sti og gravanlægget. Afdeling 3 Denne afdeling er i dag stemningsfuld med mange store træer blandet både stedsegrønne og løvfældende. Der skal ske en udtynding af disse træer, så de mest karakterfulde bliver frilagt. Gravrummet vil herefter fremstå som en overskuelig bypark. På sigt er der mulighed for at anlægge et eller flere nye stemningsfyldte gravanlæg i dette område. Disse gravanlæg kan eventuelt indrettes i tilknytning til en mindre sø i området. Det foreslås, at den nordlige sti langs hækken mod Christianslundsvej fjernes og erstattes med græs. Afdeling U6 Gangene mellem gravstederne består i dag af stier belagt med perlesten. De påtænkes erstattet af græsplæne, hvor stien markeres af 2 3 rækker brosten. De lægges i græsset med en overhøjde på 2-3 cm, så de står markerede, og dog så det er muligt at køre med græsslåmaskine over dem. I første omgang ændres de tre gange i det lille gravrum, som ligger umiddelbart nord for den kommende klokkestabel plads. Afdeling 11 Afdelingen består af tre rækker gravsteder langs stien. Afdelingen er tilplantet med guldjordbær, hvori gravminderne er placeret som femkantede liggesten. Der er stort set ikke solgt gravsteder i afdelingen i flere år. Side 15
Det anbefales at sløjfe den inderste række af gravsteder og plante en række med hvide buskpotentil (Potentilla fruticosa Abbotswood ). Den blomstrer i perioden juni til oktober og vil gøre afdelingen mere attraktiv. Hesteskoen (den lille urnegård) Gravanlægget er omgivet af en busketbeplantning af hovedsageligt stedsegrønne gravstedsplanter. Denne beplantning skærmer mod omgivelserne og gør gravrummet meget attraktivt. Randbeplantningen trænger til en udtynding, da mange af træerne er ved at være ganske høje. Ved udtyndingen og eventuel nødvendig genplantning satses der på taks, storbladet buksbom og kristtorn som fortsættende arter, hvorimod anvendelse af thuja begrænses. Ny urneafdeling På afdeling 6 syd for den kommende klokkestabel-plads er der i nær fremtid mulighed for at anlægge et nyt urnegravanlæg. Det tænkes indrammet af en beplantning bestående af taks, storbladet buksbom, kornel og kristtorn. Gravanlægget anlægges, så det bliver et attraktivt alternativ til gravsteder i plænen med liggesten. Det vil sige et stemningsfuldt område, hvor der købes vedligeholdelse i hele fredningstiden. I gravanlægget vil der fortsat være enkelte eksisterende gravsteder. Rummet bindes sammen af et græstæppe. Indgangsparti fra Vestergade ad nordlig port Området renoveres ved at der for enden af afdeling 2A laves en ny varieret beplantning, der fremstår med en prydværdi året rundt (se bilag 4). Indgangsparti fra Kronprinsensgade Hovedindgangen til kirkegården og kirkegårdskapellet sker gennem lågerne mod Kronprinsensgade. Alle gæster til kapellet og de fleste til kirkegården kommer ind ad denne vej. Langs kontorbygningen og maskinhuset er der i dag et 1 3 m bredt ophøjet bed tilplantet med hovedsageligt stedsegrønne gravstedsplanter. Det anbefales, at denne beplantning erstattes af en mere varieret beplantning, der fremstår med en prydværdi året rundt (se bilag 4). På den anden side, er der tre rækker gravsteder, hvoraf en del stadig er i brug. Det anbefales, at der ikke længere sælges gravsteder i dette område, så der på sigt kan laves en smuk og harmonisk beplantning her. Plads foran Kapel Det anbefales, at der på sigt laves en plads foran kapellet, som kan rumme de 100 mennesker, der er siddepladser til i kapellet. Side 16
Plejeniveau. Det anbefales at der fortsat opretholdes et højt plejeniveau for Nyborg Kirkegård svarende til haveudtryk i de områder, hvor der er indrettet gravanlæg. I randområdet begrænses plejeindsatsen ved anvendelse af bunddækkende planter. Øget anvendelse af præcist klippede hække og pur til rumopdeling vil medføre et større tidsforbrug til hækklipning. Samlet set, må der forventes et uændret timeforbrug til pasning af Nyborg Kirkegård. Et mere præcist billede af timeforbruget til pasning fås, når der udarbejdes en plejeplan for kirkegården. 6. Nyborg Assistenskirkegård 6.1 Beskrivelse af Nyborg Assistenskirkegårds nuværende landskab Nyborg Assistenskirkegård, beliggende langs Vestergade over for sygehuset, blev anlagt i 1924-25 og taget i brug i 1928. Kirkegåden er anlagt som en annekskirkegård på et tidspunkt, hvor der ikke længere var tilstrækkeligt med gravsteder på Nyborg Kirkegård. Kirkegården er anlagt med en smuk klassisk portalindgang midt på siden mod Vestergade. Indgangen leder ind mod en stor indgangsplæne med brede grusveje omkring. Kirkegården er oprindeligt symmetrisk anlagt omkring hovedindgangen med store gravstedsanlæg til højre og venstre for indgangsplænen. Kirkegården er omlagt ad flere gange. I 1998 er den østlige del omlagt til en romantisk inspireret parkkirkegård med urne og kistegravsteder. På kirkegården findes 1 russisk soldatergrav, 105 tyske flygtningegrave og grave for tyske soldater. På begravelsespladsen ved siden af stenen for omkomne danske sømænd er der rejst 11 mindesten over Commonwealth-soldater, som omkom under Anden Verdenskrig, 1940-45. I 1947 opstilledes en mindesten - en gave til Nyborg by - over de søfolk fra Nyborg, der omkom under krigen 1940-45. Side 17
Gravstedsanlæg mod Vestergade (afdeling C og G) Mod Vestergade er der en tæt stor skovplantning omkring få tilbageværende spredte gravsteder. I afdeling C er der grave med tyske soldater, der er begravet efter et skibsforlis. I afdeling G er der grave med faldne Commonwelth-soldater og et minde for søfarende, der mistede livet under anden verdenskrig. Området virker mørkt og uoverskueligt med en plantebestand bestående af et udvalg af gravstedsplanter og træer. Langs Vestergade er der en ca. 80 cm høj stensætning, hvor der på indersiden er en jordvold. På stensætningen har der tidligere stået en tjørnehæk. Den blev fjernet for 3-4 år siden. Indgangsplænen Græsplænen indenfor hovedindgangen er omgivet af brede stier, der fører ned til krematoriepladsen, der ligger bagest på kirkegården modsat hovedindgangen. Navnet krematoriepladsen hentyder til, at det siges, at pladsen oprindeligt var tiltænkt et krematorium. Forrest på græsplænen er der to bede på hver side af en stor sten med kirkegårdens navn og anlægsår. Bedene har tidligere været tilplantet med sommerblomster. De er nu tilplantet med solhat og påskeliljer. Bagest på græsplænen er et rundt bed, der tidligere har været tilplantet med Side 18
sommerblomster. Der er nu plantet et duetræ og sct. hansurt som bunddække. Hovedstierne er på siden mod gravanlæggene omgivet af stærkt klippede lindetræer, der er karakteristiske for tiden fra kirkegårdens anlæggelse. Parkkirkegården (afdeling OS) Dette gravanlæg er anlagt i 1998 og dermed er det 13 år gammelt. Ved anlæggelsen er de lige stier erstattet a snoede stier, og der er plantet et stort antal løvtræer (ca. 140) ind på området. Der er anvendt forskellige arter af røn, bærmispel, birk, eg, paradisæble, hjertetræ m.v. Træernes størrelse er begrænset i forhold til alderen, og det ses, at flere trives dårligt. I området ligger der fortsat nogle gravsteder fra det oprindelige gravanlæg. Det vestlige gravstedsområde (afdeling E, F og OK) Dette område er stadig indrettet på den oprindelige måde med lange lige gange, hvor gravstederne ligger side om side med fælles sidehæk. I området er der meget ledigt gravplads, hvor der er sået græs. Ryghækkene er bevaret i deres fulde længde, og der er stort set ingen beplantning over en meter. Det giver frit udsyn til og fra lejlighederne i Sprotoften. I området ligger en dobbeltrække med tyske flygtningegrave. I området er der indenfor de senere år indrettet en afdeling for kistegrave med og uden liggesten og for kister i fællesgrav. Areal mod Sprotoften Mod Sprotoften er kirkegården afgrænset af et trådhegn og en hæk af hvidtjørn. Indenfor denne hæk er der endnu en bøgehæk. Mellem hækkene er der en strimmel med græs, hvor der er plantet asketræer. Urnegrave Nord for det vestlige gravstedsområde er et område, hvor der er anlagt urnegravsteder i yderkanten af firkantede felter tilplantet med småbladet buksbom og et solitærtræ i midten. Der er kun få aktive gravsteder i dette gravanlæg. Børnegrave Langs det nordøstlige hegn er der etableret et gravanlæg med børnegrave. Gravstederne er traditionelt anlagt i rækker. Der er få aktive gravsteder i området. Krematoriepladsen Pladsen er symmetrisk anlagt modsat hovedindgangen. Pladsen er omkranset af en svagtvoksende kantplantning og pladsen er fyldt ud af en blandet bevoksning af hovedsageligt nåletræer. Pladsen har i dag ingen funktion. Side 19
Afgrænsning mod plantage Kirkegården afgrænses mod nord af en lindehæk. Udenfor denne er der et trådhegn. Mellem hæk og trådhegn er der et 2-3 m bredt stykke, hvor der er en række store lindetræer. Træerne har forskellig størrelse mod øst og vest. I vinteråret er der frit udsyn til plantagen med diverse depoter af sten og affald. Plejeniveau. Assistenskirkegården er i dag karakteriseret ved et haveudtryk et præcist kultiveret udtryk. Græsset i alle afdelinger kan karakteriseres som en prydplæne, hvor græsset er mellem 3 og 6 cm højt, og der accepteres et mindre indslag af anden flora. Hække omkring gravsteder og fælles hække er præcist klippede hække. Busketterne er åbne og hovedsageligt uden bunddækkende beplantning, hvilket kræver regelmæssig lugning. Gangene holdes ukrudtsfri. 6.2 Bevaringsværdig landskabsmæssig kultur Kirkegårdens oprindelige symmetri omkring en akse fra hovedindgangen til krematoriepladsen er karakteristisk for den periode, hvor kirkegården er anlagt. Denne symmetri søges genoprettet i den anbefalede udviklingsplan. De kraftigt beskårede lindetræer omkring den centrale græsplæne er et andet bevaringsværdigt element på kirkegården, ligesom anvendelse af lind som hækplante, også er et særpræg for kirkegården. 6.3 Udviklingsplan for Nyborg Assistenskirkegård Gravstedsanlæg mod Vestergade (afdeling C og G) Området er præget af få spredte gravsteder, små græsparceller og en tæt beplantning af en blanding af buske og træer. Det anbefales, at der laves en tæt beplantning mod Vestergade til afskærmning af kirkegården. Beplantningen kunne bestå af en bøgehæk plantet på kronen af den stensætning, der afgrænser kirkegården mod gaden. Et par meter indenfor denne hæk plantes en takshæk. Denne hæk plantes, så den omkredser området med de engelske krigsgrave og mindesmærket for de søfarende, ligesom der i dag er plantet taks rundt om gravene for de forliste tyske soldater. Mellem de to hække plantes et busket med en blanding af liguster, fjeldribs, laurbærkirsebær og Euonymus. Dermed skabes en tæt mur, hvor der i fremtiden ikke skal luges. I området er der flere bevaringsværdige store træer: Ceder, vandgran, birk og et tempeltræ. Disse kan fint fungere som overstandere for en beplantning med Rododendron mellem takshækken og den brede sti der går på tværs af kirkegården. Herunder plantes partier af blomstrende stauder høstanemoner, juleroser og lungeurt. Dermed opnås en blomstring fra marts til septem- Side 20
ber. Mellem de blomstrende stauder plantes bunddækkende grønne stauder hosta, vinca og vinterglans. Ved indgangen er der et perlestensbelagt fortov, som går ca. 20 m ind på begge sider. Det anbefales, at det ændres, og at der laves en brostensbelægning indenfor sidelågerne. Resten af fortovet sløjfes, så det indgår i plantebedet. Indgangsplænen Det anbefales, at hele græsfeltet tilplantes med duetræer, så der bliver en let trælund med duetræer i græs. Det vil være et plantemæssigt stærkt element, som ikke findes andre steder, og som kan medvirke til at give Assistenskirkegården et særligt udtryk. Under træerne kan der lægges et bed med blandede blomsterløg, som vil give prydværdi fra det tidlige forår. Foran mod hovedindgangen, kan de eksisterende bede udvides for at give prydværdi sommer og efterår. Det vestlige gravstedsområde (afdeling E, F og OK) Ryghækkene mellem de ledige gravsteder fjernes og der sås græs i stedet for. Derved lettes vedligeholdelsen væsentligt, og det skaber større overskuelighed. Det anbefales, at der plantes et større antal træer, som det er sket i parkkirkegården. Herved genskabes symmetrien omkring midteraksen, som det oprindeligt har været tiltænkt denne kirkegård. Det anbefales, at der plantes en blanding af nåletræer, som en pendant til, at der på Nyborg kirkegård stort set kun er anvendt løvfældende træer som karaktertræer. Som nåletræer anbefales en blanding af Skovfyr, Silkefyr, Penselfyr, lærk og tempeltræ (se bilag 6). Rækken med de tyske flygtningegrave markeres med en beplantning af uægte jasmin eller syren. Parkkirkegården (afdeling OS) Der er ikke det store behov for ændringer i parkkirkegården. Efterhånden, som der sløjfes flere af de gamle gravsteder, kan der sløjfes nogle af de oprindelige gange. Nogle af de træer, der er plantet i 1998 trives dårligt. De anbefales udskiftet med skovfyr, for dermed at skabe et modspil til beplantningen i det vestlige gravstedsområde. Hækplantning Kirkegården afgrænses mod nord af en lindehæk. Samme hæk er plantet til afgrænsning af parkkirkegården mod nord. Det anbefales, at der på sigt, når alle urnegrave er sløjft, etableres en lindehæk til afgrænsning af det vestlige gravstedsområde mod nord, for også at genskabe symmetrien på dette felt. Side 21
Mod hovedstierne til det trekantede græsområde anbefales det også at plante lindehæk til afgrænsning af parkkirkegården og det vestlige gravstedsområde. Areal mod Sprotoften Det anbefales, at bøgehækken mod Sprotoften forlænges til Vestergade. Mellem bøgehæk og tjørnehæk plantes tre rækker med Sargentæble. Det giver et ensartet blik mod Sprotoften og en flot effekt i blomstringstiden. Arbejdet med vedligeholdelse vil blive begrænset ved denne beplantning. Urnegrave Der er 6 firkanter med urnegrave i dette område. Der har ikke været urnenedsættelser de senere år, og der er ingen aktive gravsteder i de tre firkanter. De tomme firkanter sløjfes, og der sås græs i stedet. Børnegrave Der er få aktive gravsteder i området, og det virker lidet attraktivt. I dag begraves børn i de øvrige gravanlæg. De ledige gravsteder nedlægges og at der sås græs herpå. Krematoriepladsen Det anbefales at renovere pladsen med en ny randplantning, og at fjerne de fleste store træer på pladsen. Pladsen kunne anvendes til lapidarium, idet de gravminder, som ikke kan placeres på deres oprindelige plads kunne placeres her. Der kunne skabes et stemningsfuldt rum ved at plante kaprifolier op ad de tilbageværende træer og lave en bundplantning af f.eks. bregner, høstanemoner og hasselurt. Afgrænsning mod plantage For at begrænse udsynet mod plantagen, især i vinterhalvåret, plantes efeu og vildvin op ad det eksisterende trådhegn. Dermed begrænses udsynet i ca. 1,8 meters højde. Udenfor trådhegnet løber en markvej i hele plantagens bredde. På den anden side af denne vej anbefales det at plante et trerækket hegn med blandet bevoksning (bilag 7). Dermed lukkes effektivt af for udsynet til plantagen. Gartneri og plantage I rapport vedrørende Alternative modeller til den nuværende kirkegårdsdrift ved Nyborg Kirkegårde blev det anbefalet at plantagen forsøges afviklet ad åre enten ved salg eller evt. udlejning. Vi vil udvide denne anbefaling til at omfatte salg af både gartneri og plantage. Disse arealer indgår ikke i kirkegården eller dennes primære formål. Plejeniveau. Der er meget få begravelser på denne kirkegård: 10 15 om året eller ca. 5 % af begravelserne på Nyborg Kirkegårde. Driftsøkonomisk taler det for, at plejeniveauet på Nyborg Assistenskirkegård skal ændres til et mindre plejekrævende niveau. Det anbefales, at plejeniveauet ændres til et parkniveau. Parkudtrykket er mindre plejekrævende end haveudtrykket. Det indeholder ikke enårige Side 22
blomster eller formede buske. Græsset karakteriseres som græsplæne, hvor græsset er mellem 4 og 8 cm højt, og hvor der accepteres et vist indslag af anden flora. 7. Bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene De bevaringsværdige gravminder er registreret af Nyborg Museum i 2007. Registreringen er sket i henhold til bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Gravminderne befinder sig dels ved kirken og dels på de to kirkegårde. På kirkegårdene befinder en stor del af gravminderne sig på det oprindelige gravsted, men der er også placeret en del i lapidariet ved hesteskoen og ved træer i afdeling 3 på Nyborg Kirkegård. Endelig er der en mindre samling i depot i plantagen. De bevaringsværdige gravminder på gravstederne fremgår af bilag 8, hvor de er markeret med rødt. Kirkegården har en forpligtelse til at vedligeholde de bevaringsværdige gravminder, og de må ikke fjernes fra kirkegården. Det anbefales, at gravminderne i videst muligt omfang bevares på det oprindelige gravsted. Efterhånden som gravstederne udløber beplantes de med den samme gennemgående stedsegrønne plante. Det anbefales at anvende dværgmispel. De gravminder, der i dag er placeret omkring hesteskoen (den lille urnegård) forbliver her. De gravminder der ikke kan placeres på deres oprindelige gravplads, bliver placeret langs lindealléen på Nyborg Kirkegård og i et nyindrettet lapidarium på Nyborg Assistenskirkegård. Senest i år 2018, hvor Nyborg Kirkegård har 200 års jubilæum, skal der foreligge en beskrivelse af de enkelte gravminder med historien omkring de mennesker gravminderne er rejst for. Beskrivelserne samles i en bog, der også skal indeholde en beskrivelse af kirkegårdenes historie. 8. Økonomi, ressourcer og tidsplan De anbefalinger, der er givet for både Nyborg Kirkegård og Nyborg Assistenskirkegård, fordrer, at der afsættes midler til udviklingen af kirkegårdene. Der er opstillet et overslag over omkostninger ved at gennemføre alle anbefalinger (se bilag 9). Overslaget er lavet med en prioritering af opgaverne indenfor de kommende år. Sammenfattet ser det således ud: Side 23